isvinteren julekalender POV

Isvinteren #23 – Nedtælling til jul

i Satire/Liv & Mennesker af

Resumé

December blev en rutsjebanetur som ingen havde kunnet forestille sig i de to nabosamfund ude på landet. Efter årtiers fred mellem flipperne, eliten, hashhovederne, socialistøkologerne eller hvad Hipstedborgerne ellers er blevet kaldt – og de koboltblå almindelige mennesker i Folkerup – brød krigen ud. Det var Christina Fridild, Hipsteds eneste detailhandler med egen Donut-butik i Folkerup, der antændte lunten. ”Luk lortet”, skrev hun i en kommentar i Folkebladet med henvisning til andefarmen Roast Duck, der leder sit beskidte vand ud i Langesø.
Så startede balladen, der fik priserne på juleænder til at falde, så de næbbede dyr blev usælgelige – og samtidigt fik hele den danske verdenspresse til at kaste sig over den lokale andekrig. Landets toppolitikere blandede sig. Men så blev andefarmens aktier solgt til en kinesisk finansmand og nu skal den lukkes – og alle har lagt våbnene.
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON  1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄

Hvis der findes en kollektiv følelse af tømmermænd, så er det lige dér, beboerne i Hipsted og Folkerup er lige nu. Hvis der da ikke er tale om en slags vemodig, mental influenza. Man skal selv have levet i et mindre lokalsamfund for at forstå, at ballade ikke er sådan noget, der bare overstås.

I storbyen, i København, kan man godt smadre et ungdomshus den ene dag og så købe grøntsager hos hinanden dagen efter. Men så enkel er tilværelsen, sammenholdet og fjendskabet ikke ude på landet. Man kender jo hinanden. Ens børn går i skole med hinanden. Og man plejer at prale af idyllen og fredsommeligheden.

Krig er noget, man er flov over.

Christina Fridild ser ikke op fra sine donuts i butikken i Folkerup. Hun er helst fri for kunder i dag. Hun føler sig som en ensom spion i fjendeland.  Og så er hendes søn skredet hjemmefra for at møde sin kæreste, rigmandsdatteren.
Han gider ikke sin mor i dag.

Juliane Bentzen – hun er sønnens gryende kærlighed – er dødtræt af faren, den tidligere ejer af aktiemajoriteten i og nuværende bestyrelsesformand for andefarmen. Han vimser om hende for at få anerkendelse. Bare et smil, fordi han nu har været med til at sikre, at Roast Dusk skal nedlægges. Så nu stopper udledningen af farmens spildevand snart. Nu er farmand ikke længere kødfråseriets personificerede djævel. Nu er han en del af renselsesprocessen. Måske kan han endog med tiden acceptere, at Juliane tilsyneladende har givet sit hjerte til en søn af en af socialistøkologerne i Hipsted.

Men datteren, der var isoleret på sit værelse på grund af influenza, har trodset symptomerne og værdiger ikke engang sin far sin tilstedeværelse i hjemmet.

Vorherre bevar os.
Det er præcis, hvad den lokale pastor Peter Korsbæk nedskriver i slutningen af sin prædiken til juleaften

Journalisterne er allerede rejst.

De er først og fremmest middelklassemennesker fra storbyens hippe kvarterer og beskæftiger sig ikke mere end højst nødvendigt med bønderne herude på landet.

Vorherre bevar os vel!

Vorherre bevar os.

Det er præcis, hvad den lokale pastor Peter Korsbæk nedskriver i slutningen af sin prædiken til juleaften. Den er traditionen tro noget ganske særligt, fordi kirken den dag er fyldt til randen af folk, som kun kommer der denne éne gang om året. Lidt stolt er han, fordi han i det skjulte inviterede den danmarkskendte konfliktmægler, Valiant Staerkstrøm, til de unges blokade af broen mellem Hipsted og Folkerup.

Men også pastor Korsbæks ansigt er tegnet i vemodige streger. Han mærker et savn. Det er det tætte kram, der var alt for hurtigt overstået, selv om han svingede Staerkstrøm rundt og rundt og rundt i sneen. Dette næstekærlighedens uundværlige favntag. Indtil det blev så pinligt, at hans kone stoppede ham med flere tilråb.

Politikerne, der er på evig jagt efter begivenheder med presseeffekt og borgere med stemmeret, mødte selvfølgelig også op under andekrigen. Men de er for længst forduftet. Mange af dem har allerede glemt navnene på de to iskolde byer.

Alt kan han bære – undtagen et rygte om, at han er bøsse!

Konsulenten er sidste mand udefra.

Den noget slidte tidligere journalist Skitte Warcastle var allerede inden andekrigen konverteret til kommunikationsspecialist. Den slags havde de ikke brug for i den lokale konflikt, skulle det hurtigt vise sig. Så Warcastle gav op, men nåede aldrig firetoget. Han blev tiltrukket af grønne topskud og den dansende Rudy Duske – eks-oprøreren der for årtier siden sumpede så meget i røgen fra den gode urt, at han endte i kørestol. Indimellem rejser han sig pludseligt og – utroligt nok – udtrykker sine følelser og kommentarer i en umælende, flagrende, ubestemmelig stammedans.

Skitte har været på vej hjem fra Hipsted i dagevis. Men det er svært at slippe det skæve Hipsted. Han nåede kun nogle få hundrede meter mod stationen, da også han fortabte sig i panikalterapeuten Josef Denapartes svedehytte. Men faktisk er det Josef, der mere end andre har brug for hjælp og venskab lige nu. Det gik helt galt for ham, da han i sit bijob som S/M-dominaen Madame Noire i Folkerups hemmelige swingerklub, gennembankede den kinesiske finansmand, der havde misforstået sit ”stopord”.

Det er skyldfølelsen, der nager Josef. Er det hans skyld, at Tiu Ban Ditt flytter produktionen til Polen?

Josef og Skitte sidder tæt på hinanden i en ordentlig koger i den dampende, glohede svedehytte. Men nu vil konsulenten bare hjem! Stofsmugling, kokainsne til næsen, nedladenhed overfor kvinder – meget har han budt sit nedslidte image i jagten på eliten og sin egen berømmelse. Men nøgen i en svedehytte med en mand, der jævnligt klæder sig i kvindetøj. Dét er mere, end konsulent Warcastle selv kan stå inde for. Alt kan han bære – undtagen et rygte om, at han er bøsse!

Han tager sit gode tøj og går, nej, han vakler ned mod stationen.

Nu er blot de lokale tilbage. Hver for sig – i Hipsted og Folkerup. Ismuren har rejst sig og nabobyerne indbyrdes forhold er underlagt den samme følelse af apartheid, som engang i det delte Berlin og det sydlige Afrika.

Men nede ved den tilfrosne sø, tæt på det dampende ”røvhul” – (det eneste hul i isen på tilfrosne Langesø ved udledningen af spildevand fra andefarmen) – dernede samles de unge.


LÆS ALLE AFSNIT AF POV’S JULEFØLJETON HER


Topillustration: POV International. Julefoto: Pixabay

What do you want to do ?

New mail

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Sandra Klaus Juul Nissen er forfatter på en baggrund af uafsluttede universitetsstudier, herunder semitisk filologi og statskundskab. Selv kalder hun sig en ”rastløs verdensborger fra landet” – med henvisning til opvæksten som datter af en stationsforstander ved Hads Ning Herreds Jernbane.

Det var hendes lyst til at skrive, der vandt over den akademiske karriere. Sandra Klaus har efter eget udsagn for længe erkendt, at hun endnu ikke er slået igennem hos læserne med en kraft, der gør, at hun kan leve af sit forfatterskab. Derfor har hun indimellem måtte ernære sig som forfatter af romaner til danske og svenske ugeblade. To bogudgivelser er det dog blevet til ”Under maskerne” – en roman om en dansk teologiprofessors forelskelse i sin indiske yogalærer – samt – ”20 digte om livet”.

Sandra Klaus er lige nu i skriveprocessen om danske kongers ”faux pas” – og konsekvenserne heraf. Men midt i corona-krise og verdens galskab besluttede hun sig for at prøve kræfter i en ny genre; den satiriske juleføljeton ”Isvinteren – affæren i Hipsted og Folkerup”.

Følg Sandra Klaus på Instagram: sandra_klaus_word

Seneste artikler om Satire