JULESTRESS // ESSAY – Julestress bliver ofte forstået som et individuelt problem, som den enkelte forventes at håndtere med bedre planlægning, lavere ambitioner eller mere overskud. Ser man nøgternt på det, er julestress imidlertid i høj grad et organisatorisk fænomen, skriver Thomas Milsted. ”Hvis julefred skal være mere end en privat forhåbning, må den organiseres – ikke symbolsk, men konkret og ikke mindst for børnenes skyld.” Hvem vælger at gøre noget anderledes i år?
Selvom krige i dag raser flere steder i verden end længe set, er der en episode fra historien, som fortsat gør stort indtryk på mig, når jeg tænker på den. I julen 1914, midt under Første Verdenskrig, lagde soldater langs dele af Vestfronten midlertidigt våbnene fra sig. Ikke fordi krigen var slut, men fordi det var jul.
De sang julesange, mødtes i ingenmandsland, udvekslede små gaver i form af cigaretter og chokolade og spillede fodbold.
Det særlige ved december er, at nye forventninger ikke erstatter de gamle, men lægger sig oven på dem, vi i forvejen forsøger at leve op til
Freden varede dog kort, for overkommandoerne greb ind, og krigen fortsatte. Men øjeblikket står tilbage som en påmindelse om noget grundlæggende: at fred ikke altid opstår, fordi systemer ændrer noget. Nogle gange opstår den, fordi mennesker midlertidigt vælger at handle anderledes. Det er værd at have i baghovedet, når vi taler om julefred i dag.
Næstekærlighed på dåse
Hvert år gentager den samme fortælling sig. Julen beskrives som en pause, en tid til ro, nærvær og fællesskab. En tid, hvor næstekærlighed sættes i system. Samtidig fortsætter arbejdslivet ofte uforandret gennem december. Deadlines samler sig, tempoet holdes oppe, og forventningen om at afslutte mest muligt inden ferien bliver nærmest en selvfølge. Men resultatet er desværre ofte, at mange går ind i julen mere trætte end rolige og friske.
Julestress bliver ofte forstået som et individuelt problem. Noget, den enkelte må håndtere med bedre planlægning, lavere ambitioner eller mere overskud. Men ser man nøgternt på det, er julestress i høj grad et organisatorisk fænomen. Det opstår i spændingen mellem arbejdslivets krav og julens idealer. Og netop derfor er det også noget, organisationer kan og bør gøre noget ved.
December er nye forventninger oven på de gamle
Det særlige ved december er, at nye forventninger ikke erstatter de gamle, men lægger sig oven på dem, vi i forvejen forsøger at leve op til. Arbejdets krav forsvinder ikke, fordi kalenderen skifter, og året går på hæld. De fortsætter, mens julens sociale, familiemæssige og kulturelle forventninger stiller sig ovenpå. Når organisationer ikke tager højde for dette, bliver julefred et privat projekt, der skal klares i aftentimerne, weekenderne og i det hårdt komprimerede rum, der er tilbage.
Børn lever ikke af forklaringer, men af stemninger. Når voksne haster, mærker de det
Derfor er det ikke mærkeligt, at det, der skulle være julehygge, for mange opleves som et enormt pres. Ikke fordi julen i sig selv er problemet, men fordi den er blevet noget, der med djævlens vold og magt skal lykkes. Der findes en rigtig stemning, et rigtigt nærvær og en rigtig måde at holde jul på. Problemet er bare, at følelser jo ikke kan frembringes på kommando, og jo mere vi forsøger at sikre dem, desto lettere glider de ud af hænderne på os.
Midt i dette står også forbruget og gaverne. Hvert år taler vi om næstekærlighed, men i praksis må den ofte vige for netop gaverne. Ikke fordi næstekærlighed er blevet uvigtig, men fordi den kræver tid, opmærksomhed og tilstedeværelse. Ressourcer, som mange mangler i december. Gaver kan derimod købes, pakkes ind og gives videre. Det er effektivt, og det passer bedre ind i et arbejdsliv, der kører videre.
Gaven til medarbejderens børn
Også børnene mærker det. Undersøgelser viser, at mange børn oplever, at deres forældre har særligt travlt i julen. Også for travlt. Børn lever ikke af forklaringer, men af stemninger. Når voksne haster, mærker de det. Når julen bliver noget, der skal overstås, lærer de, at også det, der siges at være vigtigt, er underlagt tempo. Set i det lys er julefred ikke kun et spørgsmål om trivsel på arbejdspladsen, men om det liv, arbejdet er flettet ind i.
Derfor er det vigtigt at sige det klart, at den sidste, der skal slå sig selv i hovedet over julestress, er den enkelte medarbejder. Hvis julefreden udebliver, er det ikke nødvendigvis, fordi nogen har prioriteret forkert, men fordi rammerne ikke har givet den nødvendige plads.
Når tempoet sænkes kollektivt, opstår der noget, som ellers er svært at skabe individuelt. Ro uden skyld og nærvær uden præstation
Her ligger også opfordringen. Ikke til den enkelte om at tage sig sammen, men til organisationer om at tage ansvar. Hvis julefred skal være mere end ord, må den tænkes ind i den måde, arbejdet organiseres på. Det handler ikke om pynt, fællesarrangementer eller ekstra gaver. Det handler om rytme, lavere tempo og bedre prioriteringer.
Lad december være tempofri
Organisationer kunne vælge at lade december være anderledes. Ikke dårligere, men anderledes. Færre deadlines og udsættelse af ikke-kritiske opgaver kunne være årets personalegave. En tydelig accept af, at ikke alt skal afsluttes inden ferien. Klare signaler fra ledelsen om, at tempoet sænkes kollektivt, og at pauser er helt legitime.
Og måske er den mest meningsfulde julegave slet ikke en genstand, men tid. Bonus i tid. En ekstra fridag. Kortere arbejdsdage og en kalender, der bliver lettere i stedet for tungere. Det er konkrete greb, der direkte mindsker belastningen og giver plads til det liv, der også skal fungere.
Når tempoet sænkes kollektivt, opstår der noget, som ellers er svært at skabe individuelt. Ro uden skyld og nærvær uden præstation. En december, der faktisk ligner den fortælling, vi holder så meget af, nemlig et rigtigt juleeventyr.
Julefreden i 1914 varede desværre kun kort. Men den viste, at selv i et system bygget til konflikt kan mennesker skabe et øjebliks fred, når de tør handle anderledes. Den pointe er stadig relevant. Også i dag og også i arbejdslivet.
Hvis julefred skal være mere end en privat forhåbning, må den organiseres. Ikke symbolsk, men konkret og ikke mindst for børnenes skyld.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og