Med ”krudt i røven” og en passion for bæredygtig fiskekonserves

af i Grønt/Mad/POV Business

POV BUSINESS // PORTRÆT – Martin Grøndal har haft en iboende interesse for mad og især fiskekonserves, lige siden han var dreng. Det skyldes ikke mindst en tradition, han havde sammen med sin morfar, hvor de jagtede nye typer fiskekonserves, de ikke havde smagt før og delte indholdet, når de var sammen. I dag har den 35-årige Martin sin egen virksomhed, ’Grøndals’, som importerer særlig udvalgt og bæredygtig fiskekonserves fra Azorerne og Sydeuropa. Blandt hans kunder er en række gourmetrestauranter, specialbutikker, vinbarer samt nogle fiskehandlere. Og fra som en spæd start for godt tre år siden at sælge 400 dåser regner han i år med at komme op på over 60.000.

Martin Grøndal har sat mig stævne på Café Friheden på Nørrebro, som ligger i en baggård i Esromgade og med udendørsborde direkte ud til skaterparken og supercykelstien ved Den Røde Plads.

Kort tid inden vi har aftalt at mødes, ringer han og siger, at han nok bliver lidt forsinket. Og det har en ganske naturlig årsag, viser det sig. Han er nemlig ude på sit lager i Nordhavnen for at pakke og forsende de nyest indløbne ordrer i hans virksomhed, som han driver ene mand.

”Jeg har ikke noget fysisk kontor,” fortæller Martin Grøndal, da vi mødes blot fem minutter efter den aftalte tid. ”Jeg har lavet en smal struktur for min virksomhed for at minimere udgifterne.

Det her er ikke noget, der giver et vanvittigt stort overskud, så jeg styrer det hele fra min computer og telefon. Det betyder, at jeg også kan være på farten og rejse rundt med mit flyvende kontor. Og når jeg ikke selv er hjemme, kan de folk, som er på det lager, hvor jeg har mine varer, pakke og sende for mig.”

Bæredygtig fiskekonserves. Det er ikke kun indholdet, men også indpakningen, der er lækker. Foto: Grøndals.

Tun fra Azorerne fanget på stang

Det med at være ”på farten” er dybt indpodet i den 35-årige iværksætters DNA. Han er et friluftsmenneske, der er til bjergklatring, kajakroning, windsurfing og lange ture på mountainbike.

”Jeg har sådan gammeldags krudt i røven og skal helst bruge min krop og være ude og opleve naturen. Og mest af alt, så elsker jeg havet,” siger han med tryk på elsker.

Vi kiggede på hinanden og sagde: ”Det er da helt vildt det her. Den smager jo fantastisk”

Og det var netop kærligheden til havet, som blev den indirekte årsag til etableringen af hans nuværende virksomhed – altså lige bortset fra oplevelserne med morfaren. Sammen med en gruppe kammerater var han på sejltur tværs over Atlanten fra Caribien til Danmark. Efter 16 døgn på havet landede de på Azorerne og skulle proviantere. Og selvfølgelig skulle Martin Grøndal købe noget lokal fiskekonserves.

”Det var først, da vi sad på båden og skulle smage den tun, jeg havde købt, at vi blev helt stille. Vi kiggede på hinanden og sagde: ”Det er da helt vildt det her! Den smager jo fantastisk.” Det viste sig at være en lokal tun, som var fanget med stang i havet ud for Azorerne og var noget ganske andet, end det man er vant til at få hjemme i Danmark.

“Og med morfartraditionen i baghovedet gik jeg tilbage og købte 50 dåser med hjem, som gaver til venner og familie.”

Havde en drøm om at blive kok

Det er nu fem år siden. Og Grøndal lod det ikke blive ved souvenirkøbene. To år senere importerede han de første 400 dåser og startede sin virksomhed, der i år regner med at komme op på at sælge 60.000 dåser.

Desværre nåede hans morfar aldrig at opleve sit barnebarns fiskekonserveseventyr.

Han var død, fem år inden Martin gjorde sine allerførste køb på Azorerne, men han er stadig en inspirationskilde, ligesom han var, da den unge Grøndal som 17-årig forlod barndomsbyen Nyborg for at flytte til København og blive kok – uden megen tanke om bæredygtig fiskekonserves endnu.

Martin Grøndal og hans familie bor på Nørrebro i København, men med sit ‘flyvende kontor” kan han være på farten og rejse med familien. Foto: Poul Arnedal.

”Jeg havde altid drømt om at blive kok og om at komme til hovedstaden. Efter den første tid på kokkeskolen kom jeg i lære på en meget fin restaurant på Rådhuspladsen, som var ejet af d’Angleterre, og hvor der kom masser af prominente gæster.”

Det var ikke en luftalarm, jeg havde hørt, men ansjosalarmen!”

“Men selv om det i den grad var mig, det at lave mad, så fandt jeg bare ikke stor nok værdi i at lave mad til gæster, som jeg ikke kendte. Jeg ville gerne noget med en mere personlig kontakt med mennesker.”

Finde nye trends og huller i markedet

Efter tre måneder droppede han den fine københavnerrestaurant til fordel for gymnasiet og fortsatte på IT-Universitetet, hvor han blev ”sådan en kreativ konsulenttype, der arbejdede med innovation og strategi indenfor det digitale.”

I den rolle drejede det sig om at finde nye trends og huller i markedet samt analysere, hvordan man kunne starte nye virksomheder. Det var i den forbindelse, at tanken om bæredygtig fiskekonserves kom op.

Foto: Grøndals.

”Samtidig lå det med maden stadig og lurede, så da min oplevelse på Azorerne havde fået lov til at bundfælde sig, tænkte jeg: Det her konserves har man aldrig før set herhjemme.”

“Det er noget helt andet end det, man bliver præsenteret for i både supermarkeder og specialbutikker. Det tror jeg sgu godt, der kunne være et marked for. Og så gik jeg i gang.”

Ansjosalarm i Nordspanien

På den måde har han kunnet forene både kærligheden til naturen, til havet og til fiskekonserves. Når der kommer nye varer på hylderne, har han selv været ude at finde producenterne og sikret sig, at både fangstmetoderne og behandlingen af råvaren er bæredygtig, ligesom han selvfølgelig kontrollerer kvaliteten.

I dag kommer hans dåser med makreller og sardiner fra fiskerbyen Matoshinos uden for den portugisiske storby Porto, hvor fabrikken Pinhais og dens produktionsmetoder blev etableret for 99 år siden.

Muslingerne kommer fra det spanske Galicien og ansjoserne fra den lille nordspanske by Santoñia vest for Bilbao, hvor netop ansjoser betyder alt.

”Da jeg var dernede på et tidspunkt, gik luftalarmen pludselig i gang. Jeg kikkede ud af mit hotelværelse, og det eneste jeg kunne se, var et par ældre mænd, som gik med deres spande på vej ned mod havnen.”

“Jeg løb ned på gaden og fulgte efter dem, og så viste det sig, at der var kommet skibe ind med friskfangede ansjoser. Så det var ikke en luftalarm, jeg havde hørt, men ansjosalarmen!”

Rullende sommerhus i gammelt Folkevognsrugbrød

Kærligheden til havet og naturen deler han heldigvis sammen med sin hustru Vibeke, der er læge og i øjeblikket arbejder på Bispebjerg Hospital. Sammen har de udover datteren Karla på 2 år også et gammel Folkevognsrugbrød fra 1989.

”Det er vores rullende sommerhus, hvor vi kan være alle sammen. Også vores næste barn, som skal komme til februar. Her kan vi overnatte, køre rundt i naturen og lave bål og den slags.”

Hvis man kan sælge både frisk fisk og dåsefisk i en fiskebutik, så er det fordi dåsefiskene kan noget

Et af hans næste projekter er at tage ud på en lang sejltur med familien, finde nye producenter af bæredygtig fiskekonserves og på den måde forene sin levevej med en længere sørejse. Og så har han også sit helt eget projekt, hvor han har gået og kokkereret med danske blæksprutter.

Bæredygtig fiskekonserves. Foto: Grøndals.

”Vi har rigtig mange blæksprutter i de danske farvande, og jeg har testet en masse slags. Udover at de smager fantastisk, vil jeg også gerne lave mine egne typer fiskekonserves. Hidtil har jeg kun markedsført andres produkter, men efterhånden er tiden moden til, at jeg også laver noget selv,” fortæller Martin Grøndal.

Fra ostebutikker til gourmetrestauranter

Så i fremtiden kan man måske også udover tun, makrel, sardiner, muslinger og ansjoser få serveret blæksprutter på dåse på f.eks. caféen på Søfartsmuseet i Helsingør, i gourmetrestauranterne som hører til Puglisi-kæden, der bl.a. omfatter Manfreds, Bæst, Mirabelle og Michelin-restauranten Relæ. Fiskekonserves af høj kvalitet er nemlig gået hen og blevet en ny trend – bl.a. takket være Grøndals produkter.

Udover at kunne købe dem online fra virksomhedens hjemmeside, forhandles Martin Grøndals fiskekonserves i udvalgte forretninger, der ikke blot omfatter delikatessebutikker, men også ostebutikker, køkkentøjsbutikker, modebutikker, enkelte selvstændige købmænd og supermarkeder samt et par fiskeforretninger.

Og som Martin Grøndal selv siger:  ”Hvis man kan sælge både friske fisk og dåsefisk i en fiskebutik, så er det fordi dåsefiskene kan noget.”


Topfoto: Martin Grøndal med sit reklameskilt foran familiens gamle Folkevognsrugbrød, som er deres rullende sommerhus. Fotos: Poul Arnedal.


Har du lyst til at støtte Poul Arnedals arbejde på POV International er du velkommen til at indbetale et beløb på hans MobilPay: 61416505

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om Grønt