SAMFUND & ØKONOMI // BOGANMELDELSE – Julia Cagé og Thomas Pikettys monumentale analyse af, hvorfor franske vælgere har stemt, som de gjorde, fra Den Franske Revolution frem til i dag viser på grundig vis, at ingen sætter deres kryds ud fra et upartisk syn på samfundet: Vi tilhører alle en geosocial klasse.
Hvorfor sætter vi krydset, som vi gør, inde i den lukkede boks på valgdagen? Et simpelt svar er, at vi som engagerede medborgere beslutter os for at følge forskellige ideologiske overbevisninger, og at vi anlægger forskelligartede syn på samfundet.
Men dette valg bygger åbenlyst ikke bare på den rene fornufts klarsyn; vi er konstant også påvirkede af vores egen position i samfundet. Spørgsmålet er derfor, i hvor høj grad vores politiske valg er til at forstå og måske endda forudsige ud fra denne position.
I et nyt værk argumenterer Julia Cagé og Thomas Piketty på baggrund af en omfattende analyse af franske valg gennem tiden for, at vi historisk set er rimeligt forudsigelige, men at denne forudsigelighed ikke så meget bygger på ellers grundlæggende kendetegn ved os såsom alder, køn og race.
Hvem ved, om der overhovedet ville findes en velfærdsstat nogle steder, hvis omstændighederne havde været anderledes, og særligt hvis mere højreorienterede regeringer havde domineret i lande som Frankrig og Danmark?
Hvad der har størst betydning, i hvert fald i en fransk kontekst, er to gennemgående parametre: Økonomi og bopæl. Politiske valg er dermed i høj grad formet af en kompleks sammenblanding af både økonomiske og territoriale uligheder.
Den enkeltes valg træffes groft sagt i et krydspres mellem at være enten rig eller fattig og at bo enten på landet eller i byen.
Eksemplarisk undersøgelse
Nogle gange er det passende at slå et ekstra stort brød op, hvis man har både frækheden, ambitionen og muligheden for at bage det.
Det må siges at være tilfældet for Julia Cagé og Thomas Piketty, som med hjælp fra dygtige forskningskollegaer har analyseret et enormt datamateriale om vælgernes stemmer i 36.000 franske kommuner til forskellige valg fra 1789 og frem til i dag.
Hvad er så unikt ved sådan en analyse? Siden 1950’erne og frem har man i flere og flere lande såsom Danmark lavet såkaldte ’eftervalgsundersøgelser’, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen spørges om, hvad de har stemt på, deres politiske holdninger og deres socioøkonomiske status (indkomst, alder, køn, bopæl osv.).
Hvad der gør Cagé og Pikettys undersøgelse særligt interessant, også i en dansk kontekst, er, at den med sit datamateriale dækker hele den franske befolkning og dermed kan gå meget mere i dybden, samtidig med at den går helt tilbage til de allerførste parlamentsvalg og folkeafstemninger under Den Franske Revolution.
Slaget om de fire vælgergrupper
Som allerede nævnt er samspillet mellem økonomiske og territoriale uligheder den største forklaringsfaktor i Cagé og Pikettys forskningsresultater.
Som det sandsynligvis også er tilfældet i Danmark, viser Cagé og Piketty blandt andet, at fattigere franske vælgere siden 1789 konsekvent har stemt mere på venstrefløjen, mens de rigere har stemt mere på højrefløjen. Samtidig har vælgere på landet, alt andet lige, stemt mere til højre, mens vælgere i byerne har stemt mere til venstre.
Samspillet mellem de to forhold gør dog, at det ikke er ligetil kun at skelne mellem to forskellige vælgergrupper. Tværtimod synes der at være mindste fire på spil: Fattige vælgere i rurale områder, fattige vælgere i urbane områder, rige vælgere i rurale området og rige vælgere i urbane områder.
De allerfattigste i Frankrig, og mange andre lande, har i moderne tid boet i byerne som f.eks. fabriks- og servicearbejdere, men det er kun lykkes i fransk politisk historie at skabe en klar politisk polarisering mellem venstre og højre, når de fattige på landet har set sig som værende mere eller mindre ’i samme båd’ som de fattige i byerne.
Cagé og Piketty argumenterer overbevisende for, at den klassiske venstre-højre skillelinje delvist opløses til fordel for et mudret politisk billede med flere blokke, når de fire førnævnte vælgergrupper begynder at stemme mere hver for sig.
I Frankrig er det især sket i nyere tid ved, at der er opstået en liberal midte repræsenteret af især den franske præsident Emmanuel Macron og hans parti Renaissance, samtidig med at der er vokset en populistisk højrefløj frem repræsenteret af især Marine Le Pens Rassemblement National.
Den liberale midte trækker især på de rigere ’kosmopolitiske’ vælgere i byerne, mens den populistiske højrefløj særligt appellerer til de fattigere vælgere på landet.
Mindre overbevisende som debatbog
Dele af Cagé og Pikettys værk fremstår mere som en debatbog end forskningsformidling, da de også forsøger at argumentere for, at den klassiske venstre-højre skillelinje generelt er at foretrække i politik frem for f.eks. tre eller fire blokke.
Denne del er særdeles interessant i en dansk kontekst, hvor vi siden 2022 har haft en midterregering, der muligvis har bygget på nye vælgergrupper, men som samtidig har vist sig at være historisk upopulær og kan forsvinde igen allerede efter næste valg.
Det ikke bare er vores pengepung, der er med til at forklare vores valg i stemmeboksen
Det kan dog tydeligt ses, at Cagé og Piketty er mere trænede i statskundskab og økonomi end politisk teori, da deres mere principielle argumentation ikke er helt sammenhængende og mest af alt bygger på den observation, at der var et sammenfald i Frankrig mellem en langvarig venstre-højre polarisering og fremvæksten af velfærdsstaten i det 20. århundrede.
Som de selv påpeger, var der nemlig adskillige årsager til fremkomsten af velfærdsstater i de vestlige lande og den bevægelse mod relativt mere politisk og økonomisk lighed, som vi har set igennem både 1800-tallet og især 1900-tallet.
Hvem ved, om der overhovedet ville findes en velfærdsstat nogle steder, hvis omstændighederne havde været anderledes, og særligt hvis mere højreorienterede regeringer havde domineret i lande som Frankrig og Danmark?
Vi tilhører alle en geosocial klasse
Men hvad der står tilbage som dybt tankevækkende på baggrund af Cagé og Pikettys ambitiøse undersøgelse er, at vi alle tilhører en bestemt ’geosocial’ klasse, som de passende kalder det, farvet af en særlig kombination af økonomi og geografi.
Med en omformulering af ét af Sigmund Freuds berømte udsagn, kan det kækt bemærkes, at dette om noget viser, hvordan vælgeren ikke er herre i eget hus.
Dette er ikke noget helt nyt, men alligevel må det siges at være bemærkelsesværdigt, at det ikke bare er vores pengepung, der er med til at forklare vores valg i stemmeboksen – hvilket vi ofte er vant til at høre – men lige så meget vores adresse og lokalområde.
Der kan være mange årsager til territoriale uligheder, og noget af det skyldes måske bare fordomme og misforståelser mellem vælgere, der bor vidt forskellige steder.
Men det understreger, at som borgere er vi ikke så tæt forbundne med hinanden, som vi med internettets fremkomst nogle gange hævder, at vi er. Afstand betyder (stadig) noget.
Læs også Nils-Christian Nilsons anmeldelse “Angelas merkelige liv: På mange måder er “Frihed” et stærkt selvportræt”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
