#METOO MEDIER OG POLITIK // VIDNESBYRD – POV giver alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse. Læs mere om formålet og om, hvordan du henvender dig sikkert her. Whistleblower-platformen åbnede i starten af september og foregår i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark. Dette er vidnesbyrd 29, 30 og 31, der omhandler et groft overgreb, som fandt sted på en stor dansk elektronisk medievirksomhed, et teaters kommunikationsafdeling og i den danske digitale filmbranche.
Vil du dele din fortælling om overgreb med fuld kildebeskyttelse? Sådan gør du:
Skriv til: metoodk_medierpolitik@protonmail.com
Vidnesbyrd 29: Kommunikationsafdelingen på et teater
Jeg var lige blevet ansat på et stort københavnsk teater; det var teaterchefen selv, som havde ansat mig.
Under en pause i et prøveforløb satte jeg mig på et trappetrin. Inden jeg nåede at tænke, mærkede jeg en krop presse sig mod min bagfra.
Jeg kunne tydeligt mærke hans stive lem mod min ryg. Jeg rejste mig og gik hurtigt væk og forlod rummet
Det var teaterchefen, og jeg kunne tydeligt mærke hans stive lem mod min ryg. Jeg rejste mig og gik hurtigt væk og forlod rummet. Det gentog sig heldigvis ikke, men det kom derefter til at påvirke samarbejdet, da oplevelsen hele tiden lå i baghovedet på mig.
Jeg var aldrig i tvivl om mine kompetencer, men jeg kunne naturligvis ikke lade være med at fundere over, om det alene var dem, som var årsagen til, at jeg fik jobbet.
Jeg har aldrig før omtalt hændelsen.
Vidnesbyrd 30: Journalistpraktikant på et elektronisk medie
Jeg har set, at mange journalistpraktikanter har talt med medierne, men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke kan være en del af det, fordi ingen ved, hvad der skete med mig, og jeg kan ikke risikere at min historie kommer ud og bliver forbundet med mig – jeg har for meget på spil personligt.
Det gør mig lidt flov, jeg ville gerne være mere modig, men her er, hvad skete for 8 år siden.
Jeg fik megen ros – både for mit arbejde og for mit udseende. Der var fokus på, hvordan alle så ud – ikke kun mig, alle piger fik komplimenter for deres bryster, deres røve og deres hår hele tiden
Jeg var startet som praktikant, og det var i min drømmestilling. Jeg arbejdede dag og nat, havde ingen fritid. Jeg gik i seng tidligt og så næsten ingen af mine venner. Jeg fik megen ros – både for mit arbejde og for mit udseende. Der var fokus på, hvordan alle så ud – ikke kun mig, alle piger fik komplimenter for deres bryster, deres røve og deres hår hele tiden.
Jeg tænkte ikke nærmere over det, jeg har altid forstået, at mediebranchen var fokuseret på ’fuckability’ – de siger, det er et negativt ord, men sådan er verden. Jeg så det også som en fordel, at det gav mig et forspring.
Da min redaktionschef inviterede mig ud til frokost, sagde jeg selvfølgelig ja. Han var sjov, underholdende og betalte regningen. Han var et kæmpe idol for mig. Han er kendt og dygtig og er nået så langt, han fortalte mig om noget af sin karriere og gav mig gode råd.
Nogle uger efter vi havde spist frokost, inviterede han mig på drinks, efter vi havde arbejdet sent. Jeg end ikke tænkte over, om jeg skulle sige ja, selvom jeg havde hørt nogle rygter om, at han havde en svaghed for ”unge damer”, for vi var jo kolleger, og det var sjovt den første gang. Han fik mig til at føle mig som noget særligt.
Han lynede sine bukser ned, og sagde, at jeg var noget helt for mig selv og at jeg ville nå langt i min karriere. Han sagde ikke, at jeg skulle give ham et blowjob, men jeg gjorde det
Vi drak mange cocktails og jeg var svimmel, da vi gik ud af baren. Det var også sent, så det var mørkt, og det gik lynhurtigt, lige pludselig pressede han mig op af muren og kyssede mig med tungen.
Jeg sagde nej flere gange, men jeg er ikke særlig stor eller stærk, og det hele gik ret hurtigt. Han lynede sine bukser ned, og sagde, at jeg var noget helt for mig selv og at jeg ville nå langt i min karriere. Han sagde ikke, at jeg skulle give ham et blowjob, men jeg gjorde det.
Jeg har aldrig talt med nogen om det, han talte aldrig om det heller og han inviterede mig aldrig ud igen. Jeg er ikke ansat der mere. Jeg hader ham. Hver gang jeg ser eller hører ham, bliver jeg nødt til at slukke. I ugevis græd jeg, før jeg kom på arbejde.
Jeg havde det så skidt.
Min selvtillid var på nulpunktet, jeg gik til læge og fik piller for depression, fordi jeg var så stresset, sagde jeg til lægen. Jeg har det OK nu, men jeg får af og til tilbagefald, så jeg må gå ned eller tage en sygedag. Jeg føler mig lidt mere akavet og pinlig, når jeg er i selskab med ældre mænd.
Jeg har haft rigtig mange kærester, men jeg har aldrig fortalt det til nogen. Jeg er single nu. Tak fordi I giver mig mulighed for at fortælle min historie. Jeg har det lidt bedre, efter jeg har skrevet til jer.
Vidnesbyrd nr. 31: Nyuddannet i den digitale filmbranche
Som nyuddannet får jeg job i en nystartet digital afdeling i en større virksomhed
En dag hvor min nærmeste chef skal se noget, som jeg har arbejdet på, på min computer, står han tæt på mig og kigger på min skærm. Den fysiske nærhed opleves ubehagelig, men han skal jo kunne se på min skærm, tænker jeg.
Men så siger han “tænk hvis vi havde et seksuelt forhold, YY”. Jeg bliver paf. Jeg er helt uforberedt og ved ikke, hvilket ben jeg skal stå på.
Jeg henvender mig til min fagforening (som er ZZ på det tidspunkt). De siger, at de ikke kan hjælpe, at jeg kan gå til politiet, hvis der er tale om noget ulovligt
Det gentager sig et par gange mere med lignende kommentarer. Jeg ved, at de andre medarbejdere, der er mænd i afdelingen på det åbne kontor, må have hørt kommentarerne, men ingen siger noget, hverken til ham eller til mig.
Jeg henvender mig til min fagforening (som er ZZ på det tidspunkt). De siger, at de ikke kan hjælpe, at jeg kan gå til politiet, hvis der er tale om noget ulovligt.
Der er ingen tillidsrepræsentant for afdelingen, så jeg går til chefen over min chef. Hun siger at hun vil tage det alvorligt, hvis det ikke stopper (og noget med at min nærmeste chef havde det dårligt og at det var synd for ham).
Episoderne påvirker mig. Det gør mig usikker på min faglighed og helt konkret på, hvad min chef tænker på, når han vurderer mine opgaver.
Vi er ikke på en bar, jeg er ikke i byen og kan tage mine forholdsregler. Jeg er på arbejde og skal samarbejde og præstere fagligt. Min chef, der skal vurdere mit arbejde, får sået tvivl om min faglighed ved ikke at forholde sig til mig som en seriøs medarbejder – ikke bare hos mig, men også blandt de andre medarbejdere på afdelingen.
Det er meget ødelæggende.
Læs flere artikler om vidnesbyrd indsamlet fra den danske politiske verden samt medie- og kommunikationsbranchen her:
Artikel #1 her, nummer #2 her, nummer 3 her, nummer 4 her, nummer 5 her, nummer 6 her og nummer 7 her, nummer 8 her og nummer 9 her.
Topillustration: Chikane og overgreb er fokus for #MeToo bevægelsen – vidnesbyrd 10. Kollage ved POV International.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her