USA // KOMMENTAR – Siden begyndelsen af Iran-krigen i marts 2026 har den amerikanske krigsminister Pete Hegseths brug af religiøs og kristen retorik farvet forståelsen af konflikten. Hegseth åbner muligheden for at se staten som den sande kirke og politiske konflikter som åndelige prøver med kosmiske og eksistentielle betydninger, skriver Jonas Adelin Jørgensen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 8. april holdt den amerikanske forsvarsminister, eller krigsminister, Peter Hegseth et pressemøde, hvor han briefede offentligheden om udviklingen i Iran-krigen.
Til sidst takkede han de soldater, som havde deltaget i undsættelsesoperationen, hvor to amerikanske piloter blev reddet ud af Iran, med ordene: ”Vores tropper, vores amerikanske krigere, fortjener anerkendelse for denne dag, men Gud alene tilkommer al ære. Titusindvis af missioner, lufttankninger og angreb blev gennemført under beskyttelse af det guddommelige forsyn, en enorm indsats under mirakuløs beskyttelse. […] Gud er god”.
Kristen nationalisme har fået en fremtrædende plads i amerikansk politik, også udenrigspolitik
Det er ikke første gang, Hegseth trækker på kristen retorik, men hans udmeldinger er i stigende grad blevet kritiseret. Siden begyndelsen af Iran-krigen, og med de skiftende forklaringer på, hvorfor krigen er nødvendig, har referencerne til kristen teologi fyldt mere og mere hos Hegseth. For hverken argumenterne om at forhindre iranerne i at udvikle atomvåben, om ødelæggelsen af det iranske luftvåben og evnen til at affyre missiler eller om at svække iranske allierede i området har overbevist amerikanerne om, at krigen er en god idé. Derimod har referencerne til kristen teologi virket bedre, i det mindste blandt evangelikale amerikanske kristne.
I Iran-krigens første dage blev det således rapporteret, at Hegseth brugte religiøs retorik om krigen som en apokalyptisk krig, en krig, der vil indvarsle afslutningen på verdenshistorien: Informationerne blev videreformidlet af foresatte til soldater i den amerikanske hær; påstande, som nu undersøges af Kongressen.
Og i en henvendelse fra 30 medlemmer af den amerikanske kongres opfordres forsvarsministeriet nu til at undersøge, om ”Hegseths ekstreme religiøse retorik har metastaseret ind i enheder i den militære kommandovej på måder, som modsiger konstitutionelle rettigheder, regler og standarder eller professionelle militære normer”.
Kirke og stat i USA
Brugen af og henvisninger til kristen teologi minder om en pointe, som i stigende grad er blevet klar i Trumps anden regeringsperiode: at kristen nationalisme har fået en fremtrædende plads i amerikansk politik, også udenrigspolitik, og at krigen mod Iran derfor forsøges forklaret som en religiøs konflikt og en teologisk nødvendighed.
Derfor er det relevant at spørge: Hvordan tænker Hegseth mere principielt om forholdet mellem kirke og stat?
Den kirke, som Pete Hegseth tilhører, er medlem af Communion of Reformed Evangelical Churches, et ultrakonservativt netværk, der har en teokratisk politisk struktur med et kristent patriarkat som sin mærkesag. En central figur og leder i dette netværk er Doug Wilson, præst i Moscow, Idaho, som Hegseth inviterede til at holde gudstjeneste i Pentagon i februar 2026 som led i de månedlige gudstjenester, Hegseth har indført i Pentagon efter Trumps magtovertagelse.
Sakraliseringen af konflikten er farlig, både fordi det er blasfemi at kalde en krig for hellig, og fordi den dermed umuliggør en diplomatisk løsning på konflikten med Iran.
Hegseth og Wilson deler verdensforståelse, og i sin bog fra 2020, American Crusade, beskriver Hegseth, hvordan amerikanske kristne riddere i dag må ’gribe til sværdet’ og trænge islamismen tilbage. Den teokratiske måde at tænke på, åbner for Hegseth muligheden for at se staten som den sande kirke og politiske konflikter som åndelige prøver med kosmiske og eksistentielle betydninger.
Hegseth taler selv direkte om dette i en anden sammenhæng, hvor hans religiøse retorik har reel indflydelse på politikken, nemlig i hans tale fra 5. marts 2026 i forbindelse med en konference om krigen mod narko i Mellemamerika, herunder sænkningen af både i internationalt farvand:
”Vi står overfor en essentiel prøve – hvor vidt vores nation vil være og forblive en vestlig nation med distinkte karaktertræk, en kristen nation under Gud, hvor vi er stolte af vores fælles arv med stærke grænser og er et velstående folk, styret ikke af vold og kaos men af lov, orden og fornuft. Eller om vi vil forblive revet fra hinanden af noget andet, ledt på afveje af kræfter, radikal narko-kommunisme og narko-tyranni, som truer vores befolkning og vores grænser med falsk suverænitet eller en falsk fred”.
Grænsen mellem politisk modstand og religiøs konflikt udviskes, når Hegseth bruger kristen retorik til at retfærdiggøre krigen mod Iran. Når han forsøger at forstå politiske konflikter som kosmiske og eksistentielle kampe, bliver krige til apokalyptiske slag.
Apokalyptiske slag kan ikke ende med diplomatiske løsninger og forhandlede fredsslutninger. Apokalyptiske slag er principielle og afgørende for landets sjæl. Sakraliseringen af konflikten er farlig, både fordi det er blasfemi at kalde en krig for hellig, og fordi den dermed umuliggør en diplomatisk løsning på konflikten med Iran.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og