KRIG I MELLEMØSTEN // BAGGRUND – USA og Israels aktuelle krig mod Iran trækker lange tråde tilbage i efterretningshistorien. Et godt sted at begynde er kuppet i 1953, hvor CIA i samarbejde med den britiske efterretningstjeneste fjernede den iranske regering og indsatte shahen som diktator.
Irans geografiske placering som brohoved mellem Asien og Mellemøsten og landets enorme olierigdom har betydet, at landet i årtier har været i mange forskellige efterretningstjenesters søgelys.
Iran, som før 1935 hed Persien, blev aldrig koloniseret af europæiske kolonimagter. Men stormagterne har spillet en central rolle i landets nyere historie. Iran var en del af det store geopolitiske magtspil mellem Rusland og Storbritannien i det 19. århundrede.
I 1907 opdelte datidens stormagter Storbritannien og Rusland landet mellem sig. Russerne dominerede den nordlige del af landet, mens briterne dominerede den sydlige del. Den midterste del blev erklæret neutral zone. Briterne fik rettighederne til hovedparten af landets olie og opbyggede landets bankvæsen.
Irans geografiske placering som brohoved mellem Asien og Mellemøsten og landets enorme olierigdom har betydet, at landet i årtier har været i mange forskellige efterretningstjenesters søgelys
Iran havde været et konstitutionelt monarki siden 1906, og i 1925 overtog Reza Shah Pahlavi magten i landet som monark (shah) i Iran. Dog var hans magt begrænset af parlamentet, som blev oprettet i 1906 efter en række folkelige protester mod shahens magt.
Under Anden Verdenskrig forsøgte Iran at holde sig neutral, men fordi landet havde mange tyske ingeniører og rådgivere, der blandt andet hjalp med at opbygge landets olieindustri og i øvrigt havde tætte forbindelser til Tyskland under nazismen, nærede briterne en grundlæggende mistillid til Irans styre.
På dette tidspunkt havde den engelske og den russiske efterretningstjeneste tusindvis af meddelere i landet, og blandt de mange tyske ingeniører og rådgivere var der også i hundredvis af tyske meddelere og agenter.
De russiske og engelske agenters rapporter om landets mange tyske ingeniører med nazi-sympatier førte til, at Rusland og Storbritannien invaderede landet under Operation Countenance i 1941. De afsatte den gamle shah, fordi de mente, han var for samarbejdsvillig over for tyskerne, og indsatte i stedet hans søn, den kun 21-årige Mohammad Reza Pahlavi, som ny shah.
Iran havde på det tidspunkt et af verdens største olieraffinaderier i Abadan, som var ejet af Anglo-Iranian Oil Company, der senere blev til BP, og som forsynede Storbritanniens militær og særligt den engelske flåde med brændstof i briternes krig mod Nazityskland.
Briterne ville ikke risikere tysk sabotage af olieforsyningerne, og på grund af briternes mistillid til Irans regime havde de mange engelske agenter i landet siden starten af Anden Verdenskrig nøje udpeget landets vigtigste militære mål og militære kapaciteter. Invasionen var overstået på et par uger og kostede omkring 3.000 mennesker livet, primært iranske soldater.
Dette blev et vendepunkt. Salgsprisen på den iranske olie til briterne bestemmer briterne nu selv, og fortjenesten bliver i olieselskabet og hos dets ejere. En mindre del går til den unge shah for at holde ham ved magten. Efter krigen bliver Iran i 1945 medlem af det nyoprettede FN, og i 1946 forlader både briterne og russerne Iran. Briterne fastholder dog deres jerngreb om den iranske olieproduktion.
Kuppet
I 1951 udpeges Mohammad Mossadegh til regeringsleder af shahen efter pres fra det iranske parlament, der efter folkelige protester ønsker mere politisk medbestemmelse. Mossadegh støttes af både kommunister, konservative og religiøse partier i parlamentet, og hans nationalistiske politik støttes også af langt hovedparten af befolkningen. Mossadeghs nationalisme omfatter også tanker om at nationalisere den engelskkontrollerede olieproduktion. Det vækker uro i det engelske udenrigsministerium.
Mossadegh hader briterne, som han ser opføre sig som koloniherrer i Iran, og han arbejder derfor aktivt på at knytte forbindelser til den amerikanske regering, som han kan se støtter lande som Indien, Filippinerne og Indonesien i deres bestræbelser på at blive fri af de gamle europæiske kolonimagter.
Anden Verdenskrig har efterladt Storbritannien uden penge, og udsigten til at miste kontrollen over olieproduktionen i Iran er kritisk for den britiske regering. I 1951 bliver Winston Churchill endnu en gang valgt som premierminister. Han ønsker et stærkt engelsk imperium og kæmper for, at Storbritanniens geopolitiske dominans ikke svækkes.
Operation Boot
Den britiske regering overvejer at invadere Iran, men opgiver hurtigt tanken på grund af omkostningerne. Derimod sætter det engelske udenrigsministerium sammen med MI6 gang i en hemmelig operation – kaldet Operation Boot – med det formål at afsætte Mossadegh.
Manden i spidsen for denne operation i Iran er Robin Zaehner, der under krigen var en af de mange engelske agenter i Iran. Robin Zaehner er uddannet fra Oxford Universitet. Han eksperimenterer med opium, drikker enorme mængder alkohol og er filosofisk anlagt. Han har ikke den store succes med at infiltrere de politiske partier i Iran, og i 1952 forlader han Iran og vender hjem for at undervise som professor på Oxford Universitet.
Som ansvarlig for den hemmelige Operation Boot bliver han erstattet af Monty Woodhouse (Christopher Montague Woodhouse), som er klassisk uddannet i græsk fra Oxford Universitet. Woodhouse var under Anden Verdenskrig udsendt af SOE (Special Operations Executive), en britisk militær efterretningsenhed oprettet i 1940 for at støtte modstandsgrupper i alle de europæiske lande, der var besat af Nazityskland. I 1941 kæmpede han mod nazisterne i Grækenland som en del af den græske modstandsbevægelse.
Amerikanerne har dét, som briterne ikke har. Masser af penge og mulighed for at sende CIA-efterretningsfolk ind i landet for at lede briternes mange meddelere og agenter
Iranerne får dog hurtigt optrevlet Operation Boot, og i oktober 1952 smider de briterne ud af landet. Situationen er nu alvorlig for briterne. Deres olieforsyning er truet, de har mistet deres MI6-officerer til at lede deres netværk af meddelere og agenter og har ikke længere mulighed for at sende nye folk ind i landet. Derfor kontakter Woodhouse den unge amerikanske efterretningstjeneste CIA, der blev grundlagt i 1947, og præsenterer briternes planer om at fjerne Mossadegh fra magten.
I begyndelsen er amerikanerne tøvende. De har faktisk et godt indtryk af Mossadegh, som har været på forsiden af Time Magazine og beskrives som en venlig og vestligsindet regeringsleder, der ønsker at modernisere og demokratisere Iran efter vestligt forbillede.
Men Allen Dulles, som i starten af 1953 er blevet udpeget som chef for CIA, bliver dog hurtigt overtalt, da Woodhouse fremkommer med formodninger om, at russerne er ved at infiltrere og overtage de socialistiske og kommunistiske partier i det iranske parlament. Dulles arbejdede under Anden Verdenskrig som efterretningsofficer i Office of Strategic Services (OSS), der var forløberen for CIA og han nærede en grundlæggende angst for Sovjetunionens evne til at påvirke verdens lande i kommunistisk retning.
Efter mødet med Woodhouse står det hurtigt klart, at amerikanerne har dét, som briterne ikke har. Masser af penge og mulighed for at sende CIA-efterretningsfolk ind i landet for at lede briternes mange meddelere og agenter. Amerikanerne kan således anvende briternes mange års erfaring med efterretningsarbejde i Iran.
Operation Ajax
Allen Dulles sender Kermit Roosevelt Jr., som er barnebarn af Theodore Roosevelt og uddannet fra Harvard Universitet, for at lede operationen, der nu omdøbes til Operation Ajax. Roosevelt Jr. har et indgående kendskab til Iran, da han var efterretningsofficer i OSS (Office of Strategic Services) under den britisk/sovjetiske invasion af Iran i 1941.
Da Roosevelt Jr. ankommer til Teheran med masser af kontanter i kufferten i starten af 1953, lejer han en stor villa med tennisbane i den nordlige del af byen under dæknavnet James Lockride. Hans opgave er klar: At vælte Mossadeghs styre ved hjælp af masser af kontanter og briternes netværk.
Planen er at bruge påvirkningsagenterne til at lave uro i Teherans gader. Destabilisere landets politiske styre ved at skabe frygt og uro og samtidig sende udokumenterede påstande til landets aviser om, at Mossadegh arbejder for russerne og kommunisterne. Den amerikanske efterretningschef fisker bevidst i rørte vande. Den politiske situation i Iran er i forvejen højspændt i starten af 50’erne, præget af voldelige optøjer i gaderne og politiske mord.
Det er håbet at få shahen til at underskrive en erklæring, der tvinger Mossadegh fra magten, og indsætte chefen for den kongelige livgarde, oberst Nematollah Nassiri eller en anden militær person på posten som premierminister, så shahen får fuld kontrol over det politiske system. Roosevelt Jr. er klar over, at briterne under Anden Verdenskrig mente, at Nassiri arbejdede for nazisterne i Iran. Men nu kan amerikanerne godt bruge ham som forbindelse til den iranske hær. I første omgang tøver den unge shah med at give sin godkendelse til dekretet, der skal fjerne Mossadegh fra magten. Han ved, hvor populær Mossadegh er i store dele af befolkningen, og frygter et folkeligt oprør.
Roosevelt Jr. bliver nødt til at lægge maksimalt pres på shahen. Han spiller højt spil. En mørk nat i starten af august 1953 kører hans chauffør mod kongepaladset. Selv ligger han under et tæppe på bagsædet for ikke at blive set af de mange bevæbnede soldater i Teherans gader. Bilen stopper uden for det kongelige palads. En mørk skikkelse med hat og mørke briller sætter sig ind på bagsædet. Det er shahen, der via Nassiri, har indvilget i en dybt hemmelig samtale med amerikaneren.
Roosevelt Jr. forsikrer shahen om, at han ved, at Mossadeghs afgang vil få fuld opbakning fra både Churchill og Eisenhower, og dermed afslører han både sin egen hemmelige identitet og USA og Storbritanniens hemmelige plan. Han understreger, at shahen vil blive USA’s mand i Mellemøsten og samtidig få afsluttet den megen politiske uro og vold i landet. Han og hans familie vil selvfølgelig også blive rigeligt belønnet for indsatsen.
Til sidst indvilger shahen og underskriver en deklaration, der afsætter Mossadegh. Shahen er stadig usikker på udfaldet af kuppet, og han ønsker derfor ikke at være i Teheran, mens det finder sted. Et par dage efter at han har underskrevet dekretet, tager han og hans familie afsted til den kongelige jagthytte ved Det Kaspiske Hav og derfra videre til Paris.
Kuppet afværges, men …
I første omgang bliver kuppet afværget den 15. august, da en af Mossadeghs meddelere afslører kupplanerne. Nassiri bliver fængslet, og Roosevelt Jr. drikker sig fuld i sin luksusvilla. Næste morgen meddeler Mossadegh over radioen, at han har afværget et kupforsøg. Men Roosevelt Jr., der op ad formiddagen er kommet over sine tømmermænd, opgiver ikke. I de efterfølgende dage lykkes det ham at finde en af Teherans meget få offentligt tilgængelige kopimaskiner og få kopieret den deklaration, som shahen har underskrevet, og som kræver Mossadeghs afgang. Han sender fotokopierne til alle landets aviser.
Den 18. august aktiverer CIA-chefen Rashidian-brødrene. De tre brødre er iranske forretningsmænd, der hele tiden har arbejdet for den britiske efterretningstjeneste MI6, og som har tætte forbindelser til det iranske militær, Nassiri og shahen. Rashidian-brødrene aktiverer straks et netværk af professionelle ballademagere og sportsfolk fra Teherans sportsklubber. Denne brogede skare ankommer fra Teherans forstæder i busser til centrum og drager hærgende gennem byens gader mod den nationale radiostation.
Nassiri er i mellemtiden hurtigt blevet løsladt pga. sin status i hæren og sine forbindelser til Rashidian-brødrene. Den 19. august henter Roosevelt Jr. ham i hans hjem og kører ham til radiostationen, hvor han stikker ham en seddel om magtoverdragelsen, som Nassiri skal læse op i radioen.
Roosevelt Jr. ønsker noget musik til at indlede Nassiris meddelelse, og en medarbejder fra hans villa har tilfældigvis taget musik med til radiostationen. Musikken bliver sat på, og idet Nassiri skal til at læse meddelelsen op, tordner ”Star Spangled Banner”, den amerikanske nationalsang, ud af højtalerne og ud over hele Iran. Det er ikke særligt godt for den hemmelige operation, men Nassiri får læst meddelelsen om magtoverdragelsen op.
Kermit Roosevelt Jr. blev således hovedperson i CIA’s første statskup, der i årene efter skulle blive et skoleeksempel på, hvordan CIA kunne omstyrte eller underminere fremmede landes regeringer og regimer
I dagene mellem den 16. og den 19. august dør omkring 300 soldater i gadekampe mellem loyale Mossadegh-styrker og den kongelige livgarde og andre dele af hæren, som er loyale mod Nassiri og shahen.
Den 19. august 1953 bliver shahen, Mohammed Reza Shah, udråbt som Irans nye leder, Nassiri forbliver chef for shahens livgarde, og general Fazlollah Zahedi bliver af shahen udpeget som ny premierminister.
Zahedi, som under Anden Verdenskrig havde været mistænkt af briterne for at have samarbejdet med nazisterne, havde en lang karriere i Irans hær bag sig og var derfor det oplagte valg, for at shahen kunne sikre sig militærets opbakning til det nye diktatur.
Kermit Roosevelt Jr. blev således hovedperson i CIA’s første statskup, der i årene efter skulle blive et skoleeksempel på, hvordan CIA kunne omstyrte eller underminere fremmede landes regeringer og regimer, hvis de vurderede, at de kunne udgøre en sikkerhedstrussel mod USA og amerikanske interesser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og