kønsforskning erhvervsliv uddannelse

Da pigerne grundet Covid slap for eksamen i matematik, overgik de for første gang drenge

i Uddannelse/Debat af
KØNSFORSKNING & UDDANNELSE // KOMMENTAR – OBS: Revideret version, grundet nye oplysninger. I politik og medier ligger fokus på, at drenge klarer sig dårligere i dansk end piger. Pigers dårligere præstation i matematik er gået under radaren, selv om det medvirker til stor skævhed i uddannelsesvalg og det ekstremt kønsopdelte danske arbejdsmarked. I 2020 fik piger for første gang bedre afgangskarakterer fra folkeskolen i matematik end drenge, men det var et atypisk år med aflyst eksamen, og piger klarer sig dårligere til eksamen. Journalist Dorte Toft opfordrer til mere kønsforskning i årsager til skævheder i skolen og i uddannelsesvalg – og større opmærksomhed på undersøgelsen, der viser, at danske piger undervurderer sig selv.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


For første gang nogensinde har danske piger præsteret bedre end drenge i matematik i afgangskarakterer fra folkeskolen. Det skete i 2020, hvor selve eksamen dog var aflyst grundet Coronaen, og årskarakterer blev ophøjet til eksamenskarakterer. Jævnfør tal fra Børne- og Undervisningsministeriet blev pigernes gennemsnitlige karakter 7,5 mod 7,4 til drengene.

Det er dog vigtigt at præcisere, at årskarakterer typisk er højere end eksamenskarakterer, og at piger klarer sig dårligere i matematikeksamen end drenge. Jf. en undersøgelse gældende 2014-2019 var den gennemsnitlige årskarakter for begge køn 7,3, men ved eksamen faldt pigernes karakter helt ned til 6,7, mens drengene kunne nøjes med et fald til 7,0. Det indikerer, at først når der igen kan gennemføres afgangseksamer for 9. klasse kender vi status i matematik for de to køn.

Undersøgelse på undersøgelse har vist, at pigerne klarede sig dårligere i matematik til afgangseksamen, og det fremgår også af en helt ny undersøgelse fra tænketanken DEA. Cheføkonom hos DEA, Kristian Thor Jakobsen, oplyser til POV, at tænketankens undersøgelse er baseret på den offentlige database, Statistikbanken, men den var endnu ikke opdateret med 2020 tallene. De (2020-årskaraktererne) er så heller ikke direkte sammenlignelige med DEAs afgangseksamenskarakterer fra 2002-2019.

DEA har i sin nye rapport fokus på drengenes problemer i dansk, og det fokus har været typisk gennem mange år. Der har hverken været politisk eller mediemæssig fokus på pigernes vedvarende underpræstation i matematik i forhold til drengene. Ej heller fra erhvervslivets side.

Kilde tænketanken DEA. Rapporten “Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer”.

Pisa-undersøgelser har i mange år vist, at Danmark er undtagelsen i Norden, hvad angår matematik. Piger klarer sig bedre end drenge i Norge, Sverige, Finland og Island. I 2018-undersøgelsen klarer piger sig bedst i næsten en tredjedel af alle OECD-lande (s. 271 i Pisa 2018).

Hvad er det med danske piger og matematik? Fordomme i skolesystemet? Holdninger i hjemmet? Hæmmes pigerne af undervurdering af egne evner til matematik?

Danske pigers lavere præstationer i matematik har ellers samfundsmæssige konsekvenser blandt andet som medvirkende til fravalget af matematiktunge uddannelser, såsom inden for rene it- og ingeniørfag. Men der findes ingen fyldestgørende svar på årsager, blot indspark fra forskellige uddannelsesaktører med hver sin dagsorden. Og skiftet i 2020? Er pigerne vitterligt blevet bedre end drengene, eller skyldes resultatet, at de slap for eksamen – at det var årskarakteren, der blev afgangskarakter?

Vi får se, men kønsforskning i Danmark har været klemt siden 80’erne og er nu også under kraftige angreb fra visse højrefløjspolitikere.

Æbler og pærer

Medvirkende til, at der næsten udelukkende har været fokus på drengene, er imidlertid også, at der i undersøgelser sker en sammenblanding mellem æbler og pærer, dansk og matematik, også i formidling  af karakterer fra afgangseksamen. Drengen påstås at være tabere i både matematik og dansk, grundet frugtmosen. DEA skriver for eksempel: “Det samlede karaktersnit i dansk og matematik er samtidig steget fra ca. 6,5 i 2008-2010 til omkring 7,0 i 2017-2019. Pigernes karaktersnit er dog vokset med dobbelt så meget – 8,8 pct. – som drengenes – 4,4 pct”.

Samme æble/pære-frugtmos serverede Den Sociale Kapitalfond, da den i 2017 udbasunerede, at pigerne scorede højere end drengene “i matematik og dansk”.

Fokus på afgangskarakterer skyldes, at de er afgørende for adgang til ungdomsuddannelser, gymnasier og erhvervsskoler. Men at klare sig dårligere i matematik præger som nævnt også uddannelsesvalget, og det skorter ikke på beklagelser fra erhvervslivet og politikere over, at alt for få kvinder vælger matematiktunge uddannelser.

Danske piger undervurderede sig selv mest af alle, og for lav tiltro til egne evner har aldrig været befordrende for interessen

Talentmassen fx inden for ingeniør- og it-branchen begrænses af kvinders fravalg, og talentmassen er i forvejen alt for lille i Danmark, fordi det også kniber med mændenes interesse. Dansk Industri, Ingeniørforeningen og andre forsøger jævnligt at lokke piger til med reklamekampagner til millioner, men pengene havde været langt bedre brugt til forskning i årsager til fravalg.

Hvad var det med danske piger og matematik? Fordomme i skolesystemet? Holdninger i hjemmet? Hæmmes pigerne af undervurdering af egne evner til matematik?

Udenlandsk forskning tyder på det.

kønsforskning erhvervsliv uddannelse
Har danske piger haft for lille tiltro til egne evner i matematik? Kønsforskning vil kunne finde svar, siger Dorte Toft. Foto: Pixabay

Holdninger, hyl og hovsa-forklaringer

Der burde foreligge et massivt pres fra både den private og den offentlige sektor for at få forsket i årsager til kønsskævheder i folkeskolen, i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet herhjemme. Men der høres ingen massive protester fra Dansk Industri, IDA med flere mod angrebene på kønsforskning.

I forvejen rasler Danmark jo ned på ligestillingsindekser, uden nogen egentlig kan forklare det. I forvejen betegnes kvinder som det underskudsgivende køn blandt andet grundet kønsstereotypt valg af uddannelser og fravalg af de matematiktunge, hvor lønnen typisk er høj.

Der leveres holdninger, hyl og hovsa-forklaringer, hvad angår køn i Danmark, men begrænset forskning. Nogle har valg at lune sig ved, at danske piger jf. Pisa-undersøgelserne ligger højt i matematik internationalt set, og at de er blevet bedre over årene sammenlignet med drengene.

Der burde være alt mulig grund til at forlange mere kønsforskning fra erhvervslivets side

Tilbage i 2017, da det var Den Sociale Kapitalfond, der blandede æbler og pærer, blev den af samme årsag omtalt i POV. Der blev set på årsager til, at drenge sakkede bagud, og hvor hyppigt set forklaring har været “den overfeminiserede skole”, tyder flere undersøgelser på, at tiden unden for skolen og manderollen spiller en stor rolle.

Endnu ved vi ikke, om piger ved eksamen ville overgå drenge i matematik, altså om udviklingen er vendt, men det  skræmmende for erhvervslivet at læse en undersøgelse blandt skoleelever i 8. klasse om it-kompetencer og potentielle problemløsninger via it/data (datalogisk tænkning). Den er fra 2018 og omfattede 12 lande med Aarhus Universitets DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) som tovholder for den danske del af den såkaldte ICILS-undersøgelse.

Af kapitlet “Køn og IT”  fremgår, at i ingen andre lande var der større forskel på drengenes og pigernes tiltro til egne evner på disse områder. Danske piger undervurderede sig selv mest af alle, og for lav tiltro til egne evner har aldrig været befordrende for interessen.

kønsforskning erhvervsliv uddannelse
Drengen foran tastaturet, pigen ved siden af. Erhvervslivet og det offentlige har brug for, at kønsforskning på uddannelsesområdet belyser, hvorfor 15-årige danske piger har væsentlig mindre interesse for en fremtid i it end jævnaldrende danske drenge og mindre interesse end jævnaldrende piger i andre lande, siger Dorte Toft. Foto: Pixabay

Smitter på fremtidsplaner

Den lavere tiltro afspejlede sig også, da der blev spurgt om fremtidsplaner – om de kunne tænke sig at arbejde inden for it. Interessen hos danske piger lå langt under drengenes. En illustration af den langt mindre interesse for it-relateret fremtid hos pigerne kan ses her:

Der er langt mindre interesse for en it-relateret fremtid hos pigerne. Kilde: Icils

Danske pigers interesse var faktisk den laveste af alle elever, drenge som piger i de 12 lande. Et resultat kan ses i sammenhæng med en tidligere undersøgelse med navnet The Relevance of Science Education (Rose) fra starten af 2000-tallet omfattende elever i 15-års alderen i 28 lande plus to indiske delstater. Hvad angår interessen for NAT/TEK fag, lå de danske piger helt i bund blandt alle, piger som drenge, og ingen ung tændte mindre på en fremtid i it-job end danske piger og japanske.

Der burde altså være alt mulig grund til at forlange mere kønsforskning, hvis erhvervsliv og det offentlige ikke fortsat skal være dårligere stillet end i andre lande, hvad angår rekruttering på områder, hvor matematik spiller en rolle.

Årsagerne til den såre beskedne repræsentation af danske mænd i omsorgsfag burde der i øvrigt også dybdeforskes i. Begge forskningsområder kan måske medvirke til et mindre ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark. Både politikere og erhvervsliv betegner den store kønsopdeling som et problem for landet.


LÆSE MERE I POV AF DORTE TOFT HER
LÆS MERE I POV OM KØN HER


Topillustration: Der er brug for kønsforskning på uddannelsesområdet, hvis erhvervslivet og det offentlige vil løse problemet med den store kønsopdeling. Foto: Gerd Altman, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om Uddannelse