Præsident Donald Trump

Præsident Trump og hans eftermæle i Mellemøsten

i Mellemøsten/Internationalt af
MELLEMØSTEN // ANALYSE – Præsident Trumps embedsperiode vil nok af mange blive betragtet som turbulent og kaotisk. Men i forhold til Mellemøsten har hans regeringsperiode paradoksalt nok været den mest fredsommelige i forhold til hans tre forgængere i embedet. Præsident Trump stod bag anerkendelsen af Jerusalem som staten Israels hovedstad. Han stod bag de såkaldte Abrahams Accords, normaliseringsaftalerne mellem Israel, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Han stod bag ordren på drabet på den yderst magtfulde general Qassim Soleymany fra Iran. Han trak USA af atomaftalen med Iran fra 2015.

Præsident Trumps embedsperiode vil nok af mange blive betragtet som turbulent og kaotisk. Men i forhold til Mellemøsten har hans regeringsperiode paradoksalt nok været den mest fredsommelige sammenlignet med hans tre forgængere i embedet. Præsident Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama har alle stået bag interventioner og diverse militære angreb i regionen.

Om end Trumps aftryk på regionen er i en noget fredeligere kategori, vil de alle være med til at forme fremtiden for landene i mange år fremover.

Drabet på Irans general Qassim Soleymani

Ved et droneangreb den 3. januar 2020 i Irak, blev general Qassim Soleymani slået ihjel. Et droneangreb, der blev godkendt af Donald Trump. Drabet på Sulemani bragte efterfølgende nu kun knastørre tårer frem i både Bagdad og hos befolkningen i Teheran trods mandens officielle heltestatus.

Efter drabet på den saudiske journalist, dissident og tidligere toprådgiver for den saudiske kongefamilie, Jamal Khashoggi, fastholdt Trump i en – befriende og meget uvant ærlig – udmelding, at han ikke ville risikere amerikanske arbejdspladser i våbenindustrien på grund af drabet

Der er formentligt blevet sendt en del taknemmelige tanker til Washington for at have elimineret den yderst magtfulde general.

I kølvandet på drabet fulgte den forventede officielle krigsretorik fra Iran om hævn over drabet. Det blev dog ikke til mere end tomme trusler. Selv da Iran efterfølgende stod bag angreb på saudiske oliefelter, lod Trump det blot blive ved truslen om gengæld.

Normaliseringsaftaler med Israel og golfstaterne

Trumps aftryk på regionen viser sig tydeligt ved først og fremmest at have fået iværksat de to normaliseringsaftaler, the Abraham Accords, med Israel, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater. Nogle har valgt at kalde disse for fredsaftaler. Det er en noget misvisende betegnelse, eftersom der er tale om stater, der aldrig har været i krig. Tværtimod har netop disse stater haft et mangeårigt – uofficielt – parløb med Israel.

Disse aftaler skal langt hen ad vejen ses som en slags prøveballon for Saudi-Arabiens vedkommende, der med kronprinsen Mohammed bin Salman ved roret, ligesom de nævnte stater, har haft et – ganske vist uofficielt – tæt parløb med Israel kørende.

Hvis disse aftaler kunne komme i stand, uden at det afstedkom den helt store palaver i regionen, ville det på sigt kunne bane vejen for et officielt samarbejde mellem Israel og Saudi-Arabien. Med præsident Biden ved roret nu, vil det vise sig om Saudi-Arabien og ikke mindst dets kronprins vil have helt samme mod på projektet uden støtten fra præsident Trump heri.

Hvis en sådan formalisering skulle blive en realitet, vil det næppe komme som et chok for landene i regionen.  Det har længe været en officiel hemmelighed, at de to lande har fælles udenrigspolitiske interesser og samarbejder på en række områder. Det vil imidlertid være en udfordring for Saudi Arabien at skulle fastholde sin troværdighed som egentlig aktør i forhold til det palæstinensiske spørgsmål.

En fredsaftale?

En fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne blev dog aldrig gennemført, selv om præsident Trump ellers med vante store armbevægelser i januar 2020 annoncerede sin fredsplan som århundredets aftale. I betragtning af, at den først og fremmest tilgodeså israelske interesser og inkorporerede ulovlige israelske bosættelser, var der formentlig ikke vundet noget overhovedet ved den aftale fra et palæstinensisk synspunkt.

Det er ingen hemmelighed, at Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman havde et tæt venskab med både præsident Trump selv og dennes svigersøn og særlige rådgiver Jared Kushner

Det er vist også mest af alt blevet en symbolsk øvelse for amerikanske præsidenter generelt at lave et udkast til en fredsaftale, velvidende at en sådan næppe kommer til at bære frugt. Der har ikke været noget tilnærmelsesvist succesfuldt i den afdeling siden præsident Clintons Osloaftale mellem Israel og PLO fra 1993.

Kronprinsen, Præsidenten og Khashoggi

Det er ingen hemmelighed, at Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman havde et tæt venskab med både præsident Trump selv og dennes svigersøn og særlige rådgiver Jared Kushner. Som nyudnævnt præsident var Saudi-Arabien det første land i regionen, Trump besøgte.

 

Præsident Donald Trump  

Efter drabet på den saudiske journalist, dissident og tidligere toprådgiver for den saudiske kongefamilie, Jamal Khashoggi, fastholdt Trump i en – befriende og meget uvant ærlig – udmelding, at han ikke ville risikere amerikanske arbejdspladser i våbenindustrien på grund af drabet.

Det var ikke bare en blåstempling af kronprinsens bestillingsarbejde, men en klar tilkendegivelse af, at amerikanske arbejdspladser havde højere prioriteret end et politisk bestilt mord på en journalist og princippet om ytringsfrihed som en grundlæggende frihedsrettighed.

Jamal Khashoggi
Jamal Khashoggi

Det var en tilkendegivelse, som på ingen måde kan siges at være politisk korrekt, men den ræsonnerede ganske godt hele vejen fra amerikanske arbejdere i våbenindustrien til diverse despoter i Mellemøsten, heriblandt hos kronprins Mohammed bin Salman selv.

Anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad

Fra et israelsk synspunkt har Trumps præsidentperiode været en lang række af succeser. Ikke bare anerkendte Trump Jerusalem som staten Israels hovedstad. Han fik kål på den iranske topgeneral Qassim Suleimani, og han trak USA ud af atomaftalen fra 2015 med Iran. Han fik tillige tilvejebragt de to normaliseringsaftaler med Bahrain og Emiraterne, som en slags forløber for en fremtidigt tilsvarende aftale med Saudi-Arabien.

Der er med andre ord tale om en præsident, der på alle måder har støttet den israelske sag og Israels politiske dagsorden.

 

Donald Trump and Netanyhu
Premierminister Netanyahu og præsident Trump

For at understrege den amerikanske anerkendelse af Jerusalem som hovedstad for staten Israel blev ambassaden under præsident Trump flyttet dertil fra Tel Aviv. Netop dette forhold er et kardinalpunkt i forhold til en fredsaftale med det palæstinensiske selvstyre. At foretage denne flytning var ikke bare en udtalt støtte til staten Israel, men lige så meget et signal til palæstinenserne om, at dette punkt ikke er en del af en fremtidig forhandling herom.

Ingen tvivl om, at Saudi-Arabien-Israel-aksen er blevet forstærket under Trump

Biden har da også meldt ud, at han ikke foretager en ny flytning af ambassaden fra Jerusalem. Der er med andre ord tale om en permanent flytning, som både i real- og symbolpolitik blev det endegyldige nederlag for det palæstinensiske folk.

Præsident Trump, Iran og atomaftalen fra 2015

Straks efter sin tiltræden trak præsident Trump USA ud af atomaftalen med Iran. Han indførte tillige en lang række økonomiske sanktioner mod landet. Det var to strategiske træk, der i allerhøjeste grad tjente både saudiske og israelske interesser.

Ud over de økonomiske sanktioner blev Iran hårdt ramt af Corona, som blev håndteret på katastrofal vis af regeringen lige op til et parlamentsvalg. Kombinationen af Corona og en stigende udtalt vrede hos befolkningen,  gjorde landet noget vingeskudt i løbet af året; dog ikke mere end at det gennemførte en del angreb på saudiske oliefelter. Og selvom både Trumps økonomiske sanktioner og retorik overfor Iran var hårde, blev det ikke til mere end det fra amerikansk side.

Den tidligere mest toneangivende nation i regionen, Ægypten, er i øjeblikket en skygge af sig selv med en præsident Sisi ved roret, der har travlt med at positionere sig som endnu en diktator og styrke sit jerngreb rundt om en befolkning, der endnu husker den revolution, de egenhændigt gennemførte for 10 år siden

Den nye Biden regering har tilkendegivet, at man vil overveje at genoptage den tidligere atomaftale med Iran fra 2015, hvis Iran genoptager sine forpligtelser som stipuleret i aftalen. Den nye udenrigsminister Anthony Blinken har anført, at en eventuel genoptagelse ikke vil komme på amerikansk initiativ, men vil afvente et udspil fra Teherans side. Man kan roligt gå ud fra, at et sådant eventuelt udspil være have den fulde bevågenhed fra både Saudi-Arabien og Israel.

Hvordan vil den interregionale dynamik forme sig fremover?

Spørgsmålet er, hvordan disse dispositioner foretaget af præsident Trump vil forme den interregionale dynamik i området fremover. Ingen tvivl om, at Saudi-Arabien-Israel-aksen er blevet forstærket under Trump.

Den tidligere mest toneangivende nation i regionen, Ægypten, er i øjeblikket en skygge af sig selv med en præsident Sisi ved roret, der har travlt med at positionere sig som endnu en diktator og styrke sit jerngreb rundt om en befolkning, der endnu husker den revolution, de egenhændigt gennemførte for 10 år siden.

Saudi-Arabien og dets kronprins Mohammed bin Salman var i høj grad afhængig af Trumps støtte. Kronprinsens færden fremover vil meget afhænge af dennes forhold til den nye amerikanske administration, herunder hvordan præsident Joe Biden vil forholde sig til Iran.

Det er med andre ord en spændende tid regionen går ind. Meget vil afhænge af de enkelte aktører, herunder ikke mindst hvor modigt Saudi-Arabiens kronprins vil gebærde sig overfor den nye amerikanske administration i Det Hvide Hus.


Alle fotos: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Mellemøsten