KLIMA & GRØN MAD // KLUMME – I vores rugbrødsnation virker det selv for en meget bæredygtig familie som “mission impossible” at spise klimavenligt til frokost. Hvad gør man, når ungerne kun vil have kødpålæg og salamistænger i madpakken?
Vi skal alle sammen gøre noget for klimaet. Vi ved det godt. Herhjemme har vi ikke bil, vi forsøger at begrænse flyvning, og vi er endda gået fra at være en kød-med-kartofler-og-sovs- til overvejende-vegetarisk-med-kød-en-gang-imellem-familie. Og det føles godt. Og rigtigt. Let’s face it. Sydeuropa brænder om sommeren, havene stiger, isen smelter, og vi kan ikke blive ved med at vente på, at andre går forrest, ligesom vi ikke kan tillade os at lære vores børn, at enkeltindividers indsats ikke gør en forskel (selvom man godt kan tænke det i sit stille sind engang imellem).
Så i opdragelsens hellige navn må vi gøre noget, og heldigvis er der ofte mange positive sidegevinster ved klimahandling: Man får frisk luft, når man cykler, man sparer penge, når man sætter forbruget ned og så videre og så videre.
Og især på madsiden er der noget at hente. Både i forhold til madspild og en mere plantebaseret kost. Og jeg vil gå så langt som til at sige, at vi i vores lille familie kan klappe os selv på skulderen og begynde at betegne os selv som en temmelig bæredygtig familie … hvis altså ikke lige det var for to forhold: frokost og madpakker.
Jeg vil gerne lære mine børn, at det kan være lækkert at være grøn. Men jeg er bare ikke laver-lige-en-pastasalat-eller-eksotisk-pandekage-aftenen-før-typen
Frokosten først. Jeg er et rullepølse- og leverpostejsbarn fra 80’erne, og jeg kan simpelthen ikke finde klimapålæg, der smager lige så godt. Desværre. Kun kartoffelmadder. Og man kan ikke leve af kartoffelmadder. Jeg kan selvfølgelig supplere med sild og makrel og tun, som jeg har læst, er utrolig sundt, men er det overhovedet klimavenligt? Tun kan da umuligt være det, når det skal transporteres flere hundrede kilometer. Og makrel og sild gør sikkert mere gavn i levende tilstand i vores iltfattige fjorde og farvande.
Så hvad gør man så? Og sig ikke, at vi bare skal spise salat til frokost. Det er ikke realistisk. Vi er en rugbrødsnation, og det ligger i vores DNA at spise det underlige brune brød, som resten af verden finder så eksotisk.
Hvor er de lette, klimavenlige løsninger?
Men så må det jo handle om at hoppe ned i supermarkedet, hvor de er begyndt at prale med klimavenligt pålæg med egen hylde og kølemontre. Og fint nok. Så gør vi det. Forleden prøvede jeg at købe fancy veggieprodukter, både postej med nøddehalløj og vegetarfrikadeller, men det smagte helt forfærdeligt, måske fordi planter, der prøver at foregive at være kød, er ude på en særdeles vanskelig mission. Jeg prøvede at pøse godt til med remoulade og rødbeder, men ligegyldigt hvad jeg gjorde, levede produkterne op til alle mine værste fordomme om vegetarpålæg.
Jeg har brug for lette løsninger, lige så nemme som at tage en skive rullepølse ud af en pakke
Og så er der madpakken. Næsten endnu værre. Mine unger vil kun have kød: kødpølse, hamburgerryg, leverpostej og spegepølse. Og som snacks salamistænger og ostehaps (som vist også er noget klimarod). Så hvad fanden gør man? Missionen med at lære vores unger at leve klimavenligt drukner i midt-på-dagen-kødorgier og franskbrødsmadder med ost og hamburgerryg om eftermiddagen.
Så jeg ved faktisk ikke, hvordan vi skal få bugt med det her. For jeg vil gerne bidrage til omstillingen, og jeg vil gerne lære mine børn, at det kan være lækkert at være grøn. Men jeg er bare ikke laver-lige-en-pastasalat-eller-eksotisk-pandekage-aftenen-før-typen. Jeg har brug for lette løsninger, lige så nemme som at tage en skive rullepølse ud af en pakke og med en smag, så ungerne har lyst til at proppe det i hovedet.
Så hvordan pokker løser vi egentlig klimafrokostkrisen?
Tak fordi du læste med.
Læs også “Denne ‘Auberginello Tonnato’ bliver dit næste grønne hit på påskebordet” af Nana Balle.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
