BOSNIEN // REPORTAGE – Vestbalkans sikkerhed er en del af Europas sikkerhed, lød et centralt budskab på en nylig konference i Sarajevo. Men Ratko Mladics død og den officielle serbiske hyldest til den krigsforbryderdømte general viste, hvor stærkt fortiden stadig præger regionen, og hvor vanskelig Serbiens europæiske kurs er blevet.
SARAJEVO – Det er mandag den 7. september 2026. Ratko Mladic, den krigsforbryderdømte bosnisk-serbiske general, blev begravet i Beograd tidligere i dag med fuld militær honnør og deltagelse af ministre fra den serbiske regering samt politiske ledere fra den bosniske entitet, Republika Srpska.
På baggrund af den serbiske hyldest af Mladic besluttede Bosnien Hercegovina tirsdag aften at udvise to serbiske diplomater. De har fået 48 timer til at forlade landet
Jeg er vandret op på den jødiske kirkegård på Trebevic-bjerget i udkanten af Sarajevo. Stedet blev etableret i 1630 og er på størrelse med en mindre fodboldbane. Der er gravsten over det meste, mange er med skudhuller, forfaldne og dækket af vildtgroende ukrudt. Hedebølgen og den blå himmel får byen, der spreder sig i den langstrakte dal nedenfor, til at stå knivskarpt.
Mladic døde efter længere tids sygdom i Haag, hvor han afsonede en livstidsdom. Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, har været tydeligt engageret i forløbet omkring transporten af Mladics kiste fra Haag og den officielle modtagelse i Beograd lufthavn.
Europas sikkerhed
Én af de krigsforbrydelser, som Mladic blev dømt for, var belejringen af Sarajevo. Krigens frontlinje gik igennem netop den jødiske kirkegård. Herfra hamrede bosnisk-serbiske styrker løs på Sarajevos borgere i godt tre år, hvilket kostede mere end 10.000 mennesker livet. Nordmændene erklærede stedet frit for miner i 1998, men jeg holder mig alligevel til de større stier.
Sarajevo Security Conference 2026 er den førende udenrigs- og sikkerhedspolitiske konference i Sydøsteuropa. Den løb af stablen i den forgangne weekend. Jeg var inviteret med som gæst. Ratko Mladics død og reaktionerne herpå, blandt andet fra det officielle Serbien, blev vendt både i og uden for programmet.
”Serbien må vælge”. Det konstaterede en ambassadør fra et større europæisk land.
Et tema på konferencen var spørgsmålet om, hvordan Europa konkret skulle håndtere det, hvis USA på sigt vælger at nedskalere sit engagement i europæisk sikkerhed.
Steven Blockman præsenterede den i dag offentligt tilgængelige rapport ‘Task Force Report: More Europe in Defence – Three Pathways’, der er udarbejdet af fire tænketanke.
Siden Mladics død har der været adskillige mediereportager bl.a. om menneskemængder, der samler sig for at hylde den krigsforbryderdømte Mladics liv
I forhold til Vestbalkan var én af de ting, man kunne udlede af samtalerne om rapporten, at hvis USA trækker sig, så vil Europa stå stærkere med et Vestbalkan, der ikke står på sidelinjen som en udfordring, men allerede er integreret i en europæisk sikkerhedspolitisk struktur.
Chefen for NATO i Bosnien, brigadegeneral James Fowler, opsummerede det kort og kontant: ”Vestbalkans sikkerhed hænger sammen med det europæiske kontinents sikkerhed”.
Konferencens første dag fandt sted i Vijećnica, Sarajevos ikoniske rådhus.
Det var f.eks. her, Franz Ferdinand i 1914 spiste frokost, hvorefter han sammen med sin hustru begav sig ud på den katastrofale køretur, der øjeblikke senere kostede dem begge livet, da de nede om hjørnet fra Latinerbroen, få minutters gang herfra, blev skudt af Gavrilo Princip. Attentatet var med til at udløse Første
Efter Anden Verdenskrig fungerede stedet bl.a. som nationalbibliotek. Under krigen, 25. august 1992, blev bygningen beskudt med granater fra stillinger i bjergene. Bygningen blev voldsomt beskadiget, og mere end 1 million bøger og manuskripter brændte.
I dag er den storslåede maurisk inspirerede bygning perfekt genopbygget og istandsat, og det føltes ved konferencen, som om man var et sted, hvor fortid mødtes med både nutid og fremtid.
Siden Mladics død har der været adskillige mediereportager bl.a. om menneskemængder, der samler sig for at hylde den krigsforbryderdømte Mladics liv, en mindegudstjeneste i Banja Luka, hvor politiske notabiliteter fra Republika Srpska deltog, og fodboldfans i Beograd, der ligeledes hylder Mladic – og mere af samme skuffe.
I Bratunac og Zvornik, hvor centrale dele af Srebrenica-folkedrabet udspillede sig i 1995, blev der det ene sted skrevet en hyldest til Mladic på en husmur. Det andet sted vakte det større opsigt, at en gruppe af unge samlede sig for ligeledes at hylde Mladic.
Mladic og det serbiske perspektiv
Jeg ankom til Bosnien umiddelbart inden konferencen og var nødt til at få et ministerielt stempel på et ministerielt stykke papir, der ville give mig tilladelse til et længerevarende ophold i landet.
En herre i midten af halvtredserne hjalp mig med at finde den rigtige ministerielle dør, der skulle bankes på. På vej derhen vendte vi bl.a. mediereportagerne. I den nærmest svimlende hedebølgevarme gav han udtryk for, hvor skuffet han var:
”Hvordan kan det være, at unge, der slet ikke oplevede krigen, kan gå ud og sige sådan noget om ham?” Vi diskuterede, hvorvidt uddannelse og sociale medier kunne være en faktor.
En kvinde, der som barn levede i Sarajevo under belejringen, viste mig og andre rundt i den indre by efter konferencen.
”Min optimisme har forladt mig”, sagde hun opgivende.
Hun er bosniak og havde svært ved at forlige sig med de reaktioner, der har været fra folk i Bosnien, men særligt i Serbien. Fortiden med krig, belejring og folkedrab eksisterede åbenbart ikke længere i det serbiske perspektiv. Eller gjorde den måske netop?
Som en konsekvens af begivenhederne omkring det officielle Serbiens håndtering af Mladics død aflyste EU’s kommissær for udvidelse, Martha Kos, for få dage siden et besøg i Beograd. På X skrev hun som begrundelse, at ”…glorificeringen omkring hans død er uforlignelig med de værdier med hvilken EU-vejen er bygget…”.
Fortiden hjemsøger nutiden
Set i lyset af samtalerne på konferencen kunne meget tyde på, at Europa har en interesse i at sætte en stopper for den Tito-esque balancegang, som Aleksandar Vučić har perfektioneret i de senere år mellem Europa og Rusland/Kina – og få Serbien endegyldigt over på europæisk side.
Om Ratko Mladic fik en statsbegravelse eller ej, kan diskuteres. Men kunne man påstå, at det med graden af den serbiske regerings involvering kunne beskrives som en statslig begravelse, der efterhånden ikke efterlader tvivl om, hvor Serbien under Vučić står?
Det mener CNN-journalist Christiane Amanpour, der dækkede krigen i Bosnien. Hun skrev efter begravelsen på X:
”…må vi nu konkludere, at dette ER hvad Serbien ønsker at være? En nation forbundet med og som ærer en dømt krigsforbryder, en massemorder, skyldig i de en af de mest afskyelige forbrydelser under solen: Folkedrab. Hvordan kunne systemet, herunder kirken, tillade dette?…”
Alt tyder desværre på, at fortiden på Vestbalkan vil blive ved med at hjemsøge både nutiden og fremtiden i lang tid endnu
Edward P. Joseph fra John Hopkins Universitetet udtalte til BBC, at Serbien tilbage i 2010 anerkendte, at folkedrabet i Srebrenica havde fundet sted, men med Aleksandar Vučićs nationalistiske parti ved magten har den politiske situation i Serbien ændret sig:
”Siden 2012, hvor Aleksandar Vučićs parti kom til magten, har der været en vedvarende omskrivning af historien og rehabilitering af Ratko Mladics image.”
På dagens pressemøde i den Europæiske Union blev udtalelsen om, at EU vil acceptere glorificering af krigsforbrydere og benægtelse af folkedrab, gentaget. Der blev dog på trods af flere spørgsmål fra journalister ikke så meget som antydet, at de seneste dages begivenheder vil få konsekvenser for relationen mellem EU og Serbien.
Seniorforsker ved European Stability Initiative, Adnan Cerimagic, konstaterer skarpt:
“Udtalelsen er et symbol på EU’s svaghed og mangel på indflydelse i Serbien og et kollaps af hvad end der er tilbage af en udvidelsespolitik, der rækker udover Montenegro og Albanien”
Her i Sarajevos sommervarme er der i hvert fald kommet én konkret konsekvens af begivenhederne, og det er, at forholdet mellem Bosnien og Serbien er ekspederet i dybfryseren efter den bosniske udenrigsministers beslutning om at trække stort set alt personel på ambassaden i Beograd hjem og begrænse yderligere officielle relationer mellem de to lande. Alt tyder desværre på, at fortiden på Vestbalkan vil blive ved med at hjemsøge både nutiden og fremtiden i lang tid endnu. EU-vejen ser ikke ud til at blive lukket for Serbien.
På baggrund af den serbiske hyldest af Mladic besluttede Bosnien Hercegovina tirsdag aften at udvise to serbiske diplomater. De har fået 48 timer til at forlade landet.
Læs mere af Anders Stubkjær her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og