UDLÆNDINGEPOLITIK // KOMMENTAR – SF udskammer en ung syrisk flygtning som egoistisk, utaknemmelig og uempatisk, men hans udsagn viser sig forbløffende nok at være parallelle med udsagn fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Mahmoud Almohamad er en ung mand på 20 år med syrisk baggrund. Som 13-årig flygtede han med sine forældre fra Assad og Putins bombehelvede. Hvorfor Putins bombehelvede? Fordi Rusland ifølge den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu har ”afprøvet mere end 320 forskellige våbentyper” på den syriske befolkning.
Mahmoud ankom til Danmark i december 2015. I august 2016 fik han mulighed for at gå i folkeskole og siden i gymnasium, hvor han klarede sig så godt, at han blev kåret som Årets Student på Brønderslev Gymnasium i 2021. Ved prisoverrækkelsen i Brønderslev Rotary Klub lød det blandt andet om Mahmoud:
”Ikke kun fagligt, men også kreativt og socialt, har eleven gjort sig bemærket med sit muntre væsen og sit vindende smil. Han er ualmindeligt høflig, loyal og beleven… Som en af hans lærere skriver, er årets legatmodtager ”et dannet menneske””.
I dag er Mahmoud blevet optaget på medicinstudiet. En solstrålehistorie.
Men Mahmoud har også mærket bagsiden af Danmarks stramme udlændingepolitik. Han har oplevet det triste liv som trettenårig på skiftende asylcentre. Og han har ikke mindst erfaret konsekvenserne af Danmarks særlige tilgang til flygtninge fra Syrien. I modstrid med opfordringer fra FN, EU og USA er Danmark som bekendt begyndt at tage opholdstilladelser fra syriske flygtninge.
Mahmouds forældre blev for nylig ofre for Danmarks politiske særposition i forhold til syriske flygtninge. Forældrene blev frataget deres opholdstilladelser og anbragt på Udrejsecenter Sjælsmark, omtrent 400 km fra Mahmoud, som bor i den anden ende af landet i Brønderslev. En dygtig advokat har siden fået genåbnet sagen, og de er kommet ud af Sjælsmark, men bor stadig på Ranum asylcenter. Forløbet er et symptom på den usikkerhed, frygt og adskillelse af familier, som Danmark i modsætning til de lande, vi normalt sammenligner os med, udsætter de syriske flygtninge for.
“Vi står side om side med de ukrainske flygtninge”
Den 22. marts talte Mahmoud om sine erfaringer ved en demonstration for ”Fair flygtningepolitik for alle” i København. Hans budskab lød blandt andet:
”Vi står side om side med de ukrainske flygtninge. Kære ukrainere, kære alle mennesker på flugt. Vi ved, hvordan I har det lige nu. Vi føler med jer, og vi tænker på jer. I er ikke alene.”
Og så udtrykte han et ønske, om at ”man sikrer alle flygtninge en hurtig sagsbehandling og ret til at arbejde og bo udenfor centrene, samt ligestilling af alle flygtninge ift. familiesammenføring og inddragelse af ophold.”
Den samme drøm om, at alle flygtninge kunne blive behandlet lige, formulerede han i Aftenshowet på DR1 fornylig:
”Det handler om, at flygtninge skal behandles lige og ens. Det handler ikke om, at Danmark behandler ukrainere bedre, det handler om, at Danmark behandler de andre dårligere. Hvorfor laver vi ikke en særlov, hvor alle flygtninge får en lige behandling?”.
Det er helt uforståeligt, hvordan SF’s integrationsordfører kan udlægge Mahmouds ord som en hån mod Danmark
Man kan fra et realpolitisk perspektiv muligvis kritisere Mahmouds utopi for naivitet eller ungdommelig idealisme. Men ingen kan sætte spørgsmålstegn ved præmissen om, at der er en fundamental forskel på attituden overfor ukrainske og syriske flygtninge. Politisk, retorisk, retsligt og folkeligt.
Selv personer med rødder i højreradikale miljøer er med ét klar til at køre (smugle kaldte vi det i 2015) ukrainske flygtninge til Danmark. Og der er ikke nogen, der kunne drømme om at kalde dem, der hjælper ukrainske flygtninge for ”landsforrædere” eller ”væmmeligboere”, det sidste er en betegnelse, blandt andet Pernille Vermund har anvendt.
SF raser over Mahmoud
Det kræver kun et minimum af empati at forstå, at Mahmoud, der eksistentielt og familiært virkelig har noget på spil i forhold til flygtningepolitikken, peger på det, som er åbenlyst for enhver, at der er tale om ”forskelsbehandling”. Og at han ønsker, at også syrere – fx hans egne forældre – kunne være omfattet af den samme imødekommenhed som ukrainske flygtninge.
Men Mahmoud møder ikke forståelse fra det gamle humanistiske parti SF. Tværtimod. I et indlæg i Berlingske raser SF’s integrationsordfører Halime Oguz over Mahmouds stilfærdige udsagn i Aftenshowet. Det ligner et mønster, (som jeg også skrev om i denne artikel i Altinget) at SF bag den humanistiske maske gerne graver grøfter og sår splid i udlændingepolitikken. Om Mahmoud lyder det fra SF’s integrationsordfører:
”Det forekommer mig faktisk en smule privilegieblindt at kritisere og nærmest håne det land, der har taget så godt imod én og kvit og frit givet muligheden for at blive læge”.
Det er helt uforståeligt, hvordan Oguz kan udlægge Mahmouds ord som en hån mod Danmark. Det må kræve en ubegribelig patriotisk krænkelsesparathed at opfatte konstateringen af den indiskutable forskelsbehandling som en hån mod nationen.
I Berlingske er SF udlændingepolitiske hardlinere med urimelig udhængning af en ung flygtning, på Pernille Skippers facebookvæg er SF humanister med bekendelse til lige, universelle rettigheder
Men ikke nok med at Oguz forvrænger det til, at Mahmoud håner Danmark, hun gør ham også til eksponent for en tendens, som hun mener, kan underminere ”den almindelige danskers lyst og vilje til at tage imod flere flygtninge fra MENAPT-landene [altså de muslimske lande]”. Tendensen – som Mahmoud i artiklen fremstår som en personificering af – beskriver hun sådan her:
”Den egoisme, den utaknemmelighed og den manglende empati med en ny gruppe flygtninge – for det mener jeg, det er, når man på den måde drejer debatten over på sig selv som offer – er dybt bekymrende”.
Det er forbløffende, hvad der kan tilskrives eller tildigtes den unge mand og hans ligesindede. Egoisme, utaknemmelighed og manglende empati. Som integrationsordfører tegner Oguz SF’s udlændingepolitik udadtil. Så længe ingen fra partiet lægger afstand, må vi antage, at det er en del af Sf’s nye udlændingepolitiske profil, hun her promoverer. Og Oguz’ opslag på Facebook om Berlingske-indlægget blev da også liket af partiformanden Pia Olsen Dyhr.
Det hænger ikke sammen, SF
Min forbløffelse over forløbet kulminerer dagen efter Oguz’ artikel. Her læser jeg en kommentar Pia Olsen Dyhr har skrevet under et facebookopslag af Pernille Skipper. SF’s partiformand skriver:
”Både jeg og SF går ind for at sidestille rettighederne for alle flygtninge med ukrainske og gøre særloven generel. Fuldstændig ligesom du [Pernille Skipper] og Enhedslisten”.
Og fuldstændig ligesom Mahmoud kan man forundret tilføje. Substansen i Pia Olsen Dyhrs udsagn er jo identisk med Mahmouds udsagn i Aftenshowet: ”Hvorfor laver vi ikke en særlov, hvor alle flygtninge får en lige behandling?”, sagde han som nævnt.
Det er svært at forestille sig andre end en muslimsk mand, en ung syrisk flygtning, blive fordømt af et parti for at sige noget, der viser sig at være et ekko af det pågældende partis egen politik
Det hænger ikke sammen. I Berlingske udskammer SF en ung syrisk flygtning, fordi han har talt om forskelsbehandling og talt for lige behandling og lige rettigheder for alle flygtninge. Pia Olsen Dyhr liker udskamningen. Dagen efter skriver SF’s formand på Pernille Skippers facebookvæg, at SF går ind for ”at sidestille rettighederne for alle flygtninge med ukrainske og gøre særloven generel”. I Berlingske er SF udlændingepolitiske hardlinere med urimelig udhængning af en ung flygtning, på Pernille Skippers facebookvæg er SF humanister med bekendelse til lige, universelle rettigheder.
Når Pia Olsen Dyhr tilføjer under Skippers opslag, at ”alt for mange bruger denne krise på at grave grøfter” klinger det unægtelig hult, eftersom SF samtidig uberettiget udskammer en syrisk flygtning og dermed netop graver grøfter.
Et udlændingepolitisk janushoved toner frem.
Forløbet illustrerer måske først og fremmest, at forskelsbehandlingen – både den bevidste og den ubevidste – stikker virkelig dybt i den danske offentlighed. Det er svært at forestille sig andre end en muslimsk mand, en ung syrisk flygtning, blive fordømt af et parti for at sige noget, der viser sig at være et ekko af det pågældende partis egen politik.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
