#METOO MEDIER OG POLITIK // VIDNESBYRD – POV giver alle, der arbejder i medierne, i kommunikationsbranchen og i politik, kvinder som mænd, en chance til at fortælle om deres oplevelser, hvis de har været udsat for seksuelle overgreb – uden risiko for udskamning eller personforfølgelse. Se her, hvordan du henvender dig sikkert. Whistleblower-platformen åbnede i starten af september og foregår i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark. Dette er vidnesbyrd 5, 6 og 7, der omhandler overgreb, som har fundet sted på flere elektroniske medier og i et kommunikationsjob – og om en A-kasse, der intet gjorde. Tværtimod.
Vidnesbyrd 5 – to lokale elektroniske medier
Jeg var for en del år siden praktikant på et lokalt elektronisk medie. Det var en god tid og en god arbejdsplads. Men jeg havde en oplevelse, der har sat sig spor i mig og efterladt en stor skam.
Han sov i min seng, der var en dobbeltseng. Da vi skulle til at sove begyndte han at røre ved mig og jeg sagde tydeligt Nej det har jeg ikke lyst til og så faldt vi i søvn. Jeg vågnede ved, at han lagde sig ovenpå mig og trængte ind i mig. Jeg frøs
Jeg skulle ud på en tidlig opgave med en uddannet fotograf. Han var måske fem år ældre end mig men ikke mere. Han boede langt væk fra redaktionen, og derfor tilbød jeg ham, at han kunne sove i min lejlighed i XX-by.
Han var freelance-fotograf og var kun i XX-byen en gang i mellem, ellers var han mest på arbejde på YY elektronisk nationalt medie. Det var jo i bagklogskabens ulideligt klare lys håbløst naivt, men jeg var ikke ude på noget, og jeg var ikke vild med ham – overhovedet.
Han sov i min seng, der var en dobbeltseng. Da vi skulle til at sove begyndte han at røre ved mig og jeg sagde tydeligt Nej, det har jeg ikke lyst til og så faldt vi i søvn.
Jeg vågnede ved, at han lagde sig ovenpå mig og trængte ind i mig. Jeg frøs og tænkte, at vi nu var i gang med at have sex, så jeg kunne lige så godt gennemføre det.
Morgenen efter sagde han intet! Intet overhovedet – jeg havde ikke sovet, efter at han rullede af mig. Han sagde ikke undskyld – ikke noget som helst. Det var, som om at det slet ikke var sket.
Jeg skammede mig så meget. Vi skulle jo på opgave sammen dagen efter og jeg følte mig så forkert og følte, at han (ja det gjorde jeg guddødemig) nok syntes, jeg var klam, når han ikke sagde noget
Og jeg skammede mig så meget. Vi skulle jo på opgave sammen dagen efter og jeg følte mig så forkert og følte, at han (ja det gjorde jeg guddødemig) nok syntes, jeg var klam, når han ikke sagde noget.
Det lyder så vildt, når jeg skriver det nu. Han er stadig ansat som fotograf på YY elektronisk nationalt medie i dag og han udsatte mig i virkeligheden for voldtægt.
Det blev aldrig nævnt imellem os, hvad der var sket, men jeg tænker ofte på, om han fortalte andre om det og sagde, at jeg havde været “nem”. Og når jeg ser billeder af ham på Facebook får jeg kvalme og hader ham intenst.
Jeg er meget voksen :-), men jeg tænker stadig tilbage og føler vrede og trang til at beskytte min egen datter mod noget tilsvarende.
I min karriere har jeg i øvrigt oplevet en tone på mange arbejdspladser, der var vildt seksualiseret. Særligt på ZZ lokalt elektronisk medie i ØØ-by, hvor redaktørerne ikke kunne gå igennem en dag uden at sige “Det sagde hun også i går!” 20-30 gange og kommentere praktikanternes udseende.
Man kunne mærke, at redaktørerne indbyrdes diskuterede de nye praktikanter og i det hele taget de yngre kvinder på arbejdspladsen.
Min fornemmelse er, at der særligt i YY elektronisk medie har været chefer og ledere, der hverken fik sat grænser for sig selv eller deres medarbejdere, og at festerne i høj grad handlede om at knalde i redigeringsrummene.
Der er utallige historier om TT-chef og PP-chef, men der mangler folk, der vil stå frem og fortælle om dem konkret. Jeg håber, jeres initiativ hjælper.
Vidnesbyrd 6 – kommunikationsbranchen
Jeg arbejdede i en årrække som ledende kommunikationsmedarbejder i en af Danmarks største interesseorganisationer. Organisationen havde både en medlemsvalgt ledelse og en ansat ditto.
Den øverste formand for den medlemsvalgte del af organisationen var berygtet for at kramme kvindelige medarbejdere – med hænderne godt og grundigt nede på bagdelen af dem.
Da formanden blev udskiftet, fik han efterfølgende tillidsposter andre steder. Jeg har hørt medarbejdere fortælle enslydende historier om ham
Disse uønskede berøringer var noget, man talte om:
‘Nå, så er du også ‘anerkendt’ som en af de centrale medarbejdere, når du har modtaget en ‘formandskrammer’’. Den pågældende havde et voldsomt temperament og kunne virkelig forpeste ens arbejdsliv, så jeg overvejede end ikke at sige fra.
Da jeg overdrog mit job til en ny, kvindelig chef, advarede jeg hende imod ‘formandskrammeren’. Hun ringede opgivende til mig, da hun første gang havde oplevet det. Da formanden blev udskiftet, fik han efterfølgende tillidsposter andre steder. Jeg har hørt medarbejdere fortælle enslydende historier om ham.
Vidnesbyrd 7 – den elektroniske mediebranche og en A-kasse
For 5 år siden var jeg til første jobsamtale ved X-elektronisk medie. Jeg var på dagpenge, enlig mor og meget desperat efter et job. Det var noget, de var klar over inden jobsamtalen, der var meget underlig. Der var kun en mand til stede, et kendt ansigt.
Han flirtede meget aggressivt med mig, men jeg afviste det høfligt, så godt som jeg kunne. Han var upassende i sin opførsel overfor mig og kom med en del direkte lumre kommentarer skjult under humor.
Kort tid efter jeg er gået, får jeg på sms et billede af en stiv pik tilsendt (jeg kan kun antage, at det var hans egen) med beskeden: “Hvor interesseret er du i jobbet?”
Jeg havde en dårlig fornemmelse i maven, da jeg gik derfra, og kort tid efter jeg er gået, får jeg på sms et billede af en stiv pik tilsendt (jeg kan kun antage, at det var hans egen) med beskeden: “Hvor interesseret er du i jobbet?”
Der var ingen tvivl om, hvad han mente med det – at jeg skulle give ham et blowjob for at få jobbet.
Jeg svarede ikke på beskeden, blev vred og ked af det – og gik direkte hjem, hvor jeg overførte beskeden til en gammel mobil, hvorefter jeg tog ned til min A-kasse.
Jeg fortalte om, hvad der var sket og om at jeg ville anmelde ham for sexchikane. Jeg afleverede mobilen hos dem som bevis og beder dem om at vurdere, hvad der er bedst at gøre i min situation. Jeg slettede så beskeden og billedet på min mobil – for jeg fik det simpelthen fysisk dårligt ved tanken om, at jeg ville kunne se det billede, hver gang jeg skulle sende en sms.
Et par dage senere bliver jeg så ringet op af min A-kasse, som fortæller mig, at hvis jeg går videre med anmeldelsen, så vil de erklære mig uegnet som jobsøgende og give mig karantæne, fordi ingen vil ansætte en, der “smider om sig med sexchikane-anmeldelser”.
Jeg blev dybt rystet, men lod så være med at anmelde det: Jeg havde ingen levende chance for økonomisk at risikere den slags. Jeg havde et barn, der skulle forsørges.
Det rystede mig faktisk mere, at A-kassen direkte truede mig med at erklære mig uegnet til dagpenge – de kendte til min situation – og give mig karantæne, fordi jeg ville anmelde en reel forbrydelse
Grunden til at jeg fortæller det med A-kassen, er for at vise, at der er en grund til, at mange kvinder ikke melder den slags:
De bliver simpelthen modarbejdet direkte fra alle sider. Det rystede mig faktisk mere, at A-kassen direkte truede mig med at erklære mig uegnet til dagpenge – de kendte til min situation – og give mig karantæne, fordi jeg ville anmelde en reel forbrydelse.
Illustration: #MeToo. Vidnesbyrd nummer 2. Indsat tekst af POV.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
