ARBEJDSMILJØ // KRONIK (LANG) – 86% af danskerne tvivler på, at de kan holde til et helt arbejdsliv. Alle kurver for vores arbejdsmiljø peger den gale vej. Glemmer vi gode gamle dyder, og hvad der virkelig betyder noget for os som mennesker – midt i al vores klogskab, smarthed og fart? Er det tid til at gøre noget andet, end vi plejer? Her er 5 forslag til at bryde de onde cirkler.
Den ukrainske mor, Marina, klukgrinede. Hun var på vej ud for at samle flasker i København K en sen lørdag aften. I al fart havde hun forladt Kiev med sine to små drenge, da krigen brød ud. Hun spurgte mig, hvad det var for en bog, jeg ville skrive.
”Det kan du da ikke mene, Søren. At I har det så dårligt i arbejdslivet i Danmark. Se hvor I fester derude i gaderne. Skulle du ikke finde på noget sjovere at lave? Vil du med ud at samle flasker?”
Et halvt år efter satte en orangeklædt munk sig med sin iPhone og sine hvide sneakers ved mit bord på en lille cafe i bjergbyen Mc Leod Ganj tæt ved Dalai Lamas tempel ved Himalaya-bjergene i Indien. Han grinede lige så meget som ukrainske Marina, da han hørte om mit bogprojekt. Den gode munk fra Lhasa kendte kun meget lidt til Danmark, men H.C. Andersen kendte han:
”Ham jeres berømte digter, H.C. Andersen, skrev et eventyr. Kejserens nye klæder. Lyder det ikke lidt som det omvendte af det eventyr? Udad til har I så meget, så mange muligheder. Materielle goder og velstand. I spiser også alt for godt, gør I ikke. I bærer så fine klæder. Men hvad er det dog I har glemt? Er I nøgne indeni?”
Smilets kraft er både så forklarligt og veldokumenteret og så vidunderligt forunderligt. Det er som om, vi har glemt det
Det er mystisk. Det er paradoksalt, og det kalder på eftertanke. Globale undersøgelser peger igen og igen på, at vi danskere målt på vores velstand og levevilkår er blandt verdens lykkeligste folk. Mennesker verden over misunder os og ville give deres ene arm for at bo og arbejde i et land som vores.
Men det er desværre ikke sandt. Vi er ikke så lykkelige. For kurverne for, hvordan vi danskere trives, for stress og sygefravær i skoler, på uddannelser og på arbejdspladser, peger jo den gale vej.
For tre år siden startede jeg min egen jagt på det gode arbejdsliv. Resultatet er bogen Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv, der udkom i oktober 2024. Efter at have været leder i statslige organisationer gennem mere end 25 år var jeg kørt godt og grundigt træt i mit eget arbejdsliv. Der var alt for langt mellem smil og glædelige stunder. Jeg begriber i dag ikke, hvor elendigt et arbejdsmiljø jeg selv har oplevet.
Jeg ville bare ikke mere af samme skuffe. Jeg uddannede mig til mastercoach hos Sofia Manning og drog på studierejser til verdens største event for personlig udvikling i Florida i USA og til den buddhistiske leder Dalai Lamas hjemstavn i det nordlige Indien. Jeg mødte ukrainske flygtninge i København og gennemførte coachende forløb for 150 ledere og medarbejdere på arbejdspladser i Danmark. Og jeg fordybede mig i store mængder faglige kilder og videnskabelige studier.
Fem forslag til at vende de så triste kurver
Da jeg på et længere retreat i Italien i foråret 2024 samlede det hele sammen og skrev min bog, blev jeg overrasket over mine egne konklusioner. Det er ikke en videnskabelig bog, men den er godt nok velunderbygget.
Jeg tror ikke på, at videnskaben alene bærer svarene. Vi vil så gerne forklare og dokumentere alting rationelt og forskningsbaseret, i systemer, regneark og rapporter. Men der er altså noget, der er langt stærkere og vigtigere derude i dagligdagen. Deraf udspringer titlen på min bog, ”Med smilets kraft” og de 7 leveregler og de 20 simple redskaber i bogen. For vi er bare mennesker.
Forskning viser også, at jo mere du engagerer dig, jo bedre trives du, sover om natten og forebygger sygefravær
Smilets kraft er både så forklarligt og veldokumenteret og så vidunderligt forunderligt. Det er som om, vi har glemt det. Hvor meget smilet viser os vej. Bogen er rettet mod, hvad du selv kan gøre for at skabe dig et bedre arbejdsliv. Er du leder, så kan du også bruge bogen til at støtte dine medarbejdere i, hvad de kan gøre.
Du får her mine fem forslag til, hvordan vi kan vende de så triste kurver. For når vi i Danmark har investeret så mange penge i årtier for et bedre arbejdsmiljø, og indsatserne desværre ikke bærer frugt, hvad er så argumentet imod at åbne armene for nye tanker og spørge os selv: Er det tid til at gøre noget andet, end vi plejer?
Forslag 1: Skift retorik – hvordan skaber vi den gode stemning?
Skal vi i vores vidunderlige land virkelig stille os tilfredse med at spørge os selv, ”om vi kan holde til et langt arbejdsliv”, som pensionsselskabet Velliv formulerer det?
Skal vi i stedet spørge os selv, hvordan vi engagerer os mere i, hvordan vi skaber os et arbejdsliv, som vi holder af. Hvor vi mærker glæde, mening og værdi med det, vi laver, og de mennesker vi omgås og arbejder for og med?
Føles det svært der, hvor du er, hvordan du kan du så tage mere ansvar for dit eget arbejdsliv? Er det umuligt for dig at trives, hvor du er, hvordan flytter du dog så til noget, der er bedre for dig?
Du kan jo ikke skille dit liv i et privatliv og et arbejdsliv. For du har kun et liv. Du lægger så mange timer og år på jobbet, og jo bedre du har det der, jo bedre får du det også i livet.
Studier gennem 30 år viser, at kun hver femte dansker er oprigtigt engageret i sit arbejde og sin arbejdsplads. Forskning viser også, at jo mere du engagerer dig, jo bedre trives du, sover om natten og forebygger sygefravær. Og jo flere engagerede medarbejdere, der er i en afdeling, jo bedre er trivslen på arbejdspladsen for alle.
Det gode spørgsmål er derfor, hvordan vi flytter nogle af vores samtaler fra, hvordan vi forebygger mistrivsel og stress, til hvordan vi fremmer engagement og arbejdsglæde i vores arbejdsliv. For de ord vi bruger, den agenda vores ord sætter, de kommer så let til at styre, hvad vi fokuserer på og taler om.
Forslag 2: Hjælp mennesker med at tage ansvar for deres egen mentale sundhed
For en del år siden lavede jeg som leder i Videncenter for Arbejdsmiljø sammen med ledelsen for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et kampagneforslag, der pegede på, at vi alle sammen hver især har vores ansvar for at forebygge stress hos os selv.
Arbejdsmarkedets parter bag videncentret ønskede ikke på den måde at sætte et fokus på den enkeltes eget ansvar. Måske bor der en frygt for, at vi kommer til at tale for meget om, at medarbejdere bare skal være mere robuste og dermed fjerner fokus fra ledelse, organisation, rammer og arbejdsvilkår.
Dengang endte det i en fortrinlig national kampagne om, at det er et fælles ansvar at forebygge stress. Det var så rigtigt og godt alt sammen. Men – er det tid til et paradigmeskift?
Når nu det står så grelt til, som det gør. Behøver der være nogen modsætning? Når så mange danskere frygter for deres helbred, skal vi så ikke gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe mennesker ved at give dem støtte og redskaber til, hvordan de bedre kan klare sig lige der, hvor de, er?
På få år blev jeg ramt af flere kriser i mit liv. Jeg har altid set mig selv som den robuste type, der aldrig ville bukke under. Men det gjorde jeg. Der gik det for alvor op for mig, at i sidste ende, når du ikke kan sove om natten, og når du går alene rundt om tirsdagen, mens andre går på arbejde, så er der én og kun én, der passer godt på dig selv – og det er dig.
Behøver vi trække linjer mellem, hvad der er den enkeltes ansvar, og hvad der er et fælles ansvar på arbejdspladsen? Vi bærer selvfølgelig alle ansvaret. Sammen og hver for sig.
Forslag 3: Så let kan du gå i gang i morgen – smil og sig tak
Jeg hørte for nylig diskussioner om, hvordan ledere bedst giver feedback til deres medarbejdere. Der blev brugt så mange kloge ord og fine termer. Det var så rigtigt alt sammen, men ligger nogle af løsningerne derude lige foran vores snuder?
Da jeg var ret nystartet som pressekonsulent i Miljøministeriets ministersekretariat, blev jeg involveret i en større og kompliceret pressesag. På vej ned til et pressemøde opdagede jeg tal i et notat, der så forkerte ud. Jeg tog elevatoren op og fik fat i en sekretariatsleder, der forstod alvoren. Et par medarbejdere i Miljøstyrelsen blev revet ud af et møde. Jeg havde ret, tallene var forkerte.
Jeg blev siddende længe den dag. Omtalen i pressen forløb forbavsende godt, og både ministerens budskaber og styrelsens faglighed kom rigtigt ud. Så er der jo ikke så meget andet at gøre for en pressekonsulent. Alligevel var jeg lidt bekymret. Havde jeg gjort det godt nok? Sidst på dagen spurgte jeg en af de erfarne i ministersekretariatet, hvordan det var gået. Han smilede og sagde: ”Søren, hvis du ikke hører noget, så er det gået godt”.
Det er sådan, kulturen er på danske arbejdspladser. Vi kan sende hinanden på kurser i det ene og det andet og udlevere certifikater og diplomer. Vi kan overveje, hvilke af tidens feedback-modeller der lyder mest fancy, og som vi nu skal afprøve og holde ledelsesseminar om. Men vi har så pokkers svært ved at påskønne og anerkende hinandens arbejde i dagligdagen med en stilfærdig tak og et lille smil. Er det nogle af skyggesiderne ved kulturen på vores danske arbejdspladser:
- Er det nulfejlskulturen, hvor vi taler mere om fejlene, end vi fejrer vores succeser?
- Er det janteloven, hvor vi passer på, at vi ikke roser for meget, for du skal jo ikke tro, du er noget?
Der er så meget, vi kan gøre som ledere, som medarbejdere og som kollegaer hver eneste dag – og behøver det at være særligt svært? At smile lidt mere og sige tak til hinanden? At anerkende hinanden lidt mere? At rose, når det går godt. At bakke hinanden op, når der bliver lavet en fejl? Hvis du tænker over det, ved du det godt. Hvordan et smil kan ændre helvede til himmel.
Forslag 4: Hold det simpelt – hjælp mennesker lige hvor de er
Jeg troede næsten ikke, at det var sandt, da jeg bad 110 SOSU-medarbejdere i en evaluering efter coachende forløb på to plejehjem krydse af, hvorvidt de med de redskaber, øvelser og samtaler, der havde været i forløbet, troede på, at de kunne få det bedre i deres arbejdsliv. 88% af SOSU’erne svarede ”JA”.
Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Der må jo bo en sund og naturlig skepsis mod en, der går ind ad døren udefra og siger” ”I kan sagtens få det bedre, og I kan begynde allerede i morgen”.
Redskaberne er blandt de præsenterede i min bog, og de virker jo umiddelbart så simple, så simple. Vores hjerner har desværre svært ved at tro på, at løsningerne er simple. Men som fysikere fra Oxford University nøgternt konstaterer, så bor de simple svar ofte lige omkring os. Den tyske fysiker, nobelprisvinderen Albert Einstein kaldte en skovl for en skovl og en spade for en spade: ”If you can not explain it simply, you do not understand it”.
Mine oplevelser i mange møder med arbejdspladser i de senere år er bl.a., at der er brug for at støtte meget mere op om, hvordan vi hver især tackler den omfattende digitalisering af hele vores arbejdsliv.
Alle vores omgangsformer og måder at kommunikere med hinanden som mennesker er under hastig og voldsom forandring. Vi skriver ofte mere til hinanden, end vi taler sammen, og det fører til flere misforståelser. Mange tilbringer mere og mere tid bag skærmen, og flere føler sig ensomme. Mere og mere dokumentation og registrering tager tid fra kerneopgaverne, og mange føler sig pressede.
Bak medarbejderne mere op i netop deres udvikling. Støt dem i det, de har brug for. Hver især
Risikerer vi at glemme gode gamle menneskelige dyder og værdier – at tale sammen og se hinanden i øjnene?
Alt det taler vi alt for lidt om på vores arbejdspladser. Hvad betyder den rivende udvikling, og hvordan bruger vi teknologierne og systemerne bedst på arbejdspladserne? IT-eksperter fortæller, at den teknologiske udvikling løber så stærkt, at vi alle sammen er 10-15 år bagud i vores forståelse af og anvendelse af teknologierne.
Det er tankevækkende, at vi nu, heldigvis, er ved at blive mere opmærksomme på, at vi skal passe bedre på vores små børns brug af sociale medier og mobiltelefoner. Men det er jo det samme, der sker i vores arbejdsliv hos os voksne. Systemer og teknologier flyver om ørerne på os – og snart ved vi ikke, om vi skriver med en chatrobot eller et menneske.
Forslag 5: Brug pengene anderledes – giv daglige ledere større råderum
I både mit eget virke som leder gennem 25 år i statens tjeneste og i mine mange samtaler med ledere som erhvervscoach i de senere år har det slået mig, hvordan de daglige ledere – fx i den offentlige velfærdssektor – har fået et mindre og mindre råderum til selv at iværksætte netop de tiltag for deres egen og deres medarbejderes udvikling og trivsel, som de ser behov for.
De daglige lederes budgetter bliver skåret ind til benet, og kommunerne laver fx pakker med kompetenceudvikling på tværs af institutionerne, lederne bliver sendt på diplomuddannelser, og der skal søges midler i detaljeret tilrettelagte puljer og ordninger.
Der er ingen som helst tvivl. Vi smiler alt for lidt til os selv og hinanden på dagens arbejdsmarked
For mit eget vedkommende søgte jeg i fem år i træk i to forskellige offentlige organisationer om 20.000 kr. til at tage en videreuddannelse som coach – og fik nej. Jeg blev i stedet sendt på tilrettelagte kurser og seminarer om alt muligt andet.
Jeg siger ikke, at det alt sammen er forkert. Men jeg siger helt utvetydigt, at når fx daglige velfærdsledere på sygehuse, skoler, i ældreplejen og i dagtilbud skal håndtere udfordringer med tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, forebyggelse af stress og sygefravær og fremme produktivitet og effektivt, så bør vi også give dem mere råderum til frit at vælge og anvende de redskaber, som de tror på, der er brug for.
Det er måske ikke så populært at foreslå. Men hvad med at flytte midler, måske nogle af trepartsmidlerne, til velfærdsledernes daglige råderum og vise større tillid til, at de som ledere selv kan vælge og prioritere, hvad der er bedst for netop deres medarbejdere.
Det er tankevækkende, at studier viser, at op til 60% af danske medarbejdere ikke oplever, at der er nogen på deres arbejde, som bakker op bag deres personlige udvikling, og at de ikke føler, de har muligheder for at lære og gro på deres arbejdsplads.
Hvad med at vende retorikken helt på hovedet? Sikke et potentiale, der bor derude på de danske arbejdspladser: Bak medarbejderne mere op i netop deres udvikling. Støt dem i det, de har brug for. Hver især.
Er der forbavsende lavthængende frugter at høste?
Det er så let at overvurdere betydningen af politikere, ledelser, reformer, digitale systemer og andre udefrakommende faktorer. Det er så let at undervurdere betydningen af dine egne beslutninger, dine egne indre overbevisninger og af de små daglige forandringer, som du og jeg sagtens selv kan iværksætte.
Når 88% af SOSU-medarbejderne troede på, at de kunne få det bedre hver især med simple redskaber, viser det jo et kolossalt potentiale, hvis vi insisterer på, at vi vil finde måder til at støtte de enkelte medarbejdere lige netop der, hvor de er i dag.
Hvordan står det i grunden til for dig – gemmer du noget der på dit arbejdslivs bankkonto?
Resultaterne viser, at der kan være forbavsende lavthængende frugter at høste. For det insisterende blik på den enkeltes egen adfærd, psykologi og kommunikation vender jo naturligt og uundgåeligt retur til, hvad det, den enkelte siger og gør, betyder for teamsamarbejde og arbejdsmiljø, og til hvordan egne indsatser spiller positivt tilbage på omgivelser, arbejdsplads – og til den enkelte selv.
Er det ikke et smukt og håndgribeligt sted at starte for dig og din arbejdsplads? Hvordan tænker, taler og skriver I og opfører jer overfor jer selv, hinanden og jeres omgivelser i dagligdagen? Hvordan er tonen og stemningen? Hvad er almindelig menneskelig ordentlighed?
Gemmer du på noget på dit arbejdslivs bankkonto?
Der er ingen som helst tvivl. Vi smiler alt for lidt til os selv og hinanden på dagens arbejdsmarked – i vores travlhed og bag vores skærme – og det er i sig selv usundt.
Forskere påviser, at det at smile til andre mennesker, får os til at få det bedre og skaffer os bedre resultater. Biologisk kan det måles i vores hjerne, at når vi smiler, falder mængden af stressfremkaldende hormoner som kortisol, adrenalin og dopamin, mens mængden af humørforbedrende hormoner som endorfin bliver forøget, og vores blodtryk falder.
Forskerne bag verdens største lykkestudie fortæller også, at selv ganske små udvekslinger med mennesker, vi slet ikke kender, påvirker vores humør og velbefindende positivt. Forskellige religioner, filosofier og trosretninger siger præcis det samme med andre og mere vise ord:
Jo mere søde og rare vi er overfor os selv og hinanden i hverdagen, jo bedre trives vi som mennesker. Det ægte, oprigtige smil – det kan du altid mærke. Det lyver aldrig.
Vi skal såmænd ikke så langt tilbage i tiden for at opdage, hvor meget forretningsfolk har lagt mærke til værdien af smilets kraft. Er det f.eks. ikke tankevækkende, at de hedengangne Irma-butikker havde netop smilet som deres bærende motto? Det kan du bl.a. se på Designmuseet i København. Er det tid til at åbne museumsmontrerne og bringe smilet tilbage til fremtiden på din arbejdsplads?
Eller som den amerikanske bestsellerforfatter og sælger Les Giblin skrev i sin bog, Skill With People”, i 1968: ”Hvis du ikke bruger dit smil, er du som et menneske med en million dollars i banken og intet checkhæfte.”
Sikke en temperaturmåler smilet også er. Hver eneste dag. Hvordan står det i grunden til for dig – gemmer du noget der på dit arbejdslivs bankkonto? Og hvordan står det til derude på din arbejdsplads? Mærker I kraften nok af smilet derude i jeres dagligdag?
Citater fra bogen “Med smilets kraft – 7 leveregler til et bedre arbejdsliv”
’This is my simple religion. There is no need for temples. No need for complicated philosophy. Our own brain, our own heart is our temple. The philosophy is kindness.” (Dalai Lama, buddhistisk leder)
“Få mennesker gør noget bevidst for at styre deres tilstand. Mennesker med succes er helt konsekvente i stand til at kontakte ressourcefyldte tilstande. For mange er den største vanskelighed deres egen overbevisning om, at så hurtigt kan tingene ikke ændre sig.” (Tony Robbins, amerikansk coach)
Læs mere om bogen her: https://www.lederkommunikation.nu/bog/
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
