Seneste

NYHED // OVERBLIK – Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, har opløst parlamentet og udskrevet valg den 25. oktober. Dermed får den studenterledede protestbevægelse langt om længe et af sine vigtigste krav opfyldt efter næsten to års demonstrationer mod regeringen.

Protesterne begyndte efter en dødsulykke på banegården i Novi Sad i november 2024 og udviklede sig til et bredt oprør mod korruption og Vučićs styre. Valget bliver den hidtil største udfordring for Vučić og hans nationalistiske Serbiske Fremskridtsparti, SNS, der har siddet på magten siden 2012. Vučić kan ikke genopstille som præsident, men stiller i stedet op som kandidat til posten som premierminister.

Valget kommer også på et tidspunkt, hvor Serbiens langvarige balancegang mellem EU og Rusland bliver stadig vanskeligere. Serbien er kandidat til EU, men forhandlingerne er gået trægt, mens Vučić fortsat plejer tætte forbindelser til Moskva og har afvist at tilslutte sig EUs sanktioner mod Rusland.

NYHED // OVERBLIK – Nepal beder nu både verdens rigere lande og internationale organisationer om milliarder til genopbygningen efter de katastrofale oversvømmelser i slutningen af august. Regeringen vurderer, at der er brug for omkring fem milliarder dollar, cirka 32 milliarder kroner, alene til den første genopbygning over de kommende fem måneder.

Samtidig har Nepal bedt FNs fond for tab og skader om 20 millioner dollar, omkring 130 millioner kroner. Regeringen gør katastrofen til et spørgsmål om klimaretfærdighed og argumenterer for, at lande, der historisk har bidraget langt mere til klimaforandringerne, må tage et større ansvar for regningen.

Mere end 1300 mennesker er omkommet, og over 5300 savnes i Nepal og Tibet. Veje, broer, boliger og energianlæg er skyllet væk. Nepals appel bliver samtidig en prøve på, om det internationale system for klimafinansiering kan levere hjælp hurtigt nok, når katastrofen rammer.

NYHED // OVERBLIK – USA og Iran har gennemført nye angreb på skibe i og omkring Hormuzstrædet efter en måned med relativ ro i krigen. Det amerikanske militær oplyser, at det tirsdag ødelagde fem iranske olietankere som svar på iranske missilangreb mod et amerikansk krigsskib. Iran siger, at det onsdag har angrebet to amerikanske fartøjer og otte olietankere.

Iran har samtidig affyret ballistiske missiler mod en base i Jordan, som bruges af amerikanske styrker. Jordan oplyser, at 18 af 20 missiler blev skudt ned, mens de sidste to faldt i ubeboede områder. Der er ikke meldt om tilskadekomne. De nye angreb har også ramt energianlæg i Saudi-Arabien, hvor 73 mennesker blev såret ved et houthiangreb tirsdag.

Optrapningen har sendt olieprisen op omkring 100 dollar tønden for første gang siden juli. Hormuzstrædet, som normalt er en af verdens vigtigste ruter for olie og gas, er fortsat stærkt begrænset af den iranske blokade. USA forsøger at holde skibstrafikken i gang, samtidig med at landet blokerer Irans egen olieeksport.

NYHED // OVERBLIK – De tre landes beslutning er led i et koordineret forsøg på at lægge pres på Israel for at standse udvidelsen af bosættelserne og bevare muligheden for en palæstinensisk stat. Den britiske regering vil desuden indføre sanktioner mod virksomheder og personer, der medvirker til at udvide bosættelserne.

Samtidig har 12 lande, heriblandt Danmark, underskrevet en erklæring, der kræver, at Israel straks standser udvidelsen af bosættelserne og griber ind over for bosættervold. Danmark indfører dog ikke et nationalt importforbud her og nu. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil i stedet presse på for fælles EU-tiltag, men medlemslandene er uenige om, hvor langt de skal gå.

Israel har reageret med at beordre det britiske konsulat i Østjerusalem lukket og forbyde en række britiske politikere indrejse. Den israelske regering ventes onsdag at drøfte yderligere modforanstaltninger. Samtidig har premierminister Benjamin Netanyahu ifølge Reuters beordret en række bosætterforposter fjernet efter amerikansk pres.

NYHED // OVERBLIK – Regeringen er klar til at investere flere penge i folkeskolen efter de historisk dårlige danske PISA-resultater. Det sagde undervisningsminister Magnus Heunicke efter tirsdagens krisemøde med centrale organisationer på skoleområdet, blandt andre KL og Danmarks Lærerforening. Der kom dog ingen konkrete løfter om nye tiltag, og ministeren understregede, at der ikke findes nogen hurtig løsning på den faglige tilbagegang.

Danske 15-årige har aldrig klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen. Resultaterne i læsning, matematik og naturfag er faldet til det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i 2000. Statsminister Mette Frederiksen kalder udviklingen dybt bekymrende og peger på mere ro i klasserne, stærkere lærerautoritet og et opgør med mobiltelefoner i skolen. Regeringen holder pressemøde om sagen torsdag.

Den danske tilbagegang er en del af en bredere international udvikling. OECDs nye undersøgelse viser, at 15-årige i medlemslandene samlet set klarer sig dårligere end på noget tidligere tidspunkt i PISAs historie. Særligt læsefærdighederne er under pres, og OECD peger blandt andet på mindre læsning for fornøjelsens skyld, skærme og mobiler, der forstyrrer undervisningen, og stigende fravær som mulige forklaringer. Undersøgelsen rejser også spørgsmål om, hvordan elevernes brug af AI påvirker deres læring.