
FLYGTNINGETEMA // ANALYSE – I de seneste år har flygtninge og immigranter fra Mellemamerika været et vigtigt politisk emne i amerikansk politik, og for tidligere præsident Donald Trump var det en af hans væsentligste politiske mærkesager. Efter at Joe Biden er blevet præsident, er emnet ikke længere helt så fremtrædende. Det betyder dog ikke, at der ikke længere er flygtninge og immigranter fra Mellemamerika, som prøver at komme til USA. Tværtimod.
I det seneste halvandet år har der været fokus på covid19-pandemien. Mange andre emner er gledet i baggrunden, som fx flygtninge og fordrevne. Da covid19 rammer bredt, er flygtninge og fordrevne imidlertid også blevet påvirkede, samtidig med at antallet af flygtninge og fordrevne er det højeste siden afslutningen på Anden Verdenskrig.
På den baggrund bringer POV en række artikler om flygtninge, fordrevne og migranter i globalt perspektiv med specielt fokus på områder, som normalt ikke bliver dækket i mainstreammedierne. I denne femte artikel ser vi på Mellemamerika, hvorfra en stor gruppe vandrer mod USA.
Langt de fleste af de tilbageholdte grænseoverløbere kommer fra kun fire lande i Mellemamerika: Mexico, Honduras, El Salvador og Guatemala
De amerikanske myndigheder har i de seneste måneder tilbageholdt et stærkt stigende antal grænseoverløbere.
Som man kan se af grafen nedenfor, er det normalt, at antallet af tilbageholdte svinger fra år til år. I de seneste 10 år har der imidlertid været to perioder, hvor antallet har slået rekord. Det skete dels i foråret 2019, dels i den først halvdel af 2021. Det betyder at der er sket en tidobling i antallet af tilbageholdte grænseoverløbere mellem april 2020 og juli 2021. Antallet nu er på det højeste niveau i de seneste ti år.
Det er dog værd at bemærke, at mens man kender antallet af grænseoverløbere, som fanges af de amerikanske myndigheder, er det svært at sige, hvor mange der reelt krydser grænsen illegalt.
På den ene side omfatter tallene fra de amerikanske myndigheder selvfølgelig ikke dem, som krydser grænsen uden at blive opdaget. På den anden side er nogle af grænseoverløbere givetvis talt med mere end én gang. Det sker, hvis de, efter at være blevet fanget og udvist til Mexico, forsøger at komme over grænsen endnu en gang og bliver fanget igen.
Grænseoverløbere kommer primært fra Mellemamerika
Langt de fleste af de tilbageholdte grænseoverløbere kommer fra fire lande i Mellemamerika: Mexico, Honduras, El Salvador og Guatemala. Sammensætningen svinger imidlertid betydeligt fra det ene år til det andet, på samme måde som det samlede antal grænseoverløbere.
Som det fremgår af figuren nedenfor, skyldtes stigningen i foråret 2019 en kraftig, men kortvarig vækst i antallet af folk fra især Guatemala og Honduras. Omvendt var antallet af mexicanere nogenlunde konstant.
I den seneste stigning i 2021 er der igen tale om en kraftig vækst i folk fra Guatemala og Honduras. Det samme gælder nu imidlertid også for folk fra Mexico, samt ikke mindst hvad myndighederne blot grupperer som folk fra “andre lande”.
Remain in Mexico
De illegale grænseoverløbere er dog kun en del af historien om immigranter og flygtninge fra Latinamerika, som søger mod USA. En anden gruppe består af personer, der ansøger om asyl i USA.
Som navnet antyder, var der tale om en “eksport” af asylansøgerne til Mexico, mens asylansøgningen blev behandlet i USA
Fra 2019 og frem til præsident Biden suspenderede ordningen i januar 2021, var asylansøgningsprocessen ved den mexicanske grænse reguleret via den såkaldte Migration Protection Protocol (MPP), som også var kendt under navnet “Remain in Mexico”. Som navnet antyder, var der tale om en “eksport” af asylansøgerne til Mexico, mens asylansøgningen blev behandlet i USA.
Protokollen var formet set en aftale mellem USA og Mexico. Den blev imidlertid indført på kraftig foranledning af USA, som under præsident Trump truede Mexico med en forhøjet importtold på mexicanske varer, hvis den mexicanske regering ikke gik med til ordningen.
Systemet indbefattede for det første, at asylansøgere skulle “trække et nummer” i Mexico for at komme over grænsen til USA. For det andet betød det, at asylansøgerne, efter at de havde søgt om asyl i USA, øjeblikkelig blev sendt tilbage til Mexico.

Formelt set blev de endda udvist, men udvisningen var midlertidigt suspenderet, indtil der var kommet en afgørelse på asylansøgningen. I mellemtiden skulle asylansøgerne så vente i månedsvis, nogle gange år, i Mexico – ofte under kummerlige forhold – på en afgørelse på deres ansøgning.
Biden suspenderede som nævnt MPP i januar 2021, men d. 24. august afsagde den amerikanske højesteret en afgørelse, som betød at suspensionen ikke var lovlig. Det betyder, at Biden nu skal annullere MPP via ny lovgivning for at få processen til at foregå på en ny måde.
Mellemamerikanere får ikke asyl i USA
Universitetet i Syracuse i delstaten New York har indsamlet data, som viser, hvordan det gik for de i alt 71.002 asylansøgernes, som forsøgte at komme ind i USA under MPP. Selvom MPP har været suspenderet siden januar 2021, er der fortsat næsten 30.000 sager, som endnu ikke er afgjort. For de sager, som er behandlet, var resultatet i langt de fleste tilfælde en afvisning.
I oktober 2020 besluttede daværende præsident Trump, at der maksimalt ville blive givet asyl til 15.000 personer i finansåret 2021, hvilket var det laveste niveau nogensinde
Af de cirka 41.000 ansøgninger, som er afgjort, blev der givet asyl i 685 tilfælde, svarende til 1,7 procent. Af de 685 godkendte asylansøgninger blev 584 givet til cubanere og venezuelanere. Omvendt var det stort set umuligt at få asyl under MPP, hvis man kom fra Mellemamerika. Under MPP blev der således kun givet asyl til 33 fra Honduras, 10 fra Guatemala, 13 fra El Salvador, 37 fra Nicaragua og 1 fra Mexico.
En del af forklaringen på det lave antal ansøgere, som får asyl er, at USA hvert år fastsætter, hvor mange ansøgninger, landet maksimalt vil godkende. I oktober 2020 besluttede præsident Trump, at der maksimalt ville blive givet asyl til 15.000 personer i finansåret 2021, hvilket var det laveste niveau nogensinde.

I maj 2021 øgede præsident Biden antallet til 62.500. Det skal holdes op imod, at UNHCR forventer, at der i 2021 vil være mindst 500.000 asylansøgere, som vil krydse grænsen fra Mexico til USA.
Den restriktive asylpolitik under Trump førte altså til, at asylansøgerne blev tvunget til at opholde sig i Mexico, mens deres sag blev behandlet. Det var imidlertid ikke den eneste konsekvens for Mexico. Samtidig skete der ifølge UNHCR nemlig en stigning i antallet af personer fra Guatemala, El Salvador og Honduras, som ønskede at slå sig ned i Mexico. Omvendt faldt den relative andel, som søgte til USA.
Disse tal er imidlertid fra før covid19-pandemien, og før Biden overtog præsidentembedet. Det stigende antal tilbageholdte grænseoverløbere i USA tyder på, at den trend kan have ændret sig igen.
18 millioner flygtninge og internt fordrevne i Latinamerika
Som nævnt forventer UNHCR, at op mod 500.000 vil søge om asyl i USA efter at have krydset grænsen mod Mexico. Selvom tallet er højt, er det imidlertid kun en lille del af det samlede antal flygtninge og fordrevne i Latinamerika. Det fremgår af FN Flygtningehøjkommissariatets (UNHCR) seneste årsrapport fra juni 2021.
Her er det opgjort, at der på de amerikanske kontinenter i 2020 var godt 18 millioner flygtninge, internt fordrevne, asylansøgere, venezuelanere, som opholder sig udenfor Venezuela, samt hvad UNHCR definerer som andre “people of concern“.
På tredjepladsen finder man knapt 1 million flygtninge og internt fordrevne i Mellemamerika
Ud af disse 18 millioner er næsten halvdelen personer, som er internt fordrevne. Det vil sige personer, som er flygtet fra deres hjem, men fortsat befinder sig i deres hjemland. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International, er der langt overvejende tale om colombianere.
Den næststørste gruppe er de 5,4 millioner venezuelanere, som er flygtet fra landets omfattende og langvarige, økonomiske og politiske krise. Den situation er også tidligere beskrevet i en artikel i POV:
Flygtninge og fordrevne #3: Colombia – 50 års borgerkrig og millioner af internt fordrevne
På tredjepladsen finder man knapt 1 million flygtninge og internt fordrevne i Mellemamerika. Som det fremgår ovenfor, er der netop mange fra disse lande, som forsøger at krydse grænsen til USA, men hvor det de facto er umuligt at opnå asyl i USA.
Vold er stigende som årsag til flugt
Hvis man graver lidt længere ned i detaljerne, viser UNHCRs seneste rapport om Mellemamerika fra juni 2021, at der i alt er cirka 515.000 flygtninge og asylansøgere fra Guatemala, Honduras og El Salvador, samt yderligere næsten 320.000 internt fordrevne i Honduras og El Salvador.
Analyserne skal tage højde for, at der kan være mere end en grund til at flygte, og at der kan være forskel i årsagerne mellem køn og i forskellige aldersgrupper
En rapport fra UNHCR, som dækker perioden fra 2014 til 2019, viser, at der på det seneste er sket en ændring i årsagerne til fordrivelserne i Mellemamerika. Mens flere af landene var plaget af borgerkrige i slutningen af det 20. århundrede, er det ikke længere tilfældet.
Det betyder ikke, at landene er fri for vold, men at volden har skiftet karakter og nu i mindre grad er politisk og i højere grad relateret til kriminalitet. Blandt årsagerne til fordrivelser finder man faktorer som banderelateret vold, manglende fødevaresikkerhed, vold i hjemmet, og klimaforandringer. Der er således tale om strukturelle problemer, og der er derfor heller ikke udsigt til at situationen bliver bedre i den nærmeste fremtid.
Rapporten fra UNHCR siger også, at det er komplekst at analysere, hvad der får folk til at flygte. Analyserne skal tage højde for, at der kan være mere end en grund til at flygte, og at der kan være forskel i årsagerne mellem køn og i forskellige aldersgrupper. Desuden kan det være vanskeligt at afgøre om de personer, som bliver analyseret, er repræsentative for den samlede gruppe af folk, der flygter fra et givet land i et givet år.
Ikke desto mindre, siger UNHCR, er der meget, som tyder på, at der i årerne frem mod 2019 er sket en stigning i antallet af folk, der angiver vold, som den primære årsag til flugt fra Guatemala, Honduras og El Salvador. Det afspejler at El Salvador, Honduras og Guatemala ligger på henholdsvis første, anden og fjortende pladsen på Word Population Reviews liste over lande med flest mord pr. 100.000 indbyggere
For flertallet ser det dog fortsat ud til at være økonomiske faktorer, bredt forstået, som er den vigtigste årsag til at rejse. Men samtidig understreger rapporten, at der både for et givet land og for et enkelt individ ofte ligger flere samtidige faktorer bag beslutningen om at flygte. For eksempel kan en person både være ramt af den økonomiske krise og være udsat for vold eller trussel om vold.
Mexicanere på jagt efter et bedre liv
På trods af de seneste års udvikling i El Salvador, Honduras og Guatemala er det i sagens natur forsat Mexico, som leverer det største antal mellemamerikanske immigranter til USA. Over årene er millioner af mexicanere søgt til USA i håb om bedre levevilkår end i hjemlandet.
Det skyldes ikke mindst, at Mexico på samme tid spiller tre roller i forbindelse med flygtninge og immigrationsstrømmene i Mellemamerika
I 2018 anslog den amerikanske tænketank Migration Policy Institute således den mexicanske diaspora i USA til at omfatte næsten 40 millioner mennesker. Heraf var cirka 11 millioner født i Mexico. De udgjorde dermed cirka 25 procent af de udenlandsk fødte borgere i USA og var dermed den største immigrantgruppe i landet.
Migration Policy Institute fastslog dog også, at mens antallet af mexicanske immigranter var steget frem til 2010, så var perioden fra 2010 til 2016 karakteriseret ved, at det samlede antal mexicanske immigranter i USA var svagt faldende. Det var resultatet af, at der ganske vist fortsat kom nye til, men der samtidig var flere, som rejste retur til Mexico.
Som vi så tidligere, er der imidlertid på det seneste sket en kraftig vækst i antallet af mexicanere, som søger mod USA.
Ifølge en artikel i The New Humanitarian skyldes det især den økonomiske krise i Mexico i forlængelse af covid19-udbruddet. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International har pandemien ramt landet hårdt, blandt andet fordi regeringen har underspillet pandemiens alvor. Samtidig er der i de seneste år sket en eskalering af voldsniveauet i flere dele af Mexico, som ofte er relateret til narkotikarelateret kriminalitet:
Kompleks situation i Mexico
Situationen med hensyn til flygtninge og immigranter i Mexico er derfor ganske kompleks. Det skyldes ikke mindst, at landet på samme tid spiller tre roller i forbindelse med flygtninge og immigrationsstrømmene i Mellemamerika.
For det første “producerer” landet et stigende antal flygtninge og immigranter, som forsøger at komme til USA.
En blanding af vold og økonomiske problemer vil sandsynligvis fortsat drive flygtninge og immigrationsstrømme fra Mellemamerika til USA
For det andet er landet også i stigende grad mål for flygtninge og immigranter fra andre lande i Mellemamerika og Venezuela. Ifølge UNHCR skete der således en stigning fra beskedne 3.200 asylansøgere i 2014 til 70.000 asylansøgere i 2019. Selvom tallet faldt til 40.000 i 2020, forventer organisationen, at det tal vil nå op på 70.000 i 2021.
Endelig fungerer landet altså som transitland for flygtninge og immigranter, som forsøger at komme til USA.
‘Mixed Migration’
Alt i alt er der næppe udsigt til, at de strukturelle problemer i Mexico, El Salvador, Honduras og Guatemala bliver løst på den korte bane. En blanding af vold og økonomiske problemer vil sandsynligvis fortsat drive flygtninge og immigrationsstrømme fra Mellemamerika til USA.
De mellemamerikanske flygtninge og immigranter, som rejser mod USA, er dermed et eksempel på fænomenet “mixed migration“, det vil sige situationer, hvor flygtninge og socio-økonomiske immigranter bevæger sig i de samme immigrationsstrømme.
Derfor vil ensidige amerikanske “løsningsmodeller”, som man især så det under præsident Trump, næppe løse problemet. De kan – måske – reducere antallet af personer, som kommer ind i USA, men der vil fortsat være betydelige “push-faktorer” i Mellemamerika.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Dette er den femte artikel af ni i POV’s tema om “Flygtninge og fordrevne”. LÆS DE ØVRIGE 8 ARTIKLER I TEMAET OM FLYGTNINGE OG FORDREVNE HER
Topillustration: Grænsen mellem USA og Mexico er en barriere som de mellemamerikanske flygtninge og fordrevne skal overskride for at komme ind i USA. Det lykkes ikke for alle, som her ved grænsen ved Tijuana i Mexico og San Diego i USA. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her