Hver mandag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
POV PÅ SPIDSEN // KOMMENTAR – Hvem har besluttet, at alle familier i Danmark skal være renovationsarbejdere for at komme af med deres affald? Det må kunne gøres meget nemmere, tænker jeg godt gal i skralden, hver gang jeg bruger energi på at ramme den rigtige spand.
”Stanniol, hvilken spand skal det i?” Min veninde ser spørgende på mig, da hun har åbnet en stor skuffe i det køkken, min mand og jeg lige har overtaget. De forrige ejere af lejligheden var så forudseende, da de installerede det nye køkken, at de fik en skuffe indrettet til diverse affaldsspande. Skuffen kunne jeg sagtens bruge til noget andet mere spændende, men det er en anden historie.
Mange gange hver dag trækker jeg skuffen ud og stirrer spekulativt på samlingen af spande: Hvor skal affaldet hen? Madrester i spand med den grønne pose, men stanniol? ”Smid det i den med plastik,” siger jeg til veninden, der straks protesterer: ”Nej, det skal vist i metal.” Så er der en papæske, omviklet med cellofan, hvor skal den hen? Cellofan i plastik spand, pap i den med papir og pap. Selv i en verden, der er i skræmmende stærk forandring, kan vores skraldesystem gøre mig møghamrende irriteret.
Vi kan ikke finde ud af at sortere
Hvem har besluttet, at alle familier i Danmark skal være renovationsarbejdere på et højt niveau?
Jeg føler mig ærlig talt til grin, når jeg står med en vatpind og spørger mig selv: Vat er bomuld, pind er plastik. Skal jeg så flå de to ting fra hinanden for at sortere rigtigt? Nej, nej og atter nej, vi kan ikke finde ud af at sortere korrekt hjemme i familierne. Og det kommer sikkert ikke bag på ret mange, at der også er en del mennesker, der har opgivet og kyler alt i én spand.
Hvem har besluttet, at alle familier i Danmark skal være renovationsarbejdere på et højt niveau?
Jeg føler mig ærlig talt til grin, når jeg står med en vatpind og spørger mig selv: Vat er bomuld, pind er plastik. Skal jeg så flå de to ting fra hinanden for at sortere rigtigt?
Og det er netop 1spand.nu, jeg vil opfordre til, at man, såfremt man har det som jeg, støtter. Det koster ti kroner at melde sig ind. Foreningen går ind for central affaldssortering.
For selvfølgelig skal vi sortere vores skrald, der er en kæmpe ressource, hvis det bliver behandlet korrekt. Det er jo nærmest uhyggeligt, så meget affald, vi genererer i en helt almindelig husholdning. MEN arbejdet kan gøres effektivt af robotter på forbrændingsstationerne. Det har man allerede fundet ud af mange steder i Norge og i Holland.
Vi er blevet vænnet til, at affaldssortering begynder derhjemme. Små beholdere til plast, metal, papir, restaffald, bio og glas. Det lyder som en succeshistorie – men i realiteten har vi skabt et system, der belaster borgerne, og som ikke nødvendigvis sikrer den bedste genanvendelse. Måske er tiden kommet til at spørge, om vi gør det klogt nok.
Sortering er spild af tid
I dag forventes det, at den enkelte husstand skal kende forskel på hård og blød plast, skelne keramik fra glas og huske, huske at pizzabakken ikke må i pap-containeren. Men fejlsortering er uundgåelig, når ansvaret er spredt ud på millioner af hænder. Ifølge flere kommunale affaldsanalyser ender op mod 30 pct. af det sorterede affald det forkerte sted. Så selv når vi gør vores bedste, bliver ressourcer tabt – og indsatsen er spildt. Samtidig indfører kommuner nye ordninger, farvekoder og regler.
For folk, der bor småt, ældre borgere eller travle familier er systemet en byrde. Seks-syv forskellige spande i et mindre køkken? Er det rimeligt? Vi ved ikke engang, om dette system er den mest effektive måde at genanvende. Central affaldssortering – hvor affaldet samles og sorteres automatisk på moderne anlæg – lyder som en mere rationel løsning.
Argumentet om, at central sortering er dyr, holder ikke. Der er mange skjulte omkostninger ved husstandssortering.
De nye teknologier kan med optiske sensorer, robotter og AI analysere og adskille materialer langt mere præcist, end vi kan i vores køkkener. Desuden betyder central sortering, at borgerne kan nøjes med én eller få beholdere, mens kvaliteten af det genanvendte materiale kan kontrolleres og optimeres.
Argumentet om, at central sortering er dyr, holder ikke. Der er mange skjulte omkostninger ved husstandssortering. Plastbøtter- og bakker, skal være rene, så der er også udgifter til vand, så er der spild af tid og transport, tænk på, at skraldebiler skal hente hyppigere. I mit sommerhus fx kommer der biler og henter madaffald en dag, plast en anden, osv. Så er der fejlsortering og vedligeholdelse af diverse spande. Alt i alt er centralisering ikke bare praktisk, men ofte billigere og grønnere på sigt.
Det er ikke dovenskab, når nogen af os vil slippe for sorteringen derhjemme. Det handler om praktisk tænkning. Borgerne skal ikke bære hele ansvaret for klimaet – samfundet skal indrette sig intelligent.
Vi bør sortere smartere. Central affaldssortering er ikke at fornægte et miljøansvar – det er et skridt mod et mere effektivt, retfærdigt og bæredygtigt system. Nogle må så æde, at der er indkøbt for mange affaldscontainere. Men vi undgår at være på spanden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og