UKRAINE & USA // ANALYSE – Donald Trump har i månedsvis blokeret for ny amerikansk hjælp til Ukraine. Han har brugt sin magt over formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, der skal fremsætte en hjælpepakke, for at den kan blive vedtaget i Kongressen. Men nu har Johnson udtænkt en plan for at få ny militær assistance til Ukraine godkendt – og for at fastholde sin egen skrøbelige magt. Hjælpen kan være på plads inden for få uger, skriver Annegrethe Rasmussen fra Washington.
WASHINGTON, D.C. – Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, har stillingen, som rutinemæssigt kaldes for “det værste job i Washington”.
Den republikanske Speaker fra Louisiana har et uhyre spinkelt flertal i Kongressen bag sig. På papiret består det af 5 personer, men som man kan se i nedenstående grafik, kan han reelt kun tåle at miste 2 stemmer, før han kommer i mindretal:
Trump vil “hellere bruge pengene i USA”, som han siger, bl.a. til at sikre USA’s grænse mod syd frem for at støtte “et fremmed lands krig” – altså Ukraine
Så hver gang Johnson laver aftaler hen over midten, truer hans egen højrefløj med at afsætte ham. Og det kræver blot en håndfuld af de rebelske og Trump-støttende partifæller, eftersom Demokraterne i oppositionen normalt altid vil stemme for en afsættelse, den såkaldte motion to vacate the chair.
Nato og de moderate republikanere vil hjælpe Ukraine
Ud over at Trump er modstander af alle aftaler med Demokraterne (også om finanslovspakken, som ikke desto mindre lige er blevet vedtaget hen over midten i Kongressen, hvilket har oprørt højrefløjen, der derfor lægger planer mod Johnson lige nu), så har den tidligere præsident også understreget, at han vil vende sig imod enhver ny hjælpepakke til Ukraine, der p.t. er uhyre trængt i krigen mod invasionshæren fra Rusland.
Trump vil “hellere bruge pengene i USA”, som han siger, bl.a. til at sikre supermagtens grænse mod syd frem for at støtte “et fremmed lands krig” – altså Ukraine.
Imidlertid er stærke kræfter i Det Republikanske Parti fortsat tilhængere af, at USA skal hjælpe sin trængte allierede. Præsident Joe Biden har foreslået en hjælpepakke på ca. 415 milliarder kroner, hvilket er vedtaget i Senatet med republikansk støtte. Og i Nato presser resten af medlemslandene på for at sikre en ny milliardstor militærstøtte til Ukraine – også hvis Donald Trump bliver amerikansk præsident.
Johnson er presset både af sine egne, mere moderate, partifæller og af de allierede i Nato. Ydermere har han tidligere også selv været på “pro-Ukraine holdet”
Natos generalsekretær har med støtte fra bl.a. Danmark barslet med en plan i denne uge, hvor de 32 medlemslande forpligter sig til at give omkring 700 milliarder kroner i støtte til Ukraine over de næste fem år. For at vedtage planen skal USA gå med til at lade Nato overtage kontrollen med den såkaldte Rammstein-gruppe, der i dag ledes af USA, og som koordinerer medlemslandenes støtte og våbendonationer til Ukraine.
Tilbage i USA kan Bidens hjælpepakke ikke vedtages uden fremlæggelse i Repræsentanternes Hus. Der vil formentlig være flertal for den – trods Trumps holdning – for der skal ikke mange republikanske stemmer til. Men det er kun Mike Johnson, der som formand har ret til at fremlægge hjælpepakken, og indtil videre har han fulgt Trumps ønsker.
Situationen er blevet mere og mere prekær, og Johnson er presset både af sine egne, mere moderate, partifæller og af de allierede i Nato. Ydermere har han tidligere også selv været på “pro-Ukraine holdet” . Og i denne uge løftede han så sløret for, hvad han ser som en udvej i dilemmaet, og som han agter at foreslå, når Kongressen mødes igen i slutningen af den kommende uge.
Hjælpen til Ukraine vil komme på plads i Kongressen – trods Trumps modstand
I et interview med Fox News søndag forsøgte Johnson groft sagt at løse tre forbundne problemer:
(1) Han redegjorde for sin rolle som formand med et spinkelt flertal
(2) Han forsøgte at appellere til højrefløjen og få dem til at acceptere, at selv MAGA-republikanere må indgå kompromiser af og til
(3) Han vil foreslå en omlæggelse af støtten til Ukraine i form af lån i stedet for donationer.
For at hjælpe med at dække omkostningerne foreslog Johnson også at give den amerikanske regering adgang til at beslaglægge og sælge russiske aktiver, der har været indefrosset siden starten af krigen mod Ukraine. Loven, REPO for Ukrainians Act, giver ifølge lovteksten USA’s præsident ret til at “seize Russian sovereign assets frozen in the U.S. and give them to Ukraine to use against Russia”.
Formand for Kongressens efterretningsudvalg, republikanske Mike Turner fra Ohio, sagde ydermere søndag, at han var overbevist om, at en hjælpepakke til Ukraine vil få “overvældende støtte”, når Kongressen samles igen i slutningen af denne uge
“If we can use the seized assets of Russian oligarchs to allow the Ukrainians to fight them, that’s just pure poetry,”, lød det fra Johnson, der også bemærkede, at Trump selv har omtalt muligheden, som betyder, at Ukraine kan tilbagebetale pengene senere: “We’re not just giving foreign aid, we’re setting it up in a relationship where they can provide it back to us when the time is right.”
Det små 9 minutter lange interview med studievært Trey Gowdy (der selv er tidligere medlem af Kongressen) gav genlyd i alle amerikanske medier og kan ses her:
Det skal dog tilføjes, at langt de fleste af de 300 milliarder dollars frosne russiske centralbankaktiver er under europæisk, ikke amerikansk, kontrol – USA sidder blot på ca. 5 milliarder dollars.
En sådan plan skal derfor både vedtages og koordineres med en række europæiske regeringer, hvor flere – især Tyskland, Frankrig og Italien – tidligere har været tøvende over for et sådant skridt, som må forventes at udløse vrede i Moskva og kunne føre til et tilsvarende modtræk mod europæiske aktiver, der måtte befinde sig i Rusland.
En tilsvarende plan blev diskuteret i G7 i februar. Amerikanske kilder i State Department siger til POV, at “europæerne er ved at ændre holdning til sagen, så vi tror, det er muligt at lave en sådan aftale” (om at give de indefrosne midler til Ukraine, red.).
Demokraterne i Kongressen har ikke skudt muligheden af et lån ned endnu men sagt ingenting, hvilket normalt – i Washingtons særlige politiske kodesprog – betyder, at der kan være en vej fremad på papiret for idéen.
Som yderligere lokkemad rettet mod de republikanske kolleger foreslog Johnson videre at binde godkendelsen af Ukraine-hjælp til ny lovgivning, der udvider USA’s muligheder for at importere naturgas
Formand for Kongressens efterretningsudvalg, republikanske Mike Turner fra Ohio, sagde ydermere søndag, at han var overbevist om, at en hjælpepakke til Ukraine vil få “overvældende støtte”, når Kongressen samles igen, hvilket understreger, at Johnsons løfte om at få vedtaget en lov om Ukraines finansiering, er en reel politisk prioritet, der faktisk har en chance for at blive gennemført:
“I believe this is going to have overwhelming support in Congress, and we’ll put a bill on the president’s desk,” sagde den kendte mainstream republican i et interview med CBS News.
Mike Johnson foreslår studehandel om øget naturgas-eksport som kompromis om Ukraine
Som yderligere lokkemad rettet mod de republikanske kolleger foreslog Johnson videre at binde godkendelsen af Ukraine-hjælp til ny lovgivning, der udvider USA’s muligheder for at importere naturgas.
Hvis det vedtages, ophæver Kongressen samtidig et moratorium for eksporttilladelser af flydende naturgas, som ellers lige er blevet gennemført administrativt af Biden-regeringen i januar efter årelangt pres og kritik fra miljøaktivister, som mener, at naturgaseksporten bidrager til at forværre den globale opvarmning og dermed forværrer klimakrisen. USA eksporterer allerede mere naturgas end noget andet land i verden.
Vi ønsker at frigøre amerikansk energi … og vi ønsker at have en naturgaseksport, der vil hjælpe med at af-finansiere Vladimir Putins krigsindsats
Johnson og andre republikanere har omvendt fremhævet, at regeringens nye forbud i realiteten har øget afhængigheden af russisk gas og dermed indirekte finansieret Putins krig mod Ukraine. I interviewet med Fox News nævnte Johnson direkte Calcasieu Pass 2, som er en foreslået eksportterminal i Johnsons hjemstat, Louisiana:
“Vi ønsker at frigøre amerikansk energi … og vi ønsker at have en naturgaseksport, der vil hjælpe med at af-finansiere Vladimir Putins krigsindsats,” sagde han.
Den slags studehandler er velkendte for begge partier. Et kendt lignende eksempel så man i 2007, hvor demokraten Nancy Pelosi, der lige var blevet formand for Kongressen, skulle overtale sine skeptiske partifæller til at stemme for finansieringen af George W. Bushs Irak-krig. For at få loven til at glide ned, indgik hun en aftale med den republikanske præsident, der kædede vedtagelsen af krigsbevillingen sammen med en demokratisk mærkesag: en forøgelse af den føderale mindsteløn.
Hvis den manøvre lykkes for Johnson, vil det heller ikke være første gang, Republikanerne forsøger at binde hjælpen til Ukraine sammen med en politisk mærkesag. I februar forhandlede Republikanerne i Senatet med Demokraterne om at konstruere en lovpakke, der inkluderede hjælp Ukraine og indenrigspolitiske indvandringsstramninger samt øgede ressourcer til grænsesikkerhed.
Aftalen samlede flertal i Senatet, men kollapsede, efter Donald Trump vendte tommelen nedad.
Det Hvide Hus har gentagne gange advaret om, at Ukraine p.t. mister terræn i krigen mod Rusland på grund af manglende fortsat amerikansk støtte
Den amerikanske Ukraine-hjælp løb ud i begyndelsen af 2024, og Det Hvide Hus har gentagne gange advaret om, at Ukraine p.t. mister terræn i krigen mod Rusland bl.a. på grund af manglende fortsat amerikansk støtte. Nu ser det ud til, at det lysner i horisonten for præsident Zelenskyj og det ukrainske forsvar. Kilder i Pentagon siger til POV, at hjælpepakken kunne vedtages i løbet af de kommende 3 uger.
Følg med i hele valgkampen frem mod det amerikanske præsidentvalg 5. november 2024. Læs Annegrethe Rasmussens analyser her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
