#METOO MEDIER OG POLITIK // VIDNESBYRD – POV giver alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse. Læs mere om formålet og om, hvordan du henvender dig sikkert her. Whistleblower-platformen åbnede i starten af september og foregår i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark. Dette er vidnesbyrd 14, 15 og 16, der omhandler overgreb, som har fundet sted på en stor dansk medievirksomhed, et forlag med en nærgående tillidsmand og i dansk politik/centraladministration.
Vil du dele din fortælling om overgreb med fuld kildebeskyttelse? Sådan gør du:
Skriv til: metoodk_medierpolitik@protonmail.com
Vidnesbyrd 14: En stor dansk medievirksomhed
Efter jeg onsdag morgen havde læst dagens vidnesbyrd i #MeToo-serien, gik jeg direkte ud på toilettet og kastede op.
’Er du syg?’, spurgte min kæreste bekymret.
En dag sendte XX mig et foto af et erigeret lem og skrev i sin sms, at han kunne gøre meget for mig i min karriere. Jeg skrev tilbage, at han skulle lade være. Jeg var ikke interesseret. Senere talte han kun til mig, når han ville kritisere mit arbejde
Da var det, jeg brød sammen. Efter at have tørret øjnene bad jeg ham læse samme tekst. Forklarede derefter, at jeg har oplevet præcis det samme. Ikke i forbindelse med en jobsamtale, men under et praktikophold på en stor dansk medievirksomhed.
Det begyndte lidt skævt. En dag havde jeg iklædt mig en ret stram bluse uden at tænke så meget over det. Allerede få minutter efter jeg mødte ind, var der en mandlig kollega, der sagde til mig, ”hvis jeg var dig, ville jeg gå med noget mere løst, når du skal arbejde i nærheden af XX”.
Jeg undrede mig og blev lidt bange. Jeg har en fortid, hvor jeg har været udsat for overgreb, men troede, at jeg som journalist havde fundet en branche, hvor folk opførte sig ordentligt.
Det er jo pressens rolle at sørge for, at andre opfører sig ordentligt. Sådan lidt simpelt sagt.
Ganske rigtigt. Næppe var XX dukket op, før han kom hen til mig og gav mig et kram, hvor han ’kom til’ at røre ved mit ene bryst. Han forklarede, at det var vigtigt for ham, at vi praktikanter ‘havde det godt’.
Jeg bemærkede godt blikkene fra de andre, også ham, der havde advaret mig, og jeg husker klart, at jeg spurgte mig selv, hvorfor der aldrig var nogen, der havde gjort noget for at stoppe hans svineri – fx de tillidsfolk, vi havde mødt under introduktionen.
Sådan fortsatte det nogle dage. Jeg følte mig usikker, var skræmt og spurgte en dag henkastet-jokende en fortrolig, der sagde: ‘vi kan ikke gøre noget, uden nogen tør stå frem med deres erfaringer’.
Mine oplevelser med XX har præget mig på mange måder. Jeg har ofte mareridt, der er relateret til de oplevelser
En dag sendte XX mig et foto af et erigeret lem og skrev i sin sms, at han kunne gøre meget for mig i min karriere.
Jeg skrev tilbage, at han skulle lade være. Jeg var ikke interesseret. Senere talte han kun til mig, når han ville kritisere mit arbejde. Og helst når alle hørte det.
Jeg hadede mit praktikantophold, men undlod at tale med andre om min oplevelse. Det er ikke min oplevelse, at skammen bliver mindre, når der bliver delt ud af den.
Mine oplevelser med XX har præget mig på mange måder. Jeg har ofte mareridt, der er relateret til de oplevelser.
Tak til POV og Everyday Sexism Project for dette initiativ. For mig har det betydet, at jeg langt om længe har fået talt med min elskede kæreste og min dejlige rødstrømpemor om mine oplevelser. Om jeg er stærkere, ved jeg ikke. Jeg håber det.
Vidnesbyrd 15: Et stort forlag med en nærgående tillidsmand
Jeg var 24 og i mit første job som nyuddannet. Jeg var ansat som redaktionssekretær på et af de store danske medieforlag. Til den første julefest stod jeg og snakkede med journalisternes mandlige tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentant, så er man da i hvert på den sikre side, ikke?
Hvem skulle jeg også være gået til dengang? Og hvem havde man troet på – mig eller den tillidsvalgte for hundredvis af journalister?
Nej. Der gik ikke længe, før han havde presset mig op i et hjørne og plantede sine hænder på min bagdel. Jeg kan ikke huske detaljerne i, hvordan jeg kom væk derfra – sikkert noget med at slå det hen med humor.
Men jeg huske, at jeg mistede enhver lyst til at feste, og at jeg bagefter ikke sagde det til nogen. Det gjorde jeg først, da #metoo ramte verden.
Men hvem skulle jeg også være gået til dengang? Og hvem havde man troet på – mig eller den tillidsvalgte for hundredvis af journalister?
Vidnesbyrd 16: En nærgående minister og ingen solidaritet i spindoktorkorpset
Jeg har tænkt meget over, om jeg skulle skrive, for dette vil i høj grad være ”påstand mod påstand”, jeg har ingen beviser i form af billeder eller gemte SMS’er (jeg skyndte mig altid at slette alt) men her er min oplevelse:
Jeg er uddannet journalist og arbejdede for 10 år siden i det politiske miljø som kommunikationsmedarbejder, jeg var ikke uerfaren, men havde arbejdet i 15 år på diverse medier. Jeg har arbejdet for skiftende politikere.
Jeg er ikke ansat i det miljø i dag, men jeg var ked af at opleve, at der i hele det, nogen kalder ”spindoktormiljøet” var en fuldstændig mangel på interesse for sexchikane, det virkede som noget, der bare ”skete” og som ”var i miljøet”
Til julefrokosten fik jeg tilsendt flere SMS’er af XX (mandlige og gifte) topminister med upassende invitationer om at mødes til frokost eller til en ”nightcap” efter arbejdstid.
Jeg véd, at han havde lagt an på flere i ministeriet, og at det var velkendt, at det var bedst ikke at være alene på hans kontor. Jeg har også to gange talt med kvindelige journalister, der fortalte, at de ikke ville interviewe denne minister uden at have en fotograf eller kollega med. Jeg fik fornemmelsen af, at alle i det politiske miljø vidste, at sådan var “lugten i bageriet”.
Jeg ignorerede SMS’erne, men det er svært at arbejde under de forhold, også selvom han ikke var min direkte politiske chef. Stemningen var intens på en ubehagelig måde, hver gang han kom ind i lokalet.
Jeg følte mig hele tiden under pres og begyndte at overveje at søge væk, da en kollega fortalte mig, at en højtstående chef (ikke en politiker) havde forulempet flere studentermedhjælpere fra universitetet i et ministerium.
Der blev sladret rigtig meget, og jeg havde på fornemmelsen, at ’alle’ kendte til denne kommunikationschefs væremåde, men sikkert fordi han var fagligt meget dygtig, skete der ingenting.
Jeg er ikke ansat i det miljø i dag, men jeg var ked af at opleve, at der i hele det, nogen kalder ”spindoktormiljøet” var en fuldstændig mangel på interesse for sexchikane; det virkede som noget, der bare ”skete” og som ”var i miljøet” og hvis man ikke kunne holde til det, kunne man bare finde noget andet at lave.
Jeg fantaserer nogle gange om, at alle, der har været ansat, en dag mødtes, for jeg ved, at der må være mange, som har oplevet de her ting
Måske er det anderledes i dag, men jeg har nu hørt om den samme mand og den samme tidligere minister helt op til 2019.
Jeg tror aldrig, der vil ske de to noget, for de har haft alt for meget magt og et godt netværk. Alligevel fantaserer jeg nogle gange om, at alle, der har været ansat, en dag mødtes, for jeg ved, at der må være mange, som har oplevet de her ting.
Læs flere artikler om vidnesbyrd indsamlet fra den danske politiske verden samt medie- og kommunikationsbranchen her:
Artikel #1 her, nummer #2 her, nummer 3 her og nummer 4 her.
Topillustration: POV International.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
