CPH Stage – teatret fester, og du er inviteret

af i Kultur/Scenekunst

ESSAY // TEATER – CPH Stage slår den 23. maj for syvende gang dørene op for fejring af teateret. Over 100 forestillinger og events på 10 dage. Det er en fest for alle, der holder af teater – og befinder sig i nærheden af København – men hvad med alle dem, der ikke føler sig inviteret med til festen?

Inden vi bliver fornærmede over ikke at være inviteret med, er det altid en god idé at tjekke spamfilteret. Nogle gange ser vi ikke invitationen, fordi vi har besluttet os for, at den dag kan vi ikke; at vi ikke er velkomne, ikke har noget til fælles med de andre gæster, ikke har det rigtige tøj.

Hvis vi bliver ved med at sige, at teater kun er for eliten og/eller det grå guld, så ender vi med at tro på det. Både som teaterdirektører og som publikum. Eller nok så vigtigt: som ikke-publikum – alle de, der vælger teatret fra, fordi ”det ikke er noget for os”.

Så hvorfor ikke sige noget andet?

Verden er en scene

Længe inden mennesket havde et skriftsprog, fortalte vi hinanden historier. For bedre at kunne huske tilføjede vi rim og rytme, måske endda sang. Mon ikke vi – som vi stadig gør – gengav en replik, som den netop var sagt af sin ophavsmand … eller sådan at pointen fremstod mere klart? Og derved spillede vi skuespil.

Til gengæld kan de trykte ord ikke røre os som et andet menneskes fortælling med levende ord.

På Husets Teater står Jens Albinus alene på scenen i Hvis dette var et menneske. Som fortæller, som skuespiller. Han gengiver Primo Levis tanker, som de blev formet af koncentrationslejren; blandt andet om det menneskelige i at give en historie videre. Måske blot til det udtærede menneske, der marcherer ved siden af, men på scenen til et publikum på flere hundrede.

En bog kan nå mange tusinder, måske millioner. Til gengæld kan de trykte ord ikke røre os som et andet menneskes fortælling med levende ord.

Intonation, rytme og energi

Hver især har de digte, som Sort Samvittighed har samlet og bruger i forestillingen I et forhold måske nået flere mennesker end Betty Nansen Teatret kan rumme i hele spilleperioden, men aldrig i den sammensætning og med den tolkning, som kunstnerkollektivet giver dem.

Vi har måske læst digtene der udgør forestillingen I Et Forhold før … men vi har aldrig set dem fortolket sådan før. Foto Catrine Zorn.

Også tolkningen er noget, der gør ordet levende og stiller det til skue.

Hvad I et forhold angår, ville forestillingen overhovedet ikke fungere på noget andet medie. Lydgengivelsen ville mangle scenografi og mimik. En tekst alene ville yderligere mangle musik, intonation og rytme. Film ville måske komme tættest på, men mangle umiddelbarheden og energien. Nuet.

Off-line

Så læg nu den mobiltelefon væk.

Når lyset dæmpes og tæppet går op (eller hvordan de forskellige scener nu indleder forestillingen), så befinder du dig som publikum i anti-SoMe-land. Det, der sker, sker kun her. Sker kun nu. Og det bliver aldrig gentaget på helt samme måde.

Men det rejser spørgsmålet fra før: Vil du gerne se dig selv som ”en, der ser teater”?

Enhver skuespiller vil kunne fortælle dig, at forestillingen ændrer sig over tid. Premieren er ikke altid den bedste version. Nerverne lægger sig og skuespillerne spiller sig ind på hinanden. Det, der især ændrer sig, er imidlertid publikum. Stemningen, responsen – måske et enkelt ansigt, et enkelt gisp – opfanges og påvirker skuespillerne.

Det gør det i øvrigt også, når skuespillerne kan se et ansigt oplyst af en mobilskærm ude i den mørke sal.

Jeg er sikker på, at teatrene kun er glade for folk, som før og efter forestillingen eller i pausen snapper, instaer eller på anden måde deler deres oplevelse med andre: Se mig – jeg er i Det kongelige Teater, Det Ny Teater, på Momentum, Teatret Svalegangen, Aalborg Teater, Møllen, Mungo Park (ad inf). Det lokker da flere i teatret.

Elitært og dyrt

Men det rejser spørgsmålet fra før: Vil du gerne se dig selv som ”en, der ser teater”?

Om vi går i teatret eller ej, har i langt højere grad noget at gøre med vores opfattelse af, hvad teatret er, end hvad der faktisk foregår på scenen. At det er elitært for eksempel. At det er dyrt.

Begge antagelser er sandheder med modifikationer.

Cirkusrevyen må tage højde for, om de i en given sæson skal konkurrere med københavner-opførelsen af en af Fredericia Teaters musicals. De to ting er altså enten lige populære eller lige elitære i billetkøbernes øjne.

Når Det kongelige Teater giver den hele armen med samtlige kunstarter på scenen i opførelsen af Amadeus, kan unge med kombination af ungdomsrabat og grupperabat købe billet til mindre end en biografbillet til Milos Formans filmversion, hvis den havde haft premiere i dag.

Med tilbudstirsdag og TV-populære SKAM på programmet oplever publikum ikke nogen elitær barriere for at se teater. Foto Pernille Kaalund

Så præcis ligesom med ferierejser kan du shoppe efter billige billetter; årskort med ubegrænset adgang eller ”tilbuds-tirsdag”, som Aveny-T lancerede i forbindelse med Skam.

Det, der rører dig

Jeg møder mennesker, som ”aldrig går i teatret”, men som, hvis jeg nævner The Phantom of the Opera, sukker, at den ville de gerne se … igen. Musicals er også teater. En let tilgængelig, underholdende genre, men ikke grundlæggende forskellig fra anden teaterkunst.

De bliver rørt, fordi det er det, der sker, når vi kommunikerer et menneske til et andet

Jeg har lejlighedsvis fornøjelsen af at tage venner, som ikke er teatervante, eller som ellers går efter de brede musical-oplevelser, ind på en af de små scener, hvor der spilles med to papkasser og en stol, eller hvor en enkelt skuespiller står alene på scenen.

Som regel bliver de rørt, ofte er de begejstrede.

De bliver rørt, fordi det er det, der sker, når vi kommunikerer et menneske til et andet. Det kan godt være, at det ene menneske er en skuespiller, som professionelt projicerer følelser frem på scenen, men vi opfatter det på samme måde.

Ord som formidler

Derfor kan teatret også kommunikere noget, som vi måske ikke ville give os i kast med, hvis vi skulle låne bogen på biblioteket. Vi kan blive præsenteret for Dantes guddommelige komedie, når Stina Ekblad tager os i hånden gennem Helvede og Skærsild. Vi kan forstå Shakespeares humor, når den bliver spillet af begavede skuespillere.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil give mange et nyt syn på, hvad ord kan gøre for kærligheden, når de har set Shakespeare in Love – hvilket Østre Gasværk da også har udnyttet i deres reklamefilm for forestillingen. Det handler om, at ordene bliver levende.

Den opmærksomme læser vil givetvis her indvende, at nogle af de populære værker er oversat fra film til scene; Disney-musicals og førnævnte Shakespeare in Love og ikke så få andre forestillinger i denne sæson.

Vi reagerer ikke blot på, hvad der sker oppe på scenen, men også på, hvordan resten af publikum reagerer

Men med samme ret kan jeg nævne alle de scenemusicals, der er blevet til film … samt masser af anden dramatik, herunder utallige filmversioner af netop Shakespeare.

Set før, men på en ny måde

Hvert medium har sin force. Jeg er sikker på, at Astrid Lindgren var kendt stof for de fleste af de børn, der så Emil fra Lønneberg på Folketeatret. Men jeg har sjældent set så mange børn være så stille og så koncentrerede i så lang tid. Langt mere end jeg oplever dem være det i en biograf.

Det meste af publikum til Skam på Aveny-T har uden tvivl allerede set dramaet udspillet på skærmen. Det ændrer ikke på, at publikum lever med i den stiliserede gendigtning på scenen, holder vejret i spænding, griner med hovedpersonerne og jubler over deres sejre. Mere end foran skærmen derhjemme.

For teater er en kollektiv oplevelse. Vi reagerer ikke blot på, hvad der sker oppe på scenen, men også på, hvordan resten af publikum reagerer. Vi behøver ikke at forstå alle detaljer, dobbelttydigheder og referencer, for vi kan følge den kollektive oplevelse.

Samtidsrelevant

Jeg vil ikke kaste mig ud i en diskussion af, hvad der er relevant for publikum. Nogle gange er det relevant at blive underholdt, nogle gange at blive rystet og udfordret. Vi kan vende tidens aktuelle emner – men vi kan også se dem spejlet i tusinde år gamle dramaer.

Tammi Øst i nutidsklæder og uden krone, men meget snart med blod nok på hænderne til at tilfredsstille selv GOT-fans. Foto Henrik Ohsten Rasmussen

Når vi piller Richard III ud af rustninger og renæssancekostumer og giver ham – eller i Tammi Østs skikkelse hende – jakke og slips på, så er der ikke langt til House of Cards. Hvis vi omvendt tilføjer en drage eller to, kan Richard III sagtens matche Game of Thrones i sex og splatter.

Selvfølgelig kan vi fremmedgøre teatret for mange mennesker ved at præsentere det som dannelse og finkultur. Selvfølgelig kan vi gøre det til en luksus for de få ved at sætte billetprisen højt. Selvfølgelig kan vi spinne teatret ind i en kultur, hvor der kræves gallakjoler og en treretters middag inden forestillingen.

Vi kan også bare sige det, som det er, at vi vil fortælle en historie. Vi vil underholde dig, måske manipulere med dine følelser og muligvis få dig til at se verden med andre øjne. Vi vil give dig noget at tale om – for eksempel med de andre mennesker, du har set teater sammen med.

Shakespeare, Molière og rabat i baren

Jo, teater er Shakespeare, Molière og Holberg på Det kongelige Teater og billetter til 600 kroner på første række. Det er også baggårdsteater med årskort til 600 kroner for en sæson med en halv snes forestillinger og nyskreven dramatik fra hele verden. Og rabat i baren.

Når CPH Jazz Festival kan fortsætte i Aarhus, så kunne CPH Stage vel også …

Der kan være smuttere imellem, hvor du får lyst til at gå i pausen (hvis der er en). Der kan være enkeltpræstationer, der giver dig lyst til at se endnu mere. Det kan godt være, det giver et træk på budgettet, men det gør ferierejsen også … og teater er langt mindre miljøbelastende.

Det kan godt være, der er mere teater i København end i resten af landet, men der er også et større publikum. Fredericia Teater beviser, at der sagtens kan produceres store, populære musicals uden for København. Og adskillige små scener viser, at der sagtens kan produceres spændende ny dramatik – på budget – i Aarhus, Aalborg og Odense, men også Svendborg, Kolding og Stege.

I virkeligheden handler det om at turde fjerne filteret af finkulturel fims

Og teater kan gå på turné – især papkasseteatret, der let tilpasser sig de forhåndenværende scener. Når CPH Jazz Festival kan fortsætte i Aarhus, så kunne CPH Stage vel også …

Uden filter

I virkeligheden handler det om at turde fjerne filteret af finkulturel fims. Vel at mærke et filter, som vi selv har sat på. Teater nydes bedst uden filter og uden forventninger. Skuespillerne skal nok tage dig ved hånden og føre dig gennem oplevelsen. Og tag gerne en ven med for at dele oplevelsen.

Hvilket fører tilbage til anledningen til dette essay, nemlig CPH Stage og mere teater end nogen kan overkomme på 10 dage. Alle genrer er repræsenteret. Meget er billigt, noget er gratis. Meget er nyt, så du som ny teatergænger er lige så forudsætningsløs som den garvede teatergæst.

Du må gerne føle dig finkulturel og elitær, hvis du har lyst. Du kan også bare åbne sanserne og opleve det levende ord.


Holder du af artikler om teater og kultur, og er du glad for Steen Blendstrups anmeldelser og artikler, bliver han vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne på MobilePay 25 46 42 68.


CPH Stage åbner 23. maj og slutter med Reumert-uddeling 1. juni. Programmet kan findes her

Indtryk fra festivalen vil blive delt på Instagram i korte anmeldelser.


Coverfoto: Miklos Szabo, fra forestillingen Shakespeare in Love på Østre Gasværk Teater – det ikoniske Hamlet-eksistentiel-monolog-kranie-motiv-her-Thure-Lindhardt-som-Shakespeare-i-ensistentiel-skrivekrise (du forstår joken uden nogensinde at have set Hamlet).

Steen Blendstrup er freelance journalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur