
SAUDI-ARABIEN // POLITISK ANALYSE – “Med kronprins Mohammed bin Salman ved roret har Saudi-Arabien mistet selve sit religiøse eksistensgrundlag som vogter af Islams helligdomme, dets troværdighed som politisk aktør i regionen, tab af milliarder af dollars, indflydelse, magt og muligvis også magtfulde venner. Det er selvsamme kronprins, der ihærdigt arbejder på at køre sig selv i stilling som konge af Saudi-Arabien inden det kommende G20 møde i Riyadh i november i år”, skriver POV’s Mellemøsten-analytiker, Yasmin Abdel-Hak.
Et af de grundlæggende fundamenter for oliestaten Saudi Arabien har i mange år været den såkaldte rentier-model, hvor statens indbyggere ikke betaler skat, men hvor man som borger får en række ydelser betalt af staten.
Den model bygger på, at så længe man som borger ikke betaler skat til staten, kan man heller ikke forvente adgang til det politiske rum.
Kronprinsen er noget af en hidsig størrelse, der gerne hurtigt og effektivt gerne lader hoveder rulle – i bogstaveligste forstand
Lidt forenklet har man kaldt den statsmodel for: No taxation, no representation. Det er et koncept, man i den saudiske kongefamilie har hyldet i lang tid – indtil for et par år siden.
For Saudi-Arabien indførte skat i 2018, i første omgang nærmest af symbolsk karakter på 5%. Det er imidlertid nye tider i kongeriget, og med kronprinsen ved roret, er der nu egentlige moms og afgifter, som gør, at priserne på almindelige varer, herunder fødevarer og benzin, pludselig har nået et hidtil uset niveau.
Den store handlingsplan Vision 2030, som kronprins Mohammed bin Salman hidtil har fremført som sit store projekt, der skal føre landet ind i fremtiden, er blevet sat i bero på nuværende tidspunkt.
Der skal foretages besparelser i landet på 8 milliarder US $. Løntilskud til offentlige ansatte er blevet fjernet. En tredobling af momsen fra 5% til nu 15% sammenholdt med en fjernelse af et løntilskud vil kunne mærkes hos mange saudiske familier.
Udover de historisk lave oliepriser kæmper landet også med covid-19, og er et af de hårdest ramte lande i regionen. Af samme grund blev pilgrimsrejser til Mekka og Medina i forbindelse med den nu overståede ramadan og eid aflyst.
Pilgrimsindustrien er en millionindtægtskilde for landet, så også her er et et stort økonomisk tab at skulle forholde sig til. Endelig viste landets olieselskab Aramcom’s første kvartals regnskab en nedgang i profitten på 25%.
Der er med andre ord ikke meget at råbe hurra for i disse tider i Saudi Arabien.
Nye lån på 58 milliarder US $
Derudover annoncerede landet fornylig, at man nu ville optage et lån på 58 milliarder US dollars i år. Det er i sig selv noget af en bedrift i betragtning af, at landet hidtil har haft en af de laveste gældsbyrder på verdensplan.
Det er samtidig det eneste arabiske land, der er medlem af G20 og den største olieeksportør i verdenen. Der er forståeligt nok en vis undren over nødvendigheden af det store lån. Landets gæld er nærmest eksploderet i de seneste fem år. Fra at have været på blot 12 milliarder dollars, er gælden nu forøget til over 183 milliarder dollars, altså en stigning på 1500% på fem år.
En del af disse astronomiske tal dækker over den katastrofale krig i Yemen, som nu kører på sit femte år. En krig, som regionens rigeste land har kæmpet mod samme regions absolut fattigste land.
Der er endnu en gang tale om en by proxy krig mod den evige ærkefjende Iran. Men som om det ikke var nok, har landet også travlt med andre by proxy krige mod samme Iran i både Libanon og Syrien. By proxy krige er et dyrt koncept, og alle har de foreløbig givet et yderst pauvert resultat for den krigsførende kronprins.
Manden har hidtil navigeret sig igennem det politiske minefelt både indenrigs- og udenrigspolitisk som en lidet graciøs elefant i en glasbutik. Ingen tvivl om, at kronprinsen i den grad mangler politisk tæft
Det er med andre ord et dårligt setup den ambitiøse herre har kørende for sig selv i øjeblikket: Den offentlige gæld er eksploderet på blot fem år, landets indtægter er katastrofalt lave på grund af oliepriserne og covid-19.
Hvis oliepriserne ikke kommer tilbage i nogenlunde normalt leje i løbet af de næste par måneder, vil landet kunne se frem til en egentlig recession. Det er ikke ligefrem noget, der understøtter kronprinsens ambitioner for landet.
Kunsten at indføre skat
Hvis man indfører skat, må man som hovedregel samtidig udvide det politiske spillerum. Hvis folk bliver opkrævet skat, vil de også have politisk ejerskab og medbestemmelse til staten.
Det skal saudierne imidlertid nok ikke sætte næsen op efter på nuværende tidspunkt. For selvom kronprinsen har tilladt kvinder at køre bil, har åbnet biografer og indført afholdelsen af koncerter i landet, er han samtidig en yderst paranoid herre, der ikke tåler skyggen af dissens eller politiske ytringer, der kunne tolkes som gående imod ham og hans politik.
Han er manden, der ikke tøver med at fængsle et hav af familiemedlemmer og kvindelige menneskerettighedsaktivistister. Han er – ikke at forglemme – samme mand, der beordrede mordet på den saudiske journalist og dissident Jamal Khashoggi:
Med andre ord, noget af en hidsig størrelse, der gerne hurtigt og effektivt lader hoveder rulle – i bogstaveligste forstand. For selvom kronprinsen har afskaffet offentlig piskning, har han fastholdt halshugning, og siden hans indsættelse på posten, er antallet af halshugninger såmænd fordoblet. Bare sidste år var antallet rekordhøjt med 184 offentlige halshugninger.
Det kan være forklaringen på de yderst spæde saudiske reaktioner, der har været på Twitter over kronprinsens seneste træk med nye skatteopkrævninger.
Problemet med USA og Iran og det blinde øje
Endelig er der altså et lille irritationsmoment med både USA og Iran.
For hvor kronprinsen hidtil har kunnet sætte sin lid til, at USA’s præsident Donald Trump og dennes særlige vejleder Jared Kushner – en personlig ven af kronprinsen – ubetinget ville støtte kronprinsen i dennes kamp mod Iran, er der nu ved et par lejligheder sket det mærkværdige, at der nærmest ses en stiltiende opblødning imellem Iran og USA. Ikke blot har USA vendt det blinde øje til, at Iran kunne få frigivet fastfrosne midler fra Europa pga en underhåndsaftale om Iraks nye premierminister.
Fornylig valgte USA igen at vende det blinde øje til Irans gøren og laden. Denne gang da Iran transporterede olie til Venezuela. På grund af USA’s embargo mod Iran, ville det ellers i sig selv kunne være begrundelse for en amerikansk reaktion.
Men trods højlydte officielle udmeldinger fra iransk side om, at USA ikke skulle blande sig i den iranske olietransport, skete der intet. Der var blot en larmende tavshed fra amerikansk side.
Og det giver kronprinsen et gevaldigt forklaringsproblem, fordi det om noget vidner om, at han ikke længere har USA’s ubetingede støtte og opbakning.
Saudi- Arabien bakker op om Israels annekteringsplaner
Derudover har Saudi-Arabien tilsyneladende givet sin støtte til Israels planer om annektering af det palæstinensiske Vestbredden, angiveligt under henvisning til, at man ikke ønsker at sætte forholdet til USA i fare på bekostning af den palæstinensiske befolkning.
Det vil give kronprinsen lidt af et troværdighedsproblem, ikke bare i forhold til den palæstinensiske sag, men til den arabiske verden som sådan. I det hele taget cementerer hans flirten med Israel blot den gængse opfattelse af ham som en amerikansk marionetdukke, og styrker ikke hans position i den arabiske geopolitiske verden.
Manden har hidtil navigeret sig igennem det politiske minefelt både indenrigs- og udenrigspolitisk som en lidet graciøs elefant i en glasbutik. Ingen tvivl om, at kronprinsen i den grad mangler politisk tæft.
Han har forsøgt at minimere præsteskabets rolle i Saudi-Arabien. Men ved at fjerne præsteskabet, har han samtidig undermineret sin egen rolle, for selve kongehusets og landets eksistensberettigelse beror på et samspil mellem kongehus og præsteskabet.
MBS har derudover skabt en lang række fjendskaber indenfor kongefamiliens egne række, først og fremmest ved at fængsle familiemedlemmer og prinser fra tidligere højtstående poster.
Med ham ved roret har Saudi-Arabien mistet selve sit religiøse eksistensgrundlag som vogter af Islams helligdomme, dets troværdighed som politisk aktør i regionen, tab af milliarder af dollars, indflydelse, magt og muligvis også magtfulde venner
Endelig opfattes han som noget af en politisk betændt paria i det internationale samfund på grund af drabet på Jamal Khashoggi. Sidst men ikke mindst, har han formået at få skudt sit lands økonomi i sænk.
Det er med andre ord svært at se succeshistorien omkring denne kronprins.
Med ham ved roret har Saudi-Arabien mistet selve sit religiøse eksistensgrundlag som vogter af Islams helligdomme, dets troværdighed som politisk aktør i regionen, tab af milliarder af dollars, indflydelse, magt og muligvis også magtfulde venner.
Det er selvsamme kronprins, der ihærdigt arbejder på at køre sig selv i stilling som konge af Saudi-Arabien inden det kommende G20 møde i Riyadh i november i år
Yasmin Abdel-Hak: Mohammed bin Salman – kronprinsen, der vil være konge
Hvis det lykkes for ham, bliver han konge for et kongerige i frit fald.
LÆS MERE OM SAUDI-ARABIEN VED POV’S ANALYTIKER, YASMIN ABDEL-HAK HER
Topfoto: Saudi-Arabiens kronprins. Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.