POV SPORT // KOMMENTAR – Vinter-OL i Beijing er erklæret for åbnet. Og sådan er det. Det kan man ikke lave om på, selvom man måske nok skulle have gjort det for flere år siden. Nu holder vi blikket i løjpen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Noget kunne tyde på at Kinas leder, Xi Jinping, børstede det diplomatiske boykot fra Vesten af dunjakkeærmet som et enkelt vildfarent snefnug, der ellers var det gennemgående tema ved åbningsceremonien til vinter-OL på Det Olympiske Stadion, også kaldet Fuglereden.
Naturligvis er det irritationsmoment i stormagtens demonstrative prestigeåbning af vinterlegene som den første by nogensinde til både at afvikle et sommer- og et vinter-OL. I stedet vendt Xi Jinping lejligheden om, og benyttede den russiske præsident Vladimir Putins tilstedeværelse til at manifestere en styrket alliance mod de stormægtige lande, der havde valgt at holde deres regerings- og royale repræsentanter hjemme, deriblandt Danmark, på grund af menneskerettighedssituationen i Kina.
Symbolværdi i åbningsceremoni
Xi Jinping så sit snit til et stort opslået møde med Putin for fuld pressedækning forud for åbningsceremonien, og på den vis fik han langt hen ad vejen, hvad han havde brug for indadtil i politisk forstand. Snefnugget vil i hans og Kinas bevidsthed smelte hurtigt. Mens Vesten også indadtil kan godte sig lidt ved politiske point for ikke at møde op.
Det gjorde atleterne tilsyneladende i tusindtal, og det er trods alt dem, det drejer sig om. De har ikke nødvendigvis fokus rettet mod symbolværdi og storpolitik. De vil bare ud at køre noget bobslæde eller spille noget ishockey.
Ikke mindst en stolt og normalt meget lille dansk delegation, der pludselig har vokset sig til 62 deltagere, fordi både det mandlige og kvindelige ishockeyhold for første gang for begges vedkommende har kvalificeret sig til OL. Jeg synes nu, at fusen på forhånd er gået en del af ishockey-turneringen, fordi Danmarks bedste og mange af verdens bedste spillere ikke deltager, fordi den amerikanske NHL-liga ikke ville frigive spillere til legene på grund af et presset kampprogram som en konsekvens af coronakrisen.
Den satte så også sit spor på den danske indmarch lidt før spisetid, dansk tid, fredag, da ni danske atleter for øjeblikket er i coronaisolation. Heldigvis var den ene fanebærer og verdensstjerne i ishockey, Frans Nielsen, blevet sin coronasmitte kvit og kunne derfor sammen med curlingskipper Madeleine Dupont stolt føre de 50 øvrige danske atleter ind på det stadion, der stadig fremstår som et af verdens smukkeste.
Jeg var der selv til åbningen af sommerlegene for 14 år siden, og det imponerende bygningsværk tager sig især i aftenbelysning, som ceremonien forgik under, blændende arkitektonisk veldrejet ud. Også dengang kunne de noget med krudt på aftenhimlen, akkurat som det var tilfældet fredag, hvor man formåede at time raketternes afgang, så de i både form og farve dannede de fem olympiske ringe over Beijing. Det kræver alligevel sin fyrværkerimester.
På trods af den storladne og imposante afrunding, var det så langt fra en af den slags blærerøvsceremonier, man er vant til at se, hvis man ellers ikke, som jeg har for vane, var er i søvn under indmarchen, der varer en halvkold krig.
I stedet havde de kinesiske værter valgt det sådan lidt amerikansk formuleret-agtigt: Keep it simple.
Ceremonien var ikke som sådan decideret underspillet, men var blandt andet udført af ikke professionelle performere, selvom hvis man kan kender lidt til disciplinen på de kanter, har de nok øvet sig mere end en håndfuld dilettanttimer.
Det førstnævnte snefnug var et gennemgående tema i det afdæmpede show som signalerede nationalitet, beskedenhed, måske endda en vis form for afholdenhed og grøn tankegang. I hvert fald var selve flammen, der blev placeret midt i et flot koreograferet snefnug, så lille, at det skulle minde om at sætte forbruget af gas og øvrige brændstoffer ned.
Også IOC-præsident Thomas Bach holdt i sin åbningstale retorikken i ro og manede til fred og fordragelige atleter imellem og såmænd nationer imellem
Jeg ved ikke på stående fod, hvor langt de er nået med nedbringelsen af Co2’en i Kina endnu, men man kunne godt forestille sig en smule mere damp på kedlerne ovenpå coronaens økonomiske konsekvenser i det gigantiske land.
Også IOC-præsident Thomas Bach holdt i sin åbningsceremonitale retorikken i ro og manede til fred og fordragelige atleter imellem og såmænd nationer imellem, også uden for OL-regi. Og Xi Jinping fik på ingen måde lov til at holde brandtale, da han officielt erklærede legene for åbne. Den slags er der fast etikette og ordvalg for, så den måtte han gemme til bagefter, hvis han havde mere at sige igennem den kinesiske broadcaster.
For der er travlt i producerrummet under sådan en åbningsceremoni i et land af Kinas støbning. Man har det gerne med at sende to forskellige versioner live. En til resten af verden, og én til den kinesiske befolkning, hvor man sagtens kan regne med, at Xi Jinping og Vladimir Putin blev klippet en del flere gange ind i den kinesiske version end den, vi andre her på nordlige breddegrader fik serveret.
De åbne øjnes OL
Jeg vil forsøge at holde mig til de åbne øjnes OL, som jeg selv og resten af den sportsjournalistiske branche for nylig fik en røffel af freestylespeaker, skibums og podcastvært, Peter Falktoft, for ikke at have øjnene åbne for de nyere discipliner, at vi har svigtet vores journalistiske forpligtelse til også at formidle ordentligt over for yngre generationer, der ikke går op i stilkarakterer i kunstskøjteløb og curling.
Jeg skal nok love at afholde mig fra at forsøge mig ud i formidlingens kunst af halfpipe og den slags, men jeg lover, at jeg nok skal gøre et seriøst forsøg på at se mig hele vejen igennem nogle af konkurrencerne.
Snefnug var der nu i fysisk forstand ikke så mange af, og efter sigende har de kinesiske arrangører brugt i omegnen af 220 millioner liter vand til at fylde skipisterne med kunstig sne
Men jeg glæder mig nu mest til langrend, skiskydning, slalom og styrtløb, selvom hverken Ingemar Stenmark og Franz Klammer er med længere. Og lidt hockey med dansk deltagelse.
Faktisk har de danske kvinder allerede tyvstartet turneringen, da de inden åbningsceremonien var på isen mod værtsnationen og var uheldige med at tabe 3-1. Det kan da godt lugte af lidt, og så må vi se med herrerne og ham speedskateren med en angivelig medaljechance.
Snefnug var der nu i fysisk forstand ikke så mange af under åbningsceremonien, og efter sigende har de kinesiske arrangører brugt i omegnen af 220 millioner liter vand til at fylde skipisterne med kunstig sne. Det lyder til knap så bæredygtig is at bevæge sig ud på i miljøbevidsthedens tegn.
Så det hele var lidt fra snefnug til vanddråbe, så man helt fik Putin tilbage i tankerne, selvom han ikke var præsident i det daværende Sovjetunionen, som mine associationer vendte tilbage til og dråben og tåren fra den grædende OL-mascot Misha tilbage ved afslutningsceremonien til sommerlegene i 1980.
Jo, jo, OL-propaganda virker stadig. Også i Tigerens År…
LÆS HELE POV SPORTS OPTAKTS-TEMA HER:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her