Anonyme fortællinger om #MeToo i politik samt medie- og kommunikationsbranchen

i Danmark/LIGESTILLING af
OVERGREB – Sofie Lindes fortælling har fået mediebranchen til intenst at debattere en fortælling om sexisme i egne rækker og startet gætterier om, hvem overgrebsmanden var. Men overgreb skal ikke reduceres til enkeltsager eller personer. #Metoo handler om strukturer og systemer. I samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark giver POV nu alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse.

Vil du dele din fortælling om overgreb med fuld kildebeskyttelse? Sådan gør du:
Skriv til: metoodk_medierpolitik@protonmail.com

I den seneste uge har en række danske medier endnu engang diskuteret sexisme i branchen, efter Sofie Linde delte sin personlige historie om et seksuelt ”tilbud” med indbygget trussel, hun fik for år tilbage under en julefrokost på Danmarks Radio.

En ”stor kanon” sagde, at hun skulle give ham oralsex – ellers ville han ødelægge hendes karriere. Hun svarede, som alle, der har fulgt dækningen vil vide, nej, og delte historien ved en tale, hun for nylig holdt under uddelingen af TV2 Zulu Comedy Galla.

Når kendte mennesker tør dele deres historier om seksualiserede overgreb, er de modige. Måske hænger det sammen med, at de til en vis grad føler sig beskyttet, fordi de er blevet til noget – de er succesrige og har derfor mere at stå imod med, end unge og ikke-kendte har. Men ofte kan det også udsætte dem på en ny måde.

Vi ved, hvad der sker, når unge eller knap så eksponerede mennesker står frem; de bliver, som en kvinde sagde forleden, set som ”besværlige” eller som ”et problem”, og ofte kan de med god grund føle sig som uansættelige

Unge eller knap så eksponerede mennesker bliver sorteret fra – de bliver, som en kvinde sagde forleden, set som ”besværlige” eller som ”et problem”, og ofte kan de med god grund føle sig som uansættelige.

Derfor tier mange ofre for overgreb, eller måske fortæller de om deres oplevelser til deres allernærmeste, måske til deres bedste venner, til deres forældre eller – måske – senere i livet til deres partner.

Et fåtal, som Sofie Linde, står frem mange år senere, men heller ikke her undgår alle had og udskamning. Sofie Linde er blevet angrebet på troværdighed og udseende – hendes ”fuckability”, som det kaldes uden tøven i såvel medie- og kommunikationsbranchen som i Hollywood:

#metoo medie
Skærmbilleder af kommentarer til Sofie Lindes historie fra sociale medier.

Hendes motiv bliver også gransket.

Selvom Sofie Linde er en TV-personlighed, der i forvejen er et af Danmarks mest kendte ansigter, mener nogle, at hun kun har fortalt om oplevelsen for at få opmærksomhed. Mens andre, f.eks. Adam Holm mener, at “måden”, hun har fortalt oplevelsen på, er forkert, fordi der burde have været kommet et navn på bordet.

Diskussionen blev også taget på Debatten i DR torsdag, hvor Linde bemærkede følgende:

Forperson Alinda Meta Korsholm-Østerlund fra Everyday Sexism Project Danmark siger i den anledning:

”Sofie Linde har fået alle de typiske reaktioner, man normalt får, når man står frem og fortæller om sexisme. Ofte er der også virkelig mange selvmodsigelser.”

“For nu nævnte hun ikke et navn, og så får hun kritik for at mistænkeliggøre nærmest alle mænd i DR – og tænk lige over, hvorfor alle de mænd mener, de bliver mistænkeliggjort af, at én kvinde fortæller om én oplevelse med én mand.”

#Metoo har ikke på magisk vis udslettet sexisme, chikane og seksualiseret vold i Danmark og derfor selvfølgelig heller ikke i mediebranchen, og den beslægtede kommunikationsbranche og i dansk politik

“Samtidig er der ingen tvivl om, at havde hun nævnt et navn, så havde der stået ”heksejagt” og ”folkedomstol” med flammende bogstaver på forsiden af alle aviser foruden et sagsanlæg for injurier, der ville ligge i hendes mailboks hurtigere, end du kan nå at sige #Metoo”.

#Metoo har ikke på magisk vis udslettet sexisme, chikane og seksualiseret vold i Danmark og derfor selvfølgelig heller ikke i mediebranchen, og den beslægtede kommunikationsbranche og i dansk politik.

Mange tør ikke fortælle

Mange journalister og andre i branchen bærer historier og erfaringer med sexisme i medierne. Rigtig mange tør ikke fortælle om dem, og de historier, som redaktører på flere store medier i øvrigt kender til, kommer ikke frem, fordi medierne forlanger navne. Både på dem, der vil fortælle og på dem, der vil blive beskyldt for overgreb.

Indtil videre har alle valgt tavsheden i den danske medie- og kommunikationsbranche

Derfor sker der intet, for alle ved, hvad der så vil ske.

Dem, der begår overgreb sørger stort set altid for, at der ikke er vidner, og derfor ender historierne alt for ofte med “påstand mod påstand”, og de pågældende, der står frem, vil blive beskyldt for at ”ødelægge nogens karriere”,  ”kaste smuds på” overgrebspersonen eller i værste fald blive hevet i retten for injurier – foruden at måtte se deres egen karriere ødelagt.

Andre undersøgelser dokumenterer problemet

I film-, tv- og scenekunstbranchen er Camilla Møhring Reestorff netop nu i gang med en undersøgelse, der handler om grænseoverskridende adfærd (diskrimination, chikane, uønskede seksuelle oplevelser, vold og magtmisbrug).

Det sker i samarbejde med Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansk Teater. Måske har de også skelet til Sverige, efter at en undersøgelse i 2010 viste, at 45,5 procent af de kvindelige medlemmer i det svenske teaterforbund havde været udsat for ubehagelige seksuelle tilnærmelser.

Da komiker og skuespiller Dorte Rømer i 2017 stod frem med sin historie om seksualiseret chikane i filmbranchen, fik hun i løbet af en uge mails med tilsvarende oplevelser  fra 20 forskellige kvinder i filmbranchen

I 2017 stod komiker og skuespiller Dorte Rømer frem med sin historie om seksualiseret chikane i filmbranchen. I løbet af en uge fik hun mails med tilsvarende oplevelser fra 20 forskellige kvinder i filmbranchen, har hun fortalt.

Senere samme år, i november 2017, åbnede sceneinstruktør Lærke Reddersen sammen med Dorte Rømer Facebook-siden #MeToo – #StopStilheden og inviterede alle deres reelle og virtuelle kvindelige venner fra film-, tv- og teaterbranchen ind på siden.

De to kvinder ville indsamle historier om overgreb, alt fra sexistiske bemærkninger til fysiske overgreb. Det væltede ind med fortællinger, og efterfølgende blev de mange indsendte vidnesbyrd redigeret og anonymiseret til en ”reading” på Betty Nansen Teatrets Edison-scene i København, hvor over 100 fortællinger blev delt.

Den forestilling og arbejdet med den, fortæller Lærke Reddersen om her i artiklen ”Vi ved hvem I er”.

Del din fortælling

Dette initiativ søger at kortlægge problemet på samme måde, som Lærke Reddersen og Dorte Rømer gjorde i deres branche, og uden at sætte nogens retssikkerhed over styr, med en undersøgelse, hvor alle mennesker i medie- og kommunikationsbranchen samt i politik – fordi netop disse tre brancher er snævert forbundne og folk vandrer frem og tilbage mellem jobs – frit og uden risiko kan dele deres historier via en anonym, krypteret email. Se nedenfor hvordan.

Din identitet vil kun være kendt af chefredaktionen. POV vil bringe historierne enten separate eller i bidder som eksempler på systemiske overgreb i branchen. Vi vil også anonymisere arbejdspladserne, så at en arbejdsplads vil blive beskrevet generisk

POV vil bringe historierne enten separate eller i bidder som eksempler på systemiske overgreb i branchen. Du er selvsagt også velkommen til at stå frem med navn, hvis du selv ønsker det.

I alle tilfælde vil vi ikke bringe navnet på den person, der begik overgrebet. For vi ønsker ikke at gå efter enkeltpersoner. Hvis man ønsker en sag mod navngivne personer, bør man gå til politiet eller til sin tillidsmand på jobbet.

Initiativet vil også anonymisere arbejdspladserne, så en arbejdsplads vil blive beskrevet generisk. ”En TV-station”, ”en radiostation”, ”en avis” eller ”et politisk parti” eller ”på Christiansborg”.

Lytte uden forbehold og med beskyttelse

”Vi vil give alle, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser til en lukket mail uden risiko for udskamning eller personforfølgelse: Lad os se, om den danske virkelighed er så anderledes end i andre lande”, siger POV’s chefredaktør Annegrethe Rasmussen.

Forperson Alinda Meta Korsholm-Østerlund fra Everyday Sexism Project Danmark forklarer:

Håbet er, at initiativet vil føre til, at medie- og kommunikationsbranchen selv gennemfører en forskningsbaseret undersøgelse i lighed med den beskrevne ovenfor – som kan munde ud i konkrete forslag til strukturelle forandringer og handling.”

Annegrethe Rasmussen tilføjer: “Vi vil gerne gøre vores til, at diskussionen af #metoo i medie- og kommunikationsbranchen og i politik bliver taget alvorligt i stedet for at blive bagatelliseret og latterliggjort.

Vi skal ikke sætte nogens retssikkerhed over styr; vi skal skabe et rum for retfærdighed til ofre. Og ikke mindst skal vi skabe en kultur med nul-tolerance overfor grænseoverskridende adfærd og dermed forebyggelse af flere overgreb.”

Korsholm-Østerlund slutter: “Vi vil gerne frem til at ofre for chikane, magtmisbrug og seksualiserede overgreb får en reel beskyttelse, så de ikke risikerer deres job – samt hån, spot og latterliggørelse – ved at stå frem.

Det er på høje tid at vi begynder at lytte uden forbehold og at beskyttelsen af dem, der skaber problemet, ikke står i vejen for beskyttelsen af dem, der udsættes.


Vil du dele din fortælling om overgreb? Sådan gør du:

Skriv til: metoodk_medierpolitik@protonmail.com

Du skal måske være opmærksom på, at din arbejdsgiver sandsynligvis har adgang til din mail, så hvis du vil beskytte dig mod, at en eventuel kollega eller chef ser med, så brug din egen mail eller opret en Protonmail for fuld sikkerhed.

E-mailen er krypteret, hvis du opretter en konto og sender fra en Protonmail:

Opret Protonmail her.

Du skal være opmærksom på, at emnefeltet ikke er krypteret, kun indholdet af mailen, så lad være med at angive i emnefeltet, hvilket medie, din mail handler om (eller dit eget navn).

Fordi vi er et medie, skal vi kende din identitet – vi vil gerne forsøge at sikre os mod opfundne historier eller trolde, der vil forsøge at ødelægge kampagnen.

Vi lover, at vi ikke vil dele dit navn med nogen, og din identitet vil kun være kendt af chefredaktionen, der garanterer fuld og ubetinget kildebeskyttelse.


LÆS MERE DEBAT OM LIGESTILLING I POV HER


Topillustration: Metoo i medie- og kommunikationsbranchen og i dansk politik. Kollage – POV International Screenshots af mediedelinger fra sociale medier, POV’s logo, ESPD’s logo med et billede fra #Metoo kampagnen i Indien lagt ind fra Shethepeople.tv

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Danmark