Historisk dårlige PISA-tal: Regeringen lover flere penge til folkeskolen

Danske elever præsterer dårligt, både i læsning og i matematik. Det viser resultatet af årets PISA-undersøgelse. Eleverne på billedet her har ikke noget med undersøgelsen at gøre. Foto: Danmarks Lærerforening

POV International 09.09.2026

NYHED // OVERBLIK – Regeringen er klar til at investere flere penge i folkeskolen efter de historisk dårlige danske PISA-resultater. Det sagde undervisningsminister Magnus Heunicke efter tirsdagens krisemøde med centrale organisationer på skoleområdet, blandt andre KL og Danmarks Lærerforening. Der kom dog ingen konkrete løfter om nye tiltag, og ministeren understregede, at der ikke findes nogen hurtig løsning på den faglige tilbagegang.

Danske 15-årige har aldrig klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen. Resultaterne i læsning, matematik og naturfag er faldet til det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i 2000. Statsminister Mette Frederiksen kalder udviklingen dybt bekymrende og peger på mere ro i klasserne, stærkere lærerautoritet og et opgør med mobiltelefoner i skolen. Regeringen holder pressemøde om sagen torsdag.

Den danske tilbagegang er en del af en bredere international udvikling. OECDs nye undersøgelse viser, at 15-årige i medlemslandene samlet set klarer sig dårligere end på noget tidligere tidspunkt i PISAs historie. Særligt læsefærdighederne er under pres, og OECD peger blandt andet på mindre læsning for fornøjelsens skyld, skærme og mobiler, der forstyrrer undervisningen, og stigende fravær som mulige forklaringer. Undersøgelsen rejser også spørgsmål om, hvordan elevernes brug af AI påvirker deres læring.

Udviklingen i de danske PISA-resultater 2022–2025. Grafik: Undervisningsministeriet

Tilbagegangen rammer alle tre fag, men er størst i læsning. Siden 2015 er de danske elevers resultater i læsning og matematik faldet med, hvad der svarer til næsten to års læring, mens faldet i naturfag svarer til omkring ét år. Danmark ligger nu på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag og over gennemsnittet i matematik.

Efter tirsdagens krisemøde sagde Heunicke til TV 2, at regeringen er klar til at bruge flere penge på at hæve elevernes faglige niveau. “Det kræver flere midler, og dem er vi fra regeringen klar til at investere, lige så vel som alle skal være klar til at gøre noget ekstraordinært her”, sagde han. Han ville dog ikke sætte beløb på eller fortælle, hvilke nye initiativer regeringen vil foreslå.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, bekræftede, at der ikke var givet konkrete garantier. Men han hæftede sig ved regeringens løfte om at investere. “Det er investeringer, der skal helt ud i klasseværelserne og forbedre den daglige undervisning”, sagde han til TV 2.

Det er ikke kun de elever, der i forvejen har faglige vanskeligheder, som går tilbage. Ifølge Undervisningsministeriet er niveauet faldet på tværs af elevgrupperne, også blandt de fagligt stærkeste. Samtidig er andelen af lavt præsterende elever vokset. 29 procent ligger på et lavt niveau i læsning, 28 procent i matematik og 25 procent i naturfag. Undersøgelsen viser også, at 60 procent af de danske elever er kommet for sent inden for de seneste to uger, mens 28 procent har pjækket mindst en hel skoledag i samme periode.

PISA-resultaterne viser samtidig, at Danmark ikke står alene. Mere end 760.000 elever i 91 lande og økonomier deltog i undersøgelsen, som OECD offentliggjorde tirsdag. På tværs af OECD-landene er læseresultaterne faldet med 28 point siden 2015, matematik med 22 point og naturvidenskab med syv. Særligt læsningen bekymrer OECD, fordi tilbagegangen også rammer evnen til at vurdere information, sammenholde forskellige kilder og tænke kritisk over det, man læser.

“Når det gælder læsning, er mere skærmtid og mindre læsning for fornøjelsens skyld gået hånd i hånd med svagere resultater”, siger OECDs generalsekretær Mathias Cormann ifølge Reuters. OECD understreger dog, at udviklingen ikke kan forklares med én enkelt årsag. Tilbagegangen begyndte allerede før coronapandemien, og organisationen peger på dybere problemer i uddannelsessystemerne.

I Danmark svarer 36 procent af eleverne, at de bliver distraheret af computere og mobiler i de fleste eller alle naturfagstimer. På tværs af OECD-landene er tallet 28 procent. Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af eleverne bruger AI-chatbots mindst én gang om ugen til at hjælpe med at lære. OECD finder en sammenhæng mellem visse former for AI-brug og lavere resultater, men understreger, at teknologien også kan understøtte læring, afhængigt af hvordan den bruges.

Mens mange vestlige lande går tilbage, ligger Singapore og de kinesiske regioner Beijing, Shanghai, Jiangsu og Zhejiang fortsat helt i toppen. Også Japan, Sydkorea, Taiwan, Macao, Estland og Storbritannien er blandt de bedst præsterende uddannelsessystemer. England skiller sig ud ved at have fastholdt et højt niveau, mens de øvrige nordiske lande også oplever tilbagegang. Danmark har dog haft det største fald i Norden siden 2022.

Regeringen holder pressemøde torsdag den 10. september klokken 14.30. KL har desuden indkaldt borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører til et hastemøde mandag den 14. september, hvor de skal drøfte resultaterne og mulige løsninger.

Læs mere DR, TV2, Berlingske, DW, The Guardian, Reuters
Læs mere om den danske del af undersøgelsen
Læs mere om den samlede PISA-undersøgelse

PISA tester 15-årige elevers færdigheder i naturfag, matematik og læsning.
Eleverne besvarer også spørgsmål om blandt andet deres baggrund, trivsel, skolemiljø og tilgang til læring.
Skolelederne besvarer spørgsmål om deres skole.
Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2000 og gennemføres normalt hvert tredje år.
91 lande og økonomier deltager i PISA 2025.
I Danmark har over 6.200 elever fra 283 uddannelsesinstitutioner deltaget.

Kilde: OECD og Undervisningsministeriet.

POV International

POV er et uafhængigt non-profit journalistisk fællesskab med 130 skribenter og en platform med redaktionel frihed for eksperter og meningsdannere. Vi har ingen betalingsmur og er et reklamefrit medie.