En blå container på Rådhuspladsen blev et vindue til krigen i Ukraine
UKRAINE OG DANMARK // REPORTAGE – En blå container på Rådhuspladsen skaber i september en direkte forbindelse mellem København og den ukrainske havneby Mykolaiv. Her mødes danskere og ukrainere ansigt til ansigt for at tale om livet under krigen, genopbygning og de nye roller, som krigen har tvunget mennesker ind i.
Spurten mod midtvejsvalget er startet: Det bliver en folkeafstemning om Trump
USA // ANALYSE – Midtvejsvalget er lige om hjørnet, og Donald Trump har sat kursen, uanset hvor elendige hans meningsmålinger er: Valget bliver en folkeafstemning om præsidenten netop på det tidspunkt, hvor hans faldende popularitet belaster hans eget partis kandidater mest. Det har givet de demokratiske donorer vind i sejlene, også selvom tilliden til partiet er i bund.
Svenskerne vælger ny regering på søndag. Det yderste højre kan ende med en ministerpost
NYHED // OVERBLIK – Svenskerne skal søndag stemme ved et af de mest spændende valg i nyere svensk politik. Statsminister Ulf Kristersson kæmper for fire år mere som regeringschef, mens Socialdemokraternes Magdalena Andersson forsøger at bringe centrum-venstre tilbage til magten. Samtidig banker det højrepopulistiske Sverigedemokraterna på, og spørgsmålet er, om det lykkes partiet at få stemmer nok til at få en ministerpost for første gang.
Ifølge en måling fra Novus, som bliver omtalt i POLITICO, fører centrum-venstre-blokken med blot 2,6 procentpoint over Kristerssons borgerlige alliance. Forskellen er lille og inden for den gængse statistiske fejlmargin. Valget er derfor reelt åbent.
Kristersson har siden 2022 ledet en trepartiregering, der er afhængig af Sverigedemokraternas støtte i Riksdagen. Partiet blev med 20,5 procent af stemmerne ved sidste valg det største parti på højrefløjen. Hvis højreblokken vinder igen, er tiden som støtteparti imidlertid forbi: Kristersson har lovet, at Sverigedemokraterna kan få ministerposter.
11. september 2001: Der hang en besynderligt lugt i luften i New York
9/11 // KLUMME – 11. september 2011 – Et halvt år efter 11. september mødte jeg et forandret New York: downtown lå smadret hen, luften på Manhattan havde en besynderlig lugt, og stemningen var mat, skriver Ann Mariager. Dengang lød forklaringen om giftige rester i luften næsten utrolig. I dag ved vi, at tusindvis af kræfttilfælde forbindes med støvet fra katastrofen.
Houthier indtager havneby ved Bab al-Mandab, som er vigtig indsejling til Det Røde Hav
NYHED // OVERBLIK – Houthiernes erobring af havnebyen Mokha i Yemen bringer den iransk-støttede bevægelse tættere på det smalle stræde mellem Djibouti og Yemen. Bab al-Mandab-strædet er ligesom Hormuz omkring 40 kilometer bredt. Det forbinder Adenbugten med Det Røde Hav, og det er en af verdens vigtigste handelsruter. Militærkilder oplyser ifølge BBC, at houthierne er på vej mod selve strædet.
Over 500 mennesker er ifølge France 24 blevet dræbt i de heftige kampe, som har udspillet sig den seneste uge. Næsten 20.000 er blevet fordrevet.
Mokha ligger omkring 75 kilometer fra Bab al-Mandab, som med sin strategiske placering er vigtig for handel og transport mellem Asien og Europa. Houthiernes fremrykning og erobring af havnebyen onsdag aften har givet anledning til international bekymring for sikkerheden omkring en af verdens vigtigste maritime flaskehalse.
USA mindes 2.977 ofre for terrorangrebene i 2001. Flere er døde af giftskyen på Manhattan
NYHED // OVERBLIK – USA mindes i dag ofrene for de fire terrorangreb i New York, Washington og Philadelphia den 11. september 2001. På 25-årsdagen samles amerikanere over hele landet til mindehøjtideligheder for de 2.977 mennesker, der blev dræbt, og for de mange, som siden er døde af følgesygdomme eller hvis liv blev forandret af angrebene.
I New York er centrum for dagen National September 11 Memorial, måske bedre kendt som Ground Zero, på det sydlige Manhattan, hvor tvillingetårnene stod. Her læser pårørende navnene på samtlige ofre op, mens en klokke markerer de afgørende tidspunkter under angrebene. Der holdes minutters stilhed, blandt andet da hvert af de to fly ramte World Trade Centers tvillingetårne, og da tårnene senere styrtede sammen. Der er ingen politiske taler. Fokus er på de døde, deres familier og de førstehjælpere, der aldrig kom hjem, skriver AP.
Sjove Stine Pilgaard galoperer videre med “Ti vilde heste”
BØGER // ANMELDELSE – Stine Pilgaard er tilbage med “Ti vilde heste” – en fartfyldt, tragikomisk roman om en vestjysk familie, der kaster sig ud i et nyt liv i Husum. Ligesom i succesromanen “Meter i sekundet” blander hun socialrealisme med poetiske indslag og selvironi, så bogen både er underholdende og har dybde, uden at det ene går ud over det andet, mener litteraturredaktør Isabella Miehe-Renard.
PISA: Er vi på vej mod et postlitterært samfund, og er vi alle sammen ved at blive dumme og funktionelle analfabeter?
DANNELSE // KLUMME – ”Når børn og unge læser dårligere, så er det bl.a., fordi de læser mindre. Og når de læser mindre, så er det, fordi læsningen kulturelt set ikke længere har den status og rolle, som den har haft i århundreder”, skriver Finn Wiedemann. Kampen er tabt, skriver han. Minervas ugle flyver i skumringen. ”Selv om jeg ikke er profet, forestiller jeg mig, at det kun bliver værre i årene fremefter”.
11. september 2001: Al-Qaeda påførte supermagten USA en skade, den aldrig har forvundet
9/11 // KRONIK – Med terrorangrebene 11. september 2001 blev USA lokket ind i krige, der kostede supermagten penge, troværdighed og politisk selvbeherskelse, skriver Niels Ivar Larsen. Det var ikke historiens nødvendige gang, men resultatet af valg, som kunne være truffet klogere.
Fra fattigmandskost til grøntsagernes konge
MAD // KLUMME – Kål har længe båret et ry som trist fattigmandskost, og hvem husker ikke en gang udkogt rosenkål eller slatten hvidkålssuppe? Men grøntsagen fortjener bedre, skriver Sophie Berg. Kålen sat sit præg på kunst og kultur i århundreder, og i dag er den ligefrem kåret til powerfood. Her får du historien om grøntsagernes konge – og de tricks, der endelig får den til at smage, som den skal.
“To anklagere”: Stalins terror som et Hammershøi-maleri
FILM // ANMELDELSE – Sergei Loznitsas To anklagere er en isnende rejse ind i Stalins udrensninger – en æstetisk opvisning i absurditet og rædsel, hvor en ung idealistisk anklager navigerer gennem et system bygget på paranoia og vilkårlighed. Måske den bedste filmiske skildring af totalitarisme siden Sauls søn, mener Frederik Bojer Bové.
Hemmelige dokumenter afslører: Spanien blev advaret før masseindvandringen til Ceuta
NYHED // OVERBLIK – Spaniens efterretningstjeneste advarede både regeringen, politiet og de marokkanske myndigheder om, at migranter planlagde en massiv indtrængen i Ceuta, dagen før mere end 70.000 mennesker krydsede grænsen til den spanske eksklave. Det fremgår af 40 hidtil hemmeligholdte efterretningsrapporter og beskeder, som den spanske regering offentliggjorde onsdag.
Dokumenterne lægger nyt pres på premierminister Pedro Sánchez og hans regering, som er blevet stærkt kritiseret for håndteringen af krisen. Sánchez har selv kritiseret efterretningstjenesten for ikke at have forudset masseankomsten, mens hans udenrigsminister fastholder, at regeringen ikke var blevet advaret om, hvor omfattende den ville blive.
Seks uger efter begivenhederne er krisen langt fra overstået. Tusindvis af migranter opholder sig fortsat i Ceuta, mens lokale beboere har demonstreret mod regeringens håndtering. EU har netop bevilget Spanien 114,7 millioner euro, omkring 860 millioner kroner, til blandt andet grænsekontrol, modtagefaciliteter og hjemsendelser.
Last
Error












og