Perspektiv · Overblik · Virkelighed
KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – I Davos skitserede Mark Carney en værdibaseret kurs for mellemstore lande i en verden, hvor den regelbaserede orden er under pres. Men da USA og Israel indledte deres angreb på Iran, blev denne linje hurtigt sat på prøve. Den canadiske premierminister står nu over for svære valg mellem principper og realpolitik, skriver Jan Top Christensen.
KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Trods massive bombardementer viser styret i Teheran ingen tegn på at give op, og det er heller ikke til at vide, om Trump er ved at miste pusten. Krigen har udviklet sig til en prøve på viljestyrke. “Den generelle følelse i regionen er dog, at det langt fra er slut”, skriver udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – I det militære styrkeforhold står Iran svagt overfor USA og Israel, men ikke desto mindre kan krigen blive langvarig og kompliceret, skriver Hans Henrik Fafner. Iranerne har oprustet siden angrebene i juni sidste år, og tidligere på måneden udpegede den iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, en stedfortræder, der også kunne blive efterfølger i tilfælde af, at der skulle ske ham noget.
KRIG I MELLEMØSTEN // ANALYSE – Det seneste angreb på Israel kan med de seks raketter ses som en afmægtig og symbolsk støtte til Iran. Men det kan få videregående konsekvenser og kan være med til at forlænge og komplicere krigen. HAIFA – Krigen i Mellemøsten tog en ny, om end ikke videre overraskende drejning,…
MELLEMØSTEN // ANALYSE – Efter angrebet på Iran og drabet på Irans leder Ayatollah Ali Khamanei er spørgsmålet, hvad Iran nu vil gøre. De næste iranske træk vil i mindre grad være bestemt af ideologi og i højere grad af en kold omkostningsberegning: Hvilke modtræk kan påføre USA og Israel strategiske omkostninger uden at udløse…
MELLEMØSTEN // ANALYSE – “Spørgsmålet er ikke, om USA kan angribe Iran. Det kan USA. Spørgsmålet er, om de politiske og strategiske incitamenter peger i den retning,” skriver Mellemøsten-ekspert Yasmin Abdel-Hak.
Den amerikanske militære tilstedeværelse i regionen er over de seneste par uger blevet ganske omfattende. Over 150 fly er ifølge Washington Post blevet flyttet til regionen siden starten af februar.
ISRAEL // ANALYSE – Den israelske regerings godkendelse af forenklede regler for bosættere på Vestbredden skal ses som en optakt til det valg, der skal finde sted i Israel til oktober. Gazakrigen har kostet partierne i Netanyahus regeringskoalition dyre point i meningsmålingerne, skriver POV’s udlandsredaktør Hans Henrik Fafner.
“Netanyahu ved godt, at netop dette initiativ får negative konsekvenser i udlandet, men ved at kæde det sammen med et syn på en palæstinensisk stat som en sikkerhedsrisiko forestiller han sig nok at kunne appellere til netop det vælgersegment, der har forladt Likud gennem de sidste mange måneders krig.”
KONFLIKT // ANALYSE – Israels arabere/palæstinensere og Ukraine står side om side som strukturelle eksempler på, hvordan ideologi, elitepolitik og hellige fortællinger kan låse samfund fast i langvarig lidelse. Her er der ikke tale om ensartede samfund, men de er analytisk sammenlignelige. Den største tragedie i moderne konflikter er ikke kun vold eller invasion. Det…
SELVSTÆNDIGHED // UDLAND Et håbefuldt land anerkendes omsider som selvstændig stat af Israel. Anerkendelsen af Somaliland udløste protester i FN. Men Israel får adgang til en strategisk vigtig havn i kampen mod palæstinenserne. Landet har kæmpet for det i årtier. Den 26. december skete det. Somaliland, nord for det ’rigtige’ Somalia, blev omsider anerkendt som…
TRUMPS VERDEN // ESSAY – TRUMPS VERDEN // ANALYSE – Trumps USA genopliver idéen om indflydelsessfærer som ramme for en ny, rå magtpolitik i en tiltagende kaotisk verden. Det betyder, at samme handling kan læses vidt forskelligt: I Israel ses USA’s indgriben i Venezuela som et nødvendigt slag mod Irans netværk, mens Danmark og Europa oplever den som endnu et udtryk for amerikansk aggression – forstærket af Trumps pres på Grønland. Verdensordenen begynder at ligne Orwells tre blokke: skiftende fjender, omskrevne alliancer – og en ny normal, hvor magt kaldes fred.
MELLEMØSTEN // ANALYSE – Da protesterne i Iran eskalerede i starten af januar 2026, og regimets repression blev stadig mere voldsom, skruede den amerikanske præsident Donald Trump op for angrebsretorikken og lod militære signaler sive ud. Alligevel udeblev angrebet.
Forklaringen skal ikke findes i én enkelt beslutning, men snarere i et komplekst samspil af amerikanske militære begrænsninger, israelske sikkerhedskalkuler og arabiske staters dybe skepsis over for hvad et regimesammenbrud i Iran reelt ville betyde for regionen, skriver Yasmin Abdel-Hak.
IRAN // ANALYSE – 738 eller 12.000? Den igangværende protestbølge i Iran fortsætter på tredje uge. Et af de mest omdiskuterede spørgsmål er, hvor mange mennesker der er blevet dræbt, siden protesterne begyndte, skriver Yasmin Abdel-Hak.
Svaret på spørgsmålet er præget af betydelig usikkerhed, først og fremmest fordi myndighederne har blokeret for internet og telefoni. Endvidere har udenlandske journalister kun begrænset adgang til landet, hvilket gør det meget vanskeligt at bekræfte antallet af døde og sårede.
Hos POV International er journalistikken fri, uafhængig og tilgængelig for alle. Men det kræver din støtte.
Tegn abonnement på POV Overblik.
og