UDDANNELSESREFORM // KRONIK #1 – Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes reform af ungdomsuddannelserne lover en mere inkluderende gymnasial uddannelse, men møder kritik for at skabe nye skel og flere problemer, end den løser. Mens forhandlingerne fortsætter, vokser tvivlen om reformens reelle effekt. Er dette en nødvendig modernisering eller et uigennemtænkt eksperiment?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Børne- og ungdomsminister Mattias Tesfaye barsler med en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. Uddannelser skal nedlægges, nye kommer til, og det, vi hidtil har kendt som gymnasiet, skal udvides i en sådan grad, at stort set alle unge ender med at få en studenterhue på, hvad enten den så er rød, blå eller grøn. En veritabel uddannelsesrevolution, hvor det store trækplaster er en ny epx-uddannelse, er på vej – eller er den nu også det?
Den seneste melding fra Christiansborg lyder, at en række borgerlige partier har trukket sig fra forhandlingerne, og tilbage ved forhandlingsbordet er i skrivende stund Dansk Folkeparti, Alternativet og SF. I sandhed en dramatisk udvikling og et interessant udvalg af tilbageværende partier, når man tager i betragtning, at så store reformer normalt skal have bred opbakning i Folketinget, og at denne reform først skal implementeres i 2030. Man kan være stensikker på, at det politiske landskab til den tid ikke er identisk med det nuværende, så hvilket lys stiller det en smal reform i?
Mens vi venter i spænding på udfaldet, kan det være på sin plads med en foreløbig opsummering af begivenhederne indtil videre og også nogle mere principielle betragtninger i forhold til, hvad der skal til, for at en så vidtrækkende reform, som regeringen påtænker, kan lykkes.
Denne dobbeltkroniks første del handler om planerne, Tesfayes diskurs og de problemer, reformen kan løbe ind i. Anden del er mere konstruktiv og diskuterer, hvad der skal til, for at en omfattende reform kan lykkes.
Gymnasium til alle
Da Tesfaye stillede sig op på talerstolen ved det årlige Sorømøde i august måned 2024, hvor den til enhver tid siddende undervisningsminister har for vane at hidkalde diverse interessenter fra skoleverdenen, blev det klart, at hans agt var at lave en nærmest revolutionerende omkalfatring af ungdomsuddannelserne.
Planen var på ingen måde uventet, for i 2023 udgav den reformkommission, der var sat til at kulegrave ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, en rapport, som havde retning mod det, der skulle blive Tesfayes idé.
Det overraskende i august måned var nu alligevel ministerens udmelding om, at nu skulle stort set alle unge have en gymnasial uddannelse. De eksisterende gymnasiale uddannelser – stx og hhx –skulle slankes via et højere adgangsniveau, og stort set alle andre gymnasiale uddannelser skulle samles i en ny gymnasial uddannelse med navnet epx, erhvervs- og professionsgymnasiet. Epx skal først og fremmest erstatte det nuværende hf, og det skal altså både rumme elever, der ville fortsætte på de mellemlange videregående uddannelser, og elever, der ville gå videre med en erhvervsuddannelse.
I oktober måned kom det konkrete udspil fra regeringen. Her foreslår man, at adgangskravet til stx og hhx stiger fra 5 til 6. På epx skal eleverne vælge mellem nogle større arbejdsmarkedsrelaterede temaer det første år, og på andet år kan de så fordele sig på erhvervs- og professionsspor, samtidig med at stamklassen fra første år bevares. Efter de to år bevæger de sig videre til forskellige erhvervs- og professionsorienterede uddannelser, hvis de da ikke skal ind på fx læreruddannelsen, for her kræves endnu et år i gymnasiet. 10. klasse fjernes med et snuptag, og fremtiden for htx, den tekniske gymnasieuddannelse, hænger indtil videre i luften.
Med en interessant blanding af arbejderistisk retorik og et fokus på bestemte arbejdsmarkedsbehov har ministeren i et stykke tid konsekvent talt det ”teoretiske” gymnasium ned under gulvbrædderne
Det lyder alt sammen meget fleksibelt og inkluderende, og sådan forsøger ministeren da også at sælge idéen, selvom man, hvis man læser ned i detaljerne, hurtigt kan få det indtryk, at forskellen mellem et mere akademisk og et mindre gymnasialt epx vil blive kraftigt forøget. Men der tager man fejl, mener Tesfaye. Sådan kan man efter hans mening kun tænke, hvis man forstår uddannelse på en anakronistisk måde, som nu skal være fortid. For i den nye definition er gymnasiet jo for alle.
Stiller man så spørgsmål til det, der for mange forekommer at være noget af et tryllenummer og et spin-trick, har ministeren svar parat, for ifølge Tesfaye er tvivlrådigheden i forhold til, om epx nu også kunne kaldes en gymnasial uddannelse med dertil hørende almendannende og studieforberedende kvaliteter, udtryk for et uddannelsessnobberi, som længe har præget uddannelsestænkningen i Danmark. Man ser ned på de praktiske fag og erhverv, og er gymnasiet, som vi hidtil har kendt det, egentlig ikke meget teoretisk og praksisfjernt?
Med en interessant blanding af arbejderistisk retorik og et fokus på bestemte arbejdsmarkedsbehov har ministeren i et stykke tid konsekvent talt det ”teoretiske” gymnasium ned under gulvbrædderne, ja man må forstå, at stx primært er for det fåtal af elever, der i deres fritid er optaget af korintiske søjler og hæropstillinger med romerske legionærer. Heldigvis har ministeren på dette punkt dæmpet retorikken.
Hvad er et gymnasium?
Det vil være synd at sige, at Tesfaye har åbenbaret nogen omfattende viden om nutidens gymnasium. Han kalder gymnasiet teoretisk, selvom det moderne gymnasium rummer alt muligt andet end teori med fag, hvor eleverne skal lære at analysere, anstille forsøg og undersøge verden uden for gymnasiets mure. Ligesådan fortæller de musisk-kreative fag en anden historie, end Tesfaye forsøger at sælge til befolkningen, selvom der givetvis kan gøres endnu mere for at tilføje gymnasiet praksisorienterede dimensioner.
Tilbage står, at ministeren har aflyst idéen om et gymnasium som studieforberedende og almendannende, hvilket i fremtiden kun gælder en del af dette. Epx skal altovervejende være professions- og erhvervsforberedende, og med de idéer, der indtil videre har set dagens lys, og hvor eleverne på den nye uddannelse skal have tre almendannende fag på c-niveau, er det svært at få øje på den brede fagrække, der som regel er indeholdt i begrebet almendannelse. Man kan kun håbe, at de igangværende forhandlinger ændrer på det forhold.
Ind ad samme hoveddør og videre til forskellige lokaler – egentlig en ret tynd vision, hvis man vil bringe elever fra forskellige miljøer sammen i et uddannelsesmiljø, som jo ikke er et datingbureau
Spørgsmålet er også, om eleverne køber idéen om, at det alt sammen er gymnasium, eller om Tesfayes reform i virkeligheden forstærker unges fornemmelse af, at der er et hierarki mellem det ”klassiske” gymnasium og epx hos dem, der ikke har det ønskede gennemsnit.
Man kan også spørge, om et fokus på 6 mod det nuværende 5 som adgangsbillet til det nuværende gymnasium vil skabe endnu mere fokus på karakterer i folkeskolens ældste klasser og dermed fremme en overfladisk læringskultur i folkeskolens ældste klasser. Det forekommer egentlig at være logik for burhøns, at det vil gå sådan, men ikke ifølge Tesfaye: Det er jo alt sammen lige gymnasialt, siger han, og derfor skal elever ikke være bange for at havne på epx pga. karakterer.
Det er noget af et demagogisk trick, når man tager i betragtning, at epx både skal rumme elever, der vil noget med deres uddannelse, og elever, der aktuelt må formodes at være skoletrætte.
Fælles om hvad?
Det store nummer i reformplanen er, at epx- og stx/hhx-elever skal gå på samme skole, for ministeren mener, at unge i stort tal orienterer sig mod gymnasiet, fordi de her kan være sammen med jævnaldrende, som de kan dele ungdomskultur med. Her har Tesfaye absolut en pointe, men han gør også regning uden vært. Fint nok, at eleverne kan drikke øl og feste på tværs af uddannelserne, men hvad de derudover skal have med hinanden at gøre, melder ministerens fremtidsdrøm intet om. Ind ad samme hoveddør og videre til forskellige lokaler – egentlig en ret tynd vision, hvis man vil bringe elever fra forskellige miljøer sammen i et uddannelsesmiljø, som jo ikke er et datingbureau.
Forundringsspørgsmålene hober sig op: Betyder løftet af adgangskravet fra folkeskole til stx og hhx, at unge fra uddannelsesfremmede miljøer, fx udkantsunge, drenge og late bloomers bliver unødig hårdt ramt med det resultat, at den gamle socialdemokratiske drøm om social mobilitet gennem uddannelse bliver ramt i hjertekulen?
Problemet er til at få øje på: Når gymnasiet i højere grad forbeholdes middelklassens børn, er det også dem, der får adgang til samfundets magtfulde stillinger – og ønsker vi os virkelig sådan et samfund? Kan epx-konstruktionen imødekomme de unge, der nærmest får den stoppet ned i halsen, hvis de ikke har et snit, der berettiger til stx og hhx?
Hvad med de skoletrætte, som skal have engelsk, dansk og matematik på C-niveau? Hvorfor skal de lige pludselig synes, at det er attraktivt med skolefag, når den slags er noget, de ikke brød sig om i deres folkeskoletid?
Tesfaye vil redde erhvervsuddannelserne, men der er godt nok meget, han får trampet i stykker, mens denne redningsaktion står på
Hvad med de knap så skoletrætte elever, som nu skal have fag på et lavere niveau end på det nuværende hf? Det gælder fx en stor del af de unge, som skal fortsætte på mellemlange videregående uddannelser som lærer- og pædagoguddannelsen. De kommende lærerstuderende skal godt nok have et ekstra år efter epx-forløbet for at løfte deres niveau. Det bliver noget af en rutsjetur på tre år. Hvad vil der mon ske med deres kognitive udvikling og motivation i løbet af de to år, hvor de først skal igennem et etårigt grundforløb (som ministeren ikke rigtig kan se nogen faglig pointe i på det nuværende studieretningsgymnasium og kraftigt overvejer at fjerne) for dernæst at skulle ud på andet år, hvor de bevæger sig frem og tilbage mellem en speciallinje og deres stamklasse fra første år?
Det lyder alt sammen noget vakkelvornt. Vi skal lige huske, at det bl.a. er fremtidens folkeskolelærere, som ministeren sender ud i en for mig at se ikke særlig gennemtænkt fremtid på ungdomsuddannelserne. For slet ikke at tale om fremtidens pædagoger, som spises af med to år på et niveau, som er mindre krævende end det nuværende hf.
Man kan tilføje, at selve idéen om at samle en broget flok af elever på epx kan vise sig at være bygget på sand. Har Tesfaye virkelig sin analyse af de forskellige ungdomskulturer og ungdomsidentiteter på plads, når han fremturer med idéen om, at alle unge har brug for det samme ungdomsmiljø? Min egen forskning på hf viser fx tydeligt, at der her er unge, som netop søger hf, fordi de gerne vil slippe for det, de betragter som en overgearet og smånarcissistisk ungdomskultur på stx og hhx? Det samme gælder sandsynligvis mange unge, som går erhvervsuddannelsesvejen.
En molbohistorie
Forhåbentlig har Tesfaye gode svar parat på alle de spørgsmål, man kan stille til hans reform, når han om sikkert ikke så lang tid træder frem for offentligheden og præsenterer det forlig, der skal bære reformen igennem.
Indtil videre minder det hele mest af alt om historien om molboerne, der i et forsøg på at genne storken, som spiste markens korn, væk. De satte en mand op på en planke, og for ikke at ødelægge noget bar de ham ud til storken – alt imens de trampede markens korn i stykker. Tesfaye vil redde erhvervsuddannelserne, men der er godt nok meget, han får trampet i stykker, mens denne redningsaktion står på.
Man kan spørge, om der ikke er andre veje end dem, vi indtil videre har hørt om fra ministeren. Om det handler anden del af mit debatindlæg.
Læs anden del af Steen Becks dobbeltkronik i morgendagens POV.
Læs også Tony Andersen Søndergaards kronik “Farvel litteratur, farvel viden”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
