POV BUSINESS // KARRIERE– Myterne om årsagen til de manglende kvinder i toppen af erhvervslivet er talrige: De vil ikke, de kan ikke eller de skal ikke. Det egentlige problem er imidlertid, at mange mænd med ”brune tunger” har slesket sig vej til positioner, de ikke evner, skriver Peter Horn, der citerer professor i erhvervspsykologi Tomas Chamorro-Premuzic, som konstaterer, at “så længe vi forbinder ledelse med maskulinitet, vil kvinder blive overset”. Men samtidig viser koncerner som Carlsberg og Nestlé, at glasloftet rent faktisk er sprængt. Flere firmaer er bevidste om, at de skylder kvinder deres eksistens – både som medarbejdere, kunder og leverandører. Breder den trend sig for alvor, er der fri adgang for kvinder til topledelse.
I en ny tilstandsrapport for kvinder i ledelser og bestyrelser, der offentliggøres af Kvinder I Bestyrelser i juni, er der en betydelig forbedring af forholdet mellem kvinder og mænd på vej op ad karrierestigen.
Store koncerner som Nestlé med 308.000 ansatte og Carlsberg med over 40.000 ansatte har eksempelvis taget markante skridt for at sikre, at der er overensstemmelse mellem køn, kompetencer og kunder.
Den øjenåbner skyldes i mindre grad aktionærernes svaghed for det ene køn og mere en realistisk vurdering af, at det letter tilgangen til markedet at have rette person på rette sted, når der skal skabes den stipulerede vækst.
Tomas Chamorro-Premuzic, der er professor i erhvervspsykologi ved University London College og Colombia University, skriver i Harvard Business Review, at ”der er tre populære forklaringer på den klare underrepræsentation af kvinder i ledelse:
(1) de er ikke kompetente
(2) de er ikke interesserede
(3) de er både interesserede og kompetente, men ude af stand til at bryde glasloftet: en usynlig karriereforhindring, baseret på fordomme, som forhindrer kvinders adgang til magtniveauerne”.
Begrebet glasloftet blev første gang brug i 1984 i et portræt i Adweek af Gay Bryant, redaktør af Working Woman Magazine.
Tilbage til holdningerne: ”konservative og chauvinister støtter de to første forklaringer; liberale og feminister foretrækker den tredje; dem et sted i midten er oftest tiltrukket af nummer to. Men måske tager de alle fejl.”
Førerløse grupper har en naturlig tilbøjelighed til at vælge selvcentrerede, ekstremt selvsikre og narcissistiske individer som ledere
”Som jeg ser det,” skriver psykologiprofessoren, ”er den væsentligste grund til den ulige kønsfordeling vores manglende evne til at skelne mellem tiltro og kompetence.”
“Det skyldes, at vi – mennesker generelt – fejlagtigt opfatter udvist tiltro som et tegn på kompetence, vi bliver narret til at tro, at mænd er bedre ledere end kvinder. Når det drejer sig om ledelse, er den eneste fordel mænd har frem for kvinder, at udvist selvsikkerhed under dække af karisma eller charme ofte ses som lederpotentiale. Disse manifestationer opstår meget oftere hos mænd end hos kvinder.”
“Det er i overensstemmelse med, at førerløse grupper har en naturlig tilbøjelighed til at vælge selvcentrerede, ekstremt selvsikre og narcissistiske individer som ledere og at disse personlige karakteristika er mere almindelige hos mænd end hos kvinder. På linje med det argumenterer Freud for, at lederskabens psykologiske proces opstår, fordi en gruppe mennesker – følgerne – har erstattet deres egne narcissistiske tilbøjeligheder med deres leders, så deres kærlighed til lederen er en forklædt form for selvkærlighed eller en erstatning for en manglende evne til at elske sig selv.”
Bedre at hæve stangen for mænd end at sænke den for kvinder
”Så længe vi forbinder lederskab med maskulinitet, bliver kvinder overset,” var et af de udsagn, der gjorde Tomas Chamorro-Pemuzic kendt for seks år siden, hvor han i Harvard Business Review argumenterede for, at kvinder ikke var underrepræsenterede i ledelse på grund af deres uvillighed til at påtage sig ansvar eller manglende evne til at lede, men på grund af vores manglende evne til at slippe af med de inkompetente mænd.
Han fremførte videre, at i stedet for at sænke standarderne for kvinder, skulle man hæve barren for mænd.
Det synspunkt afstedkom lidt ballade. Men siden da har en række paradigmeskiftende ledelsesbegivenheder – fra Trumps magtovertagelse i USA over den globale tilbagevending til populisme til #MeToo – tillige med en tilbagevenden til selvoptagne mandlige ledere og den vedvarende dårlige kvalitet i de erhvervsledere og politikere sikret, at Pemuzics påstand om inkompetente mænd fortsat er sørgelig relevant.
Hvis de slemme piger udmaskuliniserer de slemme drenge, vil vi få mere diversitet. Men det vil ikke ændre på ledelsens kvalitet
”Når vi fortsætter med at forbinde lederskab med maskuline træk, kan vi forvente, at kvindelige ledere bliver vurderet mere negativt, selv når deres præstationer er bedre end deres mandlige sidestykke.”
“I henhold til meta-analytisk forskning synes mænd at præstere bedre, når der er fokus på opgaven, mens kvinder præsterer bedre med fokus på at lede mennesker, herunder holdninger, værdier og motivation. Det vil give nye ledelsesmuligheder for ledelse af mennesker og en øget grad af følelsesmæssig intelligens, fordi den kunstige intelligens vil automatisere og dermed erstatte de fleste konkrete opgaver.
“Problemet er, at vi lever i en verden, hvor ledere ikke vurderes objektivt og hvor drøftelse af lederes præstationer synes reduceret til favorisering, politik og ideologi. De subjektive vurderinger bestemmer, og antagelser udkonkurrerer realiteter,” lyder det.
Professor Pemuzic fremfører, at hvis løsningen på kvinders tilgang til ledelse bliver at eftergøre mænds adfærd ved at bede dem om at fremhæve sig selv mere, tage æren for andres indsats, beskylde andre for egne fejltagelser og fokusere på egne karriereinteresser i modsætning til deres teams eller organisations samlede trivsel, ender man op med en større repræsentation af kvinder i ledelse uden at øge kvaliteten af ledere.
I dette scenario vil kvinderne være nødt til at udmaskulinisere mændene for at avancere i et overleveret system, hvor de slemme drenge eller piger vinder. Medmindre målet er at gøre det lettere for inkompetente kvinder i at lykkes – som tilfældet er med mænd – er der ikke meget at vinde ved denne tilgang.
Ikke alle psykopater er i fængsel – nogle er i bestyrelser
Som psykologisprofessor emeritus Robert Hare sagde det under sin forelæsning Rovdyrene iblandt os i 2002 for the Canadian Police Association:
”Ikke alle psykopater er i fængsel – nogle er i bestyrelser.”
Professor Pemuzic opsummerer:
“Kompetente kvinder har sværere ved at fremstå som ledere end de burde, fordi vores præference for inkompetente mænd er langt mere udtalt end den burde: mange lederpositioner tildeles mænd, selv om bedre kvalificerede kvinder – og også mænd – dermed bliver overset.”
Carlsberg: 40 procent kvinder i bestyrelsen
Det dansk funderede bryggeri Carlsberg Group meddelte i februar 2012 via bl.a. Ritzaus Bureau, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne skulle være kvinder:
”Når Carlsbergs bestyrelse om tre år sætter sig rundt om bordet for at lægge planer for bryggerigigantens fremtid vil mindst fire ud af 14 bestyrelsesmedlemmer være kvinder. Carlsberg forsøger ihvert fald nu at skære igennem debatten for og imod kvindekvoter i erhvervslivets bestyrelser ved selv at indføre et kvotesystem. Bryggerigiganten vil fra 2015 have, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne, der bliver valgt på generalforsamlingerne, skal være kvinder.
‘Medlemmerne skal vælges ud fra deres samlede kompetencer. Men bestyrelsen lægger også vægt på fordelene ved en bredt sammensat bestyrelse hvad angår erfaring, stil, kultur international erfaring og køn’, siger Carlsbergs bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen.
Samtidig med indførelsen af kvoten i bestyrelsen vil Carlsberg arbejde for at øge antallet af kvinder på de ledende poster i virksomheden generelt.
Efter udvidelsen med de to nye bestyrelsesposter vil Carlsbergs bestyrelsebestå af ialt 14 medlemmer: Fem fra Carlsbergfondet, fem professionelle erhvervsfolk og fire medarbejdervalgte medlemmer. De fire medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer indgår ikke i kvoten på 40 procent kvinder.”
Det lød for godt til at være sandt.
Og sådan blev det da også ifølge Carlsbergs redegørelse for diversity under Corporate Governance:
Af de 10 personer i bestyrelsen for Carlsberg Group er tre kvinder: Franske Domitille Doat-Le Bigot, der er Chief Digital Officer, Danone, svenske Lillian Fossum Biner, der er professionelt bestyrelsesmedlem og danske Majken Schultz, der er professor på CBS.
Nestlé erkender: Vi lever af og for kvinder
”Balance mellem kønnene er et nøgleelement i den schweiziske fødevaregigant Nestlé. Og med god grund,” konstaterer koncernens Béatrice Guillaume-Grabisch, leder af Group Human Resources og forretningsservice og ene kvinde af 13 personer i direktionen.
“I mange lande er det fortsat kvinder, der beslutter at købe vores produkter. Kvinder repræsenterer også en stor del af de nye, uddannede talenter i verden. Det er vitalt for os som organisation, at kvinder og deres synspunkter er ordentligt repræsenteret.”
”Vi er blevet langt mere kønsbalancerede over de senere år. I dag har kvinder 43 procent af Nestlés lederpositioner. Med vores Gender Balance Acceleration Plan vil vi øge andelen af kvinder i gruppens top 200 senior ledere fra 20 procent i dag til godt 30 procent i 2022.”
Béatrice Guillaume-Grabisch siger, at Nestlé vil søge at udligne lønforskelle hurtigere, så koncernen betaler lige løn for medarbejdere på samme niveau. Det blev proklameret ved FNs samling i New York i september sidste år og var organiseret af Equal Pay International Coalition.
Revner i glasloftet – dem er det lykkedes for
”Revner i glasloftet?” er et speciale Af Mie Prehn Nygaard, International Business & Politics, CBS, og udgivet af Foreningen for Elite- og Magstudier (https://magtelite.dk/) om kvinders vej til finansdirektørposten. Bogen påpeger, at antallet af kvindelige finansdirektører er mere end fordoblet siden 2012, og den kortlægger karrierevejene for 55 kvindelige finansdirektører i Danmarks største virksomheder.
Mie Prehn Nygaard, som har gennemført kortlægningen: ”Det er jo ikke ligefrem, fordi det vrimler med kvinder i toppen af dansk erhvervsliv. Men der er revner i glasloftet. De senere år har en gruppe kvinder med hastige skridt formået at indtage en af de allermest magtfulde poster i toppen erhvervslivet, nemlig finansdirektørposten.”
I 2012 styrede 19 kvinder finanserne i Danmarks 1.000 største virksomheder. I 2016 er tallet mere end fordoblet: 40 kvinder er nu finansdirektører i Danmarks 500 største virksomheder.
De kvindelige finansdirektører er ikke fru-hvem-som-helst. Mange har tilbragt hele deres karriere i nogle af Danmarks allerstørste virksomheder.
Vejen til finansdirektørposter i de store danske virksomheder tillader ikke karrierejobs i små start-ups eller at prøve sig af som selvstændig i sin egen virksomhed. Ej heller er det en god idé at starte sin karriere i det offentlige, hvis drømmen er at blive finansdirektør.
Størrelsen på de virksomheder, hvor kvinder starter og er ansat i løbet af deres karriere, er helt afgørende
”Det kræver en snorlige finansvej med helst meget høje uddannelsesniveauer for at nå til finansdirektørposten. Størrelsen på de virksomheder, hvor kvinder starter og er ansat i løbet af deres karriere, er også helt afgørende.
Man skal helst ’starte stort ud’ for at ende i toppen af en stor dansk virksomhed,” siger Mie Prehn Nygaard. En del af forklaringen på stigningen i kvindelige finansdirektører:
”Finanskrisen skabte en større efterspørgsel på ledere med finanskompetencer generelt. Og så skabte krisen rum for nye input. Topfolk blev udskiftet, og bestyrelserne åbnede døre for nye typer kandidater, som lignede dem selv mindre,” siger Mie Prehn Nygaard.
Se videoen her:
Sheryl Sandberg: Hvorfor vi har for få kvindelige ledere
Facebook COO Sheryl Sandberg undersøger, hvorfor færre kvinder end mænd når toppen I deres professioner – og giver i en TED Talk tre stærke råd til kvinder, der ønsker at nå C-suiten.
Hun fortæller denne anekdote:
”For nogen tid siden var jeg til et tre timers møde i et meget elegant kontor i New York. Jeg var den eneste kvinde. Et par timer senere skulle jeg bruge toilettet. Mødelederen så lidt forlegen ud, da han adspurgt måtte indrømme, at han ikke anede, hvor dametoilettet var. ”Er I lige flyttet ind?” spurgte jeg. ”Nej, der et mindst et år siden” –
”Vil det sige, at jeg er den første kvinde, der har været til et møde her, i et år?” – ”Du er i hvert fald den første, der har skullet bruge badeværelset,” konstaterede han.
Se TED videoen her:
Fotos: Unsplash.com, PHC-EM, Carlsberg Group, Harvard,TED Talk, Ungdomsbureauet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
