rødbede

Sådan pimper du din rødbedebøf til en snasket omgang fastfood (på den gode måde)

i Mad/Kulturhistorie af
GRØN TALLERKENVENDING // MADKLUMME – Plantemad er ikke nogen ny opfindelse i det danske køkken, men har indtaget så forskellige roller som fattigmad, sygdomsbehandling, revolutionært statement og smart delikatesse. I dag gør danskernes klimafokus den grønne mad til mainstream på middagsbordene. Det har iværksætterne Planteslagterne spottet – og her tryller vi deres rødbedebøf til en ret laber omgang asiatisk-inspireret streetfood.

Hvis man nu var en knarvorn gammel lektortype med beige rullekrave, Danbo i skægget og en Thorshammer i lædersnor om halsen, kunne man ganske givet finde på at vrisse, at vegetarmad ikke er, hvad det har været. Og det er helt berettiget – det har lektortypen så uendeligt meget ret i. Det er så meget mere.

Urokse, kål og tarteletter på gaflen

Denne artikel skal ikke udvikle sig til en afhandling om vegetarmadens historiske og kulturelle ophav her i landet (det kunne ellers nok blive interessant), så lad os nøjes med et par punktnedslag. Naturligvis røg der masser af både urokser, østers og sæler indenbords helt tilbage til stenalderen, men selvfølgelig har vi ikke udelukkende høvlet kød i os hele vejen gennem Danmarkshistorien.

…i 1970’erne stod den på biodynamisk Mikro-makromad ude i kollektiverne, hvor brune ris, grøntsager og bælgfrugter blev nedsvælget fra de brune keramiktallerkener som et politisk og filosofisk statement, mens Lenin skulede strengt ned fra væggen

Alt efter perioden har vi guffet masser af grød, kål, kartoffelsuppe, blomkålsgratin og grøntsagsstuvninger som den sønderjyske Snysk i os gennem tiden. Og fra begyndelsen af 1900 kunne den grønne mad også være lidt ’fin’, når man med industriens hjælp producerede grønne pålægssalater som italiensk salat og russisk salat, ligesom grøntsagsstuvningen ved festlige lejligheder røg i en tartelet.

Kontroversiel råkost

Vegetarisk mad var mere behandling end nydelse, da den kontroversielle læge Kirstine Nolfi i 1940’erne grundlagde behandlingsstedet Humlegården, hvor råkost blev forsøgt brugt til at kurere kræft og diabetes.

Og i 1970’erne stod den på biodynamisk Mikro-makromad ude i kollektiverne, hvor brune ris, grøntsager og bælgfrugter blev nedsvælget fra de brune keramiktallerkener som et politisk og filosofisk statement, mens Lenin skulede strengt ned fra væggen, og alle drømte om desserten i form af en lille bønne til piben. Og måske en tur til nærmeste skinkekutter efter en rød med brød.

rødbede
Bøffer kan godt være røde uden brug af dyr.

Denne skribents egen første oplevelse med vegetarmad, hvor det grønne pludselig var et fancy brand, var i slutningen af 1970’erne på Crank’s i London – en af metropolens første rigtige vegetarrestauranter, hvor maden rent faktisk måtte smage godt og se flot ud. Jeg var 10 år, og syntes, at pasta med pesto, appelsinhummus og løgtærte smagte fortryllende, og i øvrigt var noget af det mest eksotiske, man kunne forestille sig. Heldigvis åbnede Crank’s senere en filial i København.

Så langt er der ikke mellem de grønne retter i dag, hvor man i selv den sløjeste Netto får kylet adskillige varianter af hummus og flere andre vegetariske og veganske produkter i nakken. Den grønne mad buldrer nemlig frem, fordi klimaet bekymrer, og en undersøgelse fra Salling Group viste for nylig, at hver tredje dansker gerne vil skære ned for kødet og cirka lige så mange gerne vil spise mere plantebaseret.

Tre friske Planteslagtere

Det spottede tre gutter med smag for det grønne, Henrik, Emil og Emil, da de i 2018 stiftede Planteslagterne, og kastede sig ud i en produktion af vegetariske convenience-produkter, som det hedder, når hjemmekokken spares for besværet med at skrælle, hakke og blende. Efter et par begynderfejl, hvor maden i bogstaveligste forstand smuldrede mellem hænderne på dem, er de i dag på markedet med en håndfuld produkter – 100 procent plantebaserede og økologiske.

rødbede

Og i modsætning til mange andre plantebaserede former for fars og køderstatning i handelen, består Planteslagternes produkter af rene grøntsager – og ikke diverse forarbejdede ingredienser som planteprotein, palmeolie, dextrose, stabilisator, aroma og citronsyre, for nu at plukke lidt i ingredienslisten hos en vilkårlige konkurrent.

Bøffer uden junk

“Vi oplever, at folk efterspørger vegetarisk og vegansk mad med stor smag og ærlige og gennemsigtige ingredienser, som de forstår. Vi ser ikke vores produkt som en køderstatning, hvor vi efterligner smagen af kød – vi ser det som en god måde at lære grøntsager bedre at kende på. Vi har en kort og forståelig ingrediensliste og har fra starten haft fokus på bælgfrugter, grøntsager og hele smagspaletten i udviklingen af produktet. Plantefarsen skal smage af det, som den er lavet af, nemlig bønner, ærter, svampe og naturlige smagsgivere,” siger Henrik Christensen.

Sortimentet indeholder nu forskellige færdiglavede retter som Dild-dellen, Rødbedebøffen, Falafel Italiano, Dunsen og et Plantebaseret Farsbrød, der alle bare skal bages eller steges færdige.

Rødbedebøf på asiatisk

Her i husstanden har vi testet Dunsen og Rødbedebøffen. Dunsen består for størstedelen af gule flækærter, kidneybønner og champignon, og ligner til forveksling en ’ægte’ frikadunse med en god konsistens og dejlig varm smag.

Rødbedebøffen er en ordentlig lussing af en ’hakkebøf’ med masser af struktur og flot smag af rødbeder og søde kartofler. I stedet for at servere den som en old school hakkebøf – lige som jeg serverede Dunsen a la Børnefamilie med ovnede kartofler, dip og spidskålsalat – valgte jeg at smide rødbedebøffen i en Bao med godt med snasket tilbehør. Det var ikke dårligt!

rødbede
Dunse a la børnefamilie. Ret hyggelig ret.

En bao er en dampet bolle af hvededej, som rulles ud i en oval, foldes og dampes, så den kan åbnes og fyldes med kød, grønt og en dip. Bao’en er af taiwanesisk oprindelse men har spredt sig til både Sydøstasien og resten af verden som en populær form for street food, hvor den utroligt lette og lidt søde bolle suger de gode safter fra fyldet til sig i en herligt snasket bid!

Løgmarmelade med røg for max fastfood-effekt

Du kan lave dine baos selv, men i conveniencens ånd købte jeg mine, endda i en funky, sort version, farvet med blæksprutteblæk. For at sikre max snask-effekt tilberedte jeg en let smokey løgmarmelade til den ene bao, og en wasabicreme til den anden – for at holde fast i den asiatiske inspiration.

Løgmarmeladen giver en skøn fylde og ægte fastfood-stemning til retten. Desuden godt med sprødt grønt, som for eksempel spidskål, marinerede agurker og gulerødder, og friske ærteskud. Jeg lavede to separate versioner – men bland endelig det hele!

 

Baos med rødbedebøffer, løgmarmelade og sprødt grønt

Opskriften passer til to personer

Ingredienser

En pakke rødbedebøffer fra Planteslagterne (to bøffer)

Fire baos – færdigkøbte eller hjemmelavede (find opskrift på nettet – det er ikke svært)

En god håndfuld ærteskud

3 gulerødder i stave

½ agurk i stave

Marinade af lige dele sukker, vand, hvid eddike og et nip chili og sorte sesamfrø

Lidt spidskål

 

Wasabidip:

2 dl creme fraiche

1 spsk wasabi

Et godt nip salt

1 tsk sukker

 

Løgmarmelade:

4-5 løg i tynde skiver

Lidt olie

Ca 75 gram brun farin, muscovadosukker eller rørsukker

1 lille tsk salt

½ dl eddike – jeg brugte balsamico

1 spsk tomatkoncentrat

1 god teske røget paprika – jeg brugte en hot version. Hvis din røgede paprika ikke er hot, så tilsæt lidt chili ved siden af.

Begynd med løgmarmeladen. Steg løgene let af i olien, og tilsæt de øvrige ingredienser. Lad koge for meget svagt blus i 45 minutter eller til marmeladen er godt indkogt. Rør jævnligt i den, så den ikke brænder på. Smag til og sæt på køl. Marmeladen skal ikke være for våd. Du får en del marmelade til overs i denne opskrift – brug den på ost eller i sandwiches.

Rør wasabicremen sammen.

Marinér grøntsagsstængerne.

Steg rødbedebøfferne let i lie 3-4 minutter på hver side. Mine blev en anelse mørke, men det gjorde faktisk ikke noget.

Lun baos i mikrobølgeovn eller over lidt damp i en sigte.

Åben en bao og læg en halv rødbedebøf i. Fyld med grønt og dip efter valg.

Server og spis med masser af servietter! Drik en kold øl eller måske et glas tør rosé til.

Velbekomme!


Produkter til test er doneret af Planteslagterne, men virksomheden har ikke haft indflydelse på artiklen.

Tak til museumsinspektør Bettina Buhl, Det Grønne Museum, for god snak om den plantebaserede mad i det danske køkken gennem tiden.


LÆS ALLE NANA BALLES ARTIKLER HER


Alle billeder er taget af skribenten, med undtagelse af billedet af Planteslagterne, som er fra Plateslagterne.dk.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Jeg elsker at krydse mad og ord. Jeg er kommunikationsrådgiver med speciale i fødevarekommunikation. Uddannet Cand.scient.pol med speciale inden for kvindeforskning, journalist og Executive Master i Corporate Communication og +18 års erfaring fra de corporate haller.

Men frem for alt er jeg madnørd af Guds nåde med hang til emulgerede saucer, og med dyb viden om alskens verdenskøkkener, løjerlige råvarer og de mange aspekter i fødevareproduktionen. Det begyndte da jeg læste Raymond Oliviers 800 siders "Kogekunstens Teknik og Finesser" som 10-årig, og jeg har talt om mad lige siden. Jeg kan også malke en ko.

Jeg er desuden medforfatter til bogen ’100 Kiksede Knald’ med 100 fortællinger om erotiske møder, som gik rivegalt.

Seneste artikler om Mad