MOJITO & FAKE NEWS // COCKTAILS – Skal du have årets sidste Mojito med frisk mynte fra egen have eller krukke, er det ved at være nu. Bo Nygaard Larsen skriver her om den ikoniske cocktail, der i al sin sødme dækker over den måske største gang fake news inden for barverdenen.
Nogle historier er bare så gode, at det er noget så anstrengende, når sandheden afmonterer dem. Tag nu bare den om Hemingway og Mojito. I årtier har det heddet sig, at Ernest Hemingway var begejstret for en klassisk Mojito i en grad, så man nærmest ikke kunne forestille ham uden én i hånden. Mere præcist foregik det på baren La Bodeguita del Medio i Havana, der var en af Hemingways favoritbarer.
Hemingways underskrift blev forfalsket, sat under citatet, og det hele blev indsat i en ramme i baren. Faktisk mest som en spas, men budskabet blev modtaget i ramme alvor
Men den smukke fortælling er det pure opspind. Det mener forfatteren og cocktailhistorikeren Philip Greene, der i mere end 25 år har researchet på Hemingways kendte forfatterskab og ellers ikke så hemmelige drikkevaner.
Min Mojito på La Bodeguita, min Daiquiri på El Floridita
I slutningen af 1950’erne beklagede ejerne af La Bodeguita sig over, at der var for få kunder i butikken. Noget måtte der ske, og under en brainstorming fandt en af husets venner på sloganet My Mojito in La Bodeguita. My Daiquiri in El Floridita.
Man manglede blot en afsender. Men da Hemingway var en af Cubas mest berømte indbyggere, måske den mest berømte af dem alle, og netop var begejstret for at indtage sin Daiquiri på El Floridita, lå komplottet ligefor. Hemingways underskrift blev forfalsket, sat under citatet, og det hele blev indsat i en ramme i baren. Faktisk mest som en spas, men budskabet blev modtaget i ramme alvor.
Alle skulle have Hemingsways foretrukne cocktail. Altså i lykkelighed uvidenhed om bedrageriet. Hovedpersonen opdagede aldrig balladen, eller så var han bare ligeglad
Rygtet gik hurtigt, og kort tid efter begyndte pilgrimme fra både Cuba og Miami at strømme til baren. Alle skulle have Hemingsways foretrukne cocktail. Altså i lykkelighed uvidenhed om bedrageriet. Hovedpersonen opdagede aldrig balladen, eller så var han bare ligeglad. Så vi trykker på pyt-knappen og glæder os over, hvor fantastisk en Mojito er. Ingredienserne taler til sanserne, sommeren og selvbehageligheden.
“Hvis Hemingway drak noget, skrev han gerne om det et eller andet sted. Men jeg har i min forskning ikke fundet en eneste reference til hverken Mojitos eller La Bodeguita,” skrev Philip Green i sin bog To Have and Have Another Revised Edition: A Hemingway Cocktail Companion fra 2015. Han hævder sågar, at Hemingway aldrig har sat sine ben på den bar. Det afholder dog ikke La Bodeguita fra at sætte Mojitoen på menukortet. Ikke færre end ni versioner kan du få netop nu. Se bare her.
Til gengæld hørte konkurrenten El Floridita til blandt hans yndlingssteder.
Men fupmagerne havde måske alligevel fat i noget. Hemingway holdt nemlig meget cocktailen Gregorio’s Rx, der med lys rom, honningsirup, lime og mynteblade minder om Mojito. Den laver vi en anden dag.
Rom, rom, rom
Mojito er Cuba, Cuba er Caribien, og Caribien er rom. Der findes et utal af gode rom på markedet, men i en Mojito egner en rom, der har lagret i tre år, sig fantastisk. Dermed kan du også holde prisen et godt stykke nede.
I denne opskrift har jeg valgt Ron Mulata de Cuba, der med dens noter af træ og citrusfrugter og smag af vanilje og kirsebær passer perfekt til en cocktail. Men prøv også en Mojito med mørk rom. Det giver en anderledes dybde og mere intens smag.
Den magiske mynte
Men her stopper historien ikke. For den mynte, Hemingway fik i sin Mojito – som han så ikke fik alligevel – var ikke en tilfældig mynte. Det hedder sig, at der i La Bodeguitas baggård voksede en mynte, Hemingway holdt særligt af. »Menhta species Nemorosa« hedder den mere officielt, men herhjemme bliver den solgt som Hemingwaymynte.
Jeg elsker mynte. Det er en taknemmelig krydderurt, der stort passer sig selv, og som velsigner os med sine mange arter. Jeg har i en krukke på terrassen Hemingwaymynten. Ja, jeg skulle jo lige prøve – og det har jeg ikke fortrudt. Længe var planten mest nogle pjuskede stængler, men to uger i bagende sol har givet den vokseværk. Smagen er mere pikant og mere myntet end for eksempel den velkendte marokkanske. Så har du mod på et urteeventyr, så få lidt cubansk grønt ind i haven, når næste års sæson banker på døren. Der er flere planteskoler og gartnerier, der har den – fysisk og på nettet. Og så er du klar med en (røver)historie, når familien og vennerne kommer forbi.
Mix dem en Mojito, og lad dem endelig fortælle historien om, at Hemingway ikke drak andet. Når de er færdige, tænder du din havaneser, virkelig eller imaginær, og idet du puster langsomt ud, afbryder du med ordene: “Nu siger I nok Hemingway, men vidste I at…”
Det skal du bruge
5 cl Ron Mulata de Cuba lys rom
Fem økologiske limebåde
4 skefuld økologisk rørsukker
1 cl sukkersirup
15 mynteblad (Hemingway eller marokkansk)
Knust is
Danskvand
Sådan gør du
Sæt et highball-glas i fryseren i 5-10 minutter
Kom limebådene og sukkeret i glasset og muddle det let. Har du ikke en muddler, så brug en morter eller spidsen af en grydeske
Tilsæt sukkersirup og rør rundt i det hele så sukkeret bliver opløst
Kom myntebladene i og muddle dem let
Fyld glasset op med knust is
Hæld rom i og rør let rundt
Tilsæt mere knust is og top op med danskvand
Pynt med mynte
LÆS ALLE BO NYGAARD LARSENS ARTIKLER HER
Topfoto: Bo Nygaard Larsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
