DEN GRØNNE OMSTILLING // BOGANMELDELSE – Danmark fremhæver sig selv som grønt foregangsland, men Tilsted viser i sin nye bog, at hverken tempoet i udledningsreduktionerne eller prioriteringen af omstilling lever op til klimaets grænser. Med socioøkologisk økonomi som ramme argumenterer han for, at den nuværende kurs er både utilstrækkelig og socialt skæv. Bogen udfordrer antagelsen om grøn vækst og peger på behovet for dybere forandringer.
Der er efterhånden bred enighed om, at den grønne omstilling går for langsomt, og at de politiske initiativer ikke står mål med hverken nationale eller internationale klimamål. Samtidig peger flere på, at mange grønne tiltag især kommer privilegerede grupper til gode.
Det er i dette spændingsfelt, Joachim Peter Tilsteds nye bog placerer sig. Titlen opsummerer præcist bogens hovedpointe: For sent for lidt for hvem?
At Danmark samtidig både sigter mod 1,5-gradersmålet og fastholder, at vækst og konkurrenceevne ikke må udfordres, fremstår i bogens optik som et grundlæggende paradoks
Bogen beskriver ikke blot en udvikling, der er utilstrækkelig. Den går et spadestik dybere og analyserer de strukturelle årsager til, at omstillingen halter, og hvorfor de dominerende økonomiske perspektiver fastholder skævhederne. Tilsted præsenterer et videnskabeligt fundament for en samlet diagnose – og et bud på løsninger.
Socioøkologisk økonomi: et nyt analysegreb
Kernen i Tilsteds analyse er det, han kalder socioøkologisk økonomi: et biofysisk perspektiv, hvor økonomien ses som indlejret i naturens grænser. Det er en videreudvikling af økologisk økonomi fra 1960’erne og 1970’erne, særligt inspireret af Herman E. Daly. I 1990’erne blev feltet forbundet tættere med politisk økonomi og fik dermed et mere eksplicit kritisk sigte. Samlet danner disse strømninger et nyt socioøkologisk paradigme.
Som Tilsted skriver: ”Socioøkologisk økonomi hjælper med til at forstå, hvorfor grøn omstilling kommer for sent, transformerer for lidt og udfolder sig langs de eksisterende uligheder, der er grundlaget for den.” (s. 12).
Et af bogens væsentligste bidrag er dens kritik af, hvordan begreber som ”bæredygtighed” og ”afkobling” bruges upræcist i offentlig debat, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om den grønne omstilling faktisk bevæger sig i den rigtige retning.
Svag og relativ bæredygtighed udfordres af stærke, absolutte krav
Tilsted skelner skarpt mellem relativ/svag og absolut/stærk bæredygtighed. Mens relativ bæredygtighed handler om forbedringer i forhold til andre systemer, forudsætter absolut bæredygtighed, at aktiviteter holdes inden for planetære og økologiske grænser (s. 38-39).
I praksis betyder svag bæredygtighed, at man tillader en vis udveksling mellem naturkapital og andre former for kapital. Det Økonomiske Råds opfattelse af, at et fald i naturkapital kan opvejes af en stigning i menneskelig kapital, er et oplagt eksempel (s. 45). I det dominerende miljøøkonomiske perspektiv reduceres alt til pengeværdier, mens socioøkologien insisterer på de biofysiske grænser – noget, der ifølge Tilsted gør substitutioner mellem natur og økonomi dybt problematiske.
Afkoblingens tre niveauer – og hvorfor kun ét er tilstrækkeligt
Tilsvarende viser Tilsted, hvordan debatten om grøn vækst ofte overser forskellen mellem absolut, relativ og tilstrækkelig afkobling. Danmark fremhæves som eksempel på absolut afkobling, fordi BNP er steget, mens udledningerne er faldet. Men denne vurdering bliver mangelfuld, hvis reduktionerne ikke sker hurtigt nok til at overholde klimaets grænser.
Tilsted viser, hvordan teknologiske løsninger og nye alliancer – som Den Grønne Trepart – skaber indtryk af fremgang, men reelt fastholder en reformistisk kurs, der både er for svag og for langsom
Her insisterer Tilsted på begrebet tilstrækkelig afkobling: en reduktionstakt, der faktisk matcher Parisaftalens målsætning. På dette punkt lever Danmark ikke op til kravene.
At Danmark samtidig både sigter mod 1,5-gradersmålet og fastholder, at vækst og konkurrenceevne ikke må udfordres, fremstår i bogens optik som et grundlæggende paradoks. Det Økonomiske Råds vurdering af, at klimapolitikken ikke kræver et opgør med økonomisk vækst, får kritik for at være løsrevet fra den biofysiske virkelighed (s. 93).
Bogen peger også på Danmarks betydelige historiske klimagæld. I perioden 1990–2019 har Danmark opbygget en klimagæld svarende til 28 gange den årlige udledning i 2023 (s. 79). Det gør det endnu sværere at hævde, at Danmark leverer en tilstrækkelig afkobling.
Internationale socioøkologiske økonomer vurderer, at der med global vækst på 3% kræves en afkoblingsrate på over 16,5% for at holde os inden for klimamæssige grænser (s. 86). Set i det lys er det svært at opretholde troen på grøn vækst som strategi.
Vækstparadokset
Her trækker Tilsted på Herman E. Daly, der allerede i 2005 formulerede dilemmaet: Det er biofysisk umuligt at opretholde evig økonomisk vækst i et lukket system. Når valget står mellem en politisk og en fysisk umulighed, må man tage chancen med den politiske (s. 96). Det er en pointe, bogen vender tilbage til flere gange – og med rette.
Kritikken bliver opslugt i den etablerede grønne fortælling
Et væsentligt element i bogen er analysen af, hvordan magthavere inkorporerer dele af den socioøkologiske kritik for at afbøde dens radikale konsekvenser. Tilsted viser, hvordan teknologiske løsninger og nye alliancer – som Den Grønne Trepart – skaber indtryk af fremgang, men reelt fastholder en reformistisk kurs, der både er for svag og for langsom.
Teknologiske fiks kan ifølge Tilsted ikke løse de grundlæggende modsætninger. De udskyder dem blot.
”Dermed handler kampen for et godt liv for alle om at fremskynde så meget handling som muligt, så hurtigt som muligt til gavn for dem, som ikke har nok.” (s. 170).
Vurdering af bogens styrker og mangler
Tilsted giver en fremragende og tiltrængt introduktion til det socioøkologiske paradigme og leverer en overbevisende analyse af, hvorfor Danmark – på trods af sin selvforståelse – stadig er langt fra at levere en grøn omstilling, der matcher planetens grænser. Bogen er stærkest, når den dissekerer begrebernes misbrug i den politiske debat og demonstrerer, hvor utilstrækkelig den nuværende kurs er.
En mindre svaghed er, at bogen ikke afrundes med en oversigt over danske forskningsmiljøer og centrale bidrag inden for socioøkologisk økonomi. Det ville have gjort den endnu mere anvendelig som introduktion.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og