vidnesbyrd

#Metoo i mediebranchen og dansk politik – vidnesbyrd #1

i LIGESTILLING/Danmark af
#METOO MEDIER OG POLITIK // VIDNESBYRD –  POV giver alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse. Se her, hvordan du henvender dig sikkert. Whistleblower-platformen åbnede i starten af september og foregår i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark.  Dette er de første 4 vidnesbyrd.

Alle bidrag har fået fjernet navne på ofre, på den/dem, der begik overgreb og på mediet/partiet eller arbejdspladsen af redaktionen. Nogle er forkortet. POV er bekendt med alle navne og har tilbudt fuld kildebeskyttelse.


Vidnesbyrd 1 – et nationalt papirmedie

 Jeg var studentermedhjælper på X avis for en del år siden. Til julefesten på avisen sagde en af redaktørerne,  efter vi dansede, at jeg kunne blive ved med at skrive til avisen, hvis jeg havde sex med ham senere. Jeg tænkte over det, men sagde nej, og da vi kom på arbejde igen mandag, var det, som om jeg ikke fandtes længere.

Når jeg ser hans navn, får jeg det dårligt og jeg har kun talt med min gamle læsegruppe om det – min mand ved ingenting

Han talte ikke til mig igen, og stemningen på min del af redaktionen frøs til is. Jeg kom aldrig til at skrive for avisen nogensinde, og jeg fik ingen anbefaling. Jeg drømte ikke om, at jeg kunne tale med nogen, for der skete jo ingenting, andet end at jeg havde mavepine i mange uger bagefter. Når jeg tænker på det i dag, bliver jeg meget ked af det.

Jeg blev aldrig journalist, og det er sikkert meget godt, men redaktøren er stadig et ”navn” og skriver stadig (og får roser). Når jeg ser hans navn, får jeg det dårligt, og jeg har kun talt med min gamle læsegruppe om det – min mand ved ingenting. 

Vidnesbyrd 2 – et politisk parti

En afdød, tidligere minister samt borgmester var bredt kendt som en ‘pattemand’. Han kunne ikke tale til andet end din barm. Når man gik forbi ham, holdt han hænderne i brysthulen og ‘snublede’ eller blev skubbet eller noget tredje, så han altid lige kunne komme til at røre.

Alle kendte til det. Og ingen sagde noget. Derfor var der heller ingen, man kunne gå til og fortælle det uden risiko for en selv. Så i stedet talte vi om det blandt de kvindelige medarbejdere. Alle var forfærdede og skamfulde.

Flere aftaler er indgået med medarbejdere, og det er almindeligt kendt. Han har ikke gjort mig noget, seksuelt, men både han og hans kone har verbalt overfuset mig og sikret, at jeg ikke kunne beholde mit job i sin tid

En af det samme partis tidligere næstformænd, en anden tidligere minister og tredje borgmester har haft overordentlig vanskeligt ved at holde fingrene fra kvindelige ansatte, både på Borgen og på Rådhuset.

Flere aftaler er indgået med medarbejderne, og det er almindeligt kendt. Han har ikke gjort mig noget, seksuelt, men både han og hans kone har verbalt overfuset mig og sikrede, at jeg ikke kunne beholde mit job i sin tid.

Vidnesbyrd 3 – Journalistuddannelse og to papirmedier

MeToo er så vigtig, fordi vi endelig er ved at finde ud af, hvor udbredt overgrebs- og sexismekulturen er inden for mange områder, og det går op for mange af os, at det, vi har gået alene eller næsten alene med i lang tid, er en del af et større mønster.

Skammen er ikke min/vores – men jeg/vi har holdt os fra at fortælle af angst for at blive set ned på eller blive betragtet som hysteriske eller ikke “seje” nok til at ansætte.

En del af dem havde tilbagevendende undervisningstjanser på skolen og forførte hver gang bevidst nye, unge, naive studerende, der faldt pladask for deres “verdensmands-manerer”, deres viden, erfaring osv.

Da jeg gik på ZZ journalistuddannelse, havde vi tit gæstelærere fra “den virkelige verden”. De fleste kom fra andre steder i landet, og var kun i byen i en uge eller en måned, og virkelig mange af dem betragtede opholdet som en anledning til at træde ud af deres parforhold derhjemme – og tit også ud af deres ok opførsel.

En del af dem havde tilbagevendende undervisningstjanser på skolen og forførte hver gang bevidst nye, unge, naive studerende, der faldt pladask for deres “verdensmands-manerer”, deres viden, erfaring osv.

Det samme gjaldt en del praktikvejledere på fx nogle af de store mediearbejdspladser.

XX-avis’ daværende praktikvejleder pralede endda med, at han havde forført hver eneste kvindelige praktikant, der havde været på avisen. Og han skulle være den professionelle mentor og sørge for, at praktikanterne befandt sig godt på avisen osv!

En gæstelærer fra YY-regional avis sagde til mig, at hvis jeg “var sød ved ham”, skulle han nok sørge for, at jeg fik en praktikplads – hvilket jo var vanvittig svært. Jeg gloede vist bare chokeret på ham et stykke tid, hvorefter jeg skældte ud.

Min voldtægtsmand pralede senere på redaktionen af sin “dåd” – indtil jeg endelig tog mig sammen til at pippe noget om, at hvis han blev ved med det, blev jeg til gengæld nødt til at fortælle ledelsen, hvad der faktisk var foregået

Jeg skaffede selv praktikplads på TT-papiravis, men endte med at blive voldtaget af en mandlig journalist, der ligesom XX-avis’ praktikvejleder havde som princip at have sex med alle de kvindelige praktikanter.

Min voldtægtsmand fra TT-avis pralede senere på redaktionen af sin “dåd” – indtil jeg endelig tog mig sammen til at pippe noget om, at hvis han blev ved med det, blev jeg til gengæld nødt til at fortælle ledelsen, hvad der faktisk var foregået.

Jeg kan nævne en del flere oplevelser fra branchen af denne type – og mange, der fortæller, hvor svært det er at blive hørt som kvinde. Men bare at lufte ovenstående vidnesbyrd, som jeg nu kan mærke har fyldt i sind og krop længe, er godt.

Jeg håber, I med dem kan være med til at male det overbevisende sandhedsbillede af overgreb og sexisme i medieverdenen, som kan være med til at overbevise endnu flere ofre om, at skammen ikke er deres – og være med til at pille misogynien og voldtægtskulturen ud af branchen og ud af samfundet som helhed.

Vidnesbyrd

Vidnesbyrd 4 – Et TV-produktionsselskab

Min historie kunne på nogle måder minde om Sofie Lindes: Jeg var også 18 år. Jeg oplevede også forsøg på seksuelle grænseoverskridelser fra en højtstående mand i en virksomhed, hvor jeg arbejdede, inkl. trusler på mit levebrød. Men der var en forskel: størrelsen på risikoen ift. fremtidige jobmuligheder.

Jeg havde set en jobannonce, hvor et produktionsselskab søgte en runner. Jeg holdt sabbatår og søgte arbejde – og drømte om at lave tv. Jeg søgte jobbet fra annoncen og fik det med det samme – ja faktisk kom jeg med ud på en opgave samme dag, som jeg søgte. Og dagen efter.

Det var skidesjovt og fantastisk og hårdt, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at løse opgaven godt. Efter to dage var vi i hus med det foreløbigt aftalte, og jeg ville gerne have en aftale om kontrakt og løn.

Men det var fredag eftermiddag, så direktøren mente, vi skulle forlade kontoret og gå ud og fejre en god uge med en øl. Både lydmand og kameramand løftede øjenbrynene, men hvad skulle jeg gøre?

Så jeg gik med på værtshus, hvor han hældte øl på mig og var meget large med at flashe sine seddelbundter.

Efter nogle øl blev han lidt slimy og mente, at vi skulle tage hjem til ham og få ordnet kontrakten. Det lå ligesom i kortene, hvad det indebar, så det sagde jeg pænt nejtak til

Meget sniksnak imellem den 45-årige mandlige direktør og den 18-årige runnerpige, og jeg ville bare snart gerne se den kontrakt. Men han holdt mig hen.

Efter nogle øl blev han lidt slimy og mente, at vi skulle tage hjem til ham og få ordnet kontrakten. Det lå ligesom i kortene, hvad det indebar, så det sagde jeg pænt nejtak til. Om mandagen ringede jeg og spurgte, om jeg kunne få løn for mine timer. Han gled af.

Så gik jeg derhen og bad om pengene – kontrakten havde jeg opgivet, men jeg var sur over at blive snydt for løntimer. Til sidst blev jeg så vred, at jeg sagde, at jeg ville gå til politiet. Jeg mindes ikke præcist, hvordan det endte, bortset fra at jeg under trusler endte med at få løn for de timer, jeg havde arbejdet på produktionen.

Jeg sagde fra. Ligesom Sofie Linde var jeg modig. Men jeg forholdt mig altså også til, at jeg pga direktørens grænseoverskridelser havde mistet et job, som jeg ellers havde været lykkelig over at få.

Men til forskel fra Sofie Linde, skete dette ikke i toppen af mediebranchen, men i et lille, relativt ukendt produktionsselskab, som jeg ved samme lejlighed opdagede ovenikøbet i forvejen havde et dårligt ry.

Men hvis det var sket i et af Danmarks mest prestigefyldte mediehuse, en bastion i dansk presse, den ultimative mediearbejdsplads, at en højtstående mand havde budt mig det, eller krævet blowjob for ikke at ødelægge min karriere, som Sofie Linde var ude for, havde jeg formentlig, og med rette, været virkelig bange for min fremtidige karriere, da jeg sagde fra.

Det er det, den slags mænd kan: Bruge magt og skabe angst for egen vinding. På andres bekostning.


Flere danske medier har interviewet mediemennesker om overgreb i den forgangne uge.

Berlingske har f.eks. talt med 3 kvindelige journalister, Miriam Zesler, Ditte Okman og Mette Walsted Vestergaard. Artiklen er bag betalingsmur.

Jyllands-Posten har interviewet den svenske journalist Johanna Lindqvist, der sammen med sin søster fik svenske kvinders vidnesbyrd om sexchikane i mediebranchen frem i lyset. Artiklen er bag betalingsmur.


Illustration: Vidnesbyrd om #metoo. Grafik: POV.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.