Havregrynscookies

Havregrynscookies – et fantastisk sukkerfix, når coronakulleren klør

i Mad/Liv & Mennesker af
HAVREGRYNSCOOKIES // MADKLUMME – Mel, sukker og smør flyver gennem luften i mange hjem i disse coronatider. POV’s kageekvilibrist, Julie Marie, smider lidt havregryn i puljen med disse pragtfulde cookies, der både er glimrende børneunderholdning og et godt sukkerfix, når coronakulleren klør. Havegrynscookies er dertil nemme at lave – og nemme at spise.

Jeg elsker cookies, og de ryger derfor tit i ovnen hjemme hos mig.

Noget af det, jeg holder allermest af ved at lave cookies, er, at de er så nemme og hurtige at lave. Det er nok også derfor, jeg altid prøver at eksperimentere og lave små ændringer i mine cookieopskrifter. At de også er nemme at spise mange af, er en helt anden sag, som jeg vil lade være op til læsernes maver at være dommer over.

Denne gang kom jeg frem til disse havregrynscookies, som er rige på havregryn og chokolade. De har et sprødt ydre og et lækkert, chewy indre. Jeg håber at I vil nyde dem ligeså meget, som jeg selv gør. Og husk, at det også kan være hyggeligt at bage sammen i weekenden med sine børn, hvis man har nogen, eller give dem væk bagefter til nogle, hvis man ikke har sine egne, eller hvis de er flyttet hjemmefra.

I sidste tilfælde kan man jo efterlade dem udenfor, hvis man holder afstand grundet coronavirussen. Eller man kan give dem videre til de børn, der måtte bo i ens opgang eller på ens vej. Mulighederne er mange – og en af dem er naturligvis også, at man bare spiser dem selv. Det kender jeg godt!

Havregrynscookies
Havregrynscookies. Foto: Julie Marie Nielsen.

HAVEGRYNSCOOKIES – INGREDIENSER

150 g smør – helst ved stuetemperatur
200 g brun farin
1 æg
1 æggeblomme
1 tsk vaniljeekstrakt
125 g mel
1/2 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
150 g finvalsede havregryn
100 g mørk chokolade (hakket eller i form af knapper)

FREMGANGSMÅDE

Pisk smør og sukker sammen i 2-3 min. Skrab siderne ned i skålen og pisk ægget og æggeblommen i, indtil det hele er inkorporeret i en jævn masse. Tilsæt derefter vanilleekstrakten, og pisk det hurtigt ind i dejen (man kan også bruge hel vanille, men ekstrakten fungerer fint).

Sigt mel, bagepulver og salt sammen og vend de finvalsede havregryn i melet. Hæld mel- og havregrynsblanding i dejen og pisk det hele forsigtigt sammen, indtil massen lige nøjagtig er blandet sammen. Vend til sidst chokoladen i dejen med en dejskraber – ikke for lang tid, det er ikke meningen, at chokoladen skal smelte.

Dæk skålen til med et et stykke plastfilm og sæt den på køl i 30 min.

Forvarm oven på 180ºC.

Brug enten en cookie-scooper eller brug to teskeer og sæt ni kugler på en bageplade med bagepapir. Bag dine cookies i i 11-12 min, men husk at blot ét minut for meget i ovnen kan have stor påvirkning på cookies som disse, så hold øje med kagerne, så de ikke får for meget og bliver brune i kanten.

Lad de færdige havgrynscookies afkøle på en rist og opbevar dem i en kagedåse. De kan holde sig i flere dage og i køleskabet op til en uge.


Julie Marie Nielsen

Julie Marie Nielsen går under navnet JulieMarieEats på Instagram og på sin hjemmeside, hvor hun præsenterer nye opskrifter hver uge.

Julie håber, at hun kan inspirere andre til at gå i køkkenet og opleve glæden især ved at bage men også at lave desserter og andre søde sager.  Samtidig ønsker hun at vise, hvor nemt det kan være, og hvor lækkert et resultat, du kan få ud af indsatsen. Julie er selvlært opskriftudvikler og foodstylist. Hendes interesse for bagning og udvikling af egne opskrifter startede i hendes tidlige teenage-år og har ikke forladt hende siden.


LÆS ALLE JULIE MARIE NIELSENS LÆKRE OPSKRIFTER PÅ POV HER.


Topillustration: Havregrynscookies. Foto: Skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Julie Marie Nielsen går under navnet JulieMarieEats på Instagram og på hjemmesiden https://www.juliemarieeats.com, hvor hun præsenterer nye opskrifter hver uge. Hun håber, at hun kan inspirere andre til at gå i køkkenet og opleve glæden ved at bage og samtidig vise, hvor nemt det kan være - og hvor lækkert et resultat, du kan få ud af indsatsen.
Julie er selvlært opskriftudvikler og foodstylist. Hendes interesse for bagning og udvikling af egne opskrifter startede i hendes tidlige teenage-år og har ikke forladt hende siden.

Seneste artikler om Mad