THEILS CANTINA // KLUMME – Sommetider har man lyst til noget helt bestemt, og så ender man alligevel med at lave noget helt andet. Også i Theils Cantina må man sommetider være fleksibel, og det kan der komme fine ting ud af. Ud af køleskabets gemmer og madspildskassens grønt fremtryller Lone Theils en hurtig frokostsalat og en let, kraftig suppe på kyllingen, der bliver ved med at give.
Et af mine yndlingscitater stammer fra Piet Hein, og det dukker op hver gang, jeg i distraktion har forlagt et eller andet.
”Det er utroligt, hvad man kan finde, bare man leder efter noget andet.”
Det er så sandt, som det er sagt, men i den her uge er det lige præcis temaet i Theils Cantina.
Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg har fået en fuldstændig fiksering på de små panerede rejer, man kan få med en skarp chilisauce hos Wagamama ved Tivoli. Og forleden fik jeg det sådan, at jeg simpelthen var nødt til at smide, hvad jeg havde i hænderne for at tage ind til byen for at mæske mig med de små sprøde herligheder.
Det er jo altid nemt at finde et eller andet, når man lider af mellemsvær forsyningsangst og altid sådan lidt føler, man er nødt til at opbygge et forråd
Men ak. Efter al min møje og besvær med at komme afsted, stod jeg og ruskede i en låst dør. Restauranten var under renovation, og der var ikke noget at gøre. Jeg måtte køre slukøret hjem og se, hvad jeg kunne hive ud af køleskabet. Og det var sådan, min onsdagssalat kom til verden, for det var faktisk ikke så lidt, jeg kunne finde i køkkenet.
Det der med at finde noget i køkkenet lyder i øvrigt måske lidt mere heroisk, end det i virkeligheden er, for det er jo altid nemt at finde et eller andet, når man lider af mellemsvær forsyningsangst og altid sådan lidt føler, man er nødt til at opbygge et forråd.
Det handler om, at jeg er typen, der har behov for at have visse ting i spisekammeret og altid er lidt bange for, at jeg ikke har det, den dag jeg lige har lyst til at bruge det. Eksempelvis løber jeg simpelthen bare aldrig nogensinde tør for kapers, for det må man efter min mening ikke gå ned på. Jeg elsker dem og er typen, der altid beder om ekstra, hvis jeg spiser wienerschnitzel ude i byen. Faktisk kan jeg finde på at bestille denne ret alene på grund af mængden af kapers, man kan strø ud over kødet.
Onsdagssalaten
Forsyningsangsten kommer blandt andet til udtryk ved, at jeg har det med at hamstre en lille bitte smule, når jeg lige kommer forbi ting, jeg virkelig ved, jeg gerne vil spise. På et eller andet tidspunkt.
I skrivende stund har jeg eksempelvis en gigantisk svensk juleskinke i fryseren, fordi jeg fandt en i Sverige, og jeg synes ikke rigtig, man kan få sådan en udskæring mange steder i Danmark efterhånden. Og i den forløbne uge var jeg i Inco, hvor jeg egentlig skulle have vagtler, men også kom hjem med tørrede borlotti-bønner (som jeg har haft svært ved at finde nogen andre steder), japansk curry-pasta, en gigantisk pose panko-rasp, der var på tilbud, og en kasse blodappelsiner.
Der er en god grund til, at jeg er typen, der har et spisekammer.
Der var mad til tre dage mere. Hvilket jo sådan set er meget fint. Det hjælper bare ikke så meget med at få ryddet op i de bugnende lagre
Nå, men tilbage til min frokost fra køleskabet. Jeg endte med at koge mig et hårdkogt æg og lave en salat af et romaine, jeg hev i passende stykker, et par gode cocktailtomater, en avocado og lidt rugbrødcroutoner, jeg havde fået af en nabo, da hun var forbi med en skål tomatsuppe til mig. Oven i røg en god sjat goma-dressing. Og så havde jeg (nærmest) glemt alt om de panerede rejer.
Suppen der nærmest laver sig selv
Ulempen ved at have så mange ting i køkkenet er til gengæld, at man let kan miste overblikket over, hvad man faktisk har. Og det gælder ikke mindst min madspildskasse med grøntsager og frugt, som jeg får to gange om måneden. Derfor var jeg meget glad for, at jeg alligevel havde gang i en af de store fede Hopballe-kyllinger, der kan brødføde denne husstand i godt over en uge.
Efter kyllingekødet var blevet brugt til to gange aftensmad som grydestegt med kartofler, mormorsalat og hjemmelavet agurkesalat, gik resten sin sejrsgang som sandwichfyld og senere i tarteletter, til jeg til sidst stod tilbage med skroget, der naturligvis skulle bruges til fond og senere suppe.
Det er så let, at det nærmest ikke er en opskrift, men altså: Tag en stor gryde, og læg skroget i, fyld op med vand, peberkorn, laurbærblade og hvad du har af grøntsager og krydderurter. For mit vedkommende smed jeg gulerødder, pastinakker, en chili, en håndfuld hvidløgsfed, et par løg med skræl på, tre selleristænger, en porre med top, et halvt bundt timian, et halvt bundt rosmarin og den persille, der havde kogt med i kyllingen oprindeligt i gryden.
Og så er det bare at lade det simre og koge ind, til man har en god brun suppe, der smager af noget, mens man glæder sig over at få ryddet op i grøntsagskassen. Det må gerne tage 2-3 og flere timer, hvis man alligevel er hjemme. Det smukke er, at gryden passer sig selv, og man kan lave alle mulige fine andre ting i mellemtiden. Når man er tilfreds med smag og konsistens, så skal suppen igennem en si. Al smag er trukket ud af både grøntsager og skrog, så det kan man roligt kassere og gemme suppen.
I mit tilfælde fik jeg brugt et par ekstra grøntsager i form af en halv dåse majs fra køleskabet, en lidt træt tomat og et halvt spidskål og lidt pasta, der længe havde ligget og fyldt for meget i skuffen. Der var mad til tre dage mere. Hvilket jo sådan set er meget fint. Det hjælper bare ikke så meget med at få ryddet op i de bugnende lagre.
Find flere opskrifter og madklummer af Lone Theils her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
