TYSKLAND // AKTUELT – Tyskland kaldes igen ”Europas syge mand” – et udtryk, der afspejler problemer med store konsekvenser for både landet og Europa. Historiske forsømmelser og stram finanspolitik har svækket væksten markant. Som Danmarks næststørste eksportmarked kan Tysklands krise få alvorlige konsekvenser for både dansk økonomi og EU-samarbejdet.
Det er som regel en lille læserskare, man når ud til, når man skriver om økonomi. Især når det endda er udenlandsk økonomi. Men vores store nabo mod syd står over for historiske problemer, som er værd at belyse, da de også kan få enorm betydning for den danske og europæiske økonomi.
Vi oplever turbulente tider i tysk politik, siden socialdemokraten Olaf Scholz overtog i 2021 efter 16 års konservativ og midtersøgende Merkel-politik med et løfte om kontinuitet og ”weiter so” (bare fortsæt).
Et svækket Tyskland risikerer at underminere hele det europæiske projekt
Her kan man observere tyskernes forkærlighed for stabilitet og forudsigelighed. Men eksterne faktorer har tvunget Tyskland til kursændring og presset budgetterne på udgiftssiden; Corona-hjælpepakker på over 130 milliarder euro og et løft af det tyske forsvar på 100 milliarder for at nå Natos 2 %-mål.
Fejldisponeringer af Merkel
Syndebukken søges, og The Economist placerer meget af ansvaret hos Angela Merkel – mens hun er på turné gennem Europa (og også København) med sine memoirer, bogen Freiheit, der udkom d. 26. november. Under hendes 16 år ved magten blev Tyskland farligt afhængigt af russisk gas, forsømte digitaliseringen og lod infrastrukturen forfalde. Og ja, forsømmelsernes konsekvenser ses nu med kontant afregning. Som et trist eksempel, der anskueliggør det tyske forfald, kan Carolabroen i Dresden, som kollapsede midt om natten d. 11. september 2024, nævnes.
Prisen for disse forsømmelser er astronomisk. Allerede i 2018 konstaterede Ernst & Young et investeringsbehov på svimlende 1,4 billioner euro, som skulle investeres inden 2025. Aktuelle skøn ligger lavere, men stadig på 600 milliarder euro fordelt på de næste 10 år for at fremtidssikre Tysklands økonomi.
Ironisk nok hersker der konsensus blandt de tyske politikere om behovet for massive investeringer. Men enigheden stopper ved spørgsmålet om finansieringen, hvilket i november 2024 sprængte Scholz’ Ampel-koalition. Det liberale parti FDP med eks-finansministeren Christian Lindner i spidsen havde siden september forberedt en exit-strategi, kodenavn ”D-Day” – en reference så kontroversiel, at selv partifæller fandt den pinlig.
Planen var at fremprovokere et brud ved at fremlægge uacceptable økonomiske krav. Det lykkedes til fulde: Den 6. november fyrede Scholz sin finansminister efter et stormfuldt møde om finansloven.
Gældsbremsen forværrer problemerne
Kerneproblemet for den tyske økonomi for tiden kan faktisk spores tilbage til Merkel-æraen, da det blev skrevet ind i forfatningen i 2009: Den såkaldte Schuldenbremse, en rigid gældsbremse, der begrænser statens underskud til 0,35 % af BNP.
Prisen for denne rigide tilgang afspejles tydeligt i væksttallene, når man sammenligner med andre EU-lande. Mens Tyskland oplevede negativ vækst i første halvår af 2023 (-0,3% og -0,2%), viste både Spanien (0,6 % og 0,5 %) og Frankrig (0,1 % og 0,7 %) positive vækstrater. Tallene underbygger kritikernes pointe: Gældsbremsen hæmmer Tysklands genopretning sammenlignet med lande, der har valgt en mere fleksibel tilgang til offentlige investeringer.
For Danmark er Tysklands økonomiske sundhed ikke et uvedkommende spørgsmål. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked
Coronapakkerne og det økonomiske løft til det tyske forsvar blev faktisk finansieret ved at omgå gældsbremsen ved en såkaldt Sondervermögen (et specielt budget/udgift, der ikke indgår i statsbudgettets regulære regnskab). Men på trods af disse to undtagelser, som tydeliggør muligheden for investering i krisetider på den ene side og de ellers negative vækstrater på den anden side (som kan defineres som yderligere krisetid), har Lindner som finansminister sidenhen konsekvent blokeret selv minimale justeringsbestræbelser af gældsreglerne. Det forekommer paradoksalt, især når endda liberale økonomer som Clemens Fuest fra IFO-instituttet og Achim Wambach på det seneste har støttet en reform af gældsbremsen.
Med regeringens opløsning er vi dog langt fra at løse gældsbremseproblemet. Tværtimod ser det ud til at blive endnu vanskeligere for reformidéen, da CDU’s Friedrich Merz blokerer for enhver reform før valget i februar og er ”meget, meget skeptisk” over for ændringer efterfølgende. Det kan tolkes som ren valgkamptaktik, men konsekvenserne kan blive meget alvorlige. Efter valget risikerer Tyskland at mangle det nødvendige to-tredjedeles flertal i Forbundsdagen til at ændre grundloven, da AfD og det venstreradikale BSW tilsammen kan blokere alle forfatningsændringer.
Tysk sparepolitik rammer Danmark
I Danmark kan vi da egentlig være ligeglade med diskussionen om, hvorvidt den tyske statsgæld skal holdes nede gennem en Schuldenbremse, så kommende tyske generationer ikke skal lide under for høj statsgæld og tilbagebetalingen, eller om denne Schuldenbremse er en økonomisk sparefetich af selvdestruktiv karakter. For hvad rager den tyske indenrigsdebat om selvpålagt sparepolitik os i Danmark?
Men for Danmark er Tysklands økonomiske sundhed ikke et uvedkommende spørgsmål. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked med en samlet eksport på 232,5 milliarder kroner i 2023, svarende til 12,2 % af vores samlede eksportindtægter. Derfor vil en tysk krise også ramme dansk økonomi hårdt.
Men implikationerne rækker langt videre end handelsbalancen og de dansk-tyske relationer. Et svækket Tyskland risikerer at underminere hele det europæiske projekt i en tid, hvor EU står over for historiske udfordringer fra klimakrise til geopolitiske spændinger.
Læs også Nils-Christian Nilsons analyse af regeringskrisen: “Beskidt dobbeltspil om magten i Tyskland”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
