FLYGTNINGE // TEMA – For få år siden kom flygtninge gående ad de danske motorveje, og i 2015 blev der givet knap 11.000 opholdstilladelser til asylansøgere. I 2020 var det tal faldet til 601. Det afspejler imidlertid ikke, at krisen er forsvundet. Den seneste opgørelse fra FN viser, at der er nu 85 millioner flygtninge og fordrevne på verdensplan – det højeste antal siden afslutningen på 2. verdenskrig.
Skal børn af danske mødre i Syrien hjem til Danmark? Skal syrere, som har fået asyl i Danmark, tilbage til Syrien?
Skal udlændinge tildeles dansk statsborgerskab? Hvor skal der ligge modtage- og udrejsecentre?
Skal Danmark lave aftaler med lande i ’nærområderne’ om at håndtere asylansøgere?
Antallet af flygtninge og fordrevne er det højeste siden afslutningen på Anden Verdenskrig
Hvilke partier kan overgå de andre i udlændingepolitiske stramninger? Er der mon noget om konspirationsteorierne om ’the great reset’?
I det seneste halvandet år har der været meget fokus på covid19-pandemien. Mange andre emner er gledet i baggrunden, hvilket for eksempel gælder flygtninge og fordrevne. Men da covid19 rammer bredt, er flygtninge og fordrevne også blevet påvirket.
Samtidig er antallet af flygtninge og fordrevne det højeste siden afslutningen på Anden Verdenskrig. På den baggrund bringer POV en række artikler om flygtninge, fordrevne og migranter i globalt perspektiv med specielt fokus på områder, som normalt ikke bliver dækket i mainstreammedierne.
I denne, første artikel tegner Thomas Christiansen de store linjer for udviklingen i de senere år.
Prop i flygtningestrømmen til Europa
Flygtninge og indvandrere fylder meget i den politiske og offentlige debat i Danmark og har i årtier været det mest debatterede emne op til folketingsvalgene. Men debatten er ofte præget af automatreaktioner og fokuseret på enkeltsager. Samtidig er retorikken og begreberne ofte uklare.
Paradokset er dermed, at det varmeste politiske og følelsesmæssige emne i de sidste årtier bliver behandlet på en måde, som på samme tid er både intens og overfladisk. Samtidig bliver blikket sjældent løftet ud over det danske nærområde.
Fra en europæisk synsvinkel virkede lukningen af grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Flygtningestrømmene stoppede, og i dag er antallet af realitetsbehandlede asylansøgninger i Danmark på det laveste niveau siden midten af 00’erne
Den såkaldte flygtningekrise ramte Danmark og resten af Europa i 2015. Cirka 1,2 millioner mennesker krydsede op gennem Balkan eller over Middelhavet og fortsatte som de nu bedst kunne, mod de lande, som de havde udset sig som destinationer. De flygtende var hovedsageligt syrere, der flygtede fra borgerkrigen i deres land. Syrien er fortsat den største flygtningekrise i verden.
De fleste flygtende syrere kom via Tyrkiet til Grækenland, men det stoppede fra den ene dag til den anden i 2016. Det skyldtes, at EU lavede en aftale med den tyrkiske regering om at sætte stop for den trafik mod, at EU i de kommende år udbetalte cirka 3 milliarder kroner i støtte. Det budget er øget med yderligere 3 milliarder i 2018.
Den oprindelige aftale førte til, at det tyrkiske militær satte en effektiv stopper for flygtningestrømmen, og mange europæiske politikere åndede lettet op. Men effektiviteten og hurtigheden af det tyrkiste indgreb viser også, at Tyrkiet kan åbne for grænsen igen, hvis præsident Erdogan ønsker det. Lige nu er 3,6 millioner syriske flygtninge bosat i Tyrkiet, og på den måde er EU endt i et politisk afhængighedsforhold til Tyrkiet, som det kan være svært at komme ud af.
Fra en europæisk synsvinkel virkede lukningen af grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Flygtningestrømmene stoppede, og i dag er antallet af realitetsbehandlede asylansøgninger i Danmark på det laveste niveau siden midten af 00’erne.
Aftalen mellem EU og Tyrkiet betød imidlertid ikke, at der blev færre flygtninge og fordrevne i de efterfølgende år. Den seneste opgørelse fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) fra juni 2021 viser, at der nu er 85 millioner på flugt på verdensplan. Det er det højeste tal siden afslutningen på anden verdenskrig.
Det store antal flygtning og fordrevne skyldes blandt andet, at krige og konflikter i nyere tid trækker ud, og det derfor ikke er sikkert at vende hjem. Fra 2010 til 2019 vendte omkring 3,9 millioner hjem. Til sammenligning var dette tal cirka 9,6 millioner i årtiet før, og omkring 15 millioner i 1990’erne.
De fleste flygter i eget land
Aftalen mellem EU og Tyrkiet medførte, at færre flygtninge kom til Europa, men den reducerede som nævnt ikke det globale antal af mennesker på flugt. Det skyldes, at langt den største del af de 85 millioner mennesker, som er på flugt, er ’internt fordrevne’. Det vil sige, mennesker som har forladt deres bopæl af sikkerhedsmæssige årsager, men som fortsat befinder sig i deres hjemland. De internt fordrevne befandt sig i deres hjemland før aftalen mellem EU og Tyrkiet, og tallene fra UNHCR viser, at det gør de forsat.
Figuren viser også, at antallet af ’asylansøgere’, det vil sige personer, som har indgivet en ansøgning om asyl i deres nye værtsland, kun er en mindre del af den samlede gruppe af folk på flugt. De udgør således kun omkring fem procent af det samlede antal personer på flugt og kun 20 procent af dem, som er flygtninge.
Hvor er de henne?
Man finder flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis. Men da flertallet af dem, som er på flugt, er ’internt fordrevne’, har det stor betydning for, hvor de befinder sig i verden.
Tallene fra UNHCR viser, at langt den største gruppe af folk på flugt befinder sig i Afrika. Det drejer sig om næsten 40 procent. De sidste 60 procent er spredt på Nord- og Sydamerika, Europa, Asien og Stillehavsområdet, samt Nordafrika og Mellemøsten. Andelene i de forskellige områder svinger mellem 11 procent i Asien og Stillehavsområdet og 20 procent i Nord- og Sydamerika.
Den relative fordeling mellem kategorierne er imidlertid ikke den samme i de forskellige geografiske områder. I Afrika, Nord- og Sydamerika, samt Nordafrika og Mellemøsten er de ’internt fordrevne’ den største gruppe. Omvendt er ’flygtninge’ den største gruppe i både Europa samt i Asien og Stillehavsområdet.
18 lande står for 87 procent af de flygtede
Forskellene mellem kontinenterne afspejler, at det er ganske få lande, som genererer en meget stor del af flygtningene. Data fra UNHCR viser, at der på globalt plan er 18 lande, som hver har genereret mere end en million mennesker på flugt, og disse 18 lande har tilsammen skabt 87 procent af den globale mængde af folk på flugt.
Hvis man ser på hvor disse folk kommer fra, er der for det første en meget stor gruppe af mennesker på flugt i Mellemøsten. Det drejer sig dels om knapt 14 millioner syrere, og hertil kommer yderligere næsten 12 millioner, som er flygtet fra de langvarige krige og borgerkrige i Afghanistan, Irak og Yemen. Disse fire lande alene er ansvarlige for næsten 30 procent af det totale antal mennesker på flugt i verden.
Man finder flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis… Tallene fra UNHCR viser, at langt den største gruppe af folk på flugt befinder sig i Afrika. Det drejer sig om næsten 40 procent
For det andet er der et meget stor antal folk på flugt i et bælte af lande i det centrale Afrika. Bæltet strækker sig fra Burkina Faso i vest til Somalia på det Afrikanske Horn, og tilsammen bidrager 10 lande i dette område med 30 millioner mennesker på flugt.
For det tredje er der omkring 15 millioner på flugt fra kun to lande i Latinamerika. Det drejer sig om godt 9 millioner internt fordrevne i Colombia mens, som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, omkring 6 millioner venezuelanere har forladt deres kriseramte land.
Til slut er der to ’stand alone’ lande med på listen, som er fordelt på to kontinenter. Det drejer sig om Ukraine og Myanmar, som tilsammen bidrager med 4 millioner flygtninge.
Krig og borgerkrig skaber flygtninge
Forholdene i de enkelte lande er komplekse, og det samme gælder for, hvad årsagerne er til flygtningestrømmene. På trods af dette er det muligt at sætte nogle overordnede overskrifter på hovedårsagerne til flugt, som giver en anden kategorisering end den snævert geografiske.
For det første er der en række lande, som er – eller har været – involveret i egentlig krig forstået som krig mellem stater. Blandt de lande, der genererer flest personer på flugt, drejer det sig om Ukraine, Afghanistan, Irak, og Yemen.
For det andet er der lande, som er – eller har været – ramt af borgerkrig. Fra listen over lande, som genererer mange mennesker på flugt, drejer det sig om Syrien, Colombia, Syd-sudan, Somalia, Nigeria, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo.
Skellet mellem krig og borgerkrig er dog flydende i flere tilfælde. I Afghanistan og Irak har der således både været borgerkrig og krig. I Afghanistan går det tilbage til borgerkrigen i 1970’erne, den efterfølgende sovjetisk invasion, fulgt af endnu mere borgerkrig, den internationale koalition, som angreb Taliban-regimet, og nu atter borgerkrig. I Iraks tilfælde startede det med den international invasion, som havde til formål at vælte Saddam Hussein, og hvor situationen efterfølgende udviklede sig til en borgerkrig.
Den i forvejen komplekse situation ser ud til at kunne blive endnu værre i de kommende år, fordi klimaforandringer forventes at skabe nye store grupper af mennesker på flugt
Men, for det tredje, behøver der ikke at være en væbnet konflikt, før der opstår store grupper af mennesker på flugt. Der er for eksempel tilfældet i Myanmar, hvor der er tale om en etnisk/religiøs udrensning af landets muslimske mindretal. I de seneste år er de gået fra primært at være internt fordrevne til nu at være flygtninge, hvor de fleste nu befinder sig i nabolandet Bangladesh.
Tilsvarende er Venezuela heller ikke ramt af en voldelig konflikt. Her er der tale om en langvarig økonomisk og politisk krise, som har ført til en større udvandring. I sammenligning med flere af de andre lande på listen er situationen i Venezuela relativt fredelig.
Klima er ny faktor
Den i forvejen komplekse situation ser ud til at kunne blive endnu værre i de kommende år, fordi klimaforandringer forventes at skabe nye store grupper af mennesker på flugt. Det kan dels ske direkte ved, at folks livsvilkår forværres på grund mere ekstremt vejr. Men klimaændringer kan også føre til væbnede konflikter om knappe ressourcer som for eksempel vand.
Klimaets betydning for antallet af mennesker på flugt er allerede en realitet. En nylig rapport fra ’Internal Displacement Monitoring Centre’ viser således, at der var 40 millioner nye internt fordrevne i 2020. Heraf var det imidlertid ’kun’ knapt 10 millioner, som var på flugt fra konflikter, og som derfor optræder i UNHCR’s opgørelser.
De resterende næsten 31 millioner var på flugt som følge af naturkatastrofer, som næsten alle var relateret til vejrforhold. Oversvømmelser og storme var de to mest ødelæggende fænomener, og det førte tilsammen til næsten 29 millioner nye internt fordrevne.
Et stort flertal af de klimaforårsagede fordrivelser var dog af midlertidig karakter, hvor folk er vendt hjem igen. Ikke desto mindre vurderer ’Internal Displacement Monitoring Centre’, at der ved udgangen af 2020 var cirka 7 millioner internt fordrevne på grund af klimaet.
Krisen der ikke forsvandt
Selvom covid19-pandemien for en tid har overskygget flygtningekrisen, er den altså ikke løst på globalt plan. Tværtimod. Antallet af folk på flugt er fortsat stigende, og med udsigt til hyppigere klimaproblemer i mange lande, er der kommet en ny faktor på banen, som kan skabe endnu flere flygtninge og fordrevne.
Det vil sige, at selv hvis verden lige pludseligt blev et mere fredeligt sted at bo, så er der udsigt til, at der fortsat vil være et betydeligt antal folk på flugt.
Samtidig har covid19-pandemien også haft betydning for de folk, som allerede er på flugt. Det ser vi på i næste artikel i serien, som er et interview med Charlotte Slente, som er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Dette er den første af ni artikler i POV.Internationals tema om ‘ Flygtninge og fordrevne.LÆS DE ØVRIGE 8 ARTIKLER I TEMAET OM FLYGTNINGE OG FORDREVNE HER
Topillustration: Syriske og irakiske flygtninge ankommer til Lesbos i grækenland i 2015. Foto: Wikimedia Commons
Grafik: Thomas Christiansen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
