Indtryk fra verdens første folkemøde om mad: “Den perfekte blanding af faglighed og folkelighed”

af i Civilsamfund/KLIMAKRISE/Mad

REPORTAGE // MAD – Engestofte Gods på Lolland dannede i weekenden ramme om en folkefest af lige dele oplysning og lækkersult, da mere end 8.000 mennesker var samlet til ikke bare Danmarkshistoriens men verdenshistoriens første folkemøde for gastronomi og fødevarer. Vi har spurgt seks madfolk, der arbejder med bæredygtig udvikling, hvad de tog med sig fra Madens Folkemøde 2019.

Gæster, kokke, producenter og skolebørn dykkede i weekenden ned i madens mangfoldige verden, da Madens Folkemøde satte ud på sin jomfrurejse med 150 samtaler, debatter og workshops og 50 stande med alt fra det bugnende lækre madmarked med nogle af de ypperste producenter i Danmark til politiske stande med røde roser og kampagnebolsjer. Kort sagt et mylder af madoplevelser.

Kokken Claus Henriksen fra Dragsholm Slot serverede asparges og kartofler kogt i koblære med revet lammehjerne på toppen. Velbekomme!

“Nogle af de allerallerbedste råvarer kommer fra Lollands muld,” konstaterede Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland ved åbningen af mødet fredag morgen, og fortsatte, “Der er 35.000 personer beskæftiget med fødevareproduktion i Region Sjælland. Vi har en fælles opgave, nemlig at få flere mennesker til at interessere sig for fødevarer.”

Øvelse gør mester. Snoreklip er skiftet ud med cidersabling ved den officielle åbning af Madens Folkemøde.

Borgmester i Guldbordsund Kommune og landmand, John Brædder, overtog åbningstalestafetten: “Der er ingen tvivl om, at vi både får maver og hoveder fyldt. Som fødevareproducent er jeg glad for, at man sætter sådan et arrangement på benene.” Bestyrelsesformand for Madens Folkemøde, Kasper Fogh, sørgede for det rette kulinariske aftryk i åbningsceremonien, selvfølgelig blev der sablet flasker med lokale frugtbobler fremfor at klippe snor. Og så var mødet i gang i de smukkeste omgivelser på Engestofte Gods.

De to indsigtsfulde dage i madens tegn bød på debatter om alt fra klimaproblemer til invasive havarter og ligestilling i restaurationsbranchen, og på programmet var også eksotiske oplevelser som asparges dampet i koblære og smagninger af lokal rosévin fra Sydhavsøerne.

Nutidens og fremtidens madkultur kom med andre ord under luppen fra både kritiske og kreative vinkler. Vi bringer her et udpluk af indtryk fra nogle af de mange aktører, der var med til at forme Madens første Folkemøde.

Anne-Birgitte Agger

Direktør i Hotel- og Restaurantskolen og bestyrelsesmedlem i Madens Folkemøde

Hvad er dit umiddelbare indtryk fra madens første folkemøde?

“At det var en fantastisk premiere med 8.000 glade og engagerede deltagere fra alle dele af samfundet. Fra forbrugere til leverandører, kokke og et væld af spændende organisationer.

Der er brug for mere samtale og samarbejde mellem land og by. Det er den væsentligste udvikling at sætte gang i for mig. Vi skal samle den gastronomiske branche, som jeg er en del af, og de mange dygtige fødevareproducenter, der går i markerne og gør det muligt at putte ordentlige råvarer på bordene.

Vi står på en brændende platform i disse pressede klimatider, og derfor var samtalerne også præget af en vis alvor, men de emmede samtidig af optimisme, madglæde og en stærk vilje til at ændre verden. At se det gå hånd i hånd var en smuk oplevelse, der giver tro på fremtiden.

Vi har med Madens Folkemøde skabt et forsamlingshus for dansk madkultur, og det skal vi være rigtig stolte af. Det er noget jeg glæder mig til at videreudvikle næste år, hvor vi forhåbentlig kan få endnu flere borgere til at blande sig.”

Hvorfor var det vigtigt for dig at være en del af Madens Folkemøde?

“Fordi der er brug for mere samtale og samarbejde mellem land og by. Det er den væsentligste udvikling at sætte gang i for mig. Vi skal samle den gastronomiske branche, som jeg er en del af, og de mange dygtige fødevareproducenter, der går i markerne og gør det muligt at putte ordentlige råvarer på bordene.

Det er utrolig vigtigt, at de parter mødes og får vendt både de udfordringer og det enorme potentiale, der ligger foran os. Foreningen af alvor og madglæde tror jeg giver os et stærkt udgangspunkt for skabe en både grønnere og mere velsmagende fremtid i den danske fødevarebranche.”

Johan Dal

Formand for foreningen Slow Food København, der arbejder for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen.

Hvad er det vigtigste, du tager med fra madens første folkemøde?

“Det var enormt opløftende at se den brede befolkning engagere sig i så høj grad, som de gjorde. Uden dem ville det ikke være et folkemøde, men bare et netværksmøde for branchefolk, og det har aldrig været hensigten.

Madens Folkemøde skal gerne facilitere en konstruktiv dialog mellem de mange dygtige branchefolk, der deltager, og den brede befolkning, der kommer med masser af kritisk nysgerrighed og gerne vil blive klogere på den mad, de spiser. Den forening lykkedes rigtig, rigtig godt.”

Hvilken rolle havde du på mødet?

“Slow Food København havde 14 arrangementer i løbet af weekenden, hvor jeg virkelig føler, at vi lykkedes med at sætte fokus på alt fra biodiversitet, det gode madhåndværk og de vilkår, landets små fødevareproducenter arbejder under.

Madens Folkemøde skal gerne facilitere en konstruktiv dialog mellem de mange dygtige branchefolk, der deltager, og den brede befolkning, der kommer med masser af kritisk nysgerrighed og gerne vil blive klogere på den mad, de spiser. Den forening lykkedes rigtig, rigtig godt.

Folk skal have mulighed for at se, hvor vores mad kommer fra. Det fik de til både vores debatter og smagninger, men også på folkemødets markedsplads, hvor man kunne smage og stille spørgsmål til de mange kvalitetsprodukter, vores små producenter har at byde på.”

Mad til byerne. Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Carolyn Steel, arkitekt og førende tænker på byplanlægnings- og fødevareområdet, Kim Rahbek, restauratør, bonde og entreprenør, Maria Bojsen fra Birthesminde og partner i En del af Herslev, Bjørn Henrichsen, landsbyudvikler i Lejre Kommune og Christian Coff, stifter af Råhandel og den forbrugerejede gård Brinkholm, der sætter byens mad til debat.

Mia Maja Hansson

Direktør i Kitchen Collective, iværksætter i kooperativet CPH Food Space og medskaber af Street Food om Søerne.

Hvorfor var det vigtigt for dig at være en del af Madens Folkemøde?

“Hele setuppet og den store opbakning gjorde det til en vildt god platform til at dele sine tanker om mad, og i mit tilfælde nogle visioner om, hvordan jeg gerne ser madkulturen og fødevarebranchen udvikle sig både i København og resten af landet.

De debatter, jeg var en del af, var både kritiske, konstruktive og fulde af madglæde, og derudover fik de mange fødevareiværksættere, vi hver dag arbejder med i CPH Food Space, også en spændende mulighed for at præsentere deres produkter og dele passionen for god mad af høj kvalitet.”

Hvilke oplevelser og erfaringer fra folkemødet kan du bruge fremadrettet?

“Mest af alt føler jeg mig beriget og glad over at se så mange mennesker samles om en fælles passion. Det er lidt ironisk, at man forlader København og tager helt til en mark på Lolland, og så finder man det her mylder af spændende mennesker, man aldrig har snakket med, selv om de til dagligt arbejder lige omkring én.

De debatter, jeg var en del af, var både kritiske, konstruktive og fulde af madglæde, og derudover fik de mange fødevareiværksættere, vi hver dag arbejder med i CPH Food Space, også en spændende mulighed for at præsentere deres produkter og dele passionen for god mad af høj kvalitet.

Der blev lagt mange gode pointer på bordet i debatterne, som jeg sagtens kunne se blive udgangspunktet for nye spændende samarbejder i branchen. Der er i hvert fald nogle stykker, jeg selv skal have fat i og høre, om ikke vi måske skal lege lidt sammen i fremtiden.”

“Hvordan får vi flere fødevarevirksomheder til at lykkes og hvilken rolle skal detailhandlen spille? Lars Visbech Sørens fra Agro Business Park, Kasper Møgelvang fra Orange Elevator, Nicolai Jævelt fra Coop Crowdfunding og Mia Maja Hansson fra Kitchen Collective i samtale.

Judith Kyst

Direktør i Madkulturen, der arbejder for at gøre bedre råvarer, madlavning og måltider tilgængelige for alle.

Hvad var din rolle på Madens Folkemøde?

“Jeg deltog i en lang række debatter, både som moderator og paneldeltager. Jeg havde vores årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner ’Madkultur18’ med i rygsækken, så min rolle var i høj grad at give den brede befolkning en stemme i debatterne og huske alle os professionelle madfolk på, at det bestemt ikke er alle, der gør brug af måltidskasser og spiser kødfrit flere gange om ugen.”

Hvorfor er det meningsfuldt for dig og din organisation at tage til Madens Folkemøde?

“Det er en unik mulighed for at samle hele fødevareverdenen – både professionelle og almindelige madinteresserede danskere – til de store, vigtige diskussioner om alt fra bæredygtighed og klima til sundhed, sociale udfordringer og en masse andet. Dagene giver mulighed for at komme et spadestik dybere i debatterne, hvilket kan blive givende både i forhold til fremtidige partnerskaber, løsninger og den videre offentlige debat helt generelt.”

Hvilke indtryk og input tager du med videre til dit arbejde?

“Jeg var først og fremmest begejstret for, at langt de fleste var enige om vigtigheden af at holde fast i de basale køkkenkompetencer og råvarekendskab – særligt i en tid, hvor danskerne laver stadig mindre mad. En løsning, rigtig mange pegede på, og som jeg er helt enig i, er styrkelse af madkundskabsfagets position i folkeskolen. Men der kom også mange andre gode, konkrete løsningsforslag på banen, fra madklubber i supermarkedet til inklusion af klimadagsordenen i samtalen om det hjemmelavede måltid.”

Anne Woergaard Mikkelsen

Daglig leder af den socialgastronomiske Café Ingeborg i Ringsted Kommune.

Hvad tog du med til Madens Folkemøde for?

“Jeg var inviteret med for at deltage i en debat om social gastronomi, hvor vi dykkede ned i, hvordan mad og måltider kan sætte blus under social forandring.

Først og fremmest har vi fået rigtig mange brugbare tanker og idéer på banen om, hvordan man kan drive socialgastronomi fremad. Vi har fået kontakt til nogle mennesker, der laver mange af de samme ting som os, og har mange af de samme mål, men som også har nogle spændende nye måder at gå til deres arbejde på.

På Café Ingeborg tilbyder vi meningsfuld beskæftigelse til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bidrager til at lave kvalitetsmad i caféen. Det er vi enormt passionerede omkring, men man kan nemt ende med snuden så langt nede i det, man selv laver, at man glemmer at løfte hovedet og lade sig inspirere af andres idéer og holdninger. Det gav Madens Folkemøde en fantastisk mulighed for.”

Hvad kan du bruge dine indtryk og oplevelser til fremadrettet?

“Først og fremmest har vi fået rigtig mange brugbare tanker og idéer på banen om, hvordan man kan drive socialgastronomi fremad. Vi har fået kontakt til nogle mennesker, der laver mange af de samme ting som os, og har mange af de samme mål, men som også har nogle spændende nye måder at gå til deres arbejde på. Det er både inspirerende og også noget, der godt kunne komme nogle spændende samarbejder ud af i fremtiden.

Der er blevet skabt nogle fællesskaber, som jeg tror kan få rigtig gode ting til at vokse sammen. I vores tilfælde noget, der kan være med til at hjælpe dem, der ikke har det så nemt i livet. Det synes jeg er enormt givende.”

Kamilla Seidler

Prisbelønnet kok og medstifter af symposiet Freja, der arbejder for ligestilling inden for gastronomien.

Hvad står du tilbage med af tanker, nu Madens Folkemøde er vel overstået?

“At det netop er vel overstået. Det var en rigtig fin samling af madintellekt og madglæde, og det bragte utrolig mange gode samtaler med sig. Samtaler på det alvorlige niveau, mad efterhånden er nødt til at blive diskuteret på.

Vi kan ikke længere gemme os for de problemer, der hænger sammen med vores fødevareproduktion. Nogen er nødt til at turde sige tingene som de er, og det følte jeg, blev gjort her. Ikke kun af branchefolk og mennesker med stor faglig viden om biodiversitet og verdenshavene, men også af helt almindelige gæster med en holdning til det, de spiser. Jeg synes, man ramte den helt rigtige blanding af faglighed og folkelighed.”

Hvad var din rolle i løbet af dagene?

“Jeg var med i et panel om kvinder i madbranchen, og hvorfor vi er svære at lokke til og generelt ikke bliver så længe. Der fik vi nogle rigtig interessante syn på, hvilke udfordringer man møder som kvinde, og hvad man kan gøre for at åbne branchen mere op.

Og så lavede jeg mad med blæksprutter for at vise, hvordan den slags kan laves på et mere hverdagsagtigt niveau. Vi skulle gerne blive lidt mere trygge ved de råvarer, vi ikke er så vant til at lave, men som smager supergodt, er i sæson i de danske farvande og derfor også er dejlig billige.”

Hvad kan du selv tage med videre fra mødet?

“Helt lavpraktisk mødte vi en masse producenter med et kæmpehøjt niveau af danske råvarer og produkter, lige fra cider til charcuteri. Vi skal selv til at åbne restaurant og har fået rigtig mange spændende kontakter ud af de her dage.

Vi vil gerne gøre ting så godt som muligt og har en masse spørgsmål til bæredygtighed og fødevareproduktion, men det kan være svært at blive klog på og lige så svært at finde ud af, hvem man skal spørge. Der giver Madens Folkemøde en rigtig god platform til at dele viden, inspiration og gode produkter, så det bliver lettere at drive en forsvarlig forretning.”


Næste Madens Folkemøde er allerede kalendersat d. 15.-16. maj 2020.

Fotos: Madens Folkemøde, Marie Sainabou Jeng og Malthe Rygaard

Marie Sainabou Jeng, madkommunikationsrådgiver og højskolelærer

Min store stor interesse for de strukturelle rammer, der betinger, hvem der spiser, hvad der spises, hvor og hvornår og i hvilken sammenhæng. Jeg er nysgerrig på globale og nationale initiativer og tendenser på området og deler gerne min begejstring og kritik.

Jeg arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb og agiterer for en madkultur, hvor smageglæde, kogekendskab og sunde bæredygtige måltider er centralt. Det glade madbudskab udbreder jeg gerne i tide og utide og rådgiver mine kunder og underviser mine elever i samme. Er ordet fødevarer egentlig ikke svært distanceret? Det handler jo om MAD.

Jeg er forelsket i min Søren, elsker popcorn og danser helst til discofunk.

Seneste artikler om Civilsamfund