Mysteriet om en forsvunden journalist

i Featured/Mellemøsten/Politik & Samfund af

ANALYSE – En saudiarabisk journalist gik ind i sit hjemlands konsulat i Tyrkiet i sidste uge. Han er ikke set siden, og måske er han myrdet. Yasmin Abdel-Hak fortæller om journalisten og baggrunden, der som altid drejer sig om det storpolitiske spil i Mellemøsten. 

Tirsdag i sidste uge gik den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i Tyrkiet for at ordne nogle personlige dokumenter i forbindelse med sit forestående ægteskab. Det var hans andet besøg på konsulatet. Han havde i ugen forinden allerede været der en gang og fået foretaget det indledende papirarbejde, han havde brug for forud for indgåelse af ægteskabet.

Det første besøg må have givet ham bange forudanelser for eget liv og sikkerhed, for han gav sin mobil til sin forlovede som det sidste, inden han begav sig ind på saudiarabisk territorium med instrukser om, at hvis han ikke var tilbage indenfor rimelig tid, skulle hun kontakte et højtstående medlem af det tyrkiske regeringsparti.

Ikke en hr. hvem-som-helst

Om end Jamal Khashoggi flere steder i medierne beskrives som en kritiker af sit hjemlands styre og gik frivilligt i eksil i USA efter at have udviklet en mere kritisk tone overfor regimet ad åre, var han mere end ”blot” en kritisk journalist.

Khashoggi var i mange år chefredaktør på den saudiarabiske engelsksprogede avis Arab News, ligesom han var rådgiver for den tidligere chef for den saudiske efterretningstjeneste, prins Faisal al-Turki. Det er med andre ord en mand, der om nogen kender systemet indefra. En mand, der selv har været en del af systemet.

Helt grundlæggende mangler kronprinsen den politiske fingerspidsfornemmelse for at kunne begå sig i det storpolitiske magtspil i og om Mellemøsten

Da den saudiarabiske nuværende kronprins, Mohammed bin Salman, i 2017 blev udnævnt af sin far, kong Salman al-Saud, varslede det nye tider for kongedømmet. Kronprinsen fremlagde økonomiske handlingsplaner og visioner for landet i sin stort anlagte plan, Vision 2030. POV har i en række tidligere analyser beskrevet kronprinsens navigeren i det storpolitiske farvand og hans evner som storpolitisk strateg.

Den saudiarabiske elefant i glasbutikken

Helt grundlæggende mangler kronprinsen den politiske fingerspidsfornemmelse for at kunne begå sig i det storpolitiske magtspil i og om Mellemøsten. Hans politiske fremfærd er for kluntet og vækker ikke beundring hos hans arabiske fæller. Fæller, han – uagtet en stor pengepung og dybe lommer fyldt med olieindtægter – ikke kan undvære i det evige machiavelliske spil, Mellemøsten er bundet op på.

Hans åbenlyse flirten med Israel på bekostning af den palæstinensiske sag er ikke noget, der giver pote på den arabiske front. Hans tilsvarende begejstring for den amerikanske præsident, Donald Trump, har heller ikke givet point i det politiske strategirum fra Riyadh til Kairo.

For selvom alle arabiske diktatorer helst vil være på god fod med USA, er det ikke comme il faut med så utilsløret en leflen for den amerikanske præsident. Der skal tages højde for det arabiske hjemmepublikum, om man vil. Det er en uskreven regel, som kronprinsen ikke synes at være opmærksom på.

Om end han i sine artikler udtalte kritik af det saudiarabiske styre, var han ikke en decideret modstander af styret. Snarere skulle hans artikler læses som konstruktiv kritik til brug for den reformivrige og politisk uerfarne kronprins

Khashoggi forklarede selv kort før sin udrejse fra Saudi-Arabien, at de saudiarabiske myndigheder havde forbudt ham at bruge Twitter, da han advarede mod en alt for entusiastisk begejstring for daværende præsident-kandidat Donald Trump.

Frivilligt eksil i USA

Khashoggi valgte at udrejse til USA i juni 2017, kort før kronprinsen gennemførte sit nu famøse crack-down på saudiarabiske regeringsmedlemmer, herunder nære familiemedlemmer, i sin såkaldte kampagne mod korruption i landet.

Uvist af hvilke årsager søgte Khashoggi ikke asyl i USA, men valgte alene det såkaldt frivillige eksil. Det var formentlig et meget bevidst valg for ham. At søge asyl ville have været et alt for åbenlyst slag i ansigtet mod kronprinsen derhjemme.

Og det ville kunne betragtes som en offentlig ydmygelse mod styret i Saudi-Arabien. Det ville have skabt en konfrontation, som Khashoggi ikke ønskede med sit hjemland. For han betragtede ikke sig selv som en modstander.

Tværtimod siges han at have været en stor fortaler for kronprinsens økonomiske reformplaner, Vision 2013. Om end han i sine artikler udtalte kritik af det saudiarabiske styre, var han ikke en decideret modstander af styret. Snarere skulle hans artikler læses som konstruktiv kritik til brug for den reformivrige og politisk uerfarne kronprins.

Men konstruktiv kritik tages ikke let under kronprinsens styre. Khashoggi er således ikke den første eller eneste, der er forsvundet i saudiarabisk regi.

I maj 2017 blev den saudiarabiske prins Nawaf al Rasheed anholdt i Kuwait, mens han var ved at gå om bord på et fly til Qatar, hvor han boede og studerede. Først flere dage senere meddelte det kuwaitiske udenrigsministerium, at prinsen var blevet sendt til Saudi-Arabien. Men ingen ved til hvad og hvorfor.

Hans skæbne er således fortsat ukendt ifølge et ikke offentligt tilgængeligt kildemateriale i Arab Digest, maj 2018. Den pågældende prins var ikke politisk aktiv men blot medlem af en fremtrædende klan, der af den saudiarabiske kronprins betragtes som en potentiel modstander af det saudiske styre.

Flere kvindelige aktivister har lidt samme skæbne med pludselige anholdelser og langvarige fængselsophold uden rettergang. Disse kvinder har alle kæmpet for ophævelsen af køreforbuddet i Saudi-Arabien og fik pålæg om ikke at udtale sig i forbindelse med kongens dekret i september 2017.

Vi har at gøre med en en kronprins, der trods sine “visioner og reformiver” ikke tolererer antydningen af kritik; end ikke fra folk, der rent faktisk støtter hans tiltag. Det vidner om en usikker leder med halvparanoide tendenser.

Flere af kvinderne blev anholdt og blev  beskyldt for at være agenter fra Qatar, andre fik mundkurv på og truet med fængsel, hvis de ytrede sig. Angiveligt for ikke at kunne tage æren for ophævelsen af forbuddet. Denne skulle ene og alene tilfalde kronprinsen.

Vi har med andre ord at gøre med en en kronprins, der trods sine “visioner og reformiver” ikke tolererer antydningen af kritik; end ikke fra folk, der rent faktisk støtter hans tiltag. Det vidner om en usikker leder med halvparanoide tendenser.

Det tegner ikke lovende for hans videre færd som de facto leder af et land, der stedse insisterer på en ledende rolle i Mellemøsten.

Khashoggis forsvinden fra konsulatet har været under intens bevågenhed fra tyrkiske myndigheders side.  Præsident Recep Tayyip Erdogan har siden Khashoggis forsvinden været særdeles sikker i sin sag på, at journalisten er blevet myrdet af de saudiske myndigheder.

Ved flere lejligheder har han ytret, at Tyrkiet vil gøre alt for at få klarlagt den saudiske journalists skæbne.

Saudiarabisk selvmål er en fordel for Tyrkiet

Der er en række politiske fordele for Tyrkiets præsident Erdogan ved Khashoggis forsvinden og skæbne. Erdogan står hermed pludselig med nye kort på hånden. Hvis spillet rigtigt, kan han profilere sig på flere fronter.

Først og fremmest har Khashoggis forsvinden generet negativ opmærksom om Saudi-Arabien. Det er i sig selv en gevinst for Tyrkiet i det evige magtspil om Mellemøsten.

Hvis man som nation vil positionere sig og bide til bolle med de store drenge, er en dårlig sag for Saudi- Arabien altid et godt udgangspunkt.

Det er en åbning til at markere sig yderligere i Mellemøsten. Der bliver da heller ikke lagt fingre imellem i den tyrkiske presse, hvor der rundhåndet deles ud af såkaldt insider viden om, at Khashoggi med sikkerhed er blevet myrdet inde på det saudiarabiske konsulat.

Det er noget af et paradoks, at den tyrkiske præsident med Khashoggis forsvinden nu fremstiller sig selv som den store beskytter af kritisk journalistik ,al den stund hans egne fængsler er fyldt til randen med netop folk af samme profession som Khashoggi

Tyrkiet er i disse år i gang med at styrke båndene og samarbejdet med det palæstinensiske selvstyre område. Netop forholdet mellem Saudi-Arabien og det palæstinensiske selvstyre er særdeles betændt.

Der har i år været episoder med afbrænding af plakater med kronprinsen i selvstyreområdet på grund af hans åbenlyse interesse i et samarbejde med Israel. Et samarbejde, der – i palæstinensisk optik – synes at være på bekostning af den palæstinensiske sag.

Dette saudiarabiske selvmål med Khashoggi er selvsagt en oplagt chance for at profilere sig yderligere overfor Palæstina med slet skjult henvisning til den saudiarabiske falliterklæring i forhold til den palæstinensiske sag; at Tyrkiet kan hjælpe, hvor Saudi-Arabien fejler.

Erdogan som sær beskytter af fri presse

Den tyrkiske præsident har fra starten erklæret, at man fra tyrkisk side vil til bunds i denne sag og få klarlagt Khashoggis skæbne.

Det er ganske store ord af en mand, der ikke selv holder sig tilbage med at fængsle journalister og kritiske røster af sit styre siden det mislykkede militærkup i juli 2016. Det er således noget af et paradoks, at den tyrkiske præsident med Khashoggis forsvinden nu fremstiller sig selv som den store beskytter af kritisk journalistik, al den stund hans egne fængsler er fyldt til randen med netop folk af samme profession som Khashoggi.

Dermed kan Erdogan på den udenrigspolitiske front profilere sig selv som beskytter af den kritiske journalistik. Lige dén vinkling vil næppe give anledning til større kvababbelser hos regionens præsidenter, eftersom ingen af dem formentlig vil tage den del af Erdogans budskab bogstaveligt eller seriøst.

Men netop denne vinkling vil formentlig give pote i forhold til USA, som Tyrkiet har et særdeles anstrengt forhold til i disse dage. Khashoggi boede i frivilligt, selvvalgt eksil i USA, han arbejdede for blandt andet den amerikanske avis Washington Post. Avisen har kørt en omfattende dækning og kampagne for at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Det amerikanske udenrigsministerium har meldt ud, at man ønsker en afklaring af Khashoggis skæbne klarlagt, og præsident Trump sagde mandag, at han “ikke kunne lide”, hvad han havde hørt om Khashoggis forsvinden.

Der er tale om en sag, der kan styrke Erdogans rolle både i forhold til Mellemøsten og USA. Og dermed blev journalisten Jamal Khashoggi – ufrivilligt – en del af det evige storpolitiske spil, da han i sidste uge trådte ind på det saudiarabiske konsulat

På den anden side, er der ingen tvivl om, at Donald Trumps USA først og fremmest har saudiarabiske interesser for øje, herunder ikke mindst den våbensalgsaftale, der blev underskrevet af USA og Saudi-Arabien under den amerikanske præsidents første udenlandske besøg i landet i maj 2017.

Det er med andre ord ikke en sag, Donald Trump forventes at ville kæmpe med næb og klør for. Omvendt vil det formenlig være svært helt at udelade en amerikansk reaktion. Hvis Tyrkiet kan levere en sådan afklaring, vil det kunne resultere i noget af en amerikansk hovedpine, som muligvis på sigt vil kunne være i tyrkisk favør.

Der er dermed tale om en sag, der kan styrke Erdogans rolle både i forhold til Mellemøsten og USA.

Og dermed blev journalisten Jamal Khashoggi – ufrivilligt – en del af det evige storpolitiske spil, da han i sidste uge trådte ind på det saudiarabiske konsulat.

Topfoto: Flickr.

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making. Hvis du skulle få lyst til at give et bidrag til Yasmin for hendes artikler her, kan du sende det på Mobile Pay 31 34 77 06.

Seneste artikler om Featured

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,