#METOO MEDIER OG POLITIK // VIDNESBYRD – POV giver alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse. Læs mere om formålet og om, hvordan du henvender dig sikkert her. Whistleblower-platformen åbnede i starten af september og foregår i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark. Dette er vidnesbyrd 23, 24 og 25, der omhandler chikane og en grov, seksualiseret stemning i medie- og reklamebranchen samt i et politisk parti. Og for første gang i serien, er der et vidnesbyrd fra en mand. Du kan kommentere vidnesbyrdene under artiklen eller på POV’s Facebook-side.
Vil du dele din fortælling om overgreb med fuld kildebeskyttelse? Sådan gør du:
Skriv til: metoodk_medierpolitik@protonmail.com
Vidnesbyrd 23: Der er masser af hyggesexisme i mediebranchen
Jeg bliver stadig overrasket, når folk siger, at der ikke længere findes sexisme i medie- og kommunikationsbranchen.
Jeg har arbejdet branchen i snart tyve år, og har oplevet masser af sexisme og hyggesexisme, og det samme har mine kvindelige kollegaer. Alt fra ‘uskyldige’ bemærkninger om størrelsen på ens bryster, spørgsmål om ‘hvor ofte jeg har sex’, ‘hvor meget man kan have i sin mund’ til upassende berøringer eller ‘invitationer’.
Man gider jo heller ikke være snerpet, så jeg tror mange bare finder sig i det og undskylder for grænseoverskridende og uprofessionel opførsel. Og selvom man siger fra, gør det jo heller ikke altid nogen forskel.
Jeg havde fx en 20 år ældre chef, som engang skrev til mig kl. 2 om natten på en konference, og inviterede mig op på sit værelse for at drikke champagne og ‘hygge’ (med diverse emojis til at understrege den seksuelle invitation).
Det, synes jeg, var enormt ubehageligt.
Jeg var i en sårbar situation, fordi min forrige ansættelse var relativ kort (en stilling hvor jeg havde sagt op pga. en anden ubehagelig chef), så jeg var tvunget til at blive i stillingen for mit CV’s skyld – også selvom jeg havde mest lyst til at løbe skrigende bort derfra.
Jeg har også prøvet at få revet min kjole op til en fest, så man kunne se min BH og mine bryster. Det var en tidligere chef og foran kolleger. Selvom vi var fulde og der var en løssluppen stemning, synes jeg stadig, det var ubehageligt.
Men fordi jeg i øvrigt holdt utrolig meget af ham og synes han er en fantastisk fyr, blev jeg ikke sur, og undskyldte ham tværtimod overfor de andre. Det har jeg gjort flere gange, både med kolleger og chefer.
I det hele taget kan den balance være virkelig svær. Folk er jo ikke altid kun dumme svin eller gode chefer. Du kan sagtens have en super god og sød chef, som så opfører sig grænseoverskridende en enkelt aften.
Og hvad skal du så gøre? Bide det i dig eller ødelægge den gode stemning – eller måske endda risikere job og karriere?
Man gider jo heller ikke være snerpet, så jeg tror mange bare finder sig i det og undskylder for grænseoverskridende og uprofessionel opførsel. Og selvom man siger fra, gør det jo heller ikke altid nogen forskel.
En kollega sagde så højt, at alle kan høre det – at ‘jeg da lige kunne lægge mig ned på knæ og give ham en sutter’. Dér sagde jeg til ham, at det var over min grænse, og sådan skulle han ikke tale til mig. Selvom min chef overhørte det, sagde han ikke noget
Jeg havde fx en episode, hvor jeg spurgte min kollega, om der var noget, jeg kunne hjælpe ham med ift. en presserende deadline. Så siger en anden kollega – så højt, at alle i lokalet kan høre det – at ‘jeg da lige kunne lægge mig ned på knæ og give ham en sutter’.
Dér sagde jeg til ham, at det var over min grænse, og sådan skulle han ikke tale til mig. Men selvom min chef overhørte det, sagde han ikke noget. Selvom man har en løssluppen, sjov og fri tone på jobbet, synes jeg stadig, der må være en grænse. Og som kvinde bliver den altså overskredet fra tid til anden – både for 20 år siden og her i 2020.
Vidnesbyrd 24: Nærgående kvindelige chefer i kommunikationsbranchen
Jeg har arbejdet i medie- og kommunikationsbranchen siden midten af 90’erne.
På en arbejdsplads oplevede jeg, at kvindelige kollegaer kommenterede min mave og brystkasse. Der var særligt en kvindelig kollega, der ikke kunne holde fingrene væk fra min mave. Når hun gik forbi mig på gangene, kunne hun lige stryge med hånden hen over min mave. “Du er jo benhård”.
Jeg bad en kvindelig redaktør om, at en artikel skulle skæres til, så den stod skarpere. Det blev gjort, og der blev sendt en mail tilbage om, at ”den nu er trimmet, sådan som du godt kan lide den”
På en arbejdsplads skulle jeg lægge arm til flere barme. De fleste kender situationen, hvor man sidder ved sin arbejdsstation og i samarbejde med kollegaer vurderer billeder eller retter i en tekst direkte på skærmen. Jeg er veltrænet, men det berettiger ikke nogen til noget.
Kvindelige kollegaer pressede ikke sjældent deres barm mod min ryg, eller når de rykkede en stol over, støttede de deres bryster på det øverste af min underarm.
På en arbejdsplads ytrede en kvindelig direktør, der senere blev leder i Danmarks Radio, at mænd skulle have en stor brystkasse ligesom min. En anden kvindelig leder lagde ofte – og kun når vi var alene – sin hånd på enten min arm eller på mit lår, når vi drøftede emner relateret til arbejdet.
På en arbejdsplads koordinerede jeg indhold mellem mange forskellige redaktioner. Jeg bad en kvindelig redaktør om, at en artikel skulle skæres til, så den stod skarpere. Det blev gjort, og der blev sendt en mail tilbage om, at ”den nu er trimmet, sådan som du godt kan lide den”.
På en arbejdsplads sagde den kvindelige chef konstant, at ”vi skulle sutte den op fra slap”
På en arbejdsplads havde jeg en kvindelig direktør med sæde i bestyrelsen, der (ædru) ringede mig op en aftentime i privaten og forsøgte at overbevise mig om, at vi skulle være kærester.
Hun havde i forvejen et ry for at ville i seng med alle sine mandlige kollegaer. Det vidste alle.
På en arbejdsplads, hvor der blev afholdt julefrokost, spurgte en kvindelig kundeservice-chef diskussionslystent: ”Er du til noget eller ej?” Jeg var ikke til noget, men jeg havde ”sendt signaler” og hun ”kunne bare sige, at jeg havde prøvet på noget, hvis jeg ikke var til noget.”
Heldigvis havde andre hørt ordvekslingen, ellers kunne jeg have været ilde stedt.
På en arbejdsplads sagde den kvindelige chef konstant, at ”vi skulle sutte den op fra slap”.
På en arbejdsplads skulle en kvindelig chef illustrere for mig, hvordan en webshop skulle bygges (stil og tone og funktionalitet).
Webshoppen var en standard webshop med varer, klik og cart og betal. Den pågældende webshop var i dagens anledning en webshop for kvindeligt frækt undertøj og sex-legetøj (dildoer, butt-plugs etc). ”Nu er du ikke sippet, vel?” Det var jeg.
Alle vidste, at de skulle tage sig i agt. Hun kom bagfra og greb fat op mellem mændenes ben
På en arbejdsplads ragede en kvindelig chef alle mændene i skridtet til en firmafest. Alle vidste, at de skulle tage sig i agt. Hun kom bagfra og greb fat op mellem mændenes ben. Om mandagen stod hun skoleret hos koncernchefen. Han udtalte senere, at ”hvis det havde været en mand, så var hun blevet fyret.”
En enkelt gang gik jeg til HR, og det blev slået hen med, at jeg var en stor og stærk mand, der måtte kunne sige fra. HR-chefen var en kvinde. Min fysiske overlegenhed har efter min mening været en achilleshæl. Havde jeg smækket en kvindelig kollega, der tog på mig, en på skrinet, havde jeg været problemet.
Vidnesbyrd 25: Seksuel chikane i et politisk parti
Jeg var helt ny i politik og havde intet netværk, da jeg blev spurgt, om jeg ville opstille for et parti ved YY-valget. Jeg fik en god placering, og pludselig var jeg interesant for flere i partiet.
Jeg kom fra et miljø, hvor mine nærmeste chefer og kollegaer altid havde været nogle, man kunne stole på, og jeg er af natur også venlig og imødekommende.
Efter min opstilling begyndte en fra partiet, som tydeligvis var mere erfaren, at spørge til mit politiske arbejde og min familie, ligesom han ofte roste mine holdninger. Jeg var glad for hans råd og for mit nye politiske venskab.
Jeg forsøgte flere gange at stoppe ham, men han fortsatte med at skrive til mig, at jeg “jo gerne ville”, at jeg var “noget særligt” og i øvrigt også, at “ingen ville tro mig”, hvis jeg sagde noget
Men kort efter begyndte han at dele ting om sit liv og ægteskab med mig, og pludselig beskrev han, hvordan jeg tændte ham, og at vi skulle dyrke sex til næste møde eller fest i partiet. Jeg forsøgte flere gange at stoppe ham, men han fortsatte med at skrive til mig, at jeg “jo gerne ville”, at jeg var “noget særligt” og i øvrigt også, at “ingen ville tro mig”, hvis jeg sagde noget.
Da jeg svarede, at jeg ville gå til vores nationale ledelse og fortælle om hans chikane, svarede han blot, at de havde “kendt hinanden i mange år” .
Det hele stoppede først, efter at jeg skrev , at jeg var sikker på, at XX politisk leder for partiet ville tro mig, og at jeg ville gå til ham/hende, hvis han skrev igen. Tilfældigvis skrev XX en kommentar til noget, jeg havde skrevet på Facebook, så det pludselig blev tydeligt for alle, at partiet ønskede, at min valgkamp skulle gå godt. Ham, der havde skrevet til mig, undskyldte herefter og bad mig slette alt.
Jeg tror jeg faktisk ikke, at han nogensinde helt forstod, hvor utrygt et miljø, han skabte for mig. Men jeg var helt ny i det politiske spil og slet ikke forberedt på den kynisme, der var.
Personen, der skrev, er selv valgt til en post. Han har magt, og selv i dag tør jeg ikke sige, hvem han er. Selv om jeg i dag er aktiv i et andet parti, har han et stort netværk politisk. Jeg fandt det for pinligt at skulle stå frem med en anklage om seksuel chikane, og jeg var bange for konsekvenserne.
Læs flere artikler om vidnesbyrd indsamlet fra den danske politiske verden samt medie- og kommunikationsbranchen her:
Artikel #1 her, nummer #2 her, nummer 3 her, nummer 4 her, nummer 5 her, nummer 6 her og nummer 7 her.
Topillustration: Chikane og overgreb er fokus for #MeToo bevægelsen – vidnesbyrd 8. Kollage ved POV International.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
