Spis og drik på Smukfest – 40 år med festivalmad

af i Mad

FESTIVAL // MAD – Juhu! Smukfest fylder 40 år i år. Smukfest-fan og festivalmadskribent Marie Sainabou Jeng kigger tilbage på festivalmad-minderne sammen med Smukfests madansvarlige, en evig sulten madblogger og en tidligere kommerciel legekammerat. For hvordan spiste man til festivalens premiere, hvordan ser madscenens udvikling ud, og hvad er det bedste madminde? Til sidst i artiklen guider Marie dig til fem mad- og drikkesteder, som hun absolut ikke vil misse på årets festival.

Flæskestegssandwich, kartoffelpizza, pommes fritter, chili con carne, håndværker med ost, dj-mælk, China box, tequilashot, fadøl, Blå Thor, Dø chef dø, sushi, falafel, små grå, hummer, pad thai, tacos, Irish coffee, smørrebrød, nudelsalat, stegt flæsk, gin tonic, østers og champagne.

Jeg må have hundredevis af festivalmåltider og tusindvis af liter øl og drinks i min trunk. Smukfest er arnestedet for min store festivalkærlighed, det er den festival, som jeg er vokset op med, blevet voksen på og har spist de fleste festivalmåltider. Som gæst, som medhjælper og som festivalmadskribent. I år fylder festivalen 40 år – og jeg tjekker selvfølgelig endnu en gang ind i bøgeskovens antidagligdag.

Min første festival var i 1997. Det var den gang, det hed Skanderborg Festival, hvor vi skrålede ’I’m a Barbie Girl’. Her bestod måltiderne primært af budgetvenlige rugbrødsmadder i teltet og lidt junkfood på pladsen.
Det var i bøgeskoven, at jeg for første gang smagte appelsinjuice presset af appelsiner på minuttet og tilsat vodka. Ekstremt dekadent og vanedannende for én, der kun kendte til juice fremstillet på koncentrat. Det er en ægte solskinsdrink og perfekt til en koncert ved Bøgescenen i dagstimerne.

Smukfest var også stedet, hvor jeg fik min første flæskestegssandwich, nogensinde. Det var den fra Slagter Broe, hvor surdej, kål og æbler, som vi nu kender den nynordiske pendant fra Meyers, er fy fy. Næ nej, her gælder en blød og mayonnaisefedtet sesambolle, der bliver ekstra blød og snasket af væden fra den syltede rødkål, men alligevel får værdigt modspil fra en næserivende sennepsklat, sprødt svær og tykke skiver kamsteg. Det var før, vi var bevidste om at spise efter grisens ve og vel og med oprejst pande søgte tilbage til madboden for at spise en afskedsflæskestegssandwich, for der ville jo gå et helt år, før vi kunne få den igen.

Den første egentlige madbod blev organiseret af den lokale håndboldklub, og derfra begyndte det at udvikle sig, for man kunne se, at der var penge i at sælge pølser. Der begyndte vi så selv at lave madboder med pølser”

Min første erfaring med thaimad var også i skoven. På stykket mellem scenen Rytmehans og søen stod en kæmpe londondobbeltdækkerbus som blikfang for thaiboden. Rygtet gik, at her boede den smukke thailandske dame og hendes hvide mand med vildt hår sammen med deres mange, mange børn. De turnerede festivaldanmark og tilberedte thairetter på simple blus. Børnene løb rundt omkring og hjalp til eller var bare frække. Hvad boden hed, husker jeg ikke, men pludselig var den væk.

Og hvor jeg savner Walther Burger fra den gang Smukfest selv betjente madboderne. I dag er alle bespisninger udliciteret, og det er kun de våde varer, Smukfest håndterer. Åh, ja, så var der den gang Cofoco åbnede den mexicanske restaurant med tacos, ceviche og gode tequilacocktails fyldt på kander, den savner jeg også.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der har gode madminder.

Anders Damm Christensen trofast festivalgæst siden 2009 og madblogbestyrer af en af Danmarks mest velbesøgte madblogs Gastromand.dk husker tilbage:

”Jeg mindes semisvagt en perfekt friteret bakke pomfritter ved Sherwood-udgangen efter en svedig Robyn-koncert. De alt for salte pomfritter, den alt for søde ketchup og let syrlige remoulade fra AH var, på lige præcis det tidspunkt og på det sted, det perfekte måltid!”

“I nyere tid tog The Dutch Weed Burger mig fuldstændig med bukserne nede og overraskede stort – hverken før eller siden har jeg været i nærheden af at smage en lige så god veggieburger,” slutter han.

Fra pølsefest til veganske burgere

Jeg inviterer Jakob Buchbjerg, ansvarlig for maden på Smukfest, til en gåtur ned af madmindestien. Han fortæller frit fra hukommelsen hjulpet på vej af anekdoter fra de gamle garvede, der var med fra starten. Jakob var selv på Smukfest i 2005.

1980 var festivalens første år, hvor der bare en enkelt aften var samlet 800-900 mennesker til koncert. Her kunne man til sin øl få et relativt simpelt festivalmåltid.

“Så spiste de en kogt pølse med brød til eller en toast. Pølserne blev kogt i en stor gryde og brødene blev varmet på låget. Derudover var der en husmortoaster til at lave toast,” viderefortæller Jakob.

I 90’erne begyndte vi at lave nogle mere seriøse madboder. Vores pølsebiks udviklede sig fra kogte til grillede pølser, og så kom der burgere og pomfritter. Det blev til den madbod, som nogle måske husker som Walther Burger”

”Den første egentlige madbod blev organiseret af den lokale håndboldklub, og derfra begyndte det at udvikle sig, for man kunne se, at der var penge i at sælge pølser. Der begyndte vi så selv at lave madboder med pølser.”

“Kurt en lokal gut fra Skanderborg var den første eksterne, der lavede mad på pladsen. Det var klassisk dansk mad. Men i takt med, at der kom flere mennesker, så skulle der mere mad til, men maden var stadig simpel i 80’erne.”

Det førte til, at Smukfest begyndte at udvikle forskellig koncepter. Det Italienske Spisehus i slutningen af 80’erne, hvor Arizonaburger også kom til. Steakhouse startede midt i 90’erne, og der kom flere eksterne til fx med en frikadellebod og et konditori, hvor man kunne købe kaffe, te og kager.

“I 90’erne begyndte vi at lave nogle mere seriøse madboder. Vores pølsebiks udviklede sig fra kogte til grillede pølser, og så kom der burgere og pomfritter. Det blev til den madbod, som nogle måske husker som Walther Burger. Den eksisterede i 25-30 år, før vi lukkede den.”

Smukfest lukkede de sidste madboder af deres egne i 2015. Det gjorde de da, der blev stillet højere og højere krav til dokumentation og egenkontrol, det var for kompleks for at håndtere og driftsudgifterne var for høje til udstyr, der kun skulle bruges syv dage om året.

”Vores boder lavede rigtig god mad, men det er bare noget andet, når man tager professionelle ind, der allerede har et afprøvet festivalkoncept. Produktet bliver mere stabilt og kvaliteten bedre, og vi ville hellere fokusere på det, som vi er rigtigt gode til, nemlig at lave en flot festival, booke noget god musik og lave nogle rigtige gode barer.”

Inden jeg slipper Jakob, spørger jeg ham om det bedste madminde fra Smukfest.

”Det var The Dutch Weed Burger i Hollændersvinget sidste år. Det er uden sammenligning den bedste veganerburger, som jeg har smagt. Jeg købte en for sjov, og så købte jeg ellers tre mere i løbet i festivalen. Balancen mellem sødt, salt og surt. En blød bolle med en god konsistens og en helt utrolig dejlig velbalanceret tatarsauce og så til en bøf lavet af tang med grønsager. Den var helt eventyrlig god. Boden er her ikke i år, men jeg vil anbefale at man tager forbi Pork & Roll eller tage ud på Kærligheden og prøve Mamati.”

Bacon – festivalens tredje krydderi

Legekammerater kalder Smukfest virksomhedspartnerne, der bruger festivalen som brandingplatform. På madfronten blev Danish Crown legekammerat i 2007, derfor spørger jeg Anne Villemoes, tidligere kommunikationsdirektør i Danish Crown, hvordan hun husker samarbejdet. Anne var selv på Smukfest for første gang i 1986 som medhjælper.

”Det var et meget bevidst valg for Danish Crown at vælge Smukfest. Længe før man på andre festivaler kunne få noget særligt, så gik Smukfest op i, hvad man kunne spise. Det er en festival, hvor gennemsnitsalderen er 36 år, og hvor gæsterne lægger afsindigt mange penge og samtidig går op i, hvad de spiser, derfor var det selvfølgelig en interessant ramme for os som virksomhed at gå ind i. Den gang var Danish Crown primært forbundet med pølser, så vi ville gerne i dialog med gæsterne og flytte holdninger.”

Der er kun en ting, som kan redde dit liv, når du har drukket 22 store fadøl, og det er bacon”

Danish Crown var gennem ti år en af festivalens største madudbydere.

”Vi stod for Smukfests VIP-restaurant for virksomheder, der gerne ville invitere kunder på en dag i skoven. Nogle gange op til 200-300 gæster på en gang, hvilket betød, at vi bespiste tusindevis af gæster i løbet af ugen med tre retter flot mad. Derudover serverede vi økobrunch og Smukflæsk for øvrige festivalgæster.”

Anne arbejder i dag som pr-specialist og foredragsholder, og den karriere må gå strålende, for Anne er en medrivende fortæller med en sund portion humor.

”Det var også der, hvor jeg opfandt begrebet Danish Crown-salat, altså et stort fad med stegt flæsk og en dusk persille på,” griner hun og fortsætter: ”Der er kun en ting, som kan redde dit liv, når du har drukket 22 store fadøl, og det er bacon.”

Annes bedste madminde på Smukfest sætter hun på linje med store måltider på fine restauranter.

”I de ti år vi drev restauranterne, spiste jeg jo ikke rundt på pladsen. Bortset fra en enkelt gang, som står som noget helt fantastisk. Det gik op for mig, at jeg var mere end halvvejs igennem en festival uden nogen form for junkfood. Vi serverede jo superlækker økomad i Svinestien og i VIP-bespisningen. Så vi gik målrettet op lørdag aften til den store pommes frites-bod, hvor man ikke kunne få andet. Det var de klassiske store firkantede pomfritter. Og så stod vi ellers seks professionelle madmennesker og høvlede pomfritter med remoulade ned i fuldstændig andægtig tavshed. En madoplevelse skal sættes i forbindelse med og i perspektiv til den setting, som man er i.”

5 smukke mad- og drikkesteder, som jeg ikke vil misse i år

Smukfisk
Danmarks flotteste festivalrestaurant er Smukfisk. Jeg er muligvis stærkt farvet efter mange års gedigen charmepåvirkning af ejeren Søren Andreasen og af hans hold af vidunderligt nærværende tjenere.

Som gæst føler man sig set, hørt og ja, sgu næsten elsket. Det er et håndværk som ikke fås tilstrækkeligt i det danske restaurantlandskab”

Her er altid plads til en til og trods højt tempo – nogen skal jo lange de mere end 5000 østers, 4000 fiskedeller frisklavet på dansk torsk, hakket, formet og stegt hver dag og de overdådige skaldyrsfade ud til festivalgæsterne bænket ved langborde – så er der altid tid til det gode øjeblik i betjeningen, hvor man som gæst føler sig set, hørt og ja, sgu næsten elsket. Det er et håndværk som ikke fås tilstrækkeligt i det danske restaurantlandskab. At det er muligt i skovens virvar er mig en gåde, men det er værdsat, og derfor vender jeg år efter år og flere gange i løbet af festivalen tilbage til Smukfisk.

L’Cobert de CANblau
For to år siden opstod der et nyt område af madboder og med snakkescenen Udsigten på det ellers døde stykke efter Cabri, medarbejderbespisningen, og ned mod P3-Scenen. Området synes at have fået fat, og det er faktisk helt rart at slå sig ned for at få en rolig stund. Her rykkede CANblau ind med sherry og sortfodskinke, der smelter på tungen – what’s not to like? Du kan selvfølgelig også få Pintox, de lækre små spanske pindemader.

Friske Pommes Frites
Nattens redning finder du nede i Hollændersvinget med alle de hyggelige gademadsboder. Her står et ungt team af hollandske mænd og vrikker til svedig soul, mens de langer kræmmerhus med fede, sprøde og salte fritter med ketter eller mayo over disken. Kræmmerhuset er tilpas stort til, at tilfredsstille natteæderen efter en tung fest.

Thor Hill
Blå Thor vil også altid have en plads på min guldøl-favoritliste. Den drikkes bedst på Smukfest ved baren Thor Hill – den fine skråning til venstre for Bøgescenen.

Jeg husker det år, hvor jeg som frivillig opstiller var med til at sætte vel nok verdens første hæve-sænke-barbord op. Spredt ud over skovbunden foran baren satte vi barbordene op med en automatiseret hæve-sænke-funktion. Det gik lige akkurat så langsomt, at folk ikke rigtigt bemærkede det, før øllerne lige pludselig stod i knæhøjde og gav ejermænd og damer grå hår på hovedet, for hvad skete der lige der? Skørt og forunderligt – lige præcis i Smukfests ånd. En genialiteten selvfølgelig skabt af Jonas Pindhund. Festivalens kreative mastermind, der år efter år sætter nye finurlige idéer i søen.

Crazy Tequila
Equadoooor, Macarena og bailando bailando. Anlægget blæser derudaf på den mexicanske plet Uno Mas. Og en mere er lige præcis det, som vi bestiller i Crazy Tequila, helst de gyldne tequilaer. Vupti, der røg en ned, og vi tager lige en til det andet ben og en mexicansk Sol til. Tequila-baren er et must – et personligt pejlemærke af en feststarter for side om side med den festligt pyntede bar er der dansegulv, hvor det pumper ud med latinamerikanske og wanna-be-latin danserytmer. I gamle dage kunne man hoppe i de høje træskostiletter på baren og give et danseshow og få belønning i form af et gratis Tequila-shot. Det er passé, så nu må du svinge kortet eller armbåndet selv og danse i træflisen.

Oplev mere af det ekstrasjove

Er du til mere end bare at hælde alkohol i bærret og skråle be babalula, så strør Smukfest i år rundhåndet om sig med en lang række smagninger med ambitioner.

Fx en morgenbittersmagning. Jeg vil vædde med, at der ikke er en eneste i mit gastro-formidlende netværk, der har forholdt sig professionelt kritisk til morgenbitter. Selvfølgelig er det midt i en skov i hovedlandet, at den gamle morgendrikkekultur holdes i hævd med en decideret smagning af morgenbittere til rundstykker og kaffe forstås. Sidst jeg fik en morgenbitter var til et sølvbryllup i et forstadskvarter, og før det var det vist nok på Falsleds Kros morgenbord for fire år siden.

Jeg husker det, for det var mit livs bedste. Specialfremstillet af fynske Aqua Vitai – dem der ellers producerer de lækreste frugtakvavitter og -vine og har litervis af beholdere i kælderen med særlige drikke, skabt i samarbejde med landets bedste restauranter. Jeg kunne godt melde mig på holdet for fremme af morgenbitter, men skulle vi så ikke give de gængse Gammel Dansk, Arnbitter, Fernet Branca og Underberg modspil med nye varianter? På smagelisten i skoven stikker Molbo Bitter ud fra de gængse – den må prøves.

Er du ikke lige til bitter, så er der masser af andre smagsdannende events. Du kan kaste dig ud i øl fra hele verden, læren om IPA, rom, whisky, og ja hvidvine til kvinder gudhjælpemig.

Derudover er der mindst 100 andre madoplevelser. Hent Smukfest-appen ned og find oversigten over mad og spas.

God festival!


Marie Sainabou Jeng blev inviteret af Smukfest.

Fotos: Rasmus Holmgård.

Marie Sainabou Jeng, madkommunikationsrådgiver og højskolelærer

Min store stor interesse for de strukturelle rammer, der betinger, hvem der spiser, hvad der spises, hvor og hvornår og i hvilken sammenhæng. Jeg er nysgerrig på globale og nationale initiativer og tendenser på området og deler gerne min begejstring og kritik.

Jeg arbejder ud fra det brede sundhedsbegreb og agiterer for en madkultur, hvor smageglæde, kogekendskab og sunde bæredygtige måltider er centralt. Det glade madbudskab udbreder jeg gerne i tide og utide og rådgiver mine kunder og underviser mine elever i samme. Er ordet fødevarer egentlig ikke svært distanceret? Det handler jo om MAD.

Jeg er forelsket i min Søren, elsker popcorn og danser helst til discofunk.

Seneste artikler om Mad