MEDIER // KOMMENTAR – Journalisters anseelse ligger på et lille sted, og vi er selv skyld i det, skriver Kristian Mouritzen. For hvordan kan man bevare en troværdighed, når man har afsløret ens holdninger – eller værre er til fals for penge og gerne arbejder for noget, der byder en imod?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har også undret mig over, at Sofie Rud har taget et job på den amerikanske ambassade som politisk rådgiver.
Jeg aner ikke, hvilke motiver, hun har for at gøre det, og jeg har ikke kommenteret det eller ønsket hende til lykke.
Det vil ligge mig fjernt i denne forbindelse, fordi jeg ser beslutningen som et udspring af en utrolig dårlig dømmekraft.
Men mit ærinde her er ikke at fordømme hende, men rejse nogle principielle spørgsmål, som jeg efterhånden som en af de få journalister virkelig bekymrer mig om, og som jeg har været irriteret over i mange år også som chef.
Hvornår krydser man som journalist en række grænser, der betyder, at man aldrig kan vende tilbage til et egentligt journalistjob.
For mange år siden, da jeg var chef i diverse medier, havde jeg den absolutte holdning, at hvis du en gang har krydset grænsen og f.eks. blev spindoktor for et politisk parti, så var du ude.
Så har du lagt dine politiske sympatier et sted, og din troværdighed, hvis du skulle vende tilbage til et egentligt journalistjob f.eks. på Christiansborg, ville være lig nul.
Hvor meget kan vi som journalister “lege” med de “forkerte” i journalistisk sammenhæng, uden at det får konsekvenser
Du kunne undskylde dig nok så meget med, at det bare var et job, og at du ikke nødvendigvis havde samme holdninger som partiet.
Men du har arbejdet for en arbejdsgiver, der forlanger din ubetingede loyalitet, og derfor er det et fedt, om du i virkeligheden sympatiserede med partiet, eller bare gjorde det for sjov og pengene.
Hvis man sprang tilbage i journalistikken igen, hvad der i dag er helt normalt, så er det berettiget at spørge, om man stadig har sin “neutralitet” i behold. Kan man stadig analysere på en værdifri baggrund, selv om man altid også kan stille det spørgsmål, om noget sådant eksisterer.
Der står jeg ret alene i denne puritanske holdning. Jeg siger nej. Når man er sprunget, så er man sprunget. Det står jeg nok ret alene med.
Journalister i dag springer fra det ene til det andet uden konsekvens. Og har det ingen konsekvens? Jo selvfølgelig har det det. Journalisters anseelse ligger på et lille sted, og vi er selv skyld i det, for hvordan kan man bevare en troværdighed, når man har afsløret ens holdninger – eller værre er til fals for penge og gerne arbejder for noget, der byder en imod.
Og jeg har da selv et problem, selv om jeg er blevet i journalistikken. Da jeg blev udlands- og debatredaktør på Berlingske skulle jeg skrive ledere, som er holdninger. Jeg havde en ugentlig klumme, hvor jeg daskede ud efter stort og småt i international politik og gav mine meninger til kende. Jeg var kommentator det ene øjeblik og journalistisk chef det andet.
Det var en del af arbejdet. Og det slipper man ikke ud af igen. En del vil mene, at også jeg – med rette – er en del af meningsuniverset, og det giver da problemer også med min troværdighed i mange sammenhænge.
Sofie Ruds afhopning til den amerikanske ambassade er på den måde et valg, og et valg, der kommer til at forfølge hende resten af karrieren.
Og jeg noterer mig, at en del af hendes bekendte med alle midler forsøger at bortforklare det. Meget sympatisk. Men det fjerner ikke det essentielle spørgsmål. Hvor meget kan vi som journalister “lege” med de “forkerte” i journalistisk sammenhæng, uden at det får konsekvenser. Ikke længe?
Folk hukommelse er lang. Det er arbejdsgivernes ikke helt så meget mere. Derfor ser vi også ufattelig mange tidligere afhoppere fra journalistikken i betydelige stillinger. Godt for dem. Dårligt for journalistikkens troværdighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og