FORSVARSPOLITIK // DEBAT – Det er misinformation af befolkningen, når politikerne nedtoner faren for krig, og regeringen påstår, at den planlagte oprustning skulle sikre den danske befolkning i tilstrækkeligt omfang. Den danske befolkning får næppe megen valuta for de mange milliarder, den planlagte oprustning koster, skriver Kim Paulsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg var aktiv i 1980’erne i den danske Fredsbevægelse (som formand for Rødovre for Fred) og stiller i dag det principielle spørgsmål:
Hvorfor vælger Danmark oprustningen som svar på krigen i Ukraine, når vi ved, at risikoen for krig stiger med oprustningen?
Den såkaldte terrorbalance er tilbage, så længe den internationale nedrustning er i tilbagegang. Oprustning kan give bagslag.
Nytter oprustning?
På regeringens pressemøde d. 13. marts 2024 blev den store pung hevet frem. Det nuværende forsvarsforlig ligger på omkring 155 milliarder kroner, men regeringen stiller forslag om at bruge yderligere 40 milliarder kroner til oprustning her i landet samt støtte til Ukraine i kampen mod russerne.
Det er mange penge og vil uden tvivl fortrænge andre almennyttige formål som fx den grønne omstilling og forbedringen af kapaciteten på hospitalerne. “Vi får ikke råd til alt det, vi gerne vil i fremtiden,” advarede statsminister Mette Frederiksen.
Spørgsmålet er, om pengene klattes bort?
Det er en klassisk økonomisk disciplin at vurdere, om nye offentlige udgifter er acceptable set i forhold til de fordele, som et givent forslag i Folketinget vil bidrage med. Det danske militær er i dag nedslidt og uden reel kapacitet til at afskrække eller afvise en stærk fjende. Selv med den planlagte gigantiske oprustning vil det ikke ændre sig på kort sigt. Det tager tid, før de investerede penge omsætter sig materielt i form af et bedre forsvar.
Og på længere sigt er 5.000 mand ikke noget, der for alvor batter. Det virker nærmest latterligt. For tiden sejler de danske inspektionsskibe rundt med kanoner, som ikke virker.
Dansk militær har som følge af den krigeriske indstilling allerede deltaget i flere amerikanskledede aktioner i andre lande langt fra Danmark
Det ved politikerne udmærket. Rationalet synes derfor at være, at vi ved at opfylde Natos krav om forsvarsudgifter på minimum 2 % af BNP er sikret hjælp efter musketereden – Natos artikel 5, der slår fast, at et angreb på ét medlem ses som et angreb på hele Nato. Så hvis Danmark eller et andet medlem bliver angrebet, har Nato (og navnlig USA som medlem) pligt til at hjælpe med at nedkæmpe fjenden.
Regeringen ser muligvis de ekstraordinært store udgifter som “en forsikringspræmie” eller garanti for freden i Danmark. Problemet er blot, at Trump – hvis han genvælges – måske har andre planer? Så får den danske befolkning næppe meget valuta for pengene.
Et historisk tilbageblik til anden verdenskrig er på sin plads. Den daværende danske regering valgte “samarbejdspolitikken” med den tyske besættelsesmagt fra 1940 og helt frem til d. 29. august 1943. Landet var besat i 5 år, og den historiske kendsgerning er, at de civile og militære ofre var meget beskedne, og at infrastrukturen stort set kunne opretholdes.
Sverige var neutralt under anden verdenskrig og undgik at blive besat af Hitlers tropper. Sammenlign blot med nutidens frygtelige menneskelige ofre i Ukraine og i Gaza og den næsten totale nedsmeltning af deres respektive infrastrukturer.
Mere krigerisk
Det er andre tider nu. Trusselsbilledet er anderledes. Vi overlevede Cuba-krisen i oktober 1962 og den kolde krig med et “jerntæppe”, som opdelte Europa i to adskilte dele, et øst og et vest. Sidenhen blev der gennemført væsentlige reduktioner af antallet af missiler med atomvåben over en længere periode, da relationerne mellem USA og det daværende Sovjetunionen var forholdsvis gode.
Danske politikere – og vel også store dele af befolkningen – har siden 1980’erne og især efter Sovjetunionens fald i 1991 og dannelsen af et svagt Rusland bevæget sig i en mere krigerisk retning. Dansk militær har som følge af den krigeriske indstilling allerede deltaget i flere amerikanskledede aktioner i andre lande langt fra Danmark. Men nu er krigen kommet tættere på.
Den politiske bevægelse fra en tidligere militærskeptisk tilgang – og en dengang stærk fredsbevægelse i Danmark – til en meget militærbegejstret nation er markant og et afgørende skift i dansk sikkerhedspolitik. Se nærmere i Information d. 14. marts 2024, hvor professor i international politik med speciale i sikkerhedspolitik (KU) Ole Væver og professor i statskundskab (KU) Mikkel Vedby Rasmussen udtaler sig om emnet.
Spar på udgifterne
Det er uden tvivl meget naivt at tro, at Ruslands og Israels aktuelle besættelser i henholdsvis Ukraine og Gaza er lokale og afgrænsede krige. Disse krige er krige, som indgår i et langt større internationalt puslespil med nogle langt større lande end de umiddelbare aktører. Det gælder først og fremmest de to superstormagter USA og Kina, som i øvrigt i længere tid har ført og fører handelskrige mod hinanden.
Det har den fordel, at Danmark forhåbentlig kan spare på udgifterne til dansk oprustning
Ukraine og Rusland kan derfor ikke alene – når krigen slutter – sikre freden i Europa, herunder i Danmark. Europa skal sidde med som part ved de kommende fredsforhandlinger. EU må nødvendigvis medvirke til omfattende internationale nedrustningsaftaler, der ideelt set sikrer de enkelte lande i hele FN, garanteret af superstormagterne USA og Kina og i forståelse med det nye og noget stærkere Rusland. Det er realpolitik.
Det har den fordel, at Danmark forhåbentlig kan spare på udgifterne til dansk oprustning, som alligevel aldrig kan stå alene – eller imod den store stygge bjørn. Det er misinformation af befolkningen, såfremt politikerne nedtoner faren for krig, og regeringen påstår, at den planlagte oprustning skulle sikre den danske befolkning i tilstrækkeligt omfang.
Læs også Annegrethe Rasmussens analyse “Donald Trump lancerer sin egen bibel”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
