POV BUSINESS // KLIMAMAD – Der er stadig meget at gøre i forhold til fremme af nye klimaeffektive teknologier og produktionsmetoder i landbruget, men nye madvaner er en af de vigtigste faktorer i den grønne omstilling af verdens fødevaresystem, skriver Michael Minter, som er programleder for tænketanken CONCITOs program om Fremtidens fødevarer. CONCITO anbefaler, at Danmark moderniserer de officielle kostråd, får overblik over forbruget af de mest klimabelastende fødevarer og ser på de økonomiske incitamenter til at træffe de mest klimavenlige valg.
Nye madvaner er et af de vigtigste virkemidler til reduktion af fødevaresektorens globale klimaaftryk og skabelsen af et klimaneutralt fødevareerhverv inden 2050.
Det viser en ny CONCITO-rapport om Klimavenlige madvaner, som samler op på den seneste internationale og danske forskning om emnet og kommer med anbefalinger til nye politiske tiltag samt tiltag i fødevareerhvervet og uddannelsessystemet. Her præsenteres nogle af hovedpointerne.
Stigende verdensbefolkning og velstand presser kloden
På verdensplan er de samlede drivhusgasudledninger fra landbrug og skovbrug estimeret til cirka 25 procent af den samlede udledning. I Danmark står landbrugssektoren for godt 20 procent af de officielle danske udledninger, og fødevarer samt drikkevarer står ifølge CONCITOs beregninger for knap 20 procent af gennemsnitsdanskerens forbrugsudledning.
Der kan brødfødes mange flere mennesker med et lavere klimaaftryk ved i langt højere grad at dyrke planter til menneskeføde frem for foder til husdyr, og en større efterspørgsel på plantebaserede fødevarer vil være en vigtig drivkraft i en sådan udvikling
FN estimerer, at der i 2050 vil være knap 10 milliarder mennesker på jorden, og ifølge FN’s Fødevareorganisation FAO skal fødevareproduktionen – i et scenarie med moderat økonomisk vækst – øges med 50 procent i forhold til 2013 for at kunne brødføde alle.
FAO påpeger desuden, at drivhusgasudledningerne fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fordoblet de seneste 50 år og risikerer at stige yderligere 30 procent frem mod 2050 på grund af befolkningstilvæksten og flere middelklasseborgere med forandrede kostvaner.
En forøgelse af den globale fødevareproduktion gennem en simpel opskalering af det nuværende fødevaresystem vil derfor have store negative konsekvenser for klimaet og miljøet. Nye teknologiske løsninger og øget udbytte i landbruget vil være afgørende, men forventes ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at lukke ”fødevaregabet” mellem den nuværende produktion og det forventede behov i 2050.
https://www.instagram.com/p/Bw1zZ5ahibT/
Fire veje til reduktion af fødevaresektorens klimaaftryk
Det er uomgængeligt, at der skal ske markante reduktioner i fødevaresektorens drivhusgasudledninger for at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og helst 1,5 grader.
Da vi samtidig kan forvente øget global efterspørgsel af mad på grund af et stigende befolkningstal og stigende velstand, vil der være behov for at anvende alle de muligheder, der er til rådighed, for at reducere fødevaresektorens udledninger.
Det gælder:
- Mere effektiv produktion af de fødevarer, vi kender i dag, herunder øget udbytte per hektar samt udnyttelse af det til menneskeføde frem for dyrefoder
- Mindre madspild i hele forsyningskæden fra primærproduktion til forarbejdning, handel og hos forbrugerne
- Udvikling af nye, mere klimaeffektive fødevarer såsom plantefars og dyrket kød, gerne baseret på lokale proteinafgrøder
- Omlægning af vores madvaner til mere plantebaseret mad, optimalt set baseret på årstidens lokale råvarer.
Stort reduktionspotentiale på efterspørgselssiden
Mens der stadig er meget at gøre i forhold til at fremme nye klimaeffektive teknologier og produktionsmetoder i landbruget, peger nyere internationale studier samstemmende på, at en meget stor del af fødevaresektorens samlede reduktionspotentiale ligger på efterspørgselssiden i form af mindre madspild og ændrede madvaner.
På knap 80 procent af det danske landbrugsareal produceres der i dag dyrefoder, og en reduktion heraf kunne give plads til udtagning af lavbundsjorder, etablering af skov mv. En stor del af de danske husdyr produceres til eksport, men til gengæld fødes en stor del af dem op på importeret foder som fx sojaprotein fra Argentina og Brasilien, der er problematisk i forhold til skovrydning mv. i disse lande.
Nu bør politikerne, offentlige institutioner, fødevarevirksomheder og organisationer gøre sit til at bidrage til den nødvendige forandring af danskernes madvaner
Der kan brødfødes mange flere mennesker med et lavere klimaaftryk ved i langt højere grad at dyrke planter til menneskeføde frem for foder til husdyr, og en større efterspørgsel på plantebaserede fødevarer vil være en vigtig drivkraft i en sådan udvikling.
Med forbrugsleddet inde i ligningen bliver udfordringen i de kommende årtier ikke bare at producere ”mere med mindre”, men at producere ”tilstrækkeligt med mindre” og for eksempel undgå madspild og overforbrug af de mest klimabelastende fødevarer.
Nye danske madvaner kræver fælles indsats
I Danmark har klimavenlig mad i de senere år været på stærk fremmarch blandt mange forbrugere og fødevarevirksomheder, men trods disse tendenser, er der fortsat aktører i den politiske verden og fødevaresektoren, der undlader at forholde sig konstruktivt og offensivt til udfordringen.
Det vil forhåbentlig ændre sig efterhånden som stadig flere forbrugere og fødevarevirksomheder opdager de kulinariske, sundhedsmæssige og forretningsmæssige potentialer i mere planterig mad.
I rapporten om Klimavenlige madvaner præsenterer CONCITO en række forskellige opgørelser af de enkelte fødevarers klimaaftryk, og konkluderer, at der trods meget forskellige opgørelsesmetoder og resultater, hvor fx klimaaftrykket fra oksekød varierer mellem 14 kg CO2e og hele 188 kg CO2e per kilo vare, er et klart mønster i klimarangordningen af fødevarerne.
Kød fra kvæg og lam vejer meget tungt i alle opgørelserne, mens mejerivarer samt gris, kylling og fisk ligger i mellemklassen og plantebaserede fødevarer har et meget lavt klimaaftryk, også når de vurderes i forhold til varernes ernæringsindhold.
Klimavenlige madvaner er en afgørende forudsætning for at kunne opnå en klimaneutral fødevaresektor inden 2050 og opfylde Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og helst 1,5 grader
Danmark er fortsat en af verdens mest kødspisende nationer. Ifølge de seneste fødevaredata fra FAO ligger danskernes kødforbrug over EU-gennemsnittet og langt over det globale gennemsnit.
Danskernes kødforbrug ligger langt over det bæredygtige niveau, som for nyligt blev defineret af internationale forskere i EAT-Lancet-Kommissionen, men også markant højere end de officielle danske kostanbefalinger.
På det grundlag kommer CONCITO med en række anbefalinger til, hvordan politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og private virksomheder bør fremme klimavenlige madvaner. Blandt de vigtigste anbefalinger er:
- En modernisering og klimaoptimering af de officielle kostråd i lyset af EAT-Lancet-anbefalingerne
- Analyse og etablering af mulige økonomiske incitamenter til mere klimavenlige kostvalg
- Etablering af en konsistent dansk statistik over forbruget af forskellige fødevarer i mængder
- Uddannelse og kompetenceudvikling om klimavenlig mad i skoler og fødevarevirksomheder
- Udarbejdelse af en offentlig tilgængelig samt ensartet og konsistent opgørelse af forskellige fødevarers klimabelastning, inklusiv deres effekt på arealanvendelsen.
Klimavenlige madvaner er en afgørende forudsætning for at kunne opnå en klimaneutral fødevaresektor inden 2050 og opfylde Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og helst 1,5 grader.
Vidensgrundlaget er klart, og taler for et rigtigt godt sammenfald mellem klimarigtige og sunde madvaner. Nu bør politikerne, offentlige institutioner, fødevarevirksomheder og organisationer gøre deres til at bidrage til den nødvendige forandring af danskernes madvaner.
CONCITOs program om Fremtidens fødevarer vil på en visionær og konstruktiv måde sætte et helt anderledes klimaeffektivt og bæredygtigt fødevaresystem på dagsordenen. Gennem vidensindsamling, dialog, formidling og opinionsdannelse arbejder vi på at identificere mulige løsningsveje med baggrund i seneste internationale viden. Læs mere om programmet her.
Foto: Nana Balle.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
