
KYLLING // THEILS CANTINA – Det behøver virkelig ikke at være dyrt at købe en god kylling. Bare man tænker sig lidt om og bruger fantasien, kan det blive fin husholdningsøkonomi at investere i kvalitet.
Vi kan lige så godt få det mest triste af vejen først. Siden I sidst hørte fra mig, har jeg fået corona. Jeg er vaccineret to gange, så jeg har haft et velsignet mildt forløb på mange måder. Nærmest kun som to dages forkølelse. Ingen feber, ingen kvalme eller vejrtrækningsproblemer. Hurra for det.
Men, og nu kommer det sørgelige så – jeg har mistet min lugtesans og 98% af min smagssans som følge af sygdommen. Jeg ved ikke, om det er en permanent situation, men jeg kan sige, at jeg træner hver dag med duftolier for at få liv i det hele igen. Forhåbentlig hjælper det, men det her kan være den sidste madklumme fra min hånd i et stykke tid.
Kyllingerne er ikke de billigste på markedet, men til gengæld er de de bedste. Det i en sådan grad, at jeg ikke rigtig ved, om jeg egentlig kan vende tilbage til at spise almindelig kylling efter det
Ikke fordi jeg er bitter, men mere fordi jeg ikke synes, det giver mening at skrive om noget, man ikke selv har smagt. Jeg vender stærkt tilbage, så snart det hele går i orden og det håber jeg stadig, det gør. Men jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage.
Langsom opdræt gør kødet smagfuldt
Men lad os så i stedet fryde os over, at jeg for ikke så lang tid siden endelig gav efter for min trang til at smage en hel Hopballe-kylling og nåede at tage noter inden katastrofen ramte. Navnet kommer af gården, hvor de opdrættes, der ligger ved Jelling. Kyllingerne er ikke de billigste på markedet, men til gengæld er de de bedste. Det i en sådan grad, at jeg ikke rigtig ved, om jeg egentlig kan vende tilbage til at spise almindelig kylling efter det.
Det er noget med, at de opdrætter deres kyllinger langsomt og det gør noget ved kødet. Det er både meget mere smagfuldt og saftigt.
Jeg lagde den på et leje af champignon og knoldselleri i tern og i selve fuglen fyldte jeg citronbåde og timian
Jeg købte kyllingen (og nogle af de meget, meget lækre vinger, der er røget i fryseren) på stedets onlineshop og den blev leveret i en fin frysekasse.
Selve leveringen er lidt pebret, så hvis man kan finde nogen i opgangen, på vejen eller på jobbet, der også gerne vil have en kylling eller to, så er det jo oplagt at dele omkostningerne.
Som sagt er kyllingen heller ikke billig, men hold nu op, hvor får man meget god mad ud af den.
Den første aften stegte jeg hele fuglen i ovnen. Jeg lagde den på et leje af champignon og knoldselleri i tern og i selve fuglen fyldte jeg citronbåde og timian. Så gned jeg skindet med lidt hvidløg, havsalt, rosenpeber (bare for den fine farves skyld) og dryppede med olivenolie.
Da den kom ud, duftede hele huset vidunderligt på den der måde, som kylling kan, og jeg mæskede mig simpelthen i god kylling med saft og kraft og smag. Da jeg bestilte kyllingen online (men den kan også fås i visse velassorterede supermarkeder), lagde jeg mærke til, at Hopballegård også har en cafe, og jeg tjekkede lige menuen, hvor der er givet rigelig plads til kylling. Den har jeg lovet mig selv at køre forbi næste gang, jeg er på de kanter.
Fond på skrog
Efter jeg havde spist to lår og to kødfulde vinger, kunne jeg ikke spise mere og pillede resten af kødet af skroget, og puttede både kød og skrog i køleskab.
Næste dag kogte jeg fond på skroget. Det er en af de mest tilfredsstillende ting, jeg kender. Man får udnyttet en del af dyret, som de fleste smider væk og samtidig får man ryddet op i grøntsagsskuffen.
I den her fond var, foruden kyllingen, peberkorn, laurbærblade, løg skåret i kvarter med skræl, et hvidløg skåret over på tværs, en lille chili fra min nabos drivhus, selleritoppen fra den selleri, jeg spiste dagen inden, et par forkølede forårsløg, 4-5 gulerødder i grove stykker, en tomat. Resten af timianen røg også i gryden med et par kviste rosmarin og en håndfuld persille fra haven.

Resten handler om tålmodig og tid. Og den dejlige duft, der spreder sig i huset, mens det hele foregår. Det må gerne tage 4-5 timer ved simrevarme.
Efter den tid, fiskede jeg grøntsager og kylling op og kørte suppen igennem en si. Der er ikke mere smag at vride ud af grøntsagerne og så handler resten bare om at koge fonden ind til den har en smag, der passer til det man forestiller sig en fond skal være. For mig var det yderligere tre timer ved svag varme, indtil jeg var tilfreds.
Man kan på det her tidspunkt vælge at klare suppen (det gøres ved at hælde æggehvide i, den samler urenhederne til sig i overfladen, hvor de kan tages op med en hulske) men jeg gjorde det ikke. Jeg kan godt lide en mørk og ildevarslende fond.
Kyllingesalat som hos Aamans
Til frokost lavede jeg en kyllingesalat, der er inspireret af den slags mad, jeg elsker at bestille hos Aamans smørrebrød: Kylling med små tern af æble og bladselleri vendt i en dressing af mayo og sennep og med et drys af timian. Lidt valnødder for crunch og små blade af hjertesalat for at give det friskhed og bid. Det smagte forrygende.

Næste dag stod den på en slags tartelet. Når jeg tøver med at kalde det tartelet, så er det bare fordi, anretningen havde form af en butterdejsmuslingeskal, som jeg stødte på hos en bager på Fyn og købte, fordi den så sjov ud.
Fyldet bestod af en sauce på flødestuvede champignon med kyllingestykker. Naturligvis med et ekstra lille pift af min hjemmelavede fond.
Kyllinge-tærten var mere end rigeligt til to aftener, så når jeg tæller op, har kyllingen fra Hopballe leveret 7-8 fulde måltider, plus masser af fond, som jeg stadig ikke har fået brugt
Om aftenen havde jeg travlt med undervisning, så det blev en hurtig kyllingeburger af en briochebolle fra fryseren. Kyllingekød med salat, vaniljesyltede tomater fra køleskabet og mayo rørt op med mangochutney. Haps.
Men der var rigeligt med kylling tilbage.
Dagen efter havde jeg virkelig fået kylling i nogen dage, synes jeg, så havde virkelig brug for lidt nytænkning, så jeg skar en stor gul ufo-squash fra haven i små tern og stegte den i olivenolie spædet op med lidt vaniljeolivenolie.
Så blandede jeg ternene med kyllingkød i tern og pyntede den varme salat med granatæblekerner og klatter af dressing, der bestod af yoghurt rørt op med en smule rygeost, lidt saltsyltet citron og masser af peber. Også en fin spise.
Chicken Pie, naturligvis
De næste par dage spiste jeg ikke hjemme, så jeg var klar over, at det var sidste udkald for kyllingekødet, da jeg gik i køkkenet igen.
Så jeg lavede naturligvis Chicken Pie. Jeg ville have købt færdig butterdej, men det var udsolgt i det supermarked, hvor jeg handlede, så jeg købte en færdig madtærtedej i stedet for og det fungerede upåklageligt.
Fyldet bestod af løg sauteret på panden med champignon indtil det var godt brunet af. Mens jeg lod tingene ske i panden, lavede jeg en opbagt sauce (smør, der smeltes og herefter tilsættes 1-2 skefulde mel ved relativt lav varme, herefter tilsættes anden væske under omrøring, til man har den konsistens, man ønsker. Vær omhyggelig med at få melet bagt godt af, så saucen ikke smager af det). Jeg brugte en sjat sødmælk, en rest fløde og lidt creme fraiche og smagte selvfølgelig til med mere fond. Jeg havde jo rigeligt.
Det er ikke dårlig økonomi overhovedet og så smager det altså ret velsignet
I saucen puttede jeg nu champignonblandingen og resten af kyllingen i mundrette stykker, mere timian, salt, peber og resterne af den selleriknold, der havde ligget under kyllingen på den første aften.
Så hældte jeg hele herligheden i et ovnfast fad og lagde låget ovenpå og penslede med et sammenpisket æg. Lavede en fjollet dekoration af den overskydende dej og klippede et par huller, så dampen kunne komme ud. Og så var det bare at vente på, at der gik omkring 40 minutter ved 200 grader.
Den sidste del af ventetiden brugte jeg på lige at få kogt lidt broccoli.
Og så var der serveret.
Kyllinge-tærten var mere end rigeligt til to aftener, så når jeg tæller op, har kyllingen fra Hopballe leveret 7-8 fulde måltider, plus masser af fond, som jeg stadig ikke har fået brugt.
Det er ikke dårlig økonomi overhovedet og så smager det altså ret velsignet.
Og det var det. I hører fra mig på den anden side af den Smagløse Ørken.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.