AFGHANISTAN // KOMMENTAR – Mens militæranalytikerne udlægger voldsomme scenarier for Afghanistan efter USA, Danmark og øvrige allierede har besluttet at forlade Afghanistan militært efter 20 år på den symbolske dato 11. september 2021, så ser DACAAR fremad for civilbefolkningen: Vi ser utvivlsomt ind i en tid med voldsom turbulens for millioner af fattige og for vores 1.000 lokalt ansatte, der jævnligt udtrykker bekymring. Men vi ser også et ekstremt behov for, at civile, udsatte afghanere ikke føler, at de lades i stikken. Hverken af troppeexit eller internationalt svigt overfor afghanernes store del af Covid19-pandemien.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mange vil spørge: Når de allierede tropper forsvinder – gør civil hjælp det så ikke også?
Historisk er der paralleller: Da det sovjet-støttede, kommunistiske styre brød sammen i 1992, forsvandt udenlandsk, civil hjælp stort set også, og et magtvakuum udløste den hidtil værste borgerkrig med seks frontlinjer alene gennem Kabul i 1993. Det blev først ændret i 1996, da Taleban tog magten, inden de blev væltet i 2001/2002 af allierede tropper som modreaktion på Al Qaidas angreb på World Trade Center i New York 11. september 2001.
Mens storpolitik er kompliceret, så er fattige civiles situation ligetil: De mest udsatte rammes hårdest
Det vil være ærgerligt at gentage fejltagelser og svigte den civile hjælp af den ene eller anden storpolitiske årsag. Vi ved nu, at det giver risiko for mere verdensomspændende terrorisme og migration, som ingen vestlige allierede ønsker.
Mens storpolitik er kompliceret, så er fattige civiles situation ligetil: De mest udsatte rammes hårdest. Der er en sandhed i klichéen om, at når krybben er tom, bides hestene. Uden midler hægter svagt stillede civile sig på de stærkeste krigsherrer, som kan skaffe midlertidig tryghed, indkomst blandt andet fra opiummarkerne, handel – og især lønnede jobs i militser. Det er en enkel opskrift på mere konflikt – man vil kæmpe om territorier og de penge, der nu er.
Civil hjælp er stærkt ”våben”
Vejen frem er at sikre uddannelse kombineret med adgang til rent vand, fødevarer og afsætningsmuligheder af reelle varer – og dermed økonomisk vækst og værdige liv. Alt sammen noget, som DACAAR har hjulpet til med i snart 40 år, uanset hvem, der har siddet ved magten.
Civil hjælp er et af de stærkeste ”våben” til at sikre et stabilt Afghanistan. Danmark ligger lunt, men er dråben i et større hav. Afghanistan er i hele 2021 Danmarks største samarbejdsland i ulandsbistanden. 425 mio. kroner bruger Danmark i år på hjælp til Afghanistan. Men ingen ved, hvordan det ser ud fra 2022.
næsten uanset hvem, som har magten i et område, så har vi kunnet lave aftaler om at fortsætte hjælpearbejdet fordi alle kan se, at det gavner de civile
Man skal ikke skære i civil hjælp, når tropperne trækkes ud – den skal tværtimod sættes op. FN’s OCHA (Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) har i sin reviderende plan (Afghanistan Humanitarian Response Plan 2018-2021) opregnet, at 18,4 millioner afghanere er i humanitær nød i 2021 som resultat af covid-19, konflikt og naturkatastrofer. Det er halvdelen af Afghanistans folk.
Hertil lider hele befolkningen under ødelagte samfundsstrukturer, ineffektivitet og korruption i alt lige fra sundhedsvæsenet til opbygningen af infrastruktur og sikkerhed fra politi og retsvæsen.
Quick fix droppet
Da Joe Biden 20. januar indtog det ovale værelse i USA, var der straks spænding om, hvorvidt han overtog forgængeren Donald Trumps ”quick fix” ved at hive alle tropper ud 1. maj.
Nu er der lagt op til en løsning, som giver alle parter lidt mere tid til at tænke sig om. Et chokvakuum midt i fastlåste fredsforhandlinger i Doha, Istanbul og endda Moskva ville ikke gavne de udsatte, fattige afghanere, som ikke har brug for mere militært kaos med alt, hvad der følger af flygtningestrømme, sygdomme, sult og tørst – og ukontrollabel Covid19.
Som ny præsident var der international forventning til Joe Biden om, at han skulle udstikke en ny retning. Den er nu kommet. For hjælpeorganisationer som DACAAR, der med ansatte afghanere sikrer blandt andet rent drikkevand til de fattige, tillader vi os et spinkelt håb.
Mere arbejdsløshed får flere til at søge militserne, og kampen om færre ressourcer og fødevarer med stigende priser er mere konfliktstof
Ifølge Reuters var fredsforhandlingerne i Doha i Qatar mellem regeringen og Taleban gået i stå – simpelthen fordi man netop ventede på signaler fra Joe Biden. Det signal er så kommet nu. Nu er bolden og ansvaret ved fredforhandlingerne i Istanbul og Doha.
DACAAR sætter sin lid til, at alle parter viser den pragmatiske side, som stadig kan bære håb. DACAAR har nemlig gennem flere årtier fået den erfaring, at næsten uanset hvem, som har magten i et område, så har vi kunnet lave aftaler om at fortsætte hjælpearbejdet fordi alle kan se, at det gavner de civile.
DACAAR følger udviklingen tæt og fortsætter med at gøre alt, vi magter, for ikke at svigte de civile i den sikkerhedspolitiske turbulens, som vi må forvente at se i øjnene de kommende måneder efter NATO-troppernes exit.
Nedton ikke afghansk Covid19-trussel
Usikkerheden ved troppeexit forstærker desværre også Covid19-truslen, selv om over 100.000 afghanere ifølge sundhedsmyndighederne nu er vaccinerede mod Covid19. Trods velvilje fra donorer er Afghanistan fortsat ramt af en giftig cocktail af Covid19, klimaforandringer og konflikt. DACAAR skærper derfor Covid19-indsatsen og advarer mod, at vanskeligheder bremser nye, internationale initiativer, for Covid19 forstærker ganske enkelt de væbnede konflikter.
På den positive side er der blandt de vaccinerede 67.000 fra sundhedsvæsenet, samt lærere, ældre, mediearbejdere og 1.600 i regeringsadministrationen. Afghanistan har modtaget 900.000 doser indisk AstraZeneca-vaccine. Det er fremskridt, men Covid19 udfordrer fortsat DACAAR’s hjælpearbejde og DACAAR advarer mod at give op.
DACAAR intensiverer vores hjælp med uddeling af sæbe, håndsprit samt sundhedsundervisning. Det er egentlig ikke DACAAR’s kerneopgave, men situationen er ekstraordinær.
Det må bare ikke få verden til at give op og nedtone den afghanske Covid19-trussel, for det vil ramme afghanerne og i sidste ende os selv
Covid19 rammer millioner og begrænser DACAAR-stabens arbejdsfrihed. Derfor når vi ikke fuldt potentiale for hjælpen til de udsatte i områder ramt af konflikt og klimaforandringer med tørke og oversvømmelser. Vi advarer nu mod, at omverdenen trods gode tiltag og midt i egne problemer glemmer Afghanistans Covid19, som forstærker konflikten.
Mere arbejdsløshed får flere til at søge militserne, og kampen om færre ressourcer og fødevarer med stigende priser er mere konfliktstof. Altså lidt samme mekanisme, som et ikke udfyldt vakuum efter troppeexit efterlader.
DACAAR har en rammeaftale med UNICEF, der finansierer landsdækkende covid19-opgaver efterhånden, som de kan løses frem til udgangen af 2021. UNICEF har netop bedt DACAAR udføre hjælp til over 9.000 mennesker I Kunar- og Nangahar-provinsen for 30.000 USD, og i Kabul til 5.000 mennesker for 15.000 USD. Men flere flygtninge betyder også øget smitte.
Læger fra det afghansk/japanske hospital i Kabul beretter om afghanske flygtninge presset ud fra Iran og Pakistan, hvorfra de får mere smitte med sig, men statistik, test, behandling og forebyggelse er ineffektiv.
WHO er bekymret over manglende information og vilje til sundhedsrestriktioner som afstand og maskebrug. Dertil mangler kvinderne i billedet, for 2/3 af de testede er mænd. Officielt er kun 56.000 testet positive og 2.500 er døde af Covid19. Reelt er cifrene langt over. Myndighederne har tidligere forventet over halvdelen af befolkningen smittet.
Øget, men usikker indsats fremover
FN’s OCHA (Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) noterer, at partnere (som DACAAR) har øget indsatsen. Den reviderende plan (Afghanistan Humanitarian Response Plan 2018-2021) opregner 18,4 millioner afghanere i humanitær nød i 2021 som resultat af Covid19, konflikt og naturkatastrofer.
Men der er også øgede bidrag. Verdensbanken har i marts lovet 60 mio. dollars til Covid19-vacciner, og hertil totalt 113 millioner dollars fra øvrige donorer. Det rækker angiveligt til at vaccinere over halvdelen af befolkningen.
Sundhedsvæsenet er væk i store områder, og adgangen til folk med informationer, hjælp og vacciner bliver stadig sværere
Risikoen er, at en del af de lovede penge ikke udbetales. Det er set før. Eller vaccineprogrammer får svært ved at blive implementerede. Sundhedsvæsenet er væk i store områder, og adgangen til folk med informationer, hjælp og vacciner bliver stadig sværere.
Det må bare ikke få verden til at give op og nedtone den afghanske Covid19-trussel, for det vil ramme afghanerne og i sidste ende os selv, ganske som fravær af anden, civil hjælp, når eller hvis NATO-troppernes tilbagetrækning efter 11. september får os til at glemme Afghanistan. Historien kan gentage sig en gang til.
DACAAR står for Danish Commitee for Aid to Afghan Refugees og har ydet nødhjælp og langsigtet bistand til afghanere og afghanske flygtninge siden 1984. NGO’ens 1.000 lokalt ansatte arbejder i de fleste af Afghanistans 34 provinser med fire hovedområder: Vand, sanitet og hygiejne, landbrug, udvikling af mindre virksomheder; og forbedring af kvinders vilkår. Det bl.a. Danida-betalte budget for 2021 lyder på ca. 120 mio. kr. Udenrigsministeriet betaler de 20 mio., mens andre hoveddonorer er EU’s ECHO-program og den norske stat.
Topfoto: DACAAR udfører vigtigt hjælpearbejde i den afghanske civilbefolkning. Foto: DACAAR
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her