Brug, hvad du har og gør en fest ud af det

Lone Theils 06.01.2023

MADKLUMME – “Vi er kommet til den tid, hvor der skal ryddes op i skabene og tyndes ud i de ting, man købte i decembers overflod og på andre letsindige tidspunkter. Det er tid til at bruge det, man har derhjemme. Og hvis din husholdning minder en smule om min, så har du helt sikkert nok mad i huset til at tage udfordringen op.“

Vi elsker alle sammen tanken om, at vi er uforudsigelige og spontane væsener, men jeg må for min del sige, at jeg særligt her i begyndelsen af januar bliver mindet om, hvordan året har sin helt egen rytme, der har det med at gentage sig selv.

Mine damer og herrer: Vi er kommet til den tid, hvor der skal ryddes op i skabene og tyndes ud i de ting, man købte i decembers overflod og på andre letsindige tidspunkter. Det er tid til at bruge det, man har derhjemme. Og hvis din husholdning minder en smule om min, så har du helt sikkert nok mad i huset til at tage udfordringen op.

Resten handler egentlig bare om at pimpe salaten op med, hvad man ellers har liggende

Den går i al sin enkelhed ud på, at man satser benhårdt her i årets første uger på at få brugt resterne, køkkenets oversete bænkevarmere, og tænke kreativt, så det føles som en fest og ikke en pligt.

Dine medspillere er dit eget køleskab, fryseren og spisekammeret.

Fordelene er mange. Først og fremmest bruger du de ressourcer, du har, og viser respekt for både producenten af madvaren og planeten. Og du sparer helt sikkert også penge, så du har råd til at købe blodappelsiner, når de kommer i sæson lige om lidt.

Græskar i festtøjet

I mit køkken har jeg længe haft et græskar liggende fra madspildskassen, og nu kunne det ikke gå længere. Problemet med madspildskasserne (som jeg kun får hver 14. dag) er, at det kan være svært at få tingene brugt op, hvis man som jeg er en, der ender med at være ude en del aftener per uge. Strategien er derfor at sørge for at spise de letfordærvelige grøntsager først, mens de mere langtidsholdbare, som græskar, ofte ender bagerst i køen.

Det er oplagt at lave suppe, og en af de gode smagsgivere til sådan en suppe, som jeg holder af, kunne være salvie, der virkelig klæder græskar. Suppen er også fin, fordi den hjertens gerne tager imod en slat fløde, du ikke rigtig ved, hvad du skal bruge til, eller en skefuld cremefraiche.

Gratis mad er det jo ikke, for varerne er købt i sin tid, men det var et måltid, jeg ikke skulle købe noget som helst ind for

Hvis man har en rest bacon, så klip den i bittesmå stykker, steg det hårdt på panden, og brug som drys. Hvis man har et gammelt stykke flute og en rest Stilton eller anden blåskimmelost eller ost fra julens osteanretninger, så skær fluten i små skiver, og riv osten over, og lad den smelte i ovnen. Så har man et anstændigt måltid lige der.

Men jeg havde ikke lige lyst til suppe. Så det blev en salat med græskar, der kom til at blive tilbehør til et overset kyllingeoverlår fra fryseren. Det er så simpelt, at det nærmest ikke er en opskrift.

Men man tager græskarret og skærer det i både og lægger dem på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Så blander man sig lidt krydderolie efter smag af olivenolie (eller hvad man nu ellers bruger som madolie) og de krydderier, man kan lide eller har lyst til på dagen.

For mit vedkommende var det røget paprika og en blanding af røget chili og peber. Så hælder man olien ned over græskarbådene og fordeler den godt og drysser med salt. Ovnen står på 200 grader, og det tager cirka 20 minutter, før bådene er møre, og så har man basen til en salat.

Resten handler egentlig bare om at pimpe salaten op med, hvad man ellers har liggende. I det her tilfælde blev det valnødder, granatæblekerner og en dressing rørt af en overset sjat cremefraiche med lidt trætte krydderurter (fortrinsvis dild, men også lidt frisk oregano) og lidt citronsaft fordelt i store gavmilde klatter.

Det hele fik et ekstra drys af bredbladet persille, som jeg havde købt til en anden ret og havde en del til overs af, fordi man kun kan købe i store portioner.

Man kan bruge det her princip med mange forskellige grøntsager, rødbeder, gulerødder, kartofler og princippet er så bare, at der skal være lidt crunchy, lidt surt og lidt fedt, gerne i form af en dressing lavet af mælkeprodukter.

Gratis mad er det jo ikke, for varerne er købt i sin tid, men det var et måltid, jeg ikke skulle købe noget som helst ind for.

Courgette i strimler

Det samme princip gælder egentlig for den courgettesalat, jeg tog med til en venindebrunch i december. Jeg indrømmer gerne, at jeg har det lidt ærgerligt med courgetter, squash eller hvad vi nu skal kalde dem. De inspirerer mig ikke på samme måde som andre grøntsager.

Men jeg besluttede mig for, at denne gang skulle de to grønne tingester, jeg havde fået i min grøntsagskasse, ikke få lov til at ligge der på bunden, til de blev så trætte, at komposten var næste stop. Så jeg fandt min skrællekniv frem og lavede ganske tynde sprøde skiver, som jeg gav en dressing af yoghurt rørt med dild. Jeg rev lidt citronskal udover og dryssede med rigeligt peber, granatæblekerner og valnødder. Det passede fortrinligt til resten af den brunch, min veninde havde stablet på benene.

Et andet glimrende trick til hvordan man kan få brugt rester, er at lave vafler. Ikke af den søde slags, der kræver syltetøj og sukker, men af det salte køkken, hvor man igen kan bruge både krydderurter og som i mit tilfælde en rest spinat, der skal spises snart, til at gøre vaflerne sunde.

Man blander mel, et par æg og lidt mælk og en halv teskefuld bagepulver i en skål, til det har cirka den samme konsistens som vaffel- eller pandekagedej. Så tilsætter man spinat og/eller krydderurter, salt og peber og lader stavblenderen forvandle det hele i en flydende masse.

Den hælder man i vaffeljernet (husk at smøre med lidt smeltet smør), og så er det ellers kun at slippe fantasien løs med ideer. Da jeg serverede dem for gæster, var det i luksusudgaven med røget laks, dilddressing og avocado, men dagen efter var det en fin frokost med en skive skinke, en stegt tomat i skiver, en rest stegt rød peber, lidt frisk estragon til overs fra nytårsaftens bisque-pynt og et par klatter Ajvar, en rød peber-pasta, som jeg lige havde rørt op med en rest cremefraiche.

Voilá og det var en helt ny ret. Måske ikke en nytårsret i traditionel forstand, men et signal om, hvor jeg synes, mit køkken skal være i 2023. Lige nu satser jeg på, at jeg ikke skal købe flere madvarer ind i den kommende uge, bortset fra de mest daglige ting som brød og mælk.

Held og lykke med at få ryddet bare en lille smule ud i alle skabene. Plads er godt. Og jeg trænger personligt til mere af den. Som da min veninde, der normalt bor i Tyrkiet, spurgte, da hun skulle hjem til jul.

– Mangler du noget?

– Ja, svarede jeg. Plads i mit køleskab.

Det vil jeg have, når januar er omme.

Læs flere madklummer i POV her.

Lone Theils

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE. Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018. Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.