FLYGTNINGETEMA // USA-ANALYSE – Coronapandemien og balladen omkring Trumps valgnederlag plus det aktuelle kaos under USA’s exit fra Afghanistan, har sendt supermagtens immigrationspolitik til tælling. Både vælgernes og politikernes fokus er midlertidig fordampet. Samtidig har Biden på ingen måde levet op til løfterne om at ændre Trumps politik radikalt. I stedet laver regeringen mindre ændringer skriver POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, der også fortæller, at den største nyhed ligger i vælgernes holdningsskifte: flere amerikanere ønsker lempelser i immigrationspolitikken end stramninger, og et flertal mener, at immigration er godt for Amerika.
WASHINGTON D.C. – I det seneste halvandet år har der været fokus på covid19-pandemien. Mange andre emner er gledet i baggrunden, som fx flygtninge og fordrevne. Da covid19 rammer bredt, er flygtninge og fordrevne imidlertid også blevet påvirkede, samtidig med at antallet af flygtninge og fordrevne er det højeste siden afslutningen på Anden Verdenskrig. På den baggrund bringer POV p.t. en serie om flygtninge, fordrevne og migranter i globalt perspektiv med et særligt fokus på områder, som normalt ikke bliver dækket i mainstreammedierne.
Udlændingepolitikken, herunder flygtninge og migranter, lå i toppen af den amerikanske indenrigspolitiske debat fra 2016-2020, og fyldte især i det tidlige forår 2021 igen medierne grundet en stærk vækst af børn og unge, der søgte alene – unaccompanied minors som de kaldes – mod grænsen
I denne sjette artikel ser vi imidlertid på et land, der ikke lider under manglende mediedækning: USA, hvor der bor over 35 millioner (lovlige) indvandrere samt anslået 12-15 millioner udokumenterede af slagsen – altså indvandrere, der er kommet illegalt til USA og således ikke betaler skat eller har de rettigheder, som indvandrere på visa eller Green Card, eller indvandrere, der har fået tildelt statsborgerskab, har.
Uledsagede flygtningebørn var i fokus i foråret
Udlændingepolitikken, herunder flygtninge og migranter, lå i toppen af den amerikanske indenrigspolitiske debat fra 2016-2020 under Donald Trumps præsidentskab. I det tidligere forår 2021 fyldte emnet igen medierne især grundet en stærk vækst af børn og unge, der søgte alene – unaccompanied minors som de kaldes – mod grænsen i en forventning om, at Bidens regering ikke ville afvise børn og ikke ville fortsætte Trumps linje om at sende børnene i pleje uden at forsøge at opspore familie eller forældre.
I april havde HHS (Health and Human Services) således omkring 15.000 børn i statens varetægt og Biden satte sin vicepræsident, Kamala Harris til at lede arbejdet med at stoppe tilstrømningen, der oversvømmede de fængselslignende faciliteter nær grænsen, der drives af Customs and Border Protection.
Men trods den intense debat i foråret fylder emnet meget lidt i USA nu, delvist grundet Covid-19 og truslen fra Delta-varianten, som ikke er under kontrol overhovedet, delvis fordi supermagtens kaotiske farvel til Afghanistan samt terrorangrebet på Kabuls lufthavn, der kostede 13 amerikanske soldater livet, fylder alt i medierne.
Biden havde store planer – de er ikke realiseret
Det er interessant af flere grunde.
Dels fordi tallet af asylsøgere ved USA’s sydlige grænse fortsat ligger på det højeste tal i 21 år, dels fordi demokraten Joe Biden, under valget lovede at ændre betydeligt på sin forgænger, Donald Trumps linje i udlændingepolitikken – en linje som han ikke tøvede med at kalde både ‘grusom’, ‘skandaløs’, ‘inhuman’ og ‘uamerikansk’.
Som Pew Research Center, der analyserede hele området i en omfattende undersøgelse i marts, skriver, ville “Biden’s biggest immigration proposal to date allow more new immigrants into the U.S. while giving millions of unauthorized immigrants who are already in the country a pathway to legal status.”
“The expansive legislation would create an eight-year path to citizenship for the nation’s estimated 10.5 million unauthorized immigrants, update the existing family-based immigration system, revise employment-based visa rules and increase the number of diversity visas. By contrast, the Trump administration sought to restrict legal immigration in a variety of ways, including through legislation that would have overhauled the nation’s legal immigration system by sharply reducing family-based immigration.
Biden har på visse punkter videreført Trumps politikker
Men sådan er det bare på ingen måde gået. Tværtimod har Biden på visse punkter videreført Trumps politikker. Som en artikel i Politico konkluderede i starten af august:
“Over the past six months, the U.S. government has backed the expiration of certain visas, pushed for tougher requirements for investors seeking green cards, and supported the denial of permanent residency for thousands of immigrants living legally in the U.S.
“If that sounds like the type of immigration portfolio former President Donald Trump would pursue, it’s because it is. But President Joe Biden is nevertheless defending it in court, despite a pledge to quickly reverse his predecessor’s hard-line immigration agenda.”
Domstole og bureaukratisk hækkeløb
Linjen skyldes delvis domstolene. Som en tidligere artikel i POV fortæller, besluttede det konservative flertal i USA’s Højesteret med stemmerne 6-3 den 24. august i år at opretholde den såkaldte “Remain in Mexico” politik, som Biden ellers havde suspenderet. Ordningen, der blev indført under Trump, betyder, at asylansøgere skal forblive i Mexico, mens deres sag behandles, og som førnævnte artikel også fortæller, er det et forsvindende lille antal, som får tildelt asyl.
Højesteret udgør dog kun den mest synlige top af den bureaukratiske kransekage.
Det er et faktum, at juraen på hele området er uendelig tung og langstrakt, og fordi Trump gjorde netop udlændinge- og immigrationspolitikken til sit slagnummer både under sin valgkamp og i sin embedsperiode, er det ikke muligt at ændre USA’s officielle kurs med et snuptag.
Trump indførte således ikke færre end 400 ændringer, stort set alle stramninger, i de lovkomplekser, der regulerer USA’s immigrationspolitik, og det kan betyde, at selv med en aktiv indsats for at ændre eller liberalisere lovgivningen, kan der ligge år forude, hvor systemet fortsat kører efter Trumps regler.
Reelt var den sydlige grænse mellem USA og Mexico de facto lukket i månedsvis
Blandt de mest omtalte nyskabelser var en variant af det såkaldte travel ban i form af afslag på visa til borgere fra såkaldte majority-Muslim nations, bygningen af over 400 mil mur af stål langs USA’s sydlige grænse, adskillelse af familier ved grænsen, så børn blev fjernet fra deres familier samt en skarp opbremsning i antallet af tildelte asyl-bevillinger. De prøver, som man skal bestå for at blive amerikansk statsborger, blev også både sværere at bestå og mere omfattende, og endelig blev der også stort set lukket ned for tildelinger af midlertidige arbejdstilladelser i USA til udenlandske medarbejdere med coronapandemien som begrundelse.
Reelt var den sydlige grænse mellem USA og Mexico de facto lukket i månedsvis.
‘Dreamers’ står på solid grund stadigvæk
Det skal dog bemærkes, at Trump ikke gennemførte alt, han lovede under valgkampen, når det gælder immigration.
Især opholder de såkaldte Dreamers (unge, der som børn kom illegalt til USA med deres forældre) sig fortsat lovligt i USA under den såkaldte DACA lov, som præsident Obama indførte, og som giver de unge midlertidig beskyttelse og ret til både at studere, arbejde og være soldater. Her trak retssystemet i Obamas retning og bremsede Trumps planer.
Biden tog også, straks han blev indsat, initiativ til at beskytte DACA for at beskytte The Dreamers, der p.t. tæller ca. 636,000 “unauthorized immigrants with temporary work permits and protection from deportation”.
Kongressens manglende lyst til at tackle en kompliceret og stor immigrationsreform, mens Delta-varianten fortsat truer hele sundhedssystemet og arbejdsmarkedet, trækker også i retning af udskydelse
Der er bare ikke fremsat noget egentlig lovforslag, ligesom der ikke pågår nogen forhandlinger i Kongressen.
For flere detaljer om de mange stramninger under Trump, kan man lytte til en diskussion i netmediet Politicos podcast “Politico Dispatch” her:
Domstolene er imidlertid langt fra alene om at bære ansvaret for, at Biden ikke har fremlagt sin immigrationsplan for Kongressen eller lagt kursen lige så kraftigt og hurtigt om på området, som han lovede under valgkampen, og som liberale græsrødder og NGO’er også i stort tal havde håbet på.
Bidens popularitet falder
Kongressens manglende lyst til at tackle en kompliceret og stor immigrationsreform, mens Delta-varianten fortsat truer hele sundhedssystemet og arbejdsmarkedet, trækker også i retning af udskydelse.
Det samme gør Bidens aktuelt vigende popularitetstal (igen hovedsagelig grundet landets exit fra Afghanistan, der ikke blot er blevet afviklet under ydmygende og kaotiske omstændigheder, men som nævnt indledningsvis kostede 13 unge soldater livet efter et terrorangreb på lufthavnen i Kabul i denne uge).
Det er første gang, siden Bidens indsættelse, at flere amerikanere (48.4%) har en negativ indstilling til ham end positiv (47.4), som dette vægtede gennemsnit af alle målinger fra Real Clear Politics viser:
At Biden stadig ligger mere lunt i svinget hos vælgerne end sin forgænger nogensinde gjorde, er næppe nogen trøst for den trængte demokrat, der kæmper med at holde sammen på en særdeles skrøbelig demokratisk koalition, der kun akkurat har et flertal i Senatet, og som politisk spænder fra flere konservative medlemmer (de mest kendte og mest aktive er Arizonas Kyrsten Sinema og West Virginias Joe Manchin) hele vejen over til en stærk og aktiv venstrefløj, hvis spydspidser er den unge Alexandra Ocasio-Cortez i Repræsentanterns Hus og veteranerne i Senatet, Bernie Sanders fra Vermont og Elizabeth Warren fra Massachusetts.
Immigrationsreform bliver næppe før midtvejsvalget
I det hele taget har partiet bevæget sig mod venstre på flere niveauer og flere måder både i den “klassisk liberale blok”, som fokuserer på økonomi og arbejdsmarked, hvor de skandinaviske velfærdsstater ses som forbilleder, og i en mere identitetspolitisk “woke” og broget forsamling, der har stærke holdninger til især spørgsmål om køn, seksualitet, uddannelse, religion og historie.
Ønsket om en immigrationsreform deles af alle fløje i partiet, men det er tanken, at den enorme infrastrukturplan, hele fundamentet for Bidens valgslogan “Build Back Better”, der er udmøntet i “The American Jobs Plan” samt “The American Families Plan” skal bære demokraterne ved midtvejsvalget
Med den situation og med et kritisk midtvejsvalg lurende om blot lidt over 14 måneder, er det ikke sandsynligt, at Biden vil vælge immigration som sit indenrigspolitiske svendestykke – i stil med den måde Obama før ham valgte sundhedsreformen – heller ikke selvom netop race, indvandring og ønsket om en immigrationsreform faktisk deles af alle fløje i partiet.
Det er derimod tanken, at den enorme infrastrukturplan, hele fundamentet for Bidens valgslogan “Build Back Better”, der er udmøntet i “The American Jobs Plan” samt “The American Families Plan” skal bære demokraterne ved midtvejsvalget.
Den på papiret enkle idé er selvsagt, at flere og bedre jobs og bedre vilkår for de amerikanske middelklassefamilier (især via investeringer i bedre adgang til børnepasning og uddannelse) skal være med til at løfte USA ud af CoVid-19 recessionen og over i en egentlig turn-around og ny (bæredygtig og grøn) vækst, der både skal styrke optimismen i vælgerskaren og være det produktive fundament bag den evige rivalisering med især Kina.
Det er ikke umuligt, at en sådan plan kan lykkes, men det betyder, at især venstrefløjens brændende ønsker om en egentlig immigrationsreform, glider i baggrunden. Der vil ikke være politiske kræfter til begge dele, og derfor vælger Biden det, han mener, vil være det mest populære.
De små skridts immigrationspolitik
At der næppe kommer en immigrationsreform betyder dog ikke, at der slet ikke sker noget. Biden-regeringen satser på en mere inkrementalistisk strategi, hvor delelementer ændres og tilpasses hen ad vejen, og i juni offentliggjorde regeringen et såkaldt blueprint og fact sheet for planerne på hele immigrationsområdet med titlen: “The Biden Administration Blueprint for a Fair, Orderly and Humane Immigration System”.
Bidens Justitsminister Merrick Garland har udstedt fire såkaldte immigration opinions over de seneste to måneder herunder 2, der har omgjort to tidligere love fra Trump-tiden som blandt andet afviste at give ofre for domestic violence og ofre for bandetrusler fra deres hjemland ret til asyl.
I en tid, hvor immigration – især flygtninge og udlændingepolitikken – tenderer mod at være en af de mest giftige debatter i de vestlige samfund, er det værd at bemærke sig, at den offentlige holdning til immigration p.t. er mere positiv i USA end tidligere
Garland har også udstedt en bekendtgørelse, der giver de særlige domstole, som behandler immigrationssager, lov til at lukke sager og afgøre dem endeligt (en ret, som blev frataget disse dommere under Trump, hvilket har opbygget en kæmpe sagsbehandlingspukkel siden 2016 og som har betydet, at hundredetusindevis af mennesker ‘sidder fast’ med deres asylansøgninger).
Endelig har Justitsministeriet ansat flere nye juridiske chefer og medarbejdere i en særlig, intern, taskforce, der vil zoome ind på Trump-æraens immigrationslove og gennemgå dem med henblik på ændringer eller afviklinger, meddeler en talsmand til POV.
Et flertal er positive overfor immigration
Det er imidlertid værd at bemærke, især set i en global kontekst, at USA historisk set har haft en solid tradition for både immigrationsreformer og amnestier samt en generel åben og positiv attitude til indvandring, og at denne underliggende attitude ikke bare er bevaret, men faktisk er styrket indenfor det seneste. USA er, når alt kommer til alt, en nation, som er bygget på indvandring, og det ligger i hele landets DNA, at nyt blod er nødvendigt og udgør råmaterialet bag skabelsen af den stærke og vækstorienterede supermagt.
I en tid, hvor immigration, flygtninge og udlændingepolitik tenderer mod at være en af de mest giftige og opsplittende debatter i især Europa, er det værd at bemærke sig, at den offentlige holdning til immigration p.t. er mere positiv i USA end tidligere.
Som Alex Nowrasteh, direktør for immigration og leder af the Herbert A. Stiefel Center for Trade Policy Studies hos den konservative tænketank Cato, skrev i juli, har Gallup siden 1965 målt amerikanernes holdning til indvandring og “last year, the percentage of Americans who want to increase immigration rose above the percentage who want to decrease it for the first time.”
“In 2021, that shift held with more respondents again supporting increasing immigration than decreasing it”.
Samtidig viser Gallups målinger, at et stort flertal af amerikanerne fortsat mener, at ” immigration is a good thing for the United States”:
Men det allermest bemærkelsesværdige er dette:
”Respondents who are dissatisfied with the level of immigration are increasingly likely to be dissatisfied because they think that there is too little immigration … In 2020, 26 percent of respondents were dissatisfied with the level of immigration and they wanted to decrease immigration. By 2021, that percentage had fallen to 19 percent.”
Det positive indvandringsnarrativ har klart været under pres, mest tydeligt under Trumps præsidentskab fra 2016 – 2020, og der findes også lommer i det amerikanske samfund, der ønsker sig protektionisme og nativisme (og en god portion fjendtlighed mod foreigners af enhver art), men det er blot på ingen måde holdningen hos flertallet.
Man kan ikke udelukke, at emnet igen vil kunne bruges aktivt i valgkampen, hvis enten Donald Trump eller en “Trump look-a-like” ender med at blive kandidat for GOP i 2024 og selvsagt især, hvis presset på grænsen stiger ukontrollerbart en gang til
Ej heller er holdningen til flygtninge/asylansøgere/indvandring et emne, der følger parti-skillelinjerne. Tværtimod har det været konservativ politik i årtier (især i arbejdsgiverkredse – fx i The American Chamber of Commerce) at være venligt indstillet overfor indvandring, da især nye indbyggere fra Latin- og Sydamerika har opfyldt et behov i både landbrugs- og servicesektoren samt indenfor visse dele af bolig- og byggebranchen, hvor der ellers ville have været mangel på især ufaglært arbejdskraft.
Denne relative enighed vil som sagt næppe banen vejen for en egentlig immigrationsreform før midtvejsvalget og man kan ikke udelukke, at emnet igen vil kunne aktiveres i valgkampen, hvis enten Donald Trump eller en “Trump look-a-like” ender med at blive kandidat for GOP i 2024 og selvsagt især, hvis presset på grænsen stiger ukontrollerbart en gang til.
Bonus: Joe Bidens immigrations-tracker
Hvis man løbende er interesseret i at følge den nuværende amerikanske regeringes immigrationspolitikker, kan man gøre det her hos NGO’en Boundless, der har den såkaldte Joe Biden Immigration Tracker på plads:
LÆS MERE AF ANNEGRETHE RASMUSSEN HER
Dette er den sjette artikel af ni i POV’s tema om “Flygtninge og fordrevne”. LÆS DEL 1, DEL 2, DEL 3, DEL 4 og DEL 5 AF SERIEN OM FLYGTNINGE HER
Topillustration: Public Domain, Independent Voter News.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
