FOLKESKOLEN // KRONIK – Folkeskolens udvikling styres i stigende grad af politikere, konsulenter og akademikere, der dikterer skolens retning med teoretiske modeller og politiske dagsordener. Men hvordan kan man finde løsninger på skolens udfordringer, når de professionelle, der arbejder i skolen hver dag – lærere, pædagoger og skoleledere – ikke høres?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig, at du hyrer en elektriker til at installere en ny eltavle i dit hjem. På dagen dukker der en VVS’er op, der forsikrer dig om, at han sagtens kan klare opgaven – han har trods alt arbejdet i byggebranchen i mange år.
Du tøver, men lader ham gå i gang.
Efter få dage oplever du kortslutninger, strømudfald og potentiel brandfare, og du tilkalder en rigtig elektriker for at rette op på skaderne.
Akademikere koloniserer praksis
Folkeskolen befinder sig netop i denne situation. En institution, hvis kerneopgave burde være rodfæstet i pædagogik og didaktik, bliver i stigende grad koloniseret af økonomer, jurister, forskere, psykologer, psykiatere, interesseorganisationer – og ikke mindst politikere. Mange af disse aktører mangler en grundlæggende forståelse for undervisningens kompleksitet, skolens daglige virkelighed og elevernes behov.
Ikke desto mindre træffer de beslutninger ud fra teoretiske idealer og politiske dagsordener – ofte uden at inddrage de fagfolk, der har den egentlige ekspertise: lærerne, pædagogerne og skolelederne.
Et aktuelt eksempel er etableringen af Trivselskommissionen i 2023. Den fik til opgave at udarbejde anbefalinger til at styrke børn og unges trivsel. Kommissionen består af én formand og ti medlemmer. Blandt dem er der kun én, som var lærer, men for to årtier siden. Der er ingen skoleledere eller pædagoger. De resterende medlemmer tæller jurister, sociologer, statskundskabere, en historiker og endda en jordemoder.
Danske elevers faglige niveau i læsning og matematik er faldet støt siden reformen i 2013 (PISA, 2022)
Man burde forvente, at de faggrupper, der dagligt arbejder i de arenaer, hvor børn og unge tilbringer en væsentlig del af deres første 15 leveår, var stærkere repræsenteret i en kommission, der bidrager med anbefalinger til at styrke børn og unges trivsel.
Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan kommissionen diskutere og finde løsninger på en af skolens største udfordringer, når de professionelle, der står midt i dem hver dag, ikke har en reel stemme?
Ovenstående er langtfra en enlig svale, men snarere del af en gennemgående tendens, hvor akademiske eksperter med teoretiske og analytiske kompetencer vægtes højere i det faglige hierarki end professionsfaglig viden fra praksisfeltet.
Resultatet er ofte anbefalinger, der kan synes velformulerede og velbegrundede, men som viser sig at være uanvendelige for dem, der skal implementere dem i skolen.
En udvandet folkeskole
I stedet for at fokusere på sin kerneopgave, læring, trivsel og udvikling, er skolen udvandet til et socialpolitisk eksperiment, der agerer sundhedsklinik, psykologpraksis, læringscenter, serviceorgan og evalueringsinstitut – samtidig med at den drukner i krav, kontrol og dokumentation.
Alt sammen skal imødekommes inden for et budget, der i årevis har været presset i bund.
Hvis der skulle være den mindste tvivl om skolens udvikling, taler tallene deres tydelige sprog:
Siden 2017 er der fremsat mere end 600 forslag fra politikere, borgere og debattører om nye undervisningstemaer, der spænder fra økonomisk dannelse og klimakamp til børns mentale sundhed – alt imens 67 procent af lærerne oplever, at deres didaktiske råderum er blevet indskrænket af eksterne krav og administrativt arbejde (EVA, 2022), og hvor lærere i gennemsnit bruger over 30 procent af deres arbejdstid på dokumentation frem for undervisning (DLF, 2021), hvilket uundgåeligt presser dem væk fra deres kerneopgave; en udvikling der afspejles i, at 42 procent af lærerne overvejer at forlade folkeskolen på grund af arbejdsforholdene (VIVE, 2023), samtidig med at danske elevers faglige niveau i læsning og matematik er faldet støt siden reformen i 2013 (PISA, 2022).
Og her opstår spørgsmålet om, hvor længe folkeskolen kan bære en udvikling, hvor flere og flere krav og forventninger pålægges lærerne, samtidig med at deres professionelle råderum indskrænkes, arbejdsbyrden vokser, og fagligheden falder – uden at de, der står på skolerne hver dag, får reel indflydelse?
Giv skolen tilbage til fagfolkene
Ligesom en VVS’er ikke skal installere eltavler, skal eksterne faggrupper uden faglig indsigt og praksiserfaring ikke definere skolens udvikling.
Hvordan kan vi forvente bæredygtige og effektive løsninger, når de, der kender skolens virkelighed bedst – lærerne, pædagogerne og skolelederne – reduceres til et implementeringsled i stedet for medskabere af den skole, vi ønsker?
Kun ved at lytte til og anerkende dem, der hver dag arbejder i virkeligheden i praksis, kan vi sikre en folkeskole, hvor læring, trivsel og faglig udvikling igen kommer i centrum
Konsekvensen af denne marginalisering er ikke blot et tab af faglighed, men også et tab af motivation og engagement blandt de mennesker, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge. Når dygtige fagfolk forlader folkeskolen i frustration, når didaktiske valg dikteres af akademikere frem for fagfolk med pædagogisk indsigt, og når dokumentation og bureaukrati erstatter tid til relationsopbygning og undervisning, må vi spørge os selv:
Hvem tjener denne udvikling egentlig?
Hvis vi ønsker en skole, hvor børn trives og lærer, skal vi insistere på, at beslutninger om undervisning, faglighed og pædagogik træffes af dem, der forstår kompleksiteten og dynamikken i klasseværelset – ikke af eksterne aktører med teoretiske ambitioner og politiske dagsordener. Derfor er det på tide at anerkende, at skolens kvalitet skabes af fagfolk – ikke i ministerier, styrelser eller kommissioner.
Kun ved at lytte til og anerkende dem, der hver dag arbejder i virkeligheden i praksis, kan vi sikre en folkeskole, hvor læring, trivsel og faglig udvikling igen kommer i centrum.
Læs også Steen Bechs kronik “Tesfayes uddannelsesreform: Konkret utopi eller diffust fatamorgana?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
