mad

Dåsemad og ældre damers ultimative våben med te

i Mad/Klumme af
TALLERKENVENDING // MAD(SPILD)KLUMME – Hvis vi skal redde planeten, skal vi blive bedre til at undgå madspild, og det handler om at bruge sin opfindsomhed og at få tømt skabene, så de står klar til at tage imod nye madvarer. Theils Cantina har været i skufferne og inde på de bagerste hylder for klimaet.

Vi skal passe på planeten, formaner kostrådene, og en af de bedste måder at gøre det på, er faktisk ved at tage et blik på, hvor helt ufattelig meget mad, vi smider ud. Både i detailhandelen og hjemme hos os selv.

Hvis man ikke lige har nerver til at blive skralder, altså et af de mennesker, der leder i supermarkedscontainerne efter mad, der er smidt ud, som stadig kan bruges, så er der andre måder at bekæmpe madspild på.

Eksempelvis får jeg selv her i Theils Cantina en kasse hver 14. dag fra SkagenFood, der decideret hedder madspildskassen og består af frugt og grøntsager, der er købt for meget ind af til de kasser, hvor folk får deres måltider serveret fikst og færdigt med opskrift. Det er ikke lige mig at få det hele forærende på den måde, men jeg elsker den udfordring, der ligger i at få leveret en kasse med tilfældige ting og få dem brugt.

I den her uge tænkte jeg, at det var tid til at få ryddet lidt op efter julens forråd. Lige til det sidste var jeg ikke sikker på, om jeg kunne holde jul med min familie på grund af corona, så jeg havde sørget for i det mindste at have en dåse med confit de canard, andelår konserveret i andefedt, i baghånden

Fordi jeg har en husholdning på én, er det faktisk noget af en balancegang og ikke mindst i disse tider, hvor det jo ikke længere er en reel mulighed at invitere folk spontant til middag. Så det gælder om tænke lidt kreativt.

Først og fremmest handler det om at være fleksibel i sin tilgang. Det er meget fint at have en opskrift som udgangspunkt, men det handler også om at benytte sig af selve metoden – selve grundideen i en ret og så tage et blik på, hvad man egentlig har i skabene og i huset og få noget af det brugt.

Tomater og dåsemad


I den her uge tænkte jeg, at det var tid til at få ryddet lidt op efter julens forråd. Lige til det sidste var jeg ikke sikker på, om jeg kunne holde jul med min familie på grund af corona, så jeg havde sørget for i det mindste at have en dåse med confit de canard, andelår konserveret i andefedt i baghånden, så jeg kunne lave mig en slags julemiddag til mig selv. Det endte heldigvis med en familiejuleaften, så i denne uge var det tid til at få spist andelårene.

I skabet havde jeg også en dåse hvide bønner, som straks ledte tankerne hen på den franske klassiker cassoulet, der er en ande- og bønnestuvning, der passer perfekt til den franske vinter.

Men jeg tog det mere som en slags inspiration end en decideret opskrift og så på, hvad jeg ellers havde i huset, der kunne passe sammen med bønner og and.

Måske havde jeg drømt noget, men jeg vågnede i hvert tilfælde op med et behov for at lave et Fruit Tea Loaf

Jeg havde fået en hel lille papirspose fyldt med cherrytomater (der ikke helt er i sæson) og dem havde jeg skåret over og ristet ved 100 grader i ovnen i et par timer sammen med salt, rosmarin og lidt olivenolie med vanilje. Olien har jeg købt på en for længst overstået tur til Grækenland, men man kan sagtens få vanilje på andre måder, fx som en lille smule ekstrakt, vaniljekorn blandet i olivenolie eller måske bare drysse lidt vaniljesukker over tomaterne inden man sætter dem i ovnen.

To timer tørrer dem ud til nogenlunde det, man kalder semidried, og sådan kan jeg lide dem. Men du kan sagtens få dem mere over på den soltørrede side ved at give dem længere tid. Mærk på tomaterne og tag dem ud, når du synes, de er lækre.

mad

Vanilje og tomater er et virkelig godt match, og det passer rigtigt godt til fisk, men faktisk til alt muligt. Den dag jeg havde lavet dem, tog jeg en håndfuld og blendede med noget Hellmanns mayo og smurte det på en æggemad, som jeg pyntede med et par ristede mandler og lidt purløg. Det var en fyrstelig frokost.

mad

Der er altid plads til kål

Nå, men tilbage til bønnerne og anden. Låret kom i ovnen ved 200 grader for sig selv. Hvis man gerne vil have, at skindet skal blive sprødt, så drysser man lidt groft salt på det (salt trækker væden ud) og giver evt. låret lidt grill, når det har fået henved 20 minutter eller deromkring. Det er jo tilberedt og skal egentlig bare varmes op.

I mellemtiden smider man noget af andefedtet fra dåsen i en pande (en wok er praktisk, men det er ikke noget krav), og i det rister man nu et par løg i tern; og nu er det så her, man lige stikker hovedet ned i grøntsagskassen og ser, hvad man ellers lige trænger til at bruge, for grove grøntsager i små tern passer sig godt til denne ret.

Jeg skar eksempelvis lidt glaskål i småbitte tern, en rest af et hvidkål og et par af de grove yderblade af et savoykål. Man kunne også sagtens have brugt bladselleri eller gulerødder. Jeg smed også den ristede rosmarin fra tomaterne med og et par finthakkede fed hvidløg. Hvidløg skal man altid tilsætte til sidst, for det brænder hurtigt, og hvis det brænder på, bliver det bittert.

Da grøntsagerne var blevet bløde, tilsatte jeg bønnerne sammen med resten af de ovnristede tomater og den olie, der fulgte med, og så fandt jeg en rest andefond jeg havde gemt til julesaucen, der ikke blev. Og så var det bare at lade det varme godt igennem, mens andelåret blev færdigt.

Ikke nok med at jeg lige havde lavet en ret lækker ret, så havde jeg også fulgt rådene om ikke bare at undgå madspild, men også om at spise flere bønner og mere kål.

I øvrigt smagte anden portion næste dag næsten endnu bedre, da jeg hældte resten af bønnerne op i et ovnfast fad og endnu et andelår (der er fire i sådan en dåse) ovenpå. Efter 25 minutter var låret perfekt og bønnerne varme med en lidt crunchy overflade. Mums.

mad

Miss Marple og detektiverne til te

I weekenden var jeg til gengæld nostalgisk efter Storbritiannien, som jeg er tvangssepareret fra på grund af corona. Jeg ser det jo som mit andet hjemland og plejer at komme der flere gange om året. Men nu har jeg ikke været der siden december 2019.

Så man må se, om man ikke kan genskabe fornemmelsen derhjemme. Og her fik jeg sådan en af den slags mærkelige lyster, som jeg ikke rigtig kan forklare.

Måske havde jeg drømt noget, men jeg vågnede i hvert tilfælde op med et behov for at lave et Fruit Tea Loaf. Hvis du ikke ved, hvad det er, så er du virkelig lovligt undskyldt. Det er sådan noget ældre britiske damer spiser sammen med deres eftermiddagste. Sådan noget Marks & Spencer holder i deres sortiment af ren og skær sentimentalitet, for nærmest ingen spiser den slags mere. Det er en slags kage, der er fuldstændig læsset med tørret frugt, te, sukker og som bages i en brødform. Når kagen er færdig, skærer man den i skiver og putter smør på.

Det er den slags kage, man blandt andet kan læse om i serien The No 1 Ladies’ Detective Agency af Alexander McCall Smith, der meget charmerende foregår i Botswana. Der er en listig leder af det lokale børnehjem, der igen og igen må forlade sig på, at folk gør hende tjenester. Og man ved, at hun altid er på nippet til at bede om en stor tjeneste, når hun serverer den legendariske frugtkage. Jeg er i øvrigt også sikker på, at det er sådan noget Jane Marple får til sin te i Agatha Christies bøger.

Det var et kort øjeblik som et sidde i en engelsk dagligstue, før verden gik af lave. Og det har man jo brug for engang imellem

Normalt er jeg faktisk ikke helt til tørret frugt i kager, men det var lige, hvad jeg trængte til i går. Og det endte lykkeligt, er jeg glad for at rapportere, hvad angik redningsaktionen for mad, der ikke må spildes.

Til sådan en kage (opskrift følger) skal man bruge 400 gram tørret frugt. Jeg fik tømt en pose gamle jumborosiner, en rest svesker, en slat tørrede tranebær og helt genialt havde jeg et gigantisk stykke kandiseret appelsinskræl, som jeg havde købt i et anfald af romantik hos købmanden i Den Gamle By i Århus og brugt en brøkdel af til julekonfekt. Man kunne også sagtens have brugt tørrede abrikoser, men det havde jeg ikke lige.

Tricket er, at man skærer frugten i nogenlunde lige store stykker, så jeg hakkede lige sveskerne og appelsinen. Så lægger man det i blød i 250 ml. meget stærk te (jeg brugte to tebreve Earl Grey) og 130 gram farin. Jeg fandt en hårdt indtørret klump i skabet og reddede den med et tip, jeg lige vil give videre:

Damp. Man tager den hårde klump farin og putter ned i en lille skål, der kan passe oven i et af de der store yoghurtbægre, man har gemt. Så sætter man kedlen over med vand og sætter den lille skål ned i den store skål og hælder vand ned langs siderne, så det når op, men ikke helt op til kanten. Så skynder man sig at sætte låg på og lader farinen stå i damp i ti minutter. Den er så god som ny igen.

Frugt, te og sukker burde egentlig stå og blive gode venner i skålen natten over, men hvis man ikke kan vente, går det an med to timer. Herefter tilsætter man 250 gram mel, der er blandet med 1 tsk bagepulver og en halv tsk natron. Og derefter et æg. Så er dejen færdig.

Man hælder den i en lille brødform, der er foret med bagepapir og giver det cirka 1 times tid ved 180 grader. Jeg siger cirka, for jeg kom desværre til at slukke for timeren på telefonen i min baglomme, så jeg måtte gå efter min lugtesans og nogenlunde sjusse mig til, hvornår tebrødet var færdigt. Jeg stak også en kniv ind, for at se om den var gennembagt.

Til sidst var den bagt, og mens den endnu var varm, serverede jeg den med skoldende hed te og iskoldt smør. Det var et kort øjeblik som et sidde i en engelsk dagligstue, før verden gik af lave. Og det har man jo brug for engang imellem.

mad

Her er den formelle opskrift på kagen:

400 gram tørrede frugter
125 gram farin
Lægges i blød i 250 ml stærk te.
Mindst to timer, men gerne natten over.

250 gram mel blandes med 1 tsk bagepulver og ½ tsk natron og hældes sammen med frugten. Tilsæt et stort æg.

Fyld i lille brødform foret med bagepapir. Bag ca. en time ved 180 grader.
Server med koldt smør.


LÆS ALLE LONE THEILS ARTIKLER HER


Alle billeder er taget af forfatteren.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE.
Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018.
Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.
Hvis man vil bidrage til Lones skriverier på POV kan man donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 23 61 24 00

Seneste artikler om Mad