Saudi-Arabien – et år efter drabet på Jamal Khashoggi 

af i Internationalt/Mellemøsten/Politik & Samfund

ANALYSE // MELLEMØSTEN – Onsdag i denne uge er det et år siden, den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi gik ind på sit lands konsulat i Istanbul. Han ville hente sine skilsmissepapirer. Hans forlovede stod udenfor konsulatet og ventede, men journalisten fra Washington Post kom aldrig ud. Kort tid efter han gik ind i konsulatet, blev han modtaget af en gruppe mænd, der var fløjet til Tyrkiet samme dag med det specifikke formål at slå ham ihjel. Yasmin Abdel-Hak sætter fokus på årsdagen og Saudi-Arabiens kronprins.

LISSABON – Efter et langt og pinefuldt forløb, hvor Saudi-Arabien rodede rundt i de forskellige officielle forklaringer, kom det til sidst frem, at Khashoggi rent faktisk var blevet slået ihjel og parteret inde på konsulatet.

Det kom tilsyneladende bag på kronprins Mohammed bin Salman, at drabet ville vække så stor interesse. Den verdensomspændende opmærksomhed skyldtes blandt andet, at Khashoggi arbejdede som skribent for Washington Post, som dermed formåede at skabe fokus ikke bare på den forsvundne journalist men tillige på kronprinsens brutale tilgang til modstandere og kritikere af dennes styre i Saudi-Arabien.

Jamal Khashoggi blev i de senere år af sit liv, selvom han tidligere i årevis havde fungeret som rådgiver for den saudiarabiske kongefamilie, betragtet som en politisk modstander af kronprinsens politik.

Måske det gav lidt points på sympati-kontoen hos kronprinsen, da de to største olieanlæg i Saudi-Arabien for nylig blev angrebet. Både Saudi-Arabien og USA mener, at Iran står bag. Og selvom der blev skruet rigeligt op for krigsretorikken fra amerikansk side overfor Iran, forblev det blot tomme trusler

Kronprinsen selv fastholdt, at han ikke havde kendskab til drabet, og at han i hvert fald ikke havde beordret det. Forleden udtalte han imidlertid i et interview, at han som øverste chef naturligvis påtog sig det fulde ansvar for drabet.

Han fastholdt dog samtidig, at han ikke havde givet ordre til drabet. En CIA rapport kom frem til det modsatte resultat. At kronprinsen havde beordret mordet. Det havde ikke den store betydning for den amerikanske præsident, Donald Trump, der til stadighed har fastholdt, at Saudi-Arabiens håndtering af kritiske journalister ikke ændrer ved forholdet mellem landet og USA.

Tid til eftertanke – over 130 henrettelser i år

Hvordan er det gået i Saudi-Arabien siden drabet på Jamal Khashoggi? Har drabet på journalisten givet anledning til lidt selvrefleksion hos kronprinsen i forhold til dennes håndtering af politiske opponenter?

Tilsyneladende ikke.

Siden januar i år har Saudi-Arabien henrettet mindst 130 af landets statsborgere, hvoraf de fleste kunne betragtes som politiske modstandere af kronprinsen. FN’s Human Rights Council har oplyst, at seks af de henrettede var børn på tidspunktet for deres anholdelse. Heriblandt en mindreårig, fordi  han som 10-årig i 2011 deltog i en demonstration i det østlige Saudi-Arabien. ‘Tre år senere, som 14-årig, blev han anholdt for at være medlem af en terrororganisation.

I april i år blev 37 fanger henrettet på samme dag; de fleste af dem shia-muslimer, et undertrykt mindretal i Saudi-Arabien, som pr. definition betragtes som modstandere af kongefamilien.

Det havde klædt medierne, om man havde rettet opmærksomheden mere mod Saudi-Arabiens kronprins, fremfor at fokusere på en medbragt nepotisme-priviligeret datter af den amerikanske præsident. For med fokus på Ivanka i stedet for på kronprinsen, blev hans tilstedeværelse på en eller anden måde normaliseret i al stilhed

Af de 37 henrettede, var tre mindreårige. Heller ikke præsteskabet, som ellers tidligere spillede en stor rolle i det saudiarabiske magtspil, kan længere føle sig sikre under kronprinsens styre. En præst blev i år henrettet for på Twitter at have skrevet, at han ønskede fred mellem Saudi-Arabien og Qatar.

Kvindelige politiske fanger

Derudover er et nyt begreb, kvindelige politiske fanger, blevet introduceret i den saudiarabiske virkelighed. Et begreb, som man ikke tidligere har kendt til i Saudi-Arabien.

Efter kronprinsens tiltræden til magten, er flere kvindelige aktivister blevet anholdt, og udsat for tortur og seksuelle overgreb.

De fleste af de fængslede kvinder er aktivister, der blandt andet har plæderet for kvinders ret til at køre bil. At denne rettighed blev indført af netop kronprinsen, gør blot fængsling af disse kvinder så meget desto mere paradoksal.

En politisk paria reddet af Ivanka Trump

Efter drabet på Jamal Khashoggi tog kronprinsen i november 2018 til G20-topmøde i Buenos Aires. Hvis han havde frygtet en udelukkelse fra det såkaldte gode selskab, tog han fejl. For han blev modtaget med grin og store smil af den russiske præsident, Vladimir Putin.

Og selvom ingen af de øvrige deltagere ligefrem lagde op til en intens omfavnelse med kronprinsen foran verdenspressen, var der dog heller ikke ingen, der officielt stillede spørgsmålstegn ved kronprinsens tilstedeværelse ved mødet, eller diskuterede “mordet” på Khashoggi fra officielt hold.

I juni i år deltog kronprinsen så igen ved G20-topmødet i Osaka. Her havde den amerikanske præsident, Donald Trump, valgt at tage sin fotogene datter, Ivanka Trump, med. Ved gruppefotograferingen brugte medierne primært spalteplads på at diskutere hendes deltagelse og kluntede forsøg på at deltage i en samtale med den daværende britiske premierminister, Theresa May og Christine Lagarde, dengang direktør for Den Internationale Valutafond og nu siden september formand for Den Europæiske Centralbank .

Men ingen stillede spørgsmålstegn ved kronprinsens tilstedeværelse.

På den anden side, det ville måske også have klinget lidt hult med moralske opstød lige i denne sammenhæng, når man betænker Ruslands håndtering af dissidenter med brug af giftgas, Tyrkiets fængsling af rekordmange journalister, der udtaler sig kritisk overfor landets præsident og Kinas de facto koncentrationslejre for det muslimske mindretal. Blot for at nævne nogle få af “klubbens” medlemslandes praksis, når det gælder menneskerettigheder.

Så en kronprins, der (sandsynligvis) bestiller et “mord” på en tidligere politisk rådgiver, er tilsyneladende ikke at regne for meget i det store billede.

Medierne fokuserede mere på Ivanka Trump end den saudi-arabiske kronprins' mulige rolle i mordet på Jamal Khashoggi
Medierne fokuserede mere på Ivanka Trump end den saudi-arabiske kronprins’ mulige rolle i mordet på Jamal Khashoggi

Det havde dog klædt medierne, om man havde rettet opmærksomheden mere mod Saudi-Arabiens kronprins, fremfor at fokusere på en medbragt nepotisme-priviligeret datter af den amerikanske præsident.

For med fokus på Ivanka i stedet for på kronprinsen, blev hans tilstedeværelse på en eller anden måde normaliseret i al stilhed. Og pludselig var der ikke længere nogen, der så en politisk paria. Og det er vel i den sammenhæng “ganske oplagt”, al den stund, at netop Saudi-Arabien skal være værtsland for et G20-møde næste år.

Saudi-Arabien sælger ‘drabskonsulatet’ i Istanbul

For nylig blev Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, altså bygningen, hvori drabet på Jamal Khashoggi blev begået, i øvrigt solgt. Bygningen blev angiveligt afhændet for en tredjedel af sin tidligere vurdering til en ukendt køber. Baggrunden for salget skyldes, at den saudiarabiske efterretningstjeneste ikke har kunnet finde alt aflytningsudstyret i bygningen, hvorfor det af sikkerhedshensyn var mere hensigtsmæssigt med en ny lokalitet.

Netop aflytningen af konsulatet spillede en afgørende rolle for Tyrkiets præsident, Recep Yayyip Erdogan. For det var med aflytningen i baghånden, at Erdogan kom til at spille en vigtig rolle i det efterfølgende magtspil.

Khashoggi blev nemlig en brik i et større magtspil, hvor Erdogan ønsker at positionere sig selv i, hvad der kun kan kaldes hans yderst anstrengte forhold til USA. Men den tyrkiske præsidents spil gav ikke det ønskede resultat; nemlig at få udlevevet Fethulla Gülen fra USA.

Güllen beskyldes af Erdogan for at stå bag det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juli 2016. Til gengæld fik Erdogan udstillet Saudi-Arabien og ikke mindst USA’s præsident og dennes manglende lyst til at forholde sig drabet på Jamal Khashoggi.

Faktum er, at både Khashoggi-drabet, de mange henrettelser i Saudi-Arabien alene i år, fængslingen af kvindelige aktivister og de pågældende angreb på de saudiarabiske olieanlæg endnu en gang har vist, at kronprinsen stadig ikke mestrer det politiske magtspil om Mellemøsten

Kronprinsen er tilsyneladende opsat på at gennemføre en retssag mod den gruppe af 11 embedsmænd, der beskyldes for at være ansvarlige for drabet – underforstået, at drabet blevet begået uden kronprinsens vidende.

Rygtet vil vide, at han af hensyn til Donald Trumps forestående præsidentkampagne til genvalg, vil have gennemført denne skinmanøvre af en retssag så hurtigt som muligt, så sagen ikke vil belaste Trump under valgkampen.

Måske lidt sympati efter olieangrebene?

Måske det gav lidt points på sympati-kontoen hos kronprinsen, da de to største olieanlæg i Saudi-Arabien for nylig blev angrebet. Både Saudi-Arabien og USA mener, at Iran står bag. Og selvom der blev skruet op for krigsretorikken fra amerikansk side overfor Iran, forblev det blot tomme trusler.

Faktum er, at den amerikanske præsident ikke har en interesse i at indlede en ny krig i Mellemøsten. Saudi-Arabien kunne godt tænke sig en sådan mod den evige arvefjende Iran, men ved en sådan krig vil Saudi-Arabien selv blive eksponeret for krigshandlinger på egen jord.

Og faktum er, at både Khashoggi-drabet, de mange henrettelser i Saudi-Arabien alene i år, fængslingen af kvindelige aktivister og de pågældende angreb på de saudiarabiske olieanlæg endnu en gang har vist, at den unge leder stadig ikke mestrer det politiske magtspil om Mellemøsten.

Hans vurdering af drabet på Jamal Khashoggi vidner om eklatant mangel på politisk forståelse. De mange hjemlige henrettelser vidner om en nervøs kronprins, der meget let føler sig truet indenrigspolitisk.

Hans satsning på et tæt parløb med både Israel og USA har stadig ikke resulteret i en konkret bekæmpelse af arvefjenden Iran, som til stadighed synes at vinde magtkampen over Saudi-Arabien. Et år efter drabet på Jamal Khashoggi, famler den unge leder sig fortsat frem og står på vaklende ben såvel udenrigspolitisk som indenrigspolitisk.


Se hele filmen om den saudiarabiske kronprins fra det amerikanske public service medie, PBS, her:


Alle fotos: Wikimedia Commons 

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Internationalt